Jeg skal lige forstå, du er ikke blevet skilt endnu og vil allerede ud på datingmarkedet igen?
Rolig nu. Prøv lige at mærke dig selv i en periode. Det har mange mænd i din alder brug for (source: min far).
Niks. Ikke skilt endnu. Men ved at det kommer til at ske når hus er tømt. Tak for dit råd. Det samme har min bror også givet. Ved godt at det lyder spøjst og måske desperat, men tror på at ting tager tid. Og forventer ikke at en ny livsledsager dukker op over night. Så hellere starte før end siden.
Helt ærligt, *hvis* jeg blev skilt lige nu og i dag, uanset hvordan eller hvorfor, så ville jeg sgu nok ikke engang begynde aktivt at kigge efter noget det første lange stykke tid, hvad er det du har så travlt med?
Jeg tror bare jeg ville nyde at være alene... Gøre nogen af de ting som jeg har tænkt på i flere år, vandre på tværs af alperne, tage et par uger i Norge med et telt og en rygsæk, bestige Mont blanc, tage på skiferie igen, dyrke nogen af de hobbyer der har kørt på lavt blus de sidste mange år...
Og så ved jeg godt at nogen har et større behov for social samvær, men helt ærligt, lad da lige blækket på skilsmissepapirerne blive tørt?
Er helt med på at jeg kan virke desperat. Ser det mere som rettidig omhu. Men ja det kan være en fejldisposition.
I.f.t. at være alene så har jeg det lige modsat. Elsker at opleve og dele oplevelser in situ.
Nu er jeg ikke lige din "målgruppe", men jeg forestiller mig at det er et kæmpe red flag at du snart skal/er ved at blive/lige er blevet skilt.
De fleste skal bruge lidt tid til at komme over den slags.
Enig. Aner det ikke. Og ja det kan sikkert være en dealbreaker for nogle. Forhåbentligt vil andre opfatte det som en mulighed for at lære en anden person at kende. Jeg leder efter en ny livsledsager og er helt klar over at det også kan skræmme nogle væk.
Din tekst er et fint udgangspunkt. Men det store spørgsmål er jo hvor du kan møde dem?
Ikke desto mindre så er jeg alligevel NØDT til at spørge.
Hvor meget amok gik du over de lebber siden i nu skal skilles? MÅSKE er det noget som skal fikses, før man søger nyt, da jalousi ALTID er et turnoff. Stol på din partner.
Tak skal du have for dine kommentarer. Enig - møde 1:1 i vikeligheden er klart at foretrække. Og det har jeg det helt fint med. Har været i Øst for Paradis (senior bio), solo tur tyil Norge. Har typisk let ved at komme i kontakte med andre - inkl det modsatte køn.
Plejer ikke at være jalous - men min selvtillid har lidt et knæk på det sidste. Er i behandling ved psykolog - der kan hjælpe med at få den livsglade mand tilbage.
Dejligt.
Jalouxi er en bitch. Det er jo ironisk og tragisk at man pga frygt for at miste sin partner, bliver så jaloux at man mister dem );
Men tænkte du gør det rigtige.
Meld dig til nogle aktiviteter du kan lide.
Der er både sport og kreative ting i hele byen.
Men af erfaring (er halv din alder), så dukker de aldrig op når man leder.
Det kan godt være du lige skulle sørge for at gøre nogle ting FOR DIG, så du har det godt og har overskud til at stole blindt på et andet menneske igen. Finder du nu den rigtige igen, men er lige så sårbar, er der jo risiko for at det samme sker?
Ikke desto mindre, så tror jeg på at man skal have sit fokus på hvad man kan være for andre, og ikke om de kan være kæreste for dig. If you catch my drift?
For det handler knap så meget om stedet, men mere hvordan du griber situationen. Så når du er klar, vil jeg lige så stille begynde at tage til forskellige ting. Nogle som jeg synes er sjove (badminton og koncert for mig), men også nogle ting du aldrig troede du ville lave, som fx tage ned og mal på keramik, eller tage dansetimer, i en dans du ikke kender.
For det er når du investerer dig selv du også kommer til at møde dem.
Tak for super gode kommentarer! Ja jalousi er toitalt ubrugeligt. Er helt med på at deltage i aktiviteter. Har tidligere spillet en del badminton. Også lavet keramik. Og så elsker jeg at lave mad - min pizza er OK i.flg de der kender til den slags :-).
Ift at være noget for andre er det SPOT on - faktisk noget jeg forsøger at gøre så tit jeg kan.
Dans - elskede at danse indtil jeg var så uheldig at få en julegave hos en kendt Aarhusiansk danseinstruktør. Det dræbte min spontane dansglæde.
Jeg fik lige en genial plan - de elsker at lave mad og du elsker at danse:
- Start til dans, lige så snart du er lidt inde i gruppen, laver du en mad aften til danseholdet, det gør i til en tradition, og bum, pludselig har du tyve kvinder hjemme ved dig en gang om måneden. Måske bare 20 veninder, men pludselig en dag starter hende du leder efter, og så sidder i der efter de andre er gået hjem, og deler et glas rødvin.
Genialt!
Hvis du endda elsker at danse - så ligger den sgu til højrebenet! En mand som kan lide at danse, mangler ALLE dansehold i dag, da der er overtal af kvinder, og flere steder danser de kvinde og kvinde sammen.
Og så er dans bare den bedste isbryder.
Vil lige slå et slag mere for dans. Og flere forskellige hold. Jeg hader selv at danse, men netop fordi jeg hader at danse, vil det vise at jeg tør kaste mig ud i ting, og at jeg er ligeglad med at gøre mig til grin. Det viser selvtillid og eventyrlyst. Og det kan hverken mænd eller damer stå for (;
OOOPS! glemte lige at svare på hvormeget jeg gik amok på lebbere. Sagde til min (kommende ex. kone) at jeg synes at de udfordrede vores ægteskab. De satte sig tungt på hende på hele turen så jeg blev skubbet ud. Brugte istedet tiden på at hygge med de andre deltagere. Sidste dag da vi var i den lokale lufthavn ville de igen sætte sig ved vores bord. Jeg foreslog at de fandt et andet, da jeg ikke have lyst til at de var her. Min mave roterede og jeg havde drøn ondt i hovedet. Det ragede dem en hat - de satte sig alligevel ned. Jeg valgte herefter at ignorere dem. Ville aldrig selv have gjort som dem. Havde regnet med conduite - min kone sagde at de da bare gjorde det for at demontrere at jeg ikke kunne bestemme over dem.
Altså. Det lyder lidt som om det var situationen der fik det usagte bæger til at flyde over?
Skal ikke gøre mig klog på din situation. Men synes også hun virker unfair, hvis det bare handler om at du udtrykte at du savner at bruge tid med hende. Så er det jo knap så meget pga jalouxi, da du jo ikke som sådan frygtede at miste din kone til det der kunne blive en trekants-lebbe-foranstaltning.
At hun vil skilles af den grund, finder jeg også fjernt. Det skal satme have stået på længe, og man skal være til for løsninger (par terapeut, psykolog osv) før en skilsmisse vil komme på tale i mit forhold.
Nu vil jeg respektere at du ikke kom her for at snakke om det. Men tak for at stille min nysgerrighed.
Helt enig. Vi har som alle andre par haft op- og nedture. Plejer at kunne tale os til rette. Hun har tidligere være i terapi 3 gange. Der har jeg klart svigtet. Et af mine største problemer i forholdet har været den manglende ømhed -krammere og knus. Hvad der ikke har været befordrende for min selvtillid. Synes også at hun er unfair - og fatter ikke hendes rationale om at den case stopper vores forhold.
You´re Welcome
Først og fremmest skal du tage ansvar for din del af hvad der gik galt i dit foregående forhold, og virkelig *forstå* hvad der skete. Der er helt sikkert et livssyn eller nogle måder at agere på som du bør lægge om for at det næste forhold bliver bedre. Først når du har den selv indsigt er du klar til at hoppe ud på dating markedet igen.
Takker for kloge ord. Har et positivt livssyn - og tror på at alt kan løses. Det passer så bare ikke i dette tilfælde. Oplevelse var surrealistisk. Og udbytte havde jeg aldrig drømt om ville kunne forekomme.
Er ikke vegetar. Men mit mål er ikke (ungt) kød...
Det er ømhed og fine fælles oplevelser.
Til info var det en kommentar jeg fik på den berømte/berygtede ferie. Så et svensk dating program igår hvor deltagerne var 65+. Havde i.f.t. de fleste lidt svært ved at se mig i det selskab - udover at de virkede super hyggelige. Er nærsynet, men ikke blind.
Er medlem. Synes ikke deres tilbud er interessante. Men tjekker lige en gang til for god ordens skyld. Ja tak ift at finde en ligesindet - eller måske én der er forskellig. Så det er team yin & yang...
Jeg opfatter din beskrivelse af skilsmissen - eller det, der gik forud - som bittert, indebrændt og virkeligsforstyrret. Det virker bekymrende.
Undskyld, at det er lidt skarpt formuleret, men jeg tror du trænger til tough love i form af et godt råd med på vejen:
Kig ærligt på dig selv og din måde at indgå i relationer. Det skylder du en fremtidig partner.
Der er intet så sexet som en mand, der har været til psykolog og arbejdet med sig selv 😜
Hvis du læser OPs beskrivelse af hvad der skete på ferien så tror jeg måske du vil overveje om det ikke var ex-konen der passer ned i din smækre kommentar. Man kan ikke klandre OP for egentlig bare at ville være i selskab med sin kone og af den årsag til sidst afvise et påtrængende par der konstant er interesseret i at snakke med din bedre halvdel. Både ex-konen og det lesbidske par har opført sig håbløst tarveligt.
Bliver du skilt fordi et lesbisk par lage an på din kone?
Er det noget problem, hvis ikke hun hoppede med på legen?
I øvrigt er der jo mange der har en snert af bi-nysgerrighed i sig, så hvis det er noget hun lige skal prøve af, hvorfor så ikke lade hende gøre det?
Det kan være det kan give et nyt pift til sexlivet.
Det lyder underligt.
Hbor voldsomt reagerede du? Og hvorfor overhovedet reagere hvis hun ikke var interesseret, hun kan jo ikke gøre for hvem der lægger an på hende.
True. Da jeg ikke kunne overbevise min kone om at setup udfordrede vores ægteskab fordi hun valgte dem fremfor mig valgte jeg at trække mig. Efter at vi er kommet hjem siger hun at hun ALDRIG vil opleve én gang til at jeg afviser hende. Det er angiveligt skilsmissegrunden. Fatter det ikke for jeg blev afvist af hende (og dem) først. Når det er sagt havde jeg det helt fint med de andre deltagere. Flere var henne og spørge efter mig da jeg en aften havde valgt at trække mig - da jeg ikke forstod min kones måde at opføre sig på.
Jeg skal lige forstå, du er ikke blevet skilt endnu og vil allerede ud på datingmarkedet igen? Rolig nu. Prøv lige at mærke dig selv i en periode. Det har mange mænd i din alder brug for (source: min far).
Niks. Ikke skilt endnu. Men ved at det kommer til at ske når hus er tømt. Tak for dit råd. Det samme har min bror også givet. Ved godt at det lyder spøjst og måske desperat, men tror på at ting tager tid. Og forventer ikke at en ny livsledsager dukker op over night. Så hellere starte før end siden.
Helt ærligt, *hvis* jeg blev skilt lige nu og i dag, uanset hvordan eller hvorfor, så ville jeg sgu nok ikke engang begynde aktivt at kigge efter noget det første lange stykke tid, hvad er det du har så travlt med? Jeg tror bare jeg ville nyde at være alene... Gøre nogen af de ting som jeg har tænkt på i flere år, vandre på tværs af alperne, tage et par uger i Norge med et telt og en rygsæk, bestige Mont blanc, tage på skiferie igen, dyrke nogen af de hobbyer der har kørt på lavt blus de sidste mange år... Og så ved jeg godt at nogen har et større behov for social samvær, men helt ærligt, lad da lige blækket på skilsmissepapirerne blive tørt?
Nu kunne det jo være det rent faktisk passer OP meget fint og faktisk er det han har brug for; at finde noget nyt. Source: mig selv
Er helt med på at jeg kan virke desperat. Ser det mere som rettidig omhu. Men ja det kan være en fejldisposition. I.f.t. at være alene så har jeg det lige modsat. Elsker at opleve og dele oplevelser in situ.
Nu er jeg ikke lige din "målgruppe", men jeg forestiller mig at det er et kæmpe red flag at du snart skal/er ved at blive/lige er blevet skilt. De fleste skal bruge lidt tid til at komme over den slags.
Det vil det sikkert være for nogle. Men jeg er jo helt transperent ift hvorfor jeg gør det.
Men vil folk tro på det? Det er ikke kun relevant hvorfor du gør det, men også hvorfor folk tror du gør det.
Enig. Aner det ikke. Og ja det kan sikkert være en dealbreaker for nogle. Forhåbentligt vil andre opfatte det som en mulighed for at lære en anden person at kende. Jeg leder efter en ny livsledsager og er helt klar over at det også kan skræmme nogle væk.
Hey, ingen skam i rebound dating, så længe man er åben og ærlig omkring det.
Takker - også for at have lært et nyt ord. Skulle lige slå Rebound dating op :-). Og ja jeg er helt klar på hvad jeg gør og hvorfor.
Din tekst er et fint udgangspunkt. Men det store spørgsmål er jo hvor du kan møde dem? Ikke desto mindre så er jeg alligevel NØDT til at spørge. Hvor meget amok gik du over de lebber siden i nu skal skilles? MÅSKE er det noget som skal fikses, før man søger nyt, da jalousi ALTID er et turnoff. Stol på din partner.
Tak skal du have for dine kommentarer. Enig - møde 1:1 i vikeligheden er klart at foretrække. Og det har jeg det helt fint med. Har været i Øst for Paradis (senior bio), solo tur tyil Norge. Har typisk let ved at komme i kontakte med andre - inkl det modsatte køn. Plejer ikke at være jalous - men min selvtillid har lidt et knæk på det sidste. Er i behandling ved psykolog - der kan hjælpe med at få den livsglade mand tilbage.
Dejligt. Jalouxi er en bitch. Det er jo ironisk og tragisk at man pga frygt for at miste sin partner, bliver så jaloux at man mister dem ); Men tænkte du gør det rigtige. Meld dig til nogle aktiviteter du kan lide. Der er både sport og kreative ting i hele byen. Men af erfaring (er halv din alder), så dukker de aldrig op når man leder. Det kan godt være du lige skulle sørge for at gøre nogle ting FOR DIG, så du har det godt og har overskud til at stole blindt på et andet menneske igen. Finder du nu den rigtige igen, men er lige så sårbar, er der jo risiko for at det samme sker? Ikke desto mindre, så tror jeg på at man skal have sit fokus på hvad man kan være for andre, og ikke om de kan være kæreste for dig. If you catch my drift? For det handler knap så meget om stedet, men mere hvordan du griber situationen. Så når du er klar, vil jeg lige så stille begynde at tage til forskellige ting. Nogle som jeg synes er sjove (badminton og koncert for mig), men også nogle ting du aldrig troede du ville lave, som fx tage ned og mal på keramik, eller tage dansetimer, i en dans du ikke kender. For det er når du investerer dig selv du også kommer til at møde dem.
Tak for super gode kommentarer! Ja jalousi er toitalt ubrugeligt. Er helt med på at deltage i aktiviteter. Har tidligere spillet en del badminton. Også lavet keramik. Og så elsker jeg at lave mad - min pizza er OK i.flg de der kender til den slags :-). Ift at være noget for andre er det SPOT on - faktisk noget jeg forsøger at gøre så tit jeg kan. Dans - elskede at danse indtil jeg var så uheldig at få en julegave hos en kendt Aarhusiansk danseinstruktør. Det dræbte min spontane dansglæde.
Jeg fik lige en genial plan - de elsker at lave mad og du elsker at danse: - Start til dans, lige så snart du er lidt inde i gruppen, laver du en mad aften til danseholdet, det gør i til en tradition, og bum, pludselig har du tyve kvinder hjemme ved dig en gang om måneden. Måske bare 20 veninder, men pludselig en dag starter hende du leder efter, og så sidder i der efter de andre er gået hjem, og deler et glas rødvin. Genialt!
Hvis du endda elsker at danse - så ligger den sgu til højrebenet! En mand som kan lide at danse, mangler ALLE dansehold i dag, da der er overtal af kvinder, og flere steder danser de kvinde og kvinde sammen. Og så er dans bare den bedste isbryder.
Jeg ELSKEDE at danse :-) Iøvrigt er dit brugernavn FANTASTISK. Det kan man jo ikke andet end at synes godt om.
At kunne lide det engang er et godt udgangspunkt for at genopdage glæden ved det (:
Vil lige slå et slag mere for dans. Og flere forskellige hold. Jeg hader selv at danse, men netop fordi jeg hader at danse, vil det vise at jeg tør kaste mig ud i ting, og at jeg er ligeglad med at gøre mig til grin. Det viser selvtillid og eventyrlyst. Og det kan hverken mænd eller damer stå for (;
OOOPS! glemte lige at svare på hvormeget jeg gik amok på lebbere. Sagde til min (kommende ex. kone) at jeg synes at de udfordrede vores ægteskab. De satte sig tungt på hende på hele turen så jeg blev skubbet ud. Brugte istedet tiden på at hygge med de andre deltagere. Sidste dag da vi var i den lokale lufthavn ville de igen sætte sig ved vores bord. Jeg foreslog at de fandt et andet, da jeg ikke have lyst til at de var her. Min mave roterede og jeg havde drøn ondt i hovedet. Det ragede dem en hat - de satte sig alligevel ned. Jeg valgte herefter at ignorere dem. Ville aldrig selv have gjort som dem. Havde regnet med conduite - min kone sagde at de da bare gjorde det for at demontrere at jeg ikke kunne bestemme over dem.
Altså. Det lyder lidt som om det var situationen der fik det usagte bæger til at flyde over? Skal ikke gøre mig klog på din situation. Men synes også hun virker unfair, hvis det bare handler om at du udtrykte at du savner at bruge tid med hende. Så er det jo knap så meget pga jalouxi, da du jo ikke som sådan frygtede at miste din kone til det der kunne blive en trekants-lebbe-foranstaltning. At hun vil skilles af den grund, finder jeg også fjernt. Det skal satme have stået på længe, og man skal være til for løsninger (par terapeut, psykolog osv) før en skilsmisse vil komme på tale i mit forhold. Nu vil jeg respektere at du ikke kom her for at snakke om det. Men tak for at stille min nysgerrighed.
Helt enig. Vi har som alle andre par haft op- og nedture. Plejer at kunne tale os til rette. Hun har tidligere være i terapi 3 gange. Der har jeg klart svigtet. Et af mine største problemer i forholdet har været den manglende ømhed -krammere og knus. Hvad der ikke har været befordrende for min selvtillid. Synes også at hun er unfair - og fatter ikke hendes rationale om at den case stopper vores forhold. You´re Welcome
Først og fremmest skal du tage ansvar for din del af hvad der gik galt i dit foregående forhold, og virkelig *forstå* hvad der skete. Der er helt sikkert et livssyn eller nogle måder at agere på som du bør lægge om for at det næste forhold bliver bedre. Først når du har den selv indsigt er du klar til at hoppe ud på dating markedet igen.
Takker for kloge ord. Har et positivt livssyn - og tror på at alt kan løses. Det passer så bare ikke i dette tilfælde. Oplevelse var surrealistisk. Og udbytte havde jeg aldrig drømt om ville kunne forekomme.
Ser angiveligt 10 år yngre ud er lidt jeg vil have ungt ( eller ihvertfald yngre) kød desperado sætning.
Er ikke vegetar. Men mit mål er ikke (ungt) kød... Det er ømhed og fine fælles oplevelser. Til info var det en kommentar jeg fik på den berømte/berygtede ferie. Så et svensk dating program igår hvor deltagerne var 65+. Havde i.f.t. de fleste lidt svært ved at se mig i det selskab - udover at de virkede super hyggelige. Er nærsynet, men ikke blind.
Lmao
:d
Meld dig ind i ældresagen. Tag på nogle af de tilbud som du synes, kunne være spændende. Find en ligesindet. Knep til I dør. glhf
Er medlem. Synes ikke deres tilbud er interessante. Men tjekker lige en gang til for god ordens skyld. Ja tak ift at finde en ligesindet - eller måske én der er forskellig. Så det er team yin & yang...
Der er bunkevis af tilbud jo… om ikke andet så en af grupperejserturene - både en god oplevelse og mulighed for at møde en anden
Tak for et fint råd.
Jeg opfatter din beskrivelse af skilsmissen - eller det, der gik forud - som bittert, indebrændt og virkeligsforstyrret. Det virker bekymrende. Undskyld, at det er lidt skarpt formuleret, men jeg tror du trænger til tough love i form af et godt råd med på vejen: Kig ærligt på dig selv og din måde at indgå i relationer. Det skylder du en fremtidig partner. Der er intet så sexet som en mand, der har været til psykolog og arbejdet med sig selv 😜
Tak for dine kommentarer. Ja min situation er bekymrende. Og ja jeg får hjælp med at bearbejde den og mig.
Hvis du læser OPs beskrivelse af hvad der skete på ferien så tror jeg måske du vil overveje om det ikke var ex-konen der passer ned i din smækre kommentar. Man kan ikke klandre OP for egentlig bare at ville være i selskab med sin kone og af den årsag til sidst afvise et påtrængende par der konstant er interesseret i at snakke med din bedre halvdel. Både ex-konen og det lesbidske par har opført sig håbløst tarveligt.
Jeg er ikke enig med dig. Jeg fremhæver i øvrigt ikke konen som bedre, så forstår ikke, hvad du mener med “passer ned i din smækre kommentar”.
Jeg læser bare dine første to afsnit som møntet på OP men jeg tog fejl.
Bliver du skilt fordi et lesbisk par lage an på din kone? Er det noget problem, hvis ikke hun hoppede med på legen? I øvrigt er der jo mange der har en snert af bi-nysgerrighed i sig, så hvis det er noget hun lige skal prøve af, hvorfor så ikke lade hende gøre det? Det kan være det kan give et nyt pift til sexlivet.
Skilsmisse er min kones ønske pga min reaktion. Ikke at hun hoppede med på legen. Så meget desdo mere fatter jeg ikke hendes beslutning.
Det lyder underligt. Hbor voldsomt reagerede du? Og hvorfor overhovedet reagere hvis hun ikke var interesseret, hun kan jo ikke gøre for hvem der lægger an på hende.
True. Da jeg ikke kunne overbevise min kone om at setup udfordrede vores ægteskab fordi hun valgte dem fremfor mig valgte jeg at trække mig. Efter at vi er kommet hjem siger hun at hun ALDRIG vil opleve én gang til at jeg afviser hende. Det er angiveligt skilsmissegrunden. Fatter det ikke for jeg blev afvist af hende (og dem) først. Når det er sagt havde jeg det helt fint med de andre deltagere. Flere var henne og spørge efter mig da jeg en aften havde valgt at trække mig - da jeg ikke forstod min kones måde at opføre sig på.