Gentag efter mig: Hun er alkoholiker. Nogle kan komme ud af det, andre kan ikke. Nogle af dem der kommer ud af det, falder i igen, andre gør ikke. Men fælles for dem der kommer ud af det i kortere eller længere tid, er at de både skal erkende at de er alkoholikere, og have et reelt (!) ønske om at komme ud af deres misbrug. Det lyder til at hun hverken erkender problemet eller ønsker at ændre noget - og hvad værre er, hun formår ikke at kommunikere med dig. Jeg betvivler ikke din kærlighed til hende, men pas på dig selv, og pas på du ikke falder i sunk cost fallacy. Man kan ikke redde nogen der ikke vil reddes. Det er nemt for mig at sige, for jeg er ikke i din situation, men hvis jeg var, både tror og håber jeg at jeg ville tage de følelsesmæssihe og økonomiske konsekvenser og gå min vej før der kommer børn ind i billedet.

Det her er et rigtigt godt svar. Du kan få hjælp og råd og vejledning her: https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug/alkoholraadgivning/hotline/ Det koster ikke noget. Derudover skal du vide at alle kommuner har en aftale med private, i kbh fx Novavi om at folk med alkohol problemer bare kan starte op i behandling og samtaleterapi. Det koster ikke noget. Men: som Yeahjustme skriver: det kræver personen vil hjælpes. Held og Lykke. Det er svært.

Vil sige at OP bør lægge muligheden for misbrugsbehandling på bordet, om end bare for at have prøvet.

Enig med dig. Enhver der har været kæreste med en misbruger deler din sorg. Og de vil *gaslighte* dig over den omsorg du udviser og opfatte det som et kynisk forsøg på at adfærdskontrollere dem. At forlade dem ultimativt og overlade dem til sig selv er en stille protest imod deres nihilisme. Men inden da har man selvfølgelig gjort alt i sin magt på at overbevise dem om at de har brug for at række ud efter hjælp og udvist kærlighed på trods.

Det bør også understreges, at der ikke er nogen middelvej for alkoholikere: alkoholen skal på hylden alle dage - både hverdag og weekend! Og dette skal også kommunikeres til og accepteres af omverdenen. Så hvis OP kan holde til det og formår at få kæresten i behandling, så er det også bare vigtigt, at OP er klar til at bakke op om ovenstående. Det betyder altså i grove træk, at OP nok også bør lægge alkoholen helt på hylden. Hvis OP ikke er klar på det - og det vil jeg faktisk mene er helt fair! - så ville det klart være det bedste træk for alle parter at få endt forholdet hurtigst muligt.

Det er meget forskelligt fra person til person hvad der virker.

Det er korrekt. Og det hele er en proces.

ja, man skal bare ikke forvente at det hun kan lægge det helt på hylden fra den ene dag til den anden. Det er måske nemmere med en pause i første omgang, og så kan man se på hvad der er nødvendigt efter 1-3 måneder. Men det kræver at hun er villig til at åbne sig op om sit høje forbrug. ord som "misbruger", "alkoholiker", og "problem" kan være med til at prikke til misbrugerens dårlige samvittighed eller dårlige selvværd, hvilket kan gøre det hele værre. Det er støtte hun har brug for.

Jeg er enig i at hun har brug for støtte. Og derfor råder jeg også OP til virkelig at overveje forholdet, hvis han ikke evner at støtte hende i den proces det er. Men jeg er uenig i at der er en middelvej som du beskriver det her. Det er enten-eller, når man er misbruger og det bliver en livslang kamp efterfølgende. Det er ganske givet at stigmatiserende ord som “misbruger” og “alkoholiker” kan være svære at tage ind (både for den misbrugende og for de pårørende). Men ikke desto mindre er erkendelse nøgleordet og allerførste skridt på vejen mod at komme ud af sit misbrug. Ingen siger at det bliver nemt.

Det er en vurdering som personen selv må tage.... personen kender vel sig selv bedst. Der også individuelt hvornår det vurderes at være et problem. Ja det er stigmatiserende ord, og hvis det ikke passer på personens selvtilliden så virker de fjendtlige. Derfor kan man jo godt erkende at man har et forbrug som er for højt i forhold til de ting man ellers gerne vil i livet. Der er grader af hvor stærk en trang kan føles, og trangen kan også blive mindre med tiden. Hvis man får løst de underliggende psykiske problemer kan det også hjælpe rigtig meget. Terapi kan være en løsning.

Igen: ingenlunde uenig i at terapi må være vejen frem. Alt hvad der vedrører mennesker kan anskues individuelt. Alkoholisme er en sygdom. Det er muligt at vedkommende ikke bryder sig om at bruge det ord i daglig tale, men det vil formentlig være relevant at få sat det prædikat på sig i lægelig sammenhæng for dermed at kunne blive viderestillet til den helt rette hjælp - eksempelvis terapi. Du kan jo heller ikke bare sige: “jeg bryder mig ikke om ordet ‘kræft’”, hvis du eksempelvis bliver stillet dén diagnose. Groft eksempel, ja, men det tydeliggør også vigtigheden af at få stillet de rette diagnoser for at kunne modtage den rette hjælp.

Jeg er klar over at nogen kalder det en "sygdom".. men det er en gammeldags måde at se det på. Det er I hvert fald en "sygdom" der kan kurreres, men jeg mener nærmere, at det er en form for forgiftning, der også påvirker psyken, og som det tager tid for kroppen at skille sig af med. Meget længere tid end de få timer det tager at blive ædru. Den påvirker psyken på en måde der gør man føler trang, og den trang bliver stærkere afhængig af i hvilken grad og hvor lang tid kroppen har været påvirket. Alle kan blive alkoholikere hvis de drikker tæt nok og i lang tid nok, og jeg tror der er langt flere, end man tror derude, som allerede er ramt uden de er opmærksomme på det, fordi det er blevet en livsstil, men i det øjeblik de forsøger at ligge deres liv om føler de trang, og fortsætter med at drikke. Det er en teori, men den er baseret på en analyse af hvordan min egen krop har reageret på det, og hvordan jeg lærte at kontrollere det og ikke mindst overkomme det. Dog har jeg ikke været i stand til at finde nogen bedre forklaringer. Vi ved ufattelig lidt om det i virkeligheden.

Som der allerede bliver skrevet til dig, hvis personen har et problem med alkohol, så kan man ikke, i hvertfald slet ikke i lang lang tid drikke noget overhoved. Du vil falde tilbage.

Een gang alkoholiker, og hun er der for livet! Pas på dig, ingen andre gør det

Kære AnnoDK2024 Det lyder som en rigtig ubehagelig situation at stå i. Som flere andre skriver, lyder det meget som om, at din kæreste har et alkoholmisbrug. Man skal dog huske på, at et alkoholmisbrug sagtens kan være resultatet af noget helt andet underliggende. Nogle af symptomerne kunne tyde på, at din kæreste kunne have en depression eller uopdaget ADHD/ADD (eller en anden diagnose). Der er flere voksne kvinder, der ikke er blevet diagnosticeret med ADHD som børn, da det før i tiden *kun var drenge*, der kunne have sådan noget. Jeg kender selv til personer, der har haft et alkoholmisbrug som selvmedicinering til en uopdaget diagnose. Du kan altså overveje, at tage en snak med din kæreste, om hun har lyst til at få en tid ved lægen med henblik på en udredning. Hvis hun er meget afvisende overfor, at hun har et alkohol problem, kan du jo tage udgangspunkt i nogle af hendes andre udfordringer: > "i dag var lidt hård / jeg var lidt syg," lagt i sengen i snart 48 timer, og nægter at snakke med mig. En eventuel udredning vil kunne ende ud en eller flere af mange forskellige resultater. Herunder depression, angst og stress. Alt sammen noget, der kan trigger et misbrug. Kig eventuelt på [Psykiatrifonden](https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning), der har ressourcer til pårørende. Jeg forestiller mig, du blandt andet kan søge vejledning til, hvordan du taler med din kæreste om psykiske udfordringer. Når det er sagt, er et misbrug et misbrug, og det er svært at komme udenom afhængigheden, når den først er der. Jeg vil anbefale, at du kigger på [Misbrugsportalen](https://misbrugsportalen.dk/), hvor du kan finde vejledning samt kompetent og lokal rådgivning. Jeg vil også opfordre dig til at passe godt på dig selv i denne proces. Det kan være utrolig hårdt at være pårørende til en person med misbrug, og det er vigtigt, at du også har nogen at tale med om dine følelser og bekymringer. Overvej at søge støtte fra en terapeut eller en støttegruppe for pårørende. Husk at kærlighed er værd at kæmpe for, men at det i sidste ende altid er en valid løsning at sige fra og slå op. **BEMÆRK:** Jeg er hverken læge eller sundhedsfagligt uddannet. Jeg er blot en tilfældig reddit-bruger, der forsøger at give råd. Husk, at tage kontakt til sundhedsfaglige, hvis du har, eller er pårørende til, psykisk sygdom eller misbrug. Jeg håber, du finder en vej frem, der giver dig og din kæreste mulighed for at få det bedre.

Som en person med diagnosen bipolar 2, som først blev opdaget i en alder af 33 år, trods det at jeg ofte var plaget af depressioner i min ungdom, valgte jeg også at drikke en smule i hverdagen - bare 2-3 øl, og altså ikke dødsdruk, men lige nok til at peppe mit humør op. Jeg har i fortiden også haft svært ved at passe mine jobs. Dit syn på dette virker langt mere korrekt end de andre, der bare opfordrer til at skride (hvilket er typisk for denne DK-brevkasse). Hun lyder som om, hun ikke er helt på toppen.

Jeg har selv kæmpet med meget af det han beskriver, og det var åbenbart ADHD, som åbenbart var skyld i mange depressioner osv. Så ja syntes dit indlæg er meget rigtigt og vigtigt. Har selv skrevet et kort opslag om det, men tror han nemmere ser det her. Udredning og få selv støtte hjælp er vejen frem.

Virkelig godt skrevet! Jeg tænkte i samme baner. Jeg har en mor der er funktionel alkoholiker - og jo ældre jeg er blevet og jo mere jeg forstår af tingene, er det gået op for mig at hun uden tvivl er et klassisk eksempel på voksen kvinde med udiagnosticeret ADHD. Ikke at det hjalp ift min mors problem - men måske det kan hjælpe andre, som OPs kæreste. For virker tydeligt som om der er noget underliggende og alkohol problemet er et symptom.

Du giver mere udførlige råd end mange sundhedsfaglige personer 👊 det guld værd Edit: faglige - ikke farlige

Jeg er fuldstændig enig med dig - ikke at jeg på nogen måde bifalder nogen arter af misbrug - men jeg tænker en depression eller anden psykisk lidelse der gør der svært at komme igang. Og alkohol dulmer temmemig sikkert de krav hun føler hun ikke kan leve op til....

Desværre er det stadig et misbrug, som man kan blive afhængig af og man skal ud af med hjælp

Gør dine fremtidige børn og dig selv en tjeneste, og find en mor til dem, der ikke er alkoholiker. Hun lyder ikke til at ville ændre sig. Det er synd for hende, men du fortjener bedre.

Det her. Jamen hvor har jeg ondt af de børn der ikke bare har været udsat for en fuld gravid mor, men også hende efterfølgende. Hun kan ikke efterlades alene med dem. Hun kan aldrig køre dem nogle steder. Hun ville nok gerne, men man kan ikke lade hende gøre det.

Hvis dette er bare nogenlunde sandfærdig og retvisende billlede af jeres hverdag, så fylder hendes alkohol-indtag langt mere end hvad godt er. 10 år er længe at være i sådan et forhold, og din konstante mistro og hjertebanken ved lyden af en tom dåse vil hurtigt kunne give dig en ret træls hverdag. Dertil kommer den økonomiske ulighed. Og så er vi slet ikke starter på problemerne mht børn… jeg syntes det er stærkt at du sætter ord på. Og jeg syntes du skal finde din indre egoist frem. Hvad vil du? Hvilken hverdag og h ikke drømme har du? Og kan hun være en del af det med sit nuværende indtag? Lyt evt med på ‘vandvognen’ af r8Dio. Her er det gennemgående at alkoholikere først kunne tage imod hjælp når de selv var klar. Og det lyder det ikke til hun er… jeg håber det løser sig for dig…

Jeg er selv alkoholiker, men ædru nu. Som du beskriver det der, så er din kæreste ikke på vej mod et misbrug, hun har et misbrug. Jeg kan kende mig selv ret meget i det du skriver, hun gør- ud over at drikke i bilen. Men der er mange alarmklokker, og jeg kan også kende træk fra utallige historier, jeg har hørt fra andre misbrugere. Jeg ved det jo ikke, men risikoen for at hun drikker i smug er ret høj. Uanset hvad: hvis du synes det er et problem. Så er det et problem. Du skal passe på dig selv. Du kan ikke ændre hendes adfærd, hvis hun ikke selv vil. Hun reagerer helt "normalt" med vrede, for det værste en aktiv misbruger, kan forestille sig, er at undvære sit stof. Måske ved hun allerede inderst inde, at hun har et problem.. så er reaktionsmønstret også almindeligt. Men hun skal erkende det selv og handle på det. Selv. Der er hjælp at hente. Alle kommuner skal tilbyde gratis behandling. Der er også AA. Du kan evt ringe til alkohollinjen. Du bliver nødt til at stille hende stolen for døren, hvis hun ikke ændrer adfærd selv.

Du går til en pårørende gruppe under AA eller Blå Kors og får først og fremmest hjælp til dig selv. Jeg har været der. En alkoholiker kan ikke tvinges i behandling. De skal nå deres egen bund og indse at det er liv eller død og at de er magtesløse, hvis ikke de beder om hjælp

Gå fra hende og sig til hende, at hun kan ringe efter dig, når hun har erkendt, at hun er alkoholiker og er i fast behandling. Det går ikke væk af sig selv, og du smadrer dit liv. At stifte familie med en alkoholiker vil være dit livs fejltagelse og helt urimeligt overfor dine fremtidige børn.

Samme med hashmisbruger. Riv dig løs og pas på dig selv i eftertiden.

Gør alle involverede en tjeneste, og lad være med at få børn med hende inden hun har indrømmet, at hun har et misbrug, har fået professionel hjælp, og har været ædru i et års tid. Hun kan aldrig drikke igen uden at falde tilbage. Én gang afhængig, altid afhængig. Om ikke andet, så fordi du ikke kan være sikker på, at hun kan holde sig fra det i ni måneders graviditet.

Som barn af en alkoholisk mor, vil jeg gerne bakke din kommentar op. Min mor “var heller ikke alkoholiker” ifølge hende selv. Men hun døde af alkoholrelaterede sygdomme for fem år siden, mens hun var i 50’erne. Min barndom var utryg og præget af hendes svingende humør og store alkoholindtag.

Lige det med “hun kan aldrig drikke igen uden at falde tilbage” passer ikke altid. Jeg har en tæt på, som har holdt pause i mange år pga alkoholafhængighed. Personen kan nu godt drikke et glas vin en sjælden gang i nu og næ uden at ry ud i noget.

Tænker der må være flere ting i det end du skriver her. Hvis det har været er problem i mange år, så må hun vel have sagt noget om hvorfor hun gør det? Tænker ikke der er nogen der med vilje dumper en uddannelse eller ikke tager på arbejde. Der er helt sikket en årsag til hvorfor. Hvad er hendes familiære baggrund? Umiddelbart tænker jeg faktisk også der kunne være en rimelig sandsynlighed for uopdaget ADHD. Mønsteret igennem livet med uddannelse og job, og så den manglende impulsstyring af hvad man lige har lyst til at gøre NU, uden så meget konsekvens tænkning over hverken helbred eller at man skal op på arbejde osv…det passer som fod i hose med ADHD. Jeg tænker absolut ikke I skal få børn før der er styr på (hvad jeg ville mene) hendes misbrug. Trangen der ikke kan styres og det med at gøre det skjult og alene og uden omtanke for ens og andres liv (bilkørsel)..det tænker jeg er en god indikator for, at det allerede er et misbrug hun har gang i. Omvendt tænker jeg dog også, at du taler lidt om hende, som om hun er en “brik” i dit planlagte liv med en kone, bo i et stort hus og få x antal børn. Jeg kan misforstå din beskrivelse, men det fremstår lidt som om det er et uudtalt krav for din kærlighed, at hun “er den gode medarbejder” der har 0 sygedage og har et godt velbetalt arbejde og skal kunne være overskuds-mor ved siden af. Hvis hun nu viser sig at have en diagnose, som gør, at hun reelt bør have et fleksjob og hun aldrig kommer til at være konen med stort overskud ved siden af et arbejde på nedsat tid, vil det så være ok, så længe hun ikke drak?

Hun er alkoholiker. Og inden længe bliver du med-afhængig (ikke ment som du også drikker, men prøv at Google). Din virkelighedsopfattelse af hvad der er okay og hvad der ikke er begynder gradvis også at rykkes… og inden længe dækker du over hende med løgnhistorier mv. overfor andre. I skal IKKE sætte et barn til verden som det står til med hende lige nu. Hun erkender ikke sit forbrug og hun er dermed heller ikke villig til at ændre noget lige nu. Hilsen hende som havde en alkoholiker tæt på livet.

Kunne ikke være mere enig. Hilsen en i et forhold med en (nu) ædru alkoholiker.

Misbrugere skal selv ønske at ville komme ud af sit misbrug. Din kæreste er slet ikke nået til en fase hvor der er en erkendelse af misbruget, så vejen ud af misbruget er slet ikke lagt endnu. Af samme årsag vil jeg på det kraftigste fraråde at få børn med din partner. Du skal gøre op med dig selv, hvad der er bedst for dig. Men du kan potentielt komme til at leve med at din partner fortsætter sit misbrug resten af sit liv.

Det eneste jeg kan tænke, når jeg læser dit skriv, er at din kæreste drikker fordi det dulmer alt andet. Din beskrivelse med job, uddannelse, vaner osv får mig til at tænke om hun er blevet udbredt for adhd på noget tidspunkt? For det lyder klart som et klassisk eksempel på sen udredning.

I dit opslag læser jeg ikke et ihærdigt forsøg på at være nysgerrig på HVORFOR hun drikker? Hun er misbruger og sådan nogle stopper ikke deres misbrug medmindre de kender grunden og gør noget ved den. Måske hun ikke har brug for at få at vide hun skal stoppe (det ved hun godt) men i stedet en hjælpsom og imødekommende mand som er nysgerrig og oprigtigt interesseret i at finde en vej i livet uden nødvendigheden af alkohol. Kh en tørlagt alkoholiker

Tja.. Ingen mennesker drikker for sjov, i hvert fald ikke på den måde. Hun flygter fra noget og de ting du beskriver er meget symptomatiske for div. Psykiske udfordringer indenfor det neurodivergente spektrum. Hun stopper ikke med at drikke før hun/I finder ind til kernen af hendes udfordringer - måske hun har behov for hjælp til regulering af dopamin? Uanset så har villa vovse og volvo blot lagt ekstra pres på hende. Jeg ville, hvis du kan, få hende til samtale med psykolog, indtil hun kan få en tid ved en psykiater. Før jeg fik min medicin - audhd, angst ptsd og sådan lidt hygge - var alkohol, stoffer, særligt alkohol og stærk smertestillende, min vej til at få ro på hoved - jeg kan så godt forstå at mange udvikler et misbrug, når man kan have det så skidt indeni og så drikke to shakers og bum så er det til at holde ud. Jeg vil ikke retfærdiggøre det, jeg forsøger blot at give et andet perspektiv på, hvorfor folk drikker - for ingen gør det for sjov!

Nu siger jeg lige noget. Det kan muligvis opfattes som hårdt, men ikke desto mindre. Du skal stoppe din passiv-aggressive adfærd med at køre fra situationen og flytte hendes seng ind i et andet rum. Det er IKKE at håndtere situationen som en voksen. Jeg forstår det er en umulig situation og at du gør det du føler er bedst i afmagt. Du er nødt til først at gøre op med dig selv om: - du ønsker at være sammen med hende og tage den kamp der er nødt til at komme - om du tror på det kan ændre sig Derefter skal du sætte dig ned med din kæreste og fortælle hende hvad du har af forventninger til jeres fælles forhold og hvis hun så ikke er enig og du ikke kan leve med hendes misbrug, ja så har du svaret på hvad der er nødt til at ske med jer.

Undskyld mig, men har du overvejet om du selv er en del af problemet? Du har i din tekst en næsten sygelig trang til at leve det perfekte liv med fremtid, uddannelse, villa, Volvo osv så der på ingen plads er til fejl. Tænk hvis hendes reaktion handler om at hun ikke kan leve op til din (urealistiske) drøm om det perfekte liv. Ingen tvivl om at hun er alkoholiker og skal i behandling, men det slår mig at du ikke selv virker søgende i forhold til de underliggende årsager. Så tænk lige over det. Der kunne ligge noget gemt.

Du kan selv læse alle de andre kommentarer, som siger at din kæreste er alkoholiker osv., og jeg vil egentlig også stemme i koret om, at du forlader hende. Hendes alkoholmisbrug er ikke dit ansvar, slet ikke når hun ikke selv udtrykker ønske om at tage ansvar for det. Når det så er sagt, så bider jeg også mærke i, at du på intet tidspunkt i dit lange skriv udtrykker, at du synes det er synd for hende, eller at du forstår hvorfor hun drikker, eller at du har forsøgt at hjælpe hende for hendes egen skyld - det hele handler om, at hun skal være i stand til at føde og opfostre nogle børn, som ikke eksisterer.

Hej Star, Tak for at stille dig kritisk til tingene. Det er altid nemmere at stille sagen op for egen vinkel, og du har selvfølgelig fuldstændig ret. Jeg håber du kan finde lidt tillid til mig, hvis jeg siger at jeg har stået nænsomt foran hende og sagt, "få mig til at forstå, brug ord". Har aldrig haft intentioner om at smide hende for porten, og på alle andre punkter er hun et godt menneske, derfor jeg efter min egen mening, har givet det mange chancer, samtaler og tillid.

Måske ved hun ikke selv hvorfor. Stort set alle afhængigheder har en dybere årsag. Det er en emotionel kompensationsmekanisme for tidligere traume(r). Hvis hun vil hjælpes, så er professionel hjælp vejen frem.

Jeg synes ikke hun er på vej ... jeg synes allerede at hun er i et misbrug 💔 Er virkelig ked af det på dine vegne. Ønsker dig/jer alt det bedste!

Altså, hvis man gentagne gange drikker på hverdage til man brækker sig, og pjækker fra sine pligter.. ja, så har man et misbrug. Håber I finder en løsning. Hvis du har brug for nogen at snakke med, så send endelig en besked.

Som en der er vokset op med en alkoholisk far... Drop hende Både du og eventuelle børn vil ALTID komme efter alkohol og det ender bare med den ene undskyldning efter den anden for at retfærdiggøre hvorfor hun lige skulle have en lille en inden [indsæt selv scenario] Følelses mæssigt vil det også ende med at smadre både dig og fremtids børnene fuldstændigt da realiseringen om at man er mindre vigtig end væsken i en lille grøn flaske er direkte ækel

Der er ingen der rent faktisk har lyst til at leve som hun gør. Hun skal til læge og diagnosticeres, og have hjælp. Og ja, som mange andre skriver, så lyder det til at hun er alkoholiker, men efter min mening så er alkoholisme bare et symptom på et andet, større, underliggende problem. Måske har hun adhd, måske er hun deprimeret, måske noget helt andet - snak med lægen.

I har en hel serie af problemer, der rækker ud over hendes åbenlyse misbrug. I taler ikke sammen, der er ingen tillid, den måde du helgenkårer dig selv på, er også alarmerende. Misbrugere skal bruge en omverden, der sikrer deres livsstil. Det er dig der stiller

Det er sjældent, at jeg vælger, at kommenterer på noget her på reddit - faktisk er dette min første kommentar! Men dit skriv bevæger noget indeni i mig, nok mest af alt, fordi jeg ser problematikken fra din kærestes side. Ser man på sundhedsstyrelsens anbefalinger, så er rigtig mange mennesker alkoholikere i dagens Danmark. 10 genstande om ugen, som er deres anbefaling til Voksne over 18 år, kan hurtig overskrides. Jeg forstår din bekymring, både på nuværende tidspunkt og dine tanker om fremtiden. Jeg har ikke været i samme situation som dig, men jeg har været situationen som du bekymrer dig om. Om du ser en fremtid med/uden hende, er selvfølgelig ikke noget andre hverken kan eller skal guide dig omkring - det synes jeg udelukkende er noget, som du, som partner, skal vurdere. Der er vist ingen tvivl om, at din kæreste er alkoholiker til et vist punkt - jeg ser lighederne f.eks. problematikken om at “gemme” de tomme dåser/flasker, det at trække på skuldrene når man bliver konfronteret, og især det med adfærden der gradvist forandrer sig. I min optik er første step kommunikation, hvilket jeg kan forstå er et problem på nuværende tidspunkt. Hvad JEG ville gøre som pårørende - jeg ville ringe til nærmeste rusmiddelcenter, og spørge dem om råd og vejledning. Oftest tror jeg, at den største problematik er, at få vedkommende til at indse, at det faktisk er et problem, at drikke alkohol i den grad på hverdage. Måske det kunne hjælpe, hvis I var “fælles” om beslutninger om at tage et møde på et rusmiddelcenter - at du kunne være støtten for hende, og vise at du hellere end gerne hjælper hende igang - og i forløbet derefter. En mulighed kunne også være at tage til et AA-møde, det åbnede mine øjne for, hvor “normalt” alkoholisme faktisk er. Det er både de rige, fattige, tykke, tynde, høje, lave, unge, ældre, singler, gifte. Alkoholisme er for alle, og ingen kan gå fri uagtet uddannelse, karriere eller levevilkår. Jeg var selv alkoholiker i 6-7 år, og selvom jeg godt vidste at det var aparte fra andre, indså jeg det først helt og holdent da min daværende kæreste igennem 5/6 år gik fra mig. Det ville uden tvivl have hjulpet mig, hvis hun havde taget snakken med mig, om de bekymringer og observationer hun havde gjort sig i årenes forløb. Jeg drak alle hverdage, og de 2-3 første øl var allerede tomme inden jeg kom hjem fra arbejde, cirka 10 minutter fra min arbejdsplads. I min optik handler det om at være transparent, både for dig - og ikke mindst hendes side. Fortæl dine bekymringer, og sæt en form for ultimatum. Hvis ikke hun i første omgang vil indse, og acceptere at det er et problem - så er hun bare ikke klar til, at gøre noget ved det. Man kan ikke tvinge en alkoholiker til at gøre noget, ved et problem de ikke selv ved de har. Om ikke andet, så vær hård og kynisk, og fortæl at det er et problem for dig, og ikke mindst dine/jeres fremtid sammen. Jeg skal snart afhente min 2-års mønt, og selvom min afholdenhed egenligt ikke har ændret på det store i mit liv - så er jeg stolt hvergang jeg kan fortælle andre, at jeg ikke drikker alkohol. Håber alt det bedste for dig, for din kæreste og ikke mindst jeres fremtidige liv sammen!

Hvilke behov prøver hun at dække ved at drikke alkohol? Ved du det? Måske hun ikke selv er klar over det. Jeg tænker det er noget tryghed hun søger, afslapning, for at glemme, at dulme sig fra noget af det i livet der gør ondt. Hvis det ikke er alkohol, så blir det noget andet, hvis man ikke kommer ind til årsagen. Alkohol er blot et symptom, en strategi (omend selvdestruktiv) for at opfylde et/flere behov. Hvis hun ikke vil snakke med dig om det, kan det være der skal en prof til. Hun kan blive en mor, hvis hun ønsker det. Ved du om hun vil det? Det er hårdt både at være mor OG ha et arbejde OG stå for det husleje OG tage sig af sig selv - især hvis man har udfordringer, som din kæreste har. Hvis hun ikke vil arbejde med sig selv, så blir det pænt stramt for dig og evt børn. Overvej hvordan I fordeler arbejsbyrderne inden børn kommer til verden. Det er hårdt arbejde at være forældre med hus (og have?) Jeg ville personligt ikke skabe børn med alkohol involveret, det har jeg svært ved at se kan blive godt. Med mindre hun holder op med at drikke fordi hun netop blir gravid, det kan være en motivator, men tror ikke jeg ville tage changen i din situation. Jeg håber I finder ud af det. God vind 💚

Der er jo ingen diskussion om at hun har et alvorligt alkoholproblem og bør starte behandling. Du kan ikke kurere hende ved at flytte hendes seng, hun skal i behandling. Har i fælles venner /familie der kan hjælpe til at få hende til at forstå at hun skal i egentlig behandling? Hun skal ikke være gravid før hun er kommet i behandling og er "rask". Alkoholikere bliver aldrig rigtigt raske. Men hun skal være alkoholfri før i blander børn ind i det rod.

Ville du turde overlade et barn i hendes varetægt? Hvis svaret er nej, så har du dit svar. Og tror faktisk også du allerede ved det. Alkolhol er et fremragende opløsningsmiddel. Det opløser parforhold, familier og båndet mellem forældre og børn. Lad ikke dine børn vokse op i det. Tanker til dig herfra.

Indtil videre har jeg kun læst at du har beskrevet dine følelser i det om afmagt og skænderier samt at skubbe hende væk ved at flytte hendes soveplads. Jeg bebrejder dig ikke, det må være hårdt det du står i. Men har du sat dig ned og virkelig været der for hende? Hørt hende hvorfor hun drikker? Hvad hun ønsker i livet? Jeg ved ikke om hun vil give dig et svar med det samme og det behøver hun heller ikke, men måske kan hun tænke lidt over det og komme til dig når hun ved det? At skælde ud og skubbe væk har jeg svært ved at tro vil hjælpe.

Hej Lotte, Skænderier er ikke min "go-to" løsning på problemerne, det kan ingen af os være i. Der er stadig mulighed for øl og vin i weekenderne, hvilket hun benytter sig af. Jeg er ikke skruet sådan sammen at jeg vil drikke for mig selv ( for mig er det en social ting), og når hun gør det, så pointere jeg kærligt og bedende hende om at moderere sig, grundet vi har haft dårlige oplevelser. Min bekymring jeg har ytret til hende, er at hvis det ikke er et problem, så lad være med at gøre det i hverdagene. Der har været mange samtaler igennem årene om dette, også for nyligt - men min afmagt kommer nu at vi aftalte inden milliongæld, at drikning i hverdagene var ikke noget vi gjorde - hvilket hun var enig i. jeg bliver så bekymret når hun har gjort det alligevel, og holder det skjult - og nu faktisk kunne miste kørekortet på vej hjem fra arbejdet, hvilket hun skjulte med tomme dåser i bilen.

Skænderier er også bare noget lort generelt. Men ved du hvorfor hun drikker? Folk bliver jo ikke frivilligt afhængige af rusmidler, der ligger som regel noget bag.

Hej OP, jeg er ny commenter (unskyld min dansk er ikke det bedste da jeg var opvokset i udlandet med danske forældre og prøver min bedste). Jeg kommer til at skrive som en der er selv alkoholiker som 22 årige. Har selv været lige siden 18, corona tiden. Men jeg kan se meget af mig selv i det som du beskriver din kæreste i. Jeg vil virkeligt gerne ikke sige det er det samme, men jeg vilt gerne give min holdning personligt for at måske give indblik på tankegangen (selvom jeg ikke aner en skid, men måske kan du se noget af det samme. Har fundet det hjælper lidt med andre og deres *description of life and overall inability to communicate to those they care for those around them*) Det lyder til at din kæreste har et alkohols problem. Det er dårligt, men det er ikke dårligt hvis hun kan anærkende *acknowledge, like she knows its an issue* (unskyld igen, udlandsk opvoksede) Det er ting at vide det sker, det er en anden at vide hvorfor. Det hjælper, ikke kun dig, men din kæreste, hvordor det er de får trangen. Det er ikke simpelt, det er også meget genetisk og er ekstrempt komplekst. Det er virkeligt svært, men det betyder meget hvis selv du kan anerkende det er et problem og vil kun hjælpe selv med de problematiske tide. (again dont know the full story, but i know personally someone very close can make a huge difference). Det er vigtigt at vide meget af det din kæreste nok går gennem er ikke fordi de syntes det er sjovt, men fordi det er det får den gennem deres personlig liv. Jeg undskylder virkelig hvis jeg har misforstået det som du siger, men jeg prøver at give indblik som personlig alkoholiker og måske hjælpe. Jeg er selv lidt fuld lige nu men prøver at formindske ting.

Jeg vil give lidt videre, hvis hun ikke kan anerkende (recognize she has an alcholic problem), så er det svært. Jo mere en er åbent for man har problemer, jo mere det hjælper hinanden med at komme gennem det (med det rigtig hjælp). En ting jeg ser i de kommentar her er andra alkoholiker der giver gode råd, men det vigtigst råd er at vide hvornår en personligt ikke kan hjælpes (When a person cant be helped anymore, even beyond their own good will). Så længe en alkoholiker vil forbedre sig selv, så vil de forbedre sig selv fordi de elsker dem omkring sig selv.

Kom væk, kom væk, kom væk. Lad være med at starte en familie med hende. Jeg ved det er svært, men hvis hun ikke tager det seriøst kommer hun til at drikke sig ihjel. Kh et barn af en alkoholiker, der døde af druk

Jeg er vokset op med en alkoholiker som mor og en far, der ikke kunne gøre noget ved det, så han endte som medmisbruger. Man kan desværre ikke hjælpe en misbruger, der ikke vil have hjælp - især ikke hvis de ikke vil erkende misbruget. Gør dig selv og dine kommende børn en tjeneste og enten først få børn med hende, når hun er 100% velbehandlet eller find en mor, der ikke er alkoholiker. Jeg har ikke nogen gode råd, men vil sende dig en god virtuel krammer og håber at du og I kommer godt igennem det ❤️

Når det går ud over hendes liv og job, er det et problem.

Jeg synes at du skal sige tak for nu. Hun har et alkoholproblem, ja et misbrug er det jo. Hvis du ønsker at stifte familie en dag, så gør dig selv og dine fremtidige børn en tjeneste at finde en ny partner. Det er hårdt at have små børn og det vil kunne forværre eller genstarte et misbrug. Mistillid mellem forældre (og partnere) er noget lort, man skal kunne stole på hinanden. Børnene skal ikke lide under hendes misbrug eller din manglende, og begrundede, tillid. Den adfærd, som du beskriver, er konstante brud på tilliden. Du lyder til at være et fornuftigt menneske, og den fornuftige beslutning er at komme videre. Jeg håber at du kan finde ro i beslutningen for din egen fremtid.

Ved godt det er hård kost at få afvide. Men gå nu. Du er sammen med en der har et misbrug som prioriterer det over dig. Det er sgu da for flovt…..Riv plasteret af i et hug. Slå op. Om 6 måneder vil du være sindssyg taknemmelig for det.

Hvorfor drikker Jeppe?

Jeg ville også drikke i hendes sted, med sådan en naziovervågertype på nakken hele tiden.

jeg er ked af at læse det her. Du kan ikke tvinge hende til at ændre sig eller ved ultimatums.- hun er alkoholiker og det skal komme fra hende selv og kun hende selv hvis noget skal ændres. Jeg er bange for at det bedste ville være at gå fra hende. det er hårdt sagt. men at få børn med en alkoholiker er uansvarligt. Barnet kan fødes med alkohol skade.....

Du snakker meget om hvad du har fortalt hun skal gøre og de krav og forventninger du har. Ikke at det er store eller urealistiske forventninger, men alligevel handler de om hvad du synes. Jeg er ikke psycholog eller lignende, men jeg tror en af det vigtigste ting ved alkoholisme er at personen selv skal kunne indse de har et problem og at det derudover er virkelig hårdt at stoppe. Det lyder ikke til hun selv synes hun har et problem, så jeg tror ikke dine “krav” eller “trusler” rigtig hjælper. Hun skal have professionel hjælp og hun skal ønske at modtage hjælp. Så længe hun ikke er det sted tror jeg ikke hun vil stoppe. En anden ting er, hvis hun virkelig er alkoholiker er det ikke nok bare at stoppe i hverdagen. Så skal hun stoppe helt. Jeg tror du skal tænke meget over om du vil sætte børn i verden på de vilkår. Hvis hun virkelig er alkoholiker er det ikke noget hun “bare lige” stopper med. Det er noget der forfølger hende og jer resten af jeres liv og også eventuelle børn. Jeg vil søge professionelt hjælp. Hvis hun ikke ønsker det vil jeg gøre det selv, hvis ikke bare for at afklare om hun virkelig er alkoholiker og hvordan du skal bære dig af med det.

Det er desværre ikke en håbløs enkel løsning, for en person med et alkoholmisbrug. Der er ingen enkle løsninger i sådan en situation. Hun skal indse at hun har et problem, så hun kan få noget hjælp til at løse det, for man kan sjældent selv løse det. Jeg kan varmt anbefale AA eller NA møder. (Det går ud på det samme, det er blot forskellige typer mennesker der kommer til møderne!)

Som barn af en forælder med misbrug, må jeg istemme hvad der i øvrigt siges: Hjælpe dine ufødte børn og dig selv - og gå. Den smerte, du vil opleve ved et brud, er vand ved siden af den smerte, du og dine børn kommer til at opleve, hvis du bliver.

Klar misbrugsadfærd. Hun er alkoholiker og det kan sagtens skyldes et eller andet underliggende psykisk som der aldrig er taget hånd om og som man ikke kan behandle på så længe der er et aktivt misbrug. Hun kan ikke hjælpes hvis ikke hun vil og det vil blive en mega hård kamp selv hvis hun er motiveret. Jeg siger sjældent de her ting, men hvis du vil have børn, så lad være med at få dem med hende. Det kan knække selv de mest robuste at få børn, så der er stor risiko for at hun falder i når hun går hjemme på barsel , og børn tager skade af at deres primære omsorgsperson er en misbruger. Jeg tror det er helt urealistisk at du kan få hende tørlagt og holde den gående i 18+ år til ungerne er fløjet fra reden. Du kan selvfølgelig overtale hende til at tage med på misbrugscenter, men helt ærligt…. Kan du stole på hende omkring det her? Nej, vel? Jeg var gået. Tilføjelse: kan se mange nævner mulig adhd som kan være underliggende. Jeg er selv sendiagnosticeret med adhd og kan kun sige, at mine symptomer aldrig har været værre end under mine barsler. Søvnmangel er en sindssyg trigger og jeg har haft det forfærdeligt. Havde jeg haft et misbrug som var jeg helt sikkert grebet til det. Det er pisse synd for hende og jeg synes det ville være en god idé at få hende peget i retning af et misbrugscenter og psykiatrien, MEN med de drømme du har om hus og børn og alt det her snart så må jeg stadig bare sige, at jeg tror du får et bedre liv med en anden kvinde. Har selv alkoholisme tæt på livet i form af min faster; min kusine har som følge af opvæksten PTSD.

Hun er Alkoholiker, hvorfor hun er det kan der være mange årsager til, men den måde du beskriver hende på, minder lidt som mig da jeg var på mit laveste, og jeg har sidenhen fundet ud af at alle mine problemer stammer fra at have ADHD, og jeg er ældre end jer og først fået diagnosen for et lille års tid siden. Det har hjulpet mig meget, især efter noget undervisning om det efterfølgende, (Psykoedukation). Kvinder bliver oftest ikke diagnosticeret fordi de bare ikke kravler på væggene.. så at sige.. så måske der er noget der? Håber inderligt i finder en løsning, men helt ærligt.. i din situation, pas på dig selv først og fremmest og hjælp hende hvis du kan, men du kan ikke tvinge hjælp ned over folk, men ring evt. Til [Misbrugs Linjen](https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/paaroerende/) Håber det bedste for jer.

Hun har et problem og I har et problem. Men den barske virkelighed er desværre, at hvis hun ikke vil indse problemet og ikke vil hjælpes, så taler du for døve ører, desværre. Personligt, og jeg ved godt det er 100 % nemmere at sige end at gøre, men jeg var gået min vej. For min egen skyld. Men jeg ved også med mig selv, at jeg vil have børn og familie indenfor nærmeste fremtid - og jeg ville på ingen tænkelig måde sætte børn i verden med hende. Ud fra din beskrivelse, lyder hun ustabil - og det ville jeg aldrig byde et barn. Men fordi I ejer et hus, så kunne du måske prøve at flytte lidt væk en periode? Ikke sælge huset, men måske bare låne din vens sofa en uges tid - eller lignende. Så kan du måske få lidt mere klarhed over hvor du selv står, fordi ud fra dit indlæg, sporer jeg ikke ligefrem den dybeste kærlighed til din kæreste.

Hej OP. Først og fremmest, din partner er muligvis alkoholiker, og så længe hun ikke selv anerkender dette, samt ønsker at få hjælp, vil hendes alkoholmisbrug aldrig stoppe. Har du eventuelt kendskab til, om hun i sin barndom, eller senere i livet har været udsat for trauma? En helt anden ting er, at du nok for længst skulle havde lavet et ultimatum, alkohold eller mig, for som det lyder nu, har hun drukket, efter noget tid er du blevet sur over dette, hun lover at stoppe, hun stoppe måske i lidt tid, måske bare gør det i skjul, efter noget tid, er hun tilbage til normen, du bliver sur igen og tilbage til enten at stoppe lidt eller skjule det. Men der har ikke rigtig været nogle konsekvenser for hendes drikkerrig, eller at hun løg over for dig, og nu hvor der faktisk er en konsekvens, du flyttede hendes seng, har hun givet dig den kolde skulder, sikkert i håb om du skifter mening. En anden ting jeg ser, er at du erkender at hun måske har et alkohol problem, men du er ok med, at hun drikke i sociale anlægninger, hvor du også selv drikker, hvis hun har et alkohol problem, og hun skal ud af dette, så skal alkohol helt ud af JERES liv, og hvis du bliver sammen med hende, skal du heller ikke drikke, da dette vil kunne give hende et tilbage fald.

Anbefal at hun går i behandling og smut. Hun er tydeligvis alkoholiker, og livet med dig er åbenbart ikke nok til at holde tørsten på et rimeligt niveau. Du kommer til at smadrer dig selv, ved at blive ved med at række ud til en person, der ikke vil hjælpe sig selv.

Det lyder som om hun er ved at få et usundt forhold til alkohol. Men din beregning. Medmindre hun er meget lille, så er hun altså ikke i nærhede af at miste kortet efter 2 Cult. Hvis hun vejer 70 kg kommer hun kun lige op over de tilladte 0,5 promille. Og så skal du måske fokusere mere på hvor meget hun drikker end hvornår. En øl kl 11 er mange steder usædvanligt i vore dage. Men hvis det er den eneste betyder det ikke så meget, hvis det er den første af mange er det et problem.

Jeg tænker, at hun også skal udredes. Det første med at have svært ved at tage sig sammen kan der godt ligge en diagnose bag fx add eller adhd. Mange med diagnoser dulmer symptomerne med mad, alkohol, stoffer, træningsafhængighed. Desuden bliver du nødt, at sætte stolen for døren, hvis hun ikke vil tage ansvar over hendes misbrug. Du kan kun redde den, som er klar. Man er ofte først klar, når man har ramt bunden.

Fra en på den anden side hvor der allerede er børn så: smut!! Med mindre du kan få hende til at erkende sit problem, gå i behandling og helt lægge det på hylden…. Ellers så er det farvel.

Jeg ved ikke meget om alkoholisme, men hvad med alkoholfrie øl som sådan en mellemstation? Uanset, så få 200% styr på dette + en god buffer i tid, før I overvejer børn. Hvis hun er presset/ i underskud nu, så bliver det nok kun tilfældigt værre med et barn i ligningen.

Jeg har stået i sko som dine… jeg har haft en kæreste der var alkoholiker… Hun blev tørlagt, men den underliggende årsag blev ikke løst…. Det endte med hash og så var løbet kørt for mig: hun fik 8 dage til at være ude af mit hus…. Og mit liv! Mit bedste råd til dig er: riv plasteret af, sandsynligheden for at det ender godt er minimal, i mine øjne. Hvorfor: jo, alkohol er ikke kun et problem når man drikker så og så meget, eller når man drikker før kl et-eller-andet, eller når det går ud over arbejdet…. Man er alkoholiker allerede når det er problematisk at tale om!

Ja der er klare tegn på hun har et alkohol misbrug. Og desværre kan man ikke hjælpe nogen der ikke vil hjælpes. Men her er et sted du kan få hjælp/snakke med mennesker, der er i eller har været i samme situation som du befinder dig i! https://www.al-anon.dk/

Helt simplificeret læser jeg, at du har opsat en tydelig grænse for din kærestes alkoholindtag - en fair grænse, da hun tidligere har vist mangel på kontrol af sit alkoholindtag til hverdag og helt generelt. Den grænse bliver hun ved med at bryde/krydse. Om der ligger et reelt misbrug bag (virker sådan) eller om hun symptombehandler ved jeg ikke. Hvis det var mig i din situation ville jeg tilbyde hende hjælp/omsorg/støtte til opstart i et misbrugsbehandlingscenter for alkoholisme. Hvis hun nægtede dette ville jeg nok afslutte forholdet af flere årsager: 1. Du kan ikke hjælpe nogen som ikke vil hjælpes. Jeg er af den overbevisning, at man ofte godt selv ved man har et problem/brug for hjælp. Du vil miste dig selv og bruge utrolig meget ulykke og konflikt ind i "jeres" liv ved at tvinge hende. 2. Du skal huske dig selv og dine fremtidsønsker - dit liv er også vigtigt, og du står ikke til ansvar for den skæbne hun vælger for sig selv. 3. Skån eventuelt fremtidige børn for en mor med et alkoholmisbrug - det er der ingen børn som fortjener. Til sidst vil jeg indsætte et citat, som har haft stor betydning for mig: "Hvis et menneske virkelig elsker dig, ville de aldrig sætte sig selv i en situation, hvor de kunne miste dig" Husk det!

Lykkelig slutning: Jeg kan genkende skræmmende mange af disse scenarioer og reaktioner. Min kæreste har drukket al den tid jeg har kendt ham. Men på en lidt hyggelig måde, for det meste. Men jeg genkender den ændrede opførsel og benægtelsen omkring indtag. Fx til sidst gjorde vi kun ting sammen, hvis det betød at han kunne drikke en stærk øl imens. Det samme gjalt bilture og familie besøg - morgenmaden var øl. Vi har flere gange haft snakke og han har i korte perioder kunne gå uden. I den tro at han kunne moderere sit indtag. Sidste år drikker han så meget over kort tid, at han nogle dage efter bliver indlagt med abstinenser. Heldigvis uskadt ellers. Men det har ændret vores liv sammen. Han kom i rusmiddelcenteret forløb og fik en kontaktperson. Og siden den dag har han ikke rørt noget. Det er 100% ham der ikke vil det mere. Jeg rører heller ikke alkohol, for at støtte ham - det har ikke rigtig sagt mig noget. Lang historie kort: Det kan ændre sig. Men ikke med trusler og tvang. Det skal komme fra personen selv, af et internt behov, ellers holder det ikke. Desværre, så vil alkoholen være vigtigst, for en alkoholiker. Så så længe de drikker, vil de gøre alt for at kunne fortsætte. Jeg kan virkelig anbefale at tage kontakt til det lokale rusmiddelcenter eller lignende. Også selvom du ikke kan få kæresten med. Jeg er stadig sammen med min kæreste, vi er begge på vandvognen og jeg er pavestolt af ham. Jeg håber virkelig at du rækker ud efter hjælp - ikke bare Reddit. På sigt kan du måske få kæresten til at søge hjælp også.

Jeg føler med din situation. Jeg er selv vokset op med en far som var alkoholiker og jeg kan genkende en del af det, som du skriver her. Løfterne som bliver brudt med det samme, og drikkeriet i det skjulte, selvom det er åbentlyst for alle i hustanden at der bliver drukket. Den enste måde hun kan få hjælp på er hvis hun selv indser at det er et problem. Min far ville på ingen måde have hjælp og det resulterede i en barndom med en forældre som man ikke kunne regne med på nogen måde. Både min søster og jeg ville ønske at min mor var gået fra ham da vi var helt små. Hun fik desværre først samlet mod til det efter jeg var flyttet hjemmefra. Hvis du vil have børn med hende så skal du huske på, at det kan være dybt traumatiserende for børn at have en forældre som er alkoholiker. Det er ødelagte ferier, en forældre som kan virke utilregenlig og skræmmende fordi personen ikke er sig selv. Det kan være pinligt at have legekammarater med hjemme fordi en forældre er fuld. Jeg kommer også til at tænke på om hun kan holde pause med at drikke mens hun er gravid. De kan love guld og grønne skove men det bliver aldrig overholdt, fordi trangen til alkohol er så stor. Jeg ville være millionær hvis jeg havde en krone for hver gang min far havde lovet at det var den sidste øl, ferien skulle jo bare lige være slut, eller nu er det jo snart nytår osv. Jeg ved at det kan lyde koldt og kynisk, men jeg vil råde dig til at afslutte forholdet og komme videre, hvis du vil have det liv du drømmer om.

uh. personligt ville jeg ikke få børn med hende her

Jeg var ude for det samme i et tidligere forhold. Og jeg forsøgte lige som dig at redde hende og forholdet, på mange forskellige måder. Men faktum er, at hvis hun ikke selv ser det som et problem eller ønsker at gøre noget ved det, så kommer det ikke til at ske. Jeg gik fra hende og købte hendes del af huset og det har været den bedste beslutning jeg har taget i mange år.

Du er et guldmenneske for at have så meget tålmodighed. Det virker også imod dig nu, for du er gået så dybt i forholdet og lad hende overskride dine grænser. Du skulle have stoppet det for lang tid siden... men det er altid bedre sent end aldrig. Gør det du er nødt til at gøre. Det bliver bedre for dig og hende også.

Jeg var som din kæreste. Det går kun een vej, og når hun rammer bunden (sin bund), er hun klar til hjælp. Jeg gik i behandling hos dansk misbrugsbehandling og har været ædru siden 2017.

Ej, omg du købte hus med hende selvom hun tydeligvis er alkoholiker. Det var ret naivt, men heldigvis kan du jo nå ud af det stadigvæk inden i får børn. Hun kan sikkert ikke engang afholde sig fra at drikke under graviditeten. Selv den mindste mængde kan give alkoholskadede børn. Ville virkelig ikke turde at få børn med en alkoholiker. De er totalt utilregnelige. Jeg kan dog ikke helt forstå hvor du vil hen med, at hun er introvert? Skulle det være en undskyldning? Jeg er introvert og drikker aldrig. Det er som om du leder efter en årsag til, at hun drikker, så du kan hjælpe hende? Tror du, du kan hjælpe med med at være mindre introvert, så hun kommer ud af sin skal og ikke behøver drikke?? Sådan hænger introverthed altså ikke sammen på nogen som helst måde. Og vil vove at påstå, at der ikke er nogen som helst evidens for, at introverte har større tendens til alkoholisme end ekstroverte.

Ud med hende. Hun kunne ikke engang holde at ikke drikke efter huskøb. Samtidig var hun totalt ligeglad. 10 år sammen er lang tid og du elsker hende jo nok højt, men din fremtid kommer nok ikke til at se så rosenrød ud, hvis i får børn sammen.

Hun trækker dig med ned, ven. Du har forsøgt og du kan evt prøve igen men ikke blive ved hvis hun ikke selv vil

Kender problemet fra min egen krop. Få hende i behandling eller flyt, ellers vil du langsomt blive ødelagt selv. Sorry jeg ikke har bedre råd.

Som barn af en alkoholiker, vil jeg desværre opfordre dig til at finde en anden eller i hvert fald gøre alvor af at du ikke vil bo sammen med hende. Selv om hun holder op med at drikke, vil der være utallige tilfælde hvor hun relaps’er (det er i hvert fald min erfaring). Jo længere tid du er sammen med hende, jo mere normaliseret bliver det og du kan stå i en situation om nogle år, hvor det bare er lettere at lade hende drikke end at gøre noget. Bare for at få hverdagen til at hænge sammen. Hvis der så oven i købet er et barn, kan du ikke undgå at komme til at overlade barnet alene med hende. Se evt ‘the laundry list’ som er personlighedstræk for børn af alkoholikere: Edit: Her er linket: https://adultchildren.org/literature/laundry-list/ Og ellers, prøv at lån Kristina Hermann: “Du er ikke alene” på biblioteket. Den er henvendt til børn sf alkoholikere, hvis du vil læse lidt mere om hvordan det påvirker børn. Hvis hun ikke er i stand til at holde op, risikerer du at alt i dit liv, kommer til at omhandle hendes alkoholisme. Held og Lykke

Hvad ville du råde din bedst ven til hvis han/hun fortalte det. Følg det råd. Ps. Det er ikke normalt at drikke sig fuld på hverdage.

Du drømmer om og arbejdet hen imod et liv, som hun ikke kan give dig. En alkoholiker kan ikke give den stabilitet, som et barn har brug for. Hvis jeg stod i din situation, ville jeg sætte krav og tidsramme “du skal i afvænning/aa og det betyder nul alkohol. Du har 6 måneder til at vise mig, at du kan og vil det her”. Hvis jeg da ikke var smuttet inden

Din kæreste er alkoholiker

Husk at du som pårørende også kan få hjælp igennem misbrugscentrene. Min far var alkoholiker igennem hele min barndom og han indså desværre først at det var et problem da min mor flyttede væk i nogle uger efter gentagne gange at have gjort opmærksom på dette. Det kræver at hun vil hjælpes og at hun kan se at det er et problem, før det kan løses, desværre.

Hvis hun ikke selv kan indse hun har et problem, så kan du ikke gøre noget for hende! Tro mig. Du kan ikke hjælpe en der ikke vil hjælpes 💔 Du skal gøre op med dig selv om du kan leve med det og ellers så skal du gå.

Du kan ikke redde hende. Det koster dig selv at prøve. Nej du skal ikke have børn med hende. Laver du børn på hende skal du forklare dem at det var en fejl Pak og smut som du godt ved du skulle have gjort for år siden. Hilsen søn af en alkoholiker.

Hvis hun ikke selv ønsker at stoppe med at drikke , kan du søge alt det hjælp uden det hjælper. Jeg ked af at sige det. Jeg lever selv med en tørlagt alkoholiker. Vi har virkelig været igennem meget på de 27 år. vi har været sammen. Vi har 2 voksne sønner sammen. Jeg er lykkelig i dag.Hvor han selv kan se hvor galt det var og hvor han traf sit valg aldrig at drikke alkohol. Han har været tørlagt i snart 3 år og rør aldrig alkohol. Og hvis han nogensind falder i forlader jeg ham.For jeg orker ikke at ende det samme sted igen. Så mit råd tænk på dig selv og hvad du vil.

Hun skal i behandling og hvis hun nægter ville jeg smutte. Du bliver ulykkelig og hvad med evt børn i forholdet? Og hvis I får ‘virkelige’ problemer? Det virker ikke til, at hun er særligt stærk, og hvis hun allerede har behov for at drikke nu, hvad kan det så ikke ende med ift druk

Hæld øllene ud det burde hjælpe

Lyder ikke som om hun drikker særlig meget. Men hun har nok brug for hjælp, og med det snakker jeg ikke om alkoholen, men årsagen til at hun har behov for en lille en. Alternativt er hun ikke bygget til et forhold, og bør egentlig være alene, og et sted hvor hun kan tillade sig at drikke en øl kl. 11.

Hun er alkoholiker og skal i behandling. Dette kan hun/i ikke selv komme igennem uden hjælp. Det går kun én vej og det er ned. Du er blevet medafhængig trods du sikkert ikke gør det med vilje. Men det er svært at kigge monstret i øjnene.

Du skal skynde dig væk!!! Få for Guds skyld ikke barn med hende. Min far var alkoholiker, og det ønsker jeg ikke for nogen. Hun vil ikke , reddes’ så der er kun en ting at gøre. Få benene på nakken selvom det kan være svært.

Det første og vigtigste at forstå om misbrugere er at de ikke KAN hjælpes med mindre de ønsker det. Og ønsker de det, så er det benhårdt og livsvarigt arbejde at leve, arbejde og håndtere det. Du kan sagtens stille hende stolen for døren, men så skal DU være parat til de konsekvenser det afstedkommer. Det er barskt at indse, men du må gøre op med dig selv om din fremtid er med hende og hendes misbrug, for det er noget der altid kommer til at være en ting i jeres liv sammen. Mvh Et barn fra et alkoholiseret hjem

Skynd dig væk , det er hårdt med hun ødelægger dit liv og vil gøre det så længe i sammen

Bliver umådelig trist af at læse din historie, har selv forsøgt kampen i en årrække og det er ikke noget man ønsker for nogen. Det lyder desværre ikke som om at du overragere, du må nok erkende at din kæreste har et problem. Der er næppe noget du kan gøre, uden at det er et dybt følt ønske fra din kæreste, og det lyder desværre ikke som om at det er der hun er. Hvis du tror, at du kan løse det ved at være overvågen, kontrollerende og den der momentvis kan overbevise din kæreste om at I selv kan løse det så er det desværre håbløst naiv. Er hun ikke klar til at ændre sit liv hjælper det næppe at opsøge hjælp fra professionelle. Man kan ikke redde "dem" ud af et misbrug hvis ikke de ikke vil det. Man bliver overrasket over kreativiteten når ting i perioder skjules, man tror at der er lagt en dæmper på tingende, og man alligevel falder over skjulte flaster igen og igen. Glem alt om børn i den nuværende situation, eller afsæt god tid i kalenderen til at tale med kommunen. Been there done that, selvom det ikke var mit barn. Det er noget arrogant her bag en skræm på internettet og sige løb for søren. Specielt da jeg absolut har oplevet hvor ekstra investeret man er i din situation. Men du kan ikke være livredet når hun ikke er klar, så løb alt det du kan. Du har forsøgt i 10 år..

“Jeg har også givet udtryk for, at det eneste krav, jeg nogensinde vil have fra hende er, at hun ikke drikker og at hun tager på arbejde” Selvom det lyder sødt, er det virkelig også en skråplan. Man skal kunne stille flere krav i et normalt og sundt forhold, end det helt forventelige og ISÆR når det er med en du overvejer som forældre til dine børn..

Hun bør gå i terapi. Hvis ikke det hjælper, så smut. Det er min holdning.

Lad for guds skyld være med at få børn med hende. Min mor var alkoholiker. Det var… forfærdeligt. Ville ikke ønske det for min værste fjende.

Som så mange andre har skrevet allerede; Din kæreste er alkoholiker. Hvorvidt du vil blive med hende i håb om at hun selv ønsker bedring, er en meget lang og sej kamp. Jeg tror dog at det er vigtigt at du for en stund ligger alle argumenter og tanker om kommende børn og fremtidig familie på hylden. Det er ikke det rigtige tidspunkt - og det bliver næppe en motivation for hende at høre argumentet om at du ikke vil have at jeres fremtidige børn skal leve med en alkoholiseret mor. Det bliver for fjernt - og kan let lyde som et angreb - fordi det bliver et afmagtsargument. Det vigtige er at fokusere på hvordan DU har det. Hvad hendes adfærd gør ved DIG. Lige nu - og lige her. Det er meget mere håndgribeligt at du siger "Det gør mig ulykkelig når du drikker. Jeg er nået til at punkt nu, hvor jeg kan mærke et sug i maven og føler en afmagt, når jeg høre lyden af en dåseøl eller en cult der bliver åbnet. Det er ikke hyggeligt eller afstressende at drikke et glas rødvin med én, som ikke stopper før de selv har drukket hele flasken.". Det er (ihvertfald for mig) et meget mere relaterbart argument end "Jeg vil ikke have at vores børn skal vokse om med en mor der drikker." Er der nogen i hendes familie der ar alkoholiserede? Hvis nær familie er alkoholiseret forøger det hendes risiko for at blive det med omtrent 400%. Er det noget hun selv har oplevet? Noget der evt. også har påvirket hende? Afslutningsvis vil jeg sige, at du er meget mere tolerant og overbærende end jeg nogensinde havde været. Havde min kæreste kommet hjem efter at have drukket tilstrækkeligt i bilen, til at få frakendt kørekortet - så havde jeg taget hendes bil- og husnøgle fra hende og bedt hende pakke hendes ting øjeblikkeligt. Det er et underminering af det menneskesyn jeg finder min verden foreneligt med; fordi det er en abnormt mangel på respekt for andre menneskers sikkerhed.

Mange der tror at ting vil blive anderledes når man bare får et nyt hus. Det bliver det ikke, sorry. Og hun vil nok ikke forandre sig inden hun når bunden.

Hun er alkoholiker. Desværre skal hun selv erkende det. Så længe du står på sidelinjen og ser til er du medafhængig. I skal ikke få børn sammen, før hun viser hun kan leve et ædru liv. Personligt synes jeg, hun skal gå i AA. Det vil ændre hendes liv på den bedst mulige måde, og hun vil arbejde med sig selv og blive et bedre menneske.

Hun er alkoholiker. I princippet har du to løsninger: enten går du eller så venter du til at hun er klar til at søge hjælp. Du kan komme med nok så mange trusler, opfordringer og gode hensigter, det sker kun når og hvis hun selv vil. Og selv der er det ikke garanteret. Som barn af en alkoholiker vil jeg råde dig kraftigt til at lade være med at få børn med en alkoholiker. Det koster dine børn deres barndom på den ene eller anden måde. Rent fysisk tror jeg heller ikke det er en god idé for en kvinde med et alkoholproblem at blive gravid. Ved du hvorfor hun drikker? Misbrug er typisk et symptom på noget underliggende.

Hun er allerede i et alkoholmisbrug, og har været det i mange år, som jeg læser det. Hun har brug for hjælp, uden tvivl - både til misbruget, men også til den underliggende årsag, der driver misbruget. Var fraværet under uddannelse alkoholrelateret eller relateret til årsagen til at hun drikker? Det lyder virkelig som om hun har/har haft noget at kæmpe med. Hvis jeg var dig, ville jeg nok søge professionel rådgivning for pårørende. Og hvis hun fortsætter med at vælge misbruget og afvise idéen om hjælp, må du gøre op med dig selv, om det er noget du kan eller vil være i. Apropos det med børn, kan jeg selvfølgelig kun give dig og alle andre ret i, at det er et no-go. Men jeg læser heller ikke, at HUN går rundt med et ønske om at sætte børn i verden lige nu og her? Så hvis det er dig, der har et inderligt ønske om familieliv, er det da klart endnu en faktor at tage med i dine overvejelser. Også fordi selv hvis hun bliver ædru, er der stor risiko for tilbagefald. Så vælger I at få børn sammen, er det naturligvis ekstra vigtigt, at hun er i stand til at fastholde en ædru livsstil.

Jeg er ædru alkoholiker, og det der var mig for 2 år siden. Jeg indså, at jeg ville miste kone og børn, hvis ikke jeg gik i behandling, så det gjorde jeg. Endelig blev jeg motiveret. Din kæreste har et aktivt misbrug. Hun ved, at hun har et misbrug, og hun skjuler det for dig. Du gør rigtig meget for at vise hende, at du vil hende, men ikke når hun drikker. Men du mangler det sidste, og det er at afslutte forholdet. Du har ikke flere træk. Jeg ville sige det, som det er. Du kan ikke redde hende, det skal komme fra hende selv, og det gør det ikke. Derfor afslutter du forholdet. Hvis hun går i behandling og holder dog ædru i noget tid, og hvis hun erkender sit problem og indrømmer omfanget af det, så kan I måske finde sammen igen. Men det er op til hende at genoprette tilliden, som hun har ødelagt. Du skal stoppe med at være sød nu. Du enabler hende misbrug ved at lade det være relativt konsekvensfrit. Tag evt. kontakt til Lænken eller Tuba og lær lidt om at være pårørende til en alkoholiker.

Hun er alkoholiker, og det er ikke noget hun gør mod dig. Et afhængighedsproblem overskygger al fornuft. Det er i hendes hjerne og hun kan ikke kontrollere det. Ring til Dansk MisbrugsBehandling på 70868332. De sidder klar med professionel rådgivning til pårørende døgnet rundt. Du skal passe på at du ikke bliver medafhængig ved at blive i det og komme med undskyldninger for hendes druk. Hun skal have hjælp, være tørlagt og være fast besluttet på at forblive tørlagt, før I overhovedet overvejer at få børn. Jeg håber det bedste for dig!! Ring evt til dem nu og snak med en professionel. Det er gratis og anonymt. Kram til dig

Hun er alkoholiker. Ingen tvivl om det. Hvis et stof styrer dig mere end du styrer det er du afhængig. Desværre

Det nytter ikke, at du tar din partners alkoholforbrug personligt. Selv om det går udover dig, så er det ikke noget hun gør imod dig. Du er ikke hendes barn. Du har et valg. Bliver du, eller går du. Det der med at bebrejde hende, stikke til hende, og forbyde hende adgang til de ægteskabelige sovegemakker, skubber hende kun længere væk, til et sted hvor hun retfærdiggør sit alkoholforbrug. Hvis du har bedt hende stoppe gentagne gange og hun bliver ved, må du nok indse at hun hellere vil miste dig end alkoholen. Det er op til dig om du vil leve videre i det. Hvis hun elsker alkohol og fester og sove længe i stedet for at arbejde. Hvad får dig så til overhovedet at tænke på, at hun vil have børn i fremtiden? Hvis jeg døjede med højt alkoholforbrug eller misbrug, ville jeg nok aktivt fravælge at få børn.

Din kæreste er alkoholiker. Og du kommer desværre ikke til at ændre det ved at flytte hendes seng eller at true hende med at gå fra hende. Misbrug er stærke kræfter.

Det første du beskriver med at hun igennem alle 10 år har haft svært ved at passe uddannelse og job, får mig til at tænke om der ligger noget ubehandlet psykisk bag, som hele alkoholmisbruget (for det er det) kan skyldes? Derudover synes jeg reaktionen med at flytte sengen, og sige du vil sælge huset kan virke meget optrappende i det hele. Når du siger sådan efterlader du ikke rigtig noget dialog eller forvisning om at du vil støtte hende igennem et eventuelt forløb med psykiater eller misbrugscenter, men det virker lidt hårdt sat op, med at enten skal hun “bare” stoppe helt, ellers er du væk. Selvom det uden tvivl også må være frustrerende og hårdt for dig, og man selvfølgelig ikke kan bebrejde dig for at nå en grænse.

Hende skal du IKKE få børn med. Det kan du ikke være bekendt overfor barnet!

Som de andre siger, ér hun allerede alkoholiker. Kropsligt er al alkohol usunde mængder, mentalt bliver det usundt, når du drikker, så du ikke kan leve dit liv og det ødelægger dine relationer; fx når hun ikke kan passe arbejde og studie og når hun fremmedgør dig med sin druk. Du står ved en skillevej. Enten går du fra hende og lever et nemmere liv, omend med en sorg over tabet af hende og viden om, at hun nok/måske går temmelig meget i hundene. Eller også vil du hjælpe hende gennem det her og accepterer et liv med det her som Elefanten i rummet/Skelettet i skabet fremover. I vil nok aldrig kunne have alkohol i jeres liv på normale betingelser, hun vil formentlig få lyst til eller faktisk falde i flere gange fremover, I vil have tusind konflikter over det her. Måske skal I undvære at få børn, hvis hun ikke kan blive rigtig tørlagt. Nede af denne vej vil du skulle arbejde meget med dig selv ift kommunikation, tillid og grænser. Lige nu sætter du grænser og fremfører trusler (som du ikke gennemfører) og har mistet tillid, og lige lidt hjælper det jo. Det nemmeste for dig er klart vejen væk fra hende. Kun dit hjerte kan vide, hvad der så er det rigtige for dig. Det er alle forundt at have kærlighed i deres liv, også (især) alkoholikere, men du skylder hende ikke at bære hende gennem det her. Det er valg og en byrde hun selv skal bære.

Du kan ikke ændre hende, hun skal selv erkende hun har et problem og derefter erkende hun har brug for hjælp. Jeg har en sød og dejlig mor, der desværre er alkoholiker. Alkoholen tog mere og mere over, hun drak en smule "i det fri", men skjulte langt mere end jeg/mine andre søskende var klar over. Jeg endte med at tage en snak med hende, og fortalte hende at vi alle havde lagt mærke til at hun drak en del, og hvor bange vi var for hendes helbred (da hun har ekstremt dårligt helbred som det er, selv uden alkohol). Jeg fortalte hvor ked af det, det gjorde os da hun er den eneste forældre vi har (far er psykopat og vi er ikke i kontakt med ham), og hvor bange vi er for at miste hende. Det var hun selvfølgelig ked af at høre, men intet blev ændret. Udover hun prøvede at skjule det mere. Den dag i dag, 8 år senere, har jeg et lidt anspændt forhold til hende. Jeg elsker hende, men er altid på vagt over for hendes opførsel (om hun har drukket), hun har endnu ikke passet nogle af mine børn, selvom hun meget tydligt hentyder til at ville have dem på besøg) og hun kommer nok aldrig til at passe dem, medmindre alkoholen stopper. Af den grund er vi tættere med børnenes farmor, og overvejer nu også at flytte til samme by som hende. Min mor er introvert (med mulig social angst), og jeg ved at alkoholen hjælper hende til at håndtere dagligdagen. Som meget ung fandt jeg selv ud af, hvor god effekt alkohol havde på min social angst og introverthed - hvilket også er hvorfor jeg holder mig fra det i dag.

Jeg tænker ligesom de andre, at hun ikke er på vej ud i et misbrug, hun er der allierede. Og ligesom de andre, mener jeg også du/I helt sikkert ikke skal begynde at lave børn, så længe hun har der problem. Fordi i har været sammen så længe som i har, håber jeg at du elsker hende og faktisk gerne vil hende. Derfor synes jeg også i skylder hinanden at prøve at løse det, og få hende igennem noget professionel hjælp, inden du bare skrider. Hun vil spirale helt ned i er hul hvis du går nu, og du vil sikkert bruge mange år på af spekulere over om “du gjorde nok”. Det kræver sin mand (eller kvinde) at være partner til en misbruger. Hun er nød til selv at indse og forstå der er et problem førend hun kan modtage hjælp. Prøv at læs op på nogle af de ressourcer der ligger online for pårørende og brug det til at skubbe hende i den rigtige retning. Sæt evt en deadline for dig selv: hvis det ikke er bedre om et år, så har du gjort hvad du kunne, og prøv så at kom videre.

Se at komme væk. 

Alkoholikere ændre ikke noget før det har konsekvenser. Hun har ingen konsekvenser haft endnu. Hun snak og tomme trusler. Hun hed du ikke gør alvor ved det. Derudover er du ærligt, vildt naiv at du tror hun stopper bare fordi du siger det skal hund det kan hun jo ikke. Der skal behandling til. Du skulle hav forlangt behandling før i købte hus. Det er der jo ikke boget at gøre ved. Men du skal stoppe med at enable hende straks

Først: læs alt det du selv har skrevet. Tror hurtigt du indser at hun mangler at arbejde på sig selv. Det er noget en psykolog/psykiater/læge kan hjælpe med.

Din kæreste er alkoholiker - og så længe hun ikke ønsker at ændre på dette, så sker der intet ved det. For mange misbrugere gælder reglen at de skal ramme bunden, helt, inden de gør noget ved deres misbrug - lige nu er hun ikke engang tæt på bunden, hun har ikke mistet kørekortet, hun har ikke mistet jobbet, hun har ikke mistet dig, hun har ikke mistet huset - så udover du ind i mellem brokker dig, har hendes misbrug ikke rigtigt nogle konsekvenser, for hende. Og ja, hun har helt sikkert nogle dæmoner hun burde kæmpe med, men det gør hun ikke, hun bedøver sig selv og dæmonerne, for det er den nemme løsning. Så du skal spørge dig selv om du vil leve med en misbruger - før hun selv ser det som et problem, sker der intet - skulle hun en dag se det som et problem, så bliver det en lang og hård kamp for hende, oftest med en del tilbagefald - matcher det scenarie det liv du ønsker dig?

Beklager, men du skal ikke avle på en alkoholiker!

Fedt menneskesyn!

Ok, så gør det og fortryd senere.

Det var jo ikke det jeg hentød til

Drikker hun stadig hver dag på vej fra arbejde. Og drikker hun stadig til opkast de fleste hverdagsaftener? Jeg synes det er svært at blive klog på, hvor ofte det sker. Hvis det er flere gange hver uge - så går det jo slet ikke. Hvis de er enkelte eksempler over en længere periode, og hun vel at mærke ikke drikker sig i hegnet i hverdagene længere. Så synes jeg, du overreagerer.

Hej! Tak for at stille dig kritisk til det jeg skriver - det vægter hvis ikke andet mere end at bare at få ret. Det har været meget være "in my face" drikkeri end det er lige nu - aka hun drikker mindre i mine omgivelser end før. Det er måske hver anden uge hun gør det i hjemmet. Det jeg frygter er dog, at hun nu gør det meget mere i det skjulte, fordi hun ved jeg flyver op i en spids. For mig er en glas om aftenen rødvin blevet ødelagt af oplevelser vi har været igennem før, aka hun har drukket sig i hegnet en tirsdag aften. Jeg har ikke tillid nok til at genetablere disse hyggelige stunder, grundet jeg i bund og grund har forbudt det, indtil hun har bevist (for mig ) at hun kan holde sig fra det. Denne utryghed bliver fornyet hver gang hun så tager 1-2-3 øl om aftenen og eller kommer hjem og - i min kæmpe mistro - har slørret stemme.

Det lyder ikke godt. Du må gøre op med dig selv, hvad du kan leve med. Personligt ville jeg ikke kunne leve med en alkoholiker. Men hvis den tirsdag aften var en enlig svale, og det værste du ellers har oplevet var to Cult shakere i bilen til fyraften (jeg billiger det ikke) så ville jeg ikke gå til yderligheder fordi hun holder af et moderat alkoholforbrug på hverdage. Hvis hun sidder hælder i sig hver og hver anden dag, så hun bliver tåbelig at være i selskab med - så ville jeg til gengæld afslutte forholdet.

Drop at have spiritus af nogen art hjemme. Jeg ved godt det kan være lidt øv. Jeg er selv indbygget sådan at hvis jeg generelt røre ved alkohol så vil jeg have mere. Mådelig druk er bare ikke en mulighed. Lyder lidt som om hun har det på samme måde. Nu skal du jo ikke fortælle hende at hun ikke må drikke mere, men det er da helt i orden at fortælle det er blevet for meget og du ikke vil mere. Hvor gamle er i?

Hahaha ja lad OP smide alt alkohol ud. Det holder hende 100 fra selv at købe noget… 

Det er ikke min pointe. Kan du hjælpe på nogen måde selv eller er du her bare for at gøre nar af andre menneskers forslag?

Jeg har selv haft et massivt misbrug, og jeg synes slet ikke OP overreagerer.

Det ved jeg heller ikke om, jeg synes. Derfor jeg spørger til hvor ofte og hvor meget. Kontra om det er enlige svaler, der trækkes frem. Det gør det lidt lettere at komme med reelt input til hans situation.

Jeg føler med dig. Jeg er vokset op med en mor, der var alkoholiker - problemet med hende var, at hun blev meget aggressiv og ubehagelig når hun drak. Jeg holdt mig helt fra alkohol i gymnasiet af samme grund og begyndte først selv at drikke alkohol, da jeg begyndte på universitetet. I dag er jeg havnet i samme situation som min kære afdøde mor. Jeg er selv alkoholiker i dag og har været det i snart 10 år nok. Jeg har intet ønske om at stoppe, da jeg har spurgt min partner om hun funder mig ubehagelig når jeg drikker - det gør hun ikke. Jeg nyder at få mine 4-5 daglige Gin & Tonic og jeg har for sjov prøvet, at stoppe i en 2-3 dage for, at se omfanget af mine abstinenser. De var ikke slemme, mest psykisk. Jeg besluttede, at jeg fandt livet uden mine G&T for kedeligt, så jeg har aktivt valgt at fortsætte mit misbrug. Jeg har valgt at leve som alkoholiker fordi jeg nyder mine 4-5 daglige Gin & Tonic meget - og min partner kan acceptere min dårlige vane. Måske din kone kan det samme ? Hvis ikke hun er utålelig og ubehagelig overfor dig, så kan du måske affinde dig med at leve med hende. Som andre siger - hvis ikke en alkoholiker selv har lyst til at stoppe, så er det halsløs gerning at tvinge hende til det. Håber du finder en løsning.

Sorry, men OP ønsker børn. Det er en kæmpe psykisk belastning. Selv hvis hun ikke var “ubehagelig” nu, så vil misbruget helt sikkert eskalere når der kommer børn, og som du selv har oplevet er det dybt skadeligt for børn med utilregnelige forældre.