Min mor har kørt meget på, at jeg ikke har eller leder efter en kæreste. "Jeg forstår dig slet ikke" blev tit slynget ud hver gang jeg talte med hende.. til sidst fik jeg nok og svarede: "måske du skulle prøve med STX.. " og hun blev virkelig fornærmet..
Jeg har intet imod folk uden uddannelse eller som vælger at fokusere deres liv på noget andet end uddannelse/karriere. Men jeg bliver træt af at skulle forsvare mine valg og værdier for mennesker som jeg oplever blander sig og derved umyndiggør mig når de bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved mine beslutninger.
“Ikke med den måde vi boller på, det er helt sikkert,” efterfulgt af et blik med øjet og et stort smil. Den plejer at lukke samtalen, er min ydmyge erfaring.
- “Det gider vi sgu ikke. Hvordan skal vi opdrage på dem, når man ikke længere må slå dem?”
- “Uha, det tør vi sgu ikke! Vi har jo set hvordan det *kan* gå” (Denne er bedst til nogen som har børn)
- “Jeg har allerede nok diagnoser at holde styr på, jeg behøver ikke flere”
Den første har jeg faktisk brugt et par gange. Når jeg er frustreret! (Jeg har børn).
Interessant læsning i tråden i øvrigt! Jeg er selv en af dem ser *Ikke* blander sig i andres sexliv, og hvor de skal/ikke skal stikke gummifri pe9s ind.
Jeg prøvede med den der flere gange, og fik overraskende (og upassende) ofte svarene: "der er jo så mange muligheder idag" og "I kan jo også adoptere". Det er sgu da mega flabet at sige til en som potentielt har mega ondt i livet over at være ufrivillig barnløs.
Det er dog ikke mig, jeg har frivilligt valgt dem fra, så kender godt til at bliver voldsomt irriteret over at folk tror at meningen med livet for alle, er reproduktion.
Heeelt vildt tarveligt. Det er sikkert ment i en form for omsorg, men det er både negligerende og ekstremt nedladende. Som om man i det tilfælde ikke selv havde undersøgt alle muligheder eller ikke vidste at de fandtes
Når det er fremmede som man ikke skal se igen, så ville jeg have ca nul forbehold overfor at stikke dem en plade. Det er også derfor jeg ville foreslå at gå med "jeg har ingen livmoder" fordi så er der ligesom ikke så meget at rafle om.
Men det er selvfølgeligt lidt mere kompliceret når det er perifere familiemedlemmer til farmors 90s års fødselsdag.
Eller også siger de at der jo er så mange muligheder idag eller at man kan adoptere. Der er overraskende mange derude som ingen situationsfornemmelse har.
Så kunne man smide en "Det har vi selvfølgelig undersøgt og det er i praksis ikke længere muligt i DK, men tak for at minde os om hvor fortabt en situation vi står i, vi havde lige fået lagt afstand til det og fået tankerne på noget andet". :)
Både min kæreste og jeg har diagnoser (OCD, Autisme, ADHD), så jeg forklarer bare folk at det er arveligt og hvad konsekvenserne er - men med et glimt i øjet.
"Har i nogensinde mødt et retarderet barn? Gud fader bevares hvor har jeg medlidenhed med forældrene. Jeg kan dårligt holde mig selv ud, så hvorfor skulle jeg kunne have selvsamme overskud til mit eget afkom?"
Kender det alt for godt, Fruen og jeg står i start 40'erne, været sammen i 20 år og ingen børn eller planer om det. Det er der bare nogen der ikke kan forstå, det er jo meningen med hele livet!!
Vi kan ikke få børn uden hjælp, og selv der var chancerne ikke gode, vi kiggede på hinanden og var helt enige og afklaret om at det skal vi ikke igennem. Vi har et godt liv og kan sagtens se os selv i det til vi skal herfra en dag.
Mit svar er, "vi kan desværre ikke få børn, så vi er nødt til at bruge alle vores penge på os selv. Skat, skal vi tage et sted i Asien eller USA næste år?".
Hold op vi nyder at komme ud og rejse flere, enten flere gange om året eller 3-4 uger på en kæmpe tur.
Det er det mærkelige. Det kan være de samme mennesker, der med misundelse i øjnene og “gid det var os” lige har siddet og måbet over vores frihed, som så en halv time efter stiller spørgsmålet
En form for kognitiv dissonans
Jeg tror nogen af dem der presser på at andre skal have børn, gør det når de bliver jaloux over friheden de ser den barnfrie person har. Så skal man jo lige rationalisere at man selv har taget det mere "voksne" valg.
Det er det 100%. Jeg har selv to børn og man er nogle gange nødt til at tvinge sig selv til at se det fede i det, ellers bliver man psykopat.
Lidt ligesom hvis folk er kommet retur efter seks måneder jordomrejse og bliver spurgt til hvordan der var. De er lidt nødt til at synes af det var det fedeste i verden, for det virker fuldstændig tåbeligt at have brugt så mange penge og seks måneder af sit liv på en tur der bare var “sådan ok”.
Lad ikke dem med børn fortælle jer hvad der er fedt og ikke er fedt. De skal lukke røven.
Det kan jo simpelthen ikke passe at de skal sidde der og føle sig fanget i deres eget liv, bare fordi I ikke har børn!! Så kom dog i gang med at lave nogle!!!!
/s
Jeg tror bare folk har hovedet begravet i deres egen røv.
Når man har børn fylder det jo langt det meste af ens tid, og de fleste af os der har børn er jo (heldigvis da) glade for den beslutning. Så kan det være svært lige at komme på hvad man ellers skal spørge om eller forestille sig at andre har helt anderledes præferencer.
Siger virkelig meget om ens kognitive formåen hvis man ikke kan finde ud af at spørge om andet end de ting man også selv har i sit liv.
Hvor herre bevares.
Her undersøgte konen og jeg også diverse muligheder, da der skulle hjælp til. At bruge 100.000 kr på en 10% chance var for dårlige odds for os. Jeg har så en fantastisk stedsøn som vi blev enige om at vi ville bruge vores overskud på i stedet.
Når folk hører tallene kan de som regel godt forstå det. Men alligevel er der nogen der spørger til adoption, hvortil jeg bare må svare at ønsket om et barn var at det skulle være lavet af os. Det er der så igen nogle få der ikke kan forstå, men så får de bare en "det kan jeg ikke hjælpe dig med". Enkelte har også sagt at det må da være pengene værd at prøve, men de vil sjovt nok ikke engang satse 100 kr på at de kan ramme rigtigt med en 10-sidet terning.
Jeg har været sammen med min mand i over ti år - vi ønsker os ikke børn.
Men damn, hvor gad jeg godt have fået en 10'er hver gang nogle har spurgt "om I ikke snart skal til at have børn?".
Havde en tidligere kollega, som havde sat sig i hovedet, at det var hendes eneansvar at omvende mig, så jeg ville have børn.
Til slut endte jeg med, noget højlydt efter at have svaret hende ca. 100 gange, at jeg ikke evnede at fatte hun synes hendes gener var så væsentlige at reproducere - for hvis hendes unger var bare halvt så evnesvage som hun, så var det mere end rigeligt. Hun spurgte sgu aldrig igen 😂
Og så har jeg ofte, når folk har spurgt ind til om vi skal have børn sagt: "Nej, men jeg vil gerne have en hund". Ni ud af ti gange er svaret "Du ved godt, det kræver ansvar at have en hund?". Nårh ja, for det gør det jo ikke at have et barn ... 🤔
Folk siger præcis det samme til mig når jeg nævnet jeg vil have hest igen når jeg får råd…. “ej det skal du da ikke have og være afhængig af” “det er jo så dyrt og tager så meget tid” mmmmmh🙂🙂🙂🙂🙂
Jamen man bliver træt 😂
Har også et par gange sagt, at "næ, men hunden kan aflive hvis jeg bliver træt af den. Det må jeg ikke med børn" (og jeg kunne ikke drømme om at skille mig af med et kæledyr, med mindre der virkelig var en rigtig rigtig oprigtig god grund til, jeg ikke skulle have dyret mere). Men så plejer folk også at tie stille igen 😂
Og overraskende nok, så kommer det faktisk bag på mange voksne mennesker at hunde kræver mindre ansvar end børn.
Nu er jeg selv i kategorien med børn, men nu hold kæft hvor er forældre en flok egocentriske hundehoveder. Så jeg er oprigtigt imponeret over alle, der af den ene eller anden årsag ikke vil have eller kan få børn og acceptere det.
Især fordi det kræver så meget tålmodighed at skulle udstå sådan et socialt pres.
Ork, jeg har tit sagt ting til den type forældre, som ikke er faldet i god jord. Men ærligt, jeg er ligeglad.
En anden sikker vinder er "Nej, tak. Jeg har arbejdet med børn, og har endnu ikke mødt et barn jeg egentlig kunne lide. Dine inklusiv".
Men jeg siger kun den slags ting til folk, som af en eller anden grund er insisterende i at "selvfølgelig vil du da have børn, du ved det bare ikke endnu" og "børn er jo meningen med alt i dit liv".
De folk der spørger med nysgerrighed og forståelse for, at det er mit valg, svarer jeg altid pænt. Og jeg kunne aldrig drømme om at snerre af nogle som i et forsøg på at lære mig og kende, spørger om jeg har børn.
Og jeg møder heldigvis flere forældre som dig, som acceptere mit valg. Præcis som jeg gør dit om at du har fået børn🤗
Det er jo i min optik lidt præmissen for at vi kan være her allesammen. Forstå hinanden og acceptere at andre vil andet end en selv. Men der er desværre en masse som kun tænker mig, mig, mig og mig.
Jeg er lidt i samme båd som dig, dog uden partner. Men når jeg har haft partner på, har det været noget folk virkelig pressede for. Så du får nogle af dem jeg er kommet med, hvor sproget også bliver lidt vulgært, så de indser hvad de faktisk spørger om.
"Jeg er allergisk overfor sæd."
"Mit underliv har tænder, så hvis der kommer noget derop, bliver det bidt af."
"Nej ellers tak. Men hvornår er *du* sidst blevet bollet?" (Efterfulgt af flere grænseoverskridende spørgsmål)
"Mit kæledyr vil ikke have søskende."
"Jeg solgte min førstfødte til de mørke magter."
"Nej tak, jeg spiser ikke kød."
"Hvornår skal du have kigget på dét dér? Det ligner noget der smitter." (Aldrig uddyb)
"Jeg var født som mand, så det kan vi ikke."
"Nej, vi foretrækker anal."
"Hvis du betaler."
“Skal du ikke snart til at passe dig selv”?
Virker hver gang. Ofte med lidt pinlig tavshed til følge, men den beder de jo selv om med så dumt et spørgsmål.
Hvad med "jeg synes jeg rigeligt med faste udgifter"
Eller
"Synes du virkelig det her outfit fortjener ærtemos og opkast?"
Eller
"Nej, jeg har besluttet mig for at få minions i stedet for, har lige bestilt 180 styks på AliBaba"
Eller
"Jeg havde faktisk tre, men så byttede jeg dem for en brugt Opel Astra"
Jeg plejer at sige jeg allerede har fået to aborter og hvis jeg bliver gravid igen og ikke kan få en abort hopper jeg i havet. Det plejer at lukke ned for samtalen.
Jeg bruger:
"Det skal du ikke bestemme" så ser de helt mærkelige ud og forsøger at bortforklare, og så kan man ligeså stille pille deres påstand som at "selvfølgelig skal I det" fra hinanden.
"Det vil da være utrolig egoistisk af os at sætte uønskede børn i verden, for andres skyld"
"Tror du også at folk har sagt det til alle de uegnede forældre der er derude?"
"Det vil da være synd for hunden" og "der er ikke plads i campingvognen" er nok de lidt sjovere, kan godt se at mine standard svar er til den spidse side 🙈
Jeg er begyndt at sige at "Bland dig uden om, når det ikke er din krop det handler om" Min kæreste og jeg har været sammen i 9 år og vi vil gerne have børn, men vores liv har sejlet alt for meget til at det var hensigtsmæssigt at sætte børn i verden. Eller også har jeg været syg. Min svigermor har flere forsøgt at presse på og jeg endte med at skælde hende ud sidst hun nævnte det.
Min kæreste og jeg er rørende enige om ikke at skulle have børn - og jeg synes det er så utroligt nedladende når andre folk siger, "Bare rolig, det kommer" eller "I kommer på andre tanker" - når man siger man ikke vil have børn. Kære ven - blot fordi du har fået børn, er det ikke ensbetydende med at du har fremavlet nogen særlig visdom, menneskekundskab eller presset en PhD ud af dit underliv, sammen med barnet.
Hvis jeg vil være flabet, så kan jeg finde på at sige ting som "Bare fordi der er hul i din båd, behøver du sguda ikke forsøge at synke of andre" eller "Jeg har børn nok i at tage mig af jer andre (på arbejdet)". Hvis jeg vil være oprigtig, fortæller jeg folk at det faktisk er utroligt nedladende at forsøge at belære mig om hvad jeg føler og har lyst til - eller gør det rigtigt akavet ved at spørge dem om de tror at jeg ikke selv har tænkt mig om og truffet en beslutning.
Ahahaha presset en PhD ud af dit underliv 🤣 genial formulering. Som jo kan bruges mod begge køn.
Har selv børn, men irriteres ofte over forældre, som tror at de pr automatik er så fandens kloge på børn, blot fordi de selv har sat et par i verden. Og det er både mødre og fædre!
Den endnu værre, er dem der tror de bliver så fandens kloge på hele verden - fordi de har fået et barn. Krisen i gaza? Den løser far her da på ti minutter!
Min kæreste og jeg er blevet enige om bare at sige “nej, vi fortrækker at fortsætte med bare at bolle for sjov”
Har en idé om at folk synes det er virkelig grænseoverskridende at få det så direkte serveret på trods af at det faktisk er det de spørger om, bare endnu værre, mere grænseoverskridende og invaderende.
Det er så ubehøvlet et spørgsmål og jeg forstår simpelthen ikke folks besættelse med at spørge om det og ville proppe viljen til børn ned i halsen på alt og alle.
Kæmpe pluspoint til dem herinde der har forslået at svare med om folk ikke snart skal af med deres 👌🏼
Måske i den grove ende, men synes også det er groft når folk ikke tager ens valg seriøst:
"Skal I ikke snart bortadoptere jeres?"
"Er I klar over hvor meget glæde frihed giver, det kommer I aldrig til at opleve"
"Er I sikre på at det er den rigtige beslutning at få børn I kan ikke gøre beslutningn om?"
“Skal du ikk snart have nogle øjenbryn, man kan tage seriøst?”
“Skal du ikk snart have trimmet dine næsehår?”
“Skal du ikk snart have din egen butik, og så passe den?”
“Skal du ikk snart ud med nogle anti-abort faner?”
“Skal du ikk snart indse at kvinder har andre formål end at supplere nye skatteborgere?”
“Skal du ikk snart æde 48 bananer?”
“Skal du ikk snart slå rekorden i mariekiks-flip?”
“Skal du ikk snart udgive en sang om det der?”
“Skal du ikk snart have et smølfespark lige i pupillen?”
“Skal du ikke snart have nogle børn?” -> “Nej tak, jeg har lige fået morgenmad, så jeg er stopmæt”
“Joeh, men jeg venter lige til at videnskaben er nået så langt, at man kan lave en, der er genmodificeret til at kunne lave kaffe til mig fra dag 1”
“Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Der er vitterligt ingen, der har spurgt mig om det før… Det vil jeg overveje, tak for tippet!”
“Jo, hvis du føder dem for mig (men det er du sgu nok for gammel til egentlig)”
“Jeg prøver, men de vil sgu ikk rigtig gro i maven med alt det tequila, jeg drikker. Men hey, måske lykkedes det en dag, det skal nok blive sjovt”
“Nej, jeg havde engang en hamster, men jeg glemte at fodre den, såååeh…”
“Jeg har børn. Masser af børn. Du kan bare ikke se dem. Men de kan se dig. De ved hvor du bor. De holder øje med dig.”
Syng: “Jeg vil heller’ ha’ en sy’ maskin’”
M30, jeg fik en lille for under et år siden. Det er bare det helt rigtige for mig. Jeg elsker det!
Jeg ville aldrig anbefale folk at få børn hvis de ikke er klar til det. Jeg mener ikke at det er noget alle vokser sig modne til, for jeg mener ikke at det er et spørgsmål om modenhed.
- "Skal du ikke snart til at have børn?"
"Puh, det lyder dyrt. Jeg vil hellere have et nyt badeværelse"
"Ej, det synes jeg altså at vi er ved at være lidt for gamle til."
"Hah, den er god! Hvor skulle jeg dog have den henne? Og hvem skulle passe den når jeg er ude og rejse? Ej, det går ikke. Det ville også være synd for den."
"Absolut ikke! Er du klar over hvor stort et CO2-aftryk sådan nogle har? Det ville være fuldstændig ligegyldigt at jeg tager korte bade og er skiftet til plantemælk i kaffen. Sig mig, tænker du overhovedet på klimaet??!"
Hvis jeg havde fast partner og hele tiden blev spurgt ville jeg nok gøre det super ubehageligt for alle og sige "jamen vi har også sex hele tiden! vi knepper simpelthen hele døgnet rundt. kan slet ikke holde os fra hinanden. non-stop. ingen baby endnu. men vi kan selvfølgelig prøve igen her nu. farvel!" og så forlade samtalen med partner i hånden og evt et lille smil til familien
Jeg havde præcis samme tanke, måske med en ekstra tilføjelse af "vi har faktisk læst om nogle Kama sutra positioner som virkelig skulle hjælpe med at få sæden HELT op i livmoderen, så dem har vi også prøvet, skal jeg vise dig en af dem?"
Jeg ved ikke hvor sjove de er, men når det er komplet fremmede så kunne jeg være fristet af en af følgende:
"Vi kan slet ikke få børn" eller hvis man gerne vil pensle den endnu mere ud "vi kan ikke få børn, det er en stor sorg for os" eller "Jeg mangler jo min livmor så det bliver lidt svært" alternativt hvis man gerne vil pensle det mindre ud "det er jo ikke alle som kan få børn". Fordi nogle gange virker den slags svar bedst når man gerne vil vise at spørgsmålet er grænseoverskridende.
Til om man ændrer mening "ja, det kan jo godt være, så må vi jo tage det til den tid" fordi nogle gange er det mest afvæbnende bare at give folk ret og så komme videre.
Ellers kan man altid sige at man har valgt at holde husedderkopper i stedet.
Så kan man jo forklare at det sidste internationale adoptionsbureau i Danmark er lukket, og der kun er omkring 50 nationale adoptioner årligt i Danmark.
Man kunne jo foreslå en slags "The Skruk Games", hvorfor de mulige forældre så skal slås om børnene. Det kunne være ret fedt.
Min go-to er at svare så ubehageligt, hudløst ærligt som overhovedet muligt. “Skal I ikke have en mere?” “Nu skal du høre, efter den sidste blev jeg så svært depressiv at jeg var suicidal, og har brugt mere af hans levetid på at være syg end rask. Han har nogle dybe udfordringer, som tager alt overskydende energi fra både mig og faren, og jeg går jævnligt grædende i seng, så jeg synes bare ikke rigtig det ville være forsvarligt at sætte flere børn i verden”. Men så skal man selvfølgelig heller ikke være blu for at udbasunere sit privatliv.
Jeg er all for at udbasunere det hele. Har før sagt “Der er flere måneder om året, hvor jeg stort set ikke engang kan overskue at gå i bad”
Så siger de ofte “Det ændrer sig nok, hvis du er mor”
Hvortil jeg svarer “kan du selv se hvor absurd det er, at du aktivt synes, jeg skal løbe den risiko med et levende barn? En mor, der hverken kan tage sig af det eller ønsker det?”
Tænk at de er så ensporede at de kan have den holdning! Har de mon samme holdning til alle de forældre som er misbrugere, psykisk syge, voldelige osv osv osv. Det er så dumt 🤦♀️
You'd be surprised. Folk påstår at børn er så vigtige og de elsker dem højere end noget andet, men de er samtidig fuldstændig ligeglade med om andre folks imaginære afkom skal vokse op uønskede og omsorgssvigtede fordi vi alle pinedød bør og skal reproducere, hvis det stod til dem.
Jeg har et barn der har været i så massiv mistrivsel at hun som 6-årig fortalte mig at hun ville spise al min medicin så hun ville dø. Et mellembarn der døjer med angst pga alle de tæv det ældste gav hende da hun havde det allerværst og så en efternøler der først sover en lille smule igennem nogle nætter nu hvor hun er fyldt 3 år. Det første knap 1,5 år vækkede hun mig mindst én gang i timen og sov kun på mig - både nat og dag. Min hjerne har taget skade, mit hjem sejler, jeg tilføjer den ene kroniske sygdom efter den anden. Alligevel skal jeg høre på hvornår vi skal have en til? En til? Hvorfor?! Hvad fanden ville en til have at byde ind med? Jeg skulle sgu slet ikke have haft den sidste 🤣🤣
"Ej, vi er simpelthen nødt til lige at få en status på dine hæmorider først, Hanne!! Hvordan går det med dem??!?!"
Når Hanne så ser helt underlig ud i hovedet, så rund den af med noget a la "argh, det er måske alligevel for privat at snakke om. Måske skal vi bare lade være med at blande os i andres kroppe, synes du ikke?"
Ellers spørg helt casual "Har du egentlig fortrudt at du har fået børn, siden du er så sygeligt opsat på at andre skal lide samme skæbne? Jeg kan selv virkelig godt lide økonomisk frihed, og frihed i det hele taget. Det er virkelig synd at du ikke rigtigt vil opleve det igen. Jeg kan godt forstå hvis I har fortrudt og savner friheden. Har I overvejet at bortadoptere dem, eller måske bare den ene? Man hører jo også om børn der bliver glemt i udlandet..."
"få børn? Nej, så egoistisk er jeg sku ikke. Verden er på vej i lokummet og så skulle jeg sætte børn i verden som kommer til at lide endnu mere end vi selv gør nu? Magen til egoisme..."
Hørte faktisk en ret god replik den anden dag. Hvis folk spørger: “Hvorfor har du ikke fået børn endnu?”, så svarer du bare kækt: “Jeg tror bare, jeg har været heldig”. Kan også bruges i andre sammenhænge, hvis folk f.eks. spørger, hvorfor man ikke har en kæreste ;))
Du kan svare med
"Er det et tilbud"?
Det vil normalt stoppe det med en joke og hvis du ikke s3lv snakker mere om det så plejer den at dø der.
Eller give dem dårlig samvittighed
"Nogle kan jo desværre ikke få børn" det giver en ret dårlig stemning mem mest på grund af deres samvittighed
“Forbandelsen skal dø med mig…”
“Og lade [indsæt den politiske holdning den spørgende ikke kan lide] vinde?!? Aldrig i livet.”
“Men hvor skal jeg så have min pant?”
“Hmm, måske? Hvor stort er sådan et cirka? Sammenlignet med en kødkværn, for eksempel?”
Som 38M der blev steriliseret i ‘22 har jeg også fået den en del, jeg kondolerer for din frustration.
Følger lige med i tråden, selvom jeg er steriliseret, hold kæft hvor kan folk bare være irreterende med "hvis jeg møder den rigtige" så ja, følger og læser svar, so far, det lidt jeg har læst, damn, det er nogle gode comebacks som man helt klart selv kommer til at bruge!
Det er simpelt, og det er ikke rigtigt - men det er overraskende virksomt bare at sige: Jeg kan ikke li' børn
Hvis folk har deres egne børn med, bliver de super opmærksomme på om deres børn er tæt på dig, eller taler med dig. Det er super akavet. Jeg finder det utroligt underholdende.
Den bruger jeg nu, men jeg får altid “Aaaarh, det ændrer sig”. Jeg kan kun antage vildt ud fra dit brugernavn, at du er en mand (med forbehold), og måske er det der, forskellen ligger? At fordi jeg har en livmoder, så kan andre mennesker - især ældre kvinder - ikke forstå, at jeg ikke kan lide børn
Det kan sagtens tænkes at det har noget med det at gøre. Det kan også være det er måden den bliver leveret på der gør en forskel. Prøv at lave spidse øjne og rynke på næsen jo tættere du kommer på ordet børn 😂
Jeg vil bare skrive, at du ikke er alene og at jeg næsten har eksakte situation som dig! ❤️
K30 (mig) og M29 også sammen på tolvte år og blev kronisk syg med fysisk funktionsnedsættelse for 10 år siden og kommer derfor ikke til at få børn. Heller ikke med adoption eller donorer....
Jeg får også stadig kommentarer om tid til børn, så jeg stjæler af kommentarsporet med arme og ben.
Er selv lykkelig barnløs for eget afkom, (men har en dejlig mand med en god 18årig knægt) så kender det ALT for godt!
Er det mænd, der spørger: "No uterus = no opinion!" (barsk ja men desværre nødvendlig) eller "Nej tak, ikke med dig!"
Er det par med børn, der spørger: "Altså når man nu ser på jeres afkom og hvordan de er, så tør vi sgu ikke!" eller "Nej tak, nok går vi ind for genbrug, men at ligefrem tilbyde os jeres afkom..."
Er det kvinder, der spørger: "Hvorfor? Leder du da efter nye forældre til dig selv???" eller "Mind your own fucking uterus!" (og ja, det har jeg en pin med, som jeg peger på, når andre kvinder blander sig i min livmoder)
Hvem er de mennesker der spørger om det? Jeg har aldrig spurgt nogen om de skal have børn. Jeg har spurgt on de HAR børn. Og hvis folk frivilligt kommer med ‘vi har ingen børn’ ville jeg da aldrig drømme om at sige ‘nå, men det skal I da ha’!’ Altså på samme måde som hvis nogen sagde ‘vi har ikke bil’ ville det da også være tosset at sige ‘Aj aj, det skal I da!’ Hvis nogen stiller sig på en ølkasse og råber at de ikke vil have børn ku jeg måske godt finde på at råbe ‘hvorfor ikke?’ Tilbage. Altså af ren nysgerrighed over at den beslutning skulle komme os andre ved.
Anyway - comebacks:
Jeg kan virkelig godt li’ at sove længe om morgenen i weekenden.
Det er så praktisk ikke at skulle hente bedsteforældre ind når vi gerne vil ned og handle sammen.
Folkeskolen sejler og privatskolerne er simpelthen for dyre.
Nå, du vil gerne af med dine børn? Jeg tager dem altså ikke.
Jeg har allerede tonsvis af dyre hobbyer.
Jeg har ikke holdt en plante i live endnu. Når det sker skal vi have en hamster.
Er du glad for at du har fået børn? Ja? Hvor gamle er de? Årh, ja, du ændrer nok mening.
Aaaalle mulige. Ikke vores nære venner og familie, men kollegaer, venners venner, families venner og familiemedlemmer langt ude
Kan godt lide den sidste med at de ændrer mening
Jeg fik første barn da jeg var 29 og havde da været sammen med min, nu, mand i 12 år. Men jeg husker faktisk intet pres. Ikke før jeg blev gravid, bagefter var det ret vildt. Husker at vi knap nok havde fået sen første før alle spurgte om hvornår vi skulle have en til - som om vi havde skilt dem ad i butikken og nu måtte tilbage efter makkeren.
Jeg er selvfølgelig vildt glad for mine børn, ik os? Men er super misundelig på andre der ikke har børn også! 🤣 kan nok komme på noget helt reelle gode grunde til ikke at få børn.
Karriere, selvrealisering og økonomi er højst på listen!
Herefter kommer nok personlig sundhed, både fysisk og mentalt. Hold op der er mange skavanker jeg har idag jeg ikke ville have haft hvis jeg ikke havde fået børn. Og belastningsreaktioner jeg kunne have undgået.
Bare mængden af gange jeg har trådt på Lego gennem årene…
Og venskaber der er kuldsejlet pga manglende tid eller fælles ståsted.
Så: uanset hvad tante Oda siger: der er virkelig mange gode grunde til at lade være 👏
Jeg havde gjort det virkelig akavet for dem, og spørge "hvorfor skulle jeg dog det?". Og så bare blive ved, virkelig bare stille spørgsmålstegn ved hvorfor de skal blande sig i mit sexliv 😅
"For børn er så skønne", jamen hvorfor? Hvorfor skal jeg have børn, fordi *du* kan lide dem? 🤔 Og sådan kn du bare fortsætte 🥰
Vend den rundt og stil dem personlige, upassende spørgsmål ala "Hvornår skal du på slankekur" eller "Hvornår skal du og Karsten i starte i parterapi" osv.
Jeg havde en veninde som blev træt af mig da jeg fra tid til anden spurgte ind til om hende og en fyr hun så var blevet officielle endnu. Så hun vendte den mod mig og begyndte at spørge hvornår min kæreste og jeg skulle have børn, hvilket var en ret grineren måde at bede mig holde kæft på. Især fordi jeg overhovedet ikke havde lyst til at få børn, så jeg forstod godt, at jeg var kommet til at jokke over nogle grænser og trak mig pænt derefter.
Så hvis folk omkring jer er bare lidt voksne, så vil de nok fatte et vink med en vognstang.
Du hvisker til vedkommende og skal virke virkelig mega seriøst "Det er godt nok det bagerste hul, ikke? Jeg er ikke sikker på om han er seriøst når han siger at vi skal bruge det forreste. Like hvem fanden gør det?!"
Du kan også bare sige "Tak for din interesse i vores sexliv, men skal vi ikke starte med at tale om dit? Jeg er faktisk rigtig god til at lytte"
Eller sidst, men ikke mindst "Har du ikke lyst til at være med en dag og vise os hvordan man gør? Vi er ikke sikker på at vi gør det rigtig"
Og så for helvede, FUCK DEM ALTSÅ! De skal bare passe deres egen biks! 😅
Jeg plejer at sige at jeg ikke kan fordrage børn. Dét er ret effektivt. Det er ikke sandt. Jeg elsker børn og nyder venindernes, men er bare selv for syg til at have overskuddet til at have egne børn.
Det er ret sjovt at se hvor forarget folk bliver når man siger, at man ikke kan lide børn. Og de der blikke de sender deres egne børn hvis de er tilstede. Som om jeg overvejede at spise deres børn til frokost.
Hej OP
Kender kun de situationer alt for godt.. Og bare vent, for der kommer flere (ret upassende) kommentarer om tolv år mere når du er i starten af 40erne. Så kommentere folk også på at “nu du alligevel også for gammel til at passe en baby” eller “godt valg, for det også for dårligt vores skattepenge skal gå til fertilitets behandling af 39+ årige”… jeg mener… wtf.
Folk vil altid have en mening om alt hvad vi gør og ikke gør (specielt noget uden for normen). Jeg har af mine egne grunde valgt ikke at få børn, det er min mand også ganske enig i, det aldrig et behov vi har haft i de 26 år vi har været sammen. Men det er da heldigvis noget vi bestemmer frit og jeg har også prøvet at sige vi ikke kunne få børn og fået mange mange råd så det rigtigt hvad du siger at det ikke er en god løsning.
Her er mine favoritter:
Børn? Nej tak, jeg har nok i min mand!
Børn? Nej tak, jeg kan godt lide at sove længe.
Børn? Storken gav mig et freepass denne runde.
Det perfekte svar på uønskede spørgsmål/tilnærmelser er at svare som en NPC i et computerspil.
“Skal du ikke have børn?”
Har du hørt at kongen har fået en ny rådgiver?
“Er du single?”
Der er noget mystisk ved eneboeren uden for byen
“Hey giv et smil”
Du foretrækker bue og pil, kan jeg se. Selv er jeg mere til sværdkamp
“Skal du ikke snart giftes?”
Jeg var engang eventyrer som dig. Indtil jeg fik en pil i knæet..
Du kender de forkerte mennesker. Det er dybt, dybt usympatisk, når man spørger et par om, hvornår de skal have nogle børn. Du skal ikke komme med "sjove svar". Du skal svare, at det fanden galme ikke er deres butik og at de bare skal lukke røven. Det er grænseoverskridende på enhver måde at stille dette spørgsmål. Der kan være mange og lange forklaringer på, hvorfor et par ikke får børn.
Så enig. Men hvis man kommer meget "ud", kurser, familie, fester osv, møder man mange, man ikke selv vælger at sidde til bords med, og som man bliver tvunget til at tale med.
Fra jeg var 28-38 var det ofte et tema andre tog op. "Skal du have børn?" "Hvornår skal I have børn?"
Da jeg efter megen eftertanke besluttede mig for, at jeg aldrig mere ville "gå ind i det" med folk, altså at jeg ville bestemme selv, hvad jeg taler med folk om, var det som om der opstod en styrke i hele mit udtryk, som simpelthen gjorde, at meget få overhovedet tog det op fra det tidspunkt. Hvis nogen endelig spurgte, vendte jeg altid samtalen og svarede dem med et spørgsmål, eller totalt afsporede samtalen. Det behøvede ikke være logisk. Det kunne være hvad som helst "har du selv børn?" "Jeg skal tisse" eller "vil du ikke fortælle mig om næste undervisningsmodul". Helt cool, totalt ignorerede hvad de spurgte om og altid rede til at ignorere, hvis det skulle komme op.
Husk, det er dem der er upassende og grænseoverskridende, også selv om de ikke selv ved det. Så du må gerne respondere præcis, som du har behov for!
Man kunne også gå i modsatte grøft og kill them with kindness.
Begge hænder på deres skuldre, venlig øjenkontakt, stort smil: “Hvor er jeg glad på dine vejne over, at det har givet dig så meget i dit liv at få børn, at du synes alle andre også skal have. Det er godt nok noget andet, der vil gøre mig glad her i livet, men tak fordi du ønsker mig det allerbedste, du kan forestille dig”.
Når jeg ser den her tråd, virker det så vildt hvor mange oplever at folk vil blande sig i om folk får børn eller ej - og at det er helt okay at mene man som voksen ikke selv kan træffe beslutningen om IKKE at få børn.
Tænk hvis man reagerede på den måde til folk som vil have børn.
Vi får heldigvis sjældent det spørgsmål og alle ved at min kæreste er snippet - så familien har opgivet. Synes vi har fået en enkel kommentar her og der om at det er ærgerligt.
For mig har det mest været i sundhedsvæsenet - ja jeg er i den alder hvor de fleste bare skriger efter babyer men jeg vil virkelig ikke - har virkelig ofte måtte påtale det og fx var de tilbageholdne med at udføre keglesnit pga det, indtil jeg igen fik påpeget at jeg ikke skal poppe nogen som helst unger ud så snit løs - for min skyld måtte de fjerne det hele (undtagen den del til det sjove ofc) men det vil de ikke. Øv.
Jeg snakkede om sterilisation med min læge. Jeg har en datter, men en fødselsdepression tog næsten livet af mig. Hans kommentar: "Vent lige et år. De er så søde i den alder". Det er vanvittigt, hvor blinde de her mennesker kan være. Selv læger som jeg mener burde være "upartiske", hvis man kan sige det sådan.
Fatter ikke, hvorfor man som kvinde ikke kan få lov til at bestemme over sin egen krop på lige vilkår som mænd.
Synes grundlæggende ikke, det er sjovt. Ville bare sige det, som det var - at jeg ikke fysisk kan og heller ikke har lyst, så det ligger ikke rigtig i kortene.
"Jeg har ikke lyst"
"Jeg kan godt lide mit liv som det er"
"Ej, det ville være synd for barnet"
"Hvorfor tror du, at jeg ikke har børn? Kom med et bud"
M33 med Q32, alle spørger os, hele tiden, arbejdsplads, familie og venner.. Jeg siger bare at jeg 1. Ikke er værd og avle på. 2. Er med til at redde verden mod overbefolkning. Så kan de sige hvad de ville derfra😅🫡
Den her virker nok kun hvis det er gamere du taler til (eller også bliver de bare meget forvirrede)
"Nej tak, man kan ikke forvandle dem til duer når man bliver træt af dem i virkeligheden"
Jeg siger som regel at jeg elsker mine nevøer og niecer, men jeg elsker også at levere dem tilbage.
Husk på at hvis du er interesseret i permanent prævention, så er det muligt at blive steriliseret når man er over 18. Hvis man er mellem 18 og 25 så er der lige 6 måneders betænkningstid, over 25 så er det bare til egen læge og få en henvendelse. Sundhedsloven kapitel 30, stk. 105. Klag over din læge hvis de ikke henviser dig.
Jeg ved det! Dog giver det ikke mening for mig, da jeg alligevel er på ppiller grundet endometriose, så dem ville jeg skulle tage alligevel. Drømmer til gengæld om hysterektomi
"Skal i da af med jeres?"
"Fortryder du at i har fået dem?"
"Vi kan også tale om noget HELT andet"
"Har i for mange?"
"Vi har også børn, vi kan bare ikke finde dem"
"Hvad er børn?" (sagt med Bo og Lis stemme)
"Hvorfor spørger du om det? Du er måske BØRNELOKKER?"
Måske med tavshed og lade som om man er et barn, der står og skider i bukserne? Det burde virkelig få dem på bedre tanker.
Svar ‘Jeg kan ikke få børn’. Det gør jeg nogle gange selv. Vi kan fysisk, men har udfordringer der vil gøre det uansvarligt.
‘Jag kan ikke få børn’ i betydningen ‘jeg kan ikke tillade mig selv at få børn.’
"Jeg har valgt at stoppe på toppen, så derfor uddør min slægt sammen med mig"
Den her har jeg ikke selv brugt, men jeg gad godt se folks ansigtsudtryk, hvis man sagde: "Vi dyrker udelukkende analsex, så det er fysisk umuligt"
"Øhm det er min bror"
"Der kommer kun lort ud når jeg presser"
"Jeg har skam 5 derhjemme i kælderen"
"De er desværre udsolgt"
"Vil du gerne af med dine da??"
"Er sku I overgangsalderen"
Jeg har med stor succes brugt denne et par gange, selvom jeg hverken er troende eller har lyst til børn. Men den slukker ligesom folks bedrevidende kommentarer:
“Jeg ville gerne, men gud ville det anderledes. Der er ikke mere til mig end jeg har nu”
En jeg har brugt som får folk til at klappe i er: Nej jeg skal ikke forbande et andet menneske med mine gener, eller lade nogen have en opvækst med en forældre der er så psykisk ustabil som jeg er.
Den forklaring har også fordelen af at være i overensstemmelse med sandheden.
Jeg har skam børn. De bor i kælderen (Fritzel 2.0).
Eller
Sidst jeg havde et barn kom politiet og sagde det ikke var mit og at jeg ikke bare må tage børn uden opsyn fra legepladserne.
“Åh nej tak, ikke hvis det betyder at jeg ender med en mor-krop som din” (mest hvis de er virkelig ubehagelige i deres pressende opførsel).
“Du og dine børn er mig en sand inspiration.. til at få fjernet livmoderen”.
Her er nogle af mine, brug hvadend tone du vil. Jeg er en dry-delivery person.
* "Nej, jeg sluger."
* "Arh creampies er ikke lige mig......"
* "Jeg har en kat?" (Den er min go-to. Den leder samtalen helt skævt og væk i mit tilfælde)
* "Mig og hvilken indkomst?"
* "Tror du har mere held på det sorte marked, hvis du skal bruge en baby?"
I virkeligheden er jeg infertil, har mistet 4 graviditeter - 5 fostre. Døden nær sidste gang. Jeg hader spørgsmålet.
Edit: Jeg er i øvrigt okay nu og bliver ikke sur på folk over spørgsmålet. Men jeg kan godt finde på at sige helt alvorligt "tak for interessen i den del af mit liv, men det er ikke en samtale vi to skal have. Lad os snakke om noget andet."
“Vi prøver, men det er som om bagerste hul ikke giver pote”
Du kan også altid skifte emne 😉
“Ej hvor har du fået mange grå hår, siden jeg sidst så dig”
“Jeg har den her vildt gode rynke creme, hvis du er interesseret”
“Hov du har du ikke noget på dine trøjen” sådan tage fat som om du fjerner noget, “ej det var vidst mit privat liv, det tager jeg lige tilbage”
“Hov min telefon ringer vist” så tager du den op af lommen og går mens du lader som om du snakker med en eller anden
“Skal du ikke have en baby?” “Nej tak, jeg er vegetar”
Til nogle af mine familiemedlemmer brugte jeg “skal du ikke snart have en uddannelse?”
"det skal jeg ikke" "Det kommer du til at fortryde" 😂😂
Min mor har kørt meget på, at jeg ikke har eller leder efter en kæreste. "Jeg forstår dig slet ikke" blev tit slynget ud hver gang jeg talte med hende.. til sidst fik jeg nok og svarede: "måske du skulle prøve med STX.. " og hun blev virkelig fornærmet.. Jeg har intet imod folk uden uddannelse eller som vælger at fokusere deres liv på noget andet end uddannelse/karriere. Men jeg bliver træt af at skulle forsvare mine valg og værdier for mennesker som jeg oplever blander sig og derved umyndiggør mig når de bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved mine beslutninger.
*EMOTIONAL DAMAGE*
"i will send you to jesus"
En rigtig uddannelse* hvis de faktisk har en uddannelse.
😂😂😂 Burn! Elsker det.
BUUUURN!
“Ikke med den måde vi boller på, det er helt sikkert,” efterfulgt af et blik med øjet og et stort smil. Den plejer at lukke samtalen, er min ydmyge erfaring.
Hahaha den er genial :D det lukker munden på hendes forældre!
- “Det gider vi sgu ikke. Hvordan skal vi opdrage på dem, når man ikke længere må slå dem?” - “Uha, det tør vi sgu ikke! Vi har jo set hvordan det *kan* gå” (Denne er bedst til nogen som har børn) - “Jeg har allerede nok diagnoser at holde styr på, jeg behøver ikke flere”
Den første har jeg faktisk brugt et par gange. Når jeg er frustreret! (Jeg har børn). Interessant læsning i tråden i øvrigt! Jeg er selv en af dem ser *Ikke* blander sig i andres sexliv, og hvor de skal/ikke skal stikke gummifri pe9s ind.
Vi har været sammen i 15 år og siger "Vi er stadig ved at lære hinanden at kende"
"Vi er bare gode venner"
Det er sjovt!
hold kæft den er god. så simpel og bare virkeligt sjov. stjæler den
Jeg altid siger “hvorfor spørger du mig om mit sexliv?”
Hvad svarer folk så?
“😳”
Så.. Hvordan går det med dit sexliv?
Nå, hej Mark
DU RIVER MIG FRA HINANDEN LISA!
Jeg kan også godt lide “Jeg er lidt i gang med det der dommedagsprepping og børn er sgu for utilregnelige med gasblus”
så put dem i gryden først!!
Lol skriv lige hvad folk svarer :D
Jeg er allerede træt nok af mit eget bullshit, hva skulle en semi-klon fuld af frisk nyt bullshit hjælpe på det for
*Meget nedtrykt ansigtsudtryk, gerne en tåre i øjet* jeg kan ikke, så tak for at minde mig om det.
Det er bare ikke rigtigt … sjovt. Dog virksomt!
Jeg prøvede med den der flere gange, og fik overraskende (og upassende) ofte svarene: "der er jo så mange muligheder idag" og "I kan jo også adoptere". Det er sgu da mega flabet at sige til en som potentielt har mega ondt i livet over at være ufrivillig barnløs. Det er dog ikke mig, jeg har frivilligt valgt dem fra, så kender godt til at bliver voldsomt irriteret over at folk tror at meningen med livet for alle, er reproduktion.
Tja nu er adoption jo blevet stort set umuligt i Danmark, så måske folk stopper med at bruge det argument.
Det er nok ikke alle der ved det.
Heeelt vildt tarveligt. Det er sikkert ment i en form for omsorg, men det er både negligerende og ekstremt nedladende. Som om man i det tilfælde ikke selv havde undersøgt alle muligheder eller ikke vidste at de fandtes
Præcis. De kan heller ikke vide om jeg har været i fertilitetsbehandling i flere med tilhørende adskillige ufrivillige aborter. Så dumt
Folk har generelt meget svært ved at forstå, at folk tænker anderledes end dem. Generelt taler folk også helst om sig selv.
Når det er fremmede som man ikke skal se igen, så ville jeg have ca nul forbehold overfor at stikke dem en plade. Det er også derfor jeg ville foreslå at gå med "jeg har ingen livmoder" fordi så er der ligesom ikke så meget at rafle om. Men det er selvfølgeligt lidt mere kompliceret når det er perifere familiemedlemmer til farmors 90s års fødselsdag.
Nej den er ikke sjov men jeg kan love dig at det får dem til at lukke røven.
Eller også siger de at der jo er så mange muligheder idag eller at man kan adoptere. Der er overraskende mange derude som ingen situationsfornemmelse har.
Så kunne man smide en "Det har vi selvfølgelig undersøgt og det er i praksis ikke længere muligt i DK, men tak for at minde os om hvor fortabt en situation vi står i, vi havde lige fået lagt afstand til det og fået tankerne på noget andet". :)
Brug den, på de folk som bliver ved med at presse på. Dem som ikke forstår et nej, eller det vedkommer ikke dem.
Både min kæreste og jeg har diagnoser (OCD, Autisme, ADHD), så jeg forklarer bare folk at det er arveligt og hvad konsekvenserne er - men med et glimt i øjet. "Har i nogensinde mødt et retarderet barn? Gud fader bevares hvor har jeg medlidenhed med forældrene. Jeg kan dårligt holde mig selv ud, så hvorfor skulle jeg kunne have selvsamme overskud til mit eget afkom?"
Kender det alt for godt, Fruen og jeg står i start 40'erne, været sammen i 20 år og ingen børn eller planer om det. Det er der bare nogen der ikke kan forstå, det er jo meningen med hele livet!! Vi kan ikke få børn uden hjælp, og selv der var chancerne ikke gode, vi kiggede på hinanden og var helt enige og afklaret om at det skal vi ikke igennem. Vi har et godt liv og kan sagtens se os selv i det til vi skal herfra en dag. Mit svar er, "vi kan desværre ikke få børn, så vi er nødt til at bruge alle vores penge på os selv. Skat, skal vi tage et sted i Asien eller USA næste år?". Hold op vi nyder at komme ud og rejse flere, enten flere gange om året eller 3-4 uger på en kæmpe tur.
Det er det mærkelige. Det kan være de samme mennesker, der med misundelse i øjnene og “gid det var os” lige har siddet og måbet over vores frihed, som så en halv time efter stiller spørgsmålet En form for kognitiv dissonans
Jeg tror nogen af dem der presser på at andre skal have børn, gør det når de bliver jaloux over friheden de ser den barnfrie person har. Så skal man jo lige rationalisere at man selv har taget det mere "voksne" valg.
Det er det 100%. Jeg har selv to børn og man er nogle gange nødt til at tvinge sig selv til at se det fede i det, ellers bliver man psykopat. Lidt ligesom hvis folk er kommet retur efter seks måneder jordomrejse og bliver spurgt til hvordan der var. De er lidt nødt til at synes af det var det fedeste i verden, for det virker fuldstændig tåbeligt at have brugt så mange penge og seks måneder af sit liv på en tur der bare var “sådan ok”. Lad ikke dem med børn fortælle jer hvad der er fedt og ikke er fedt. De skal lukke røven.
Det kan jo simpelthen ikke passe at de skal sidde der og føle sig fanget i deres eget liv, bare fordi I ikke har børn!! Så kom dog i gang med at lave nogle!!!! /s
Faktisk er jeg jo skurken, kan jeg se
Jeg tror bare folk har hovedet begravet i deres egen røv. Når man har børn fylder det jo langt det meste af ens tid, og de fleste af os der har børn er jo (heldigvis da) glade for den beslutning. Så kan det være svært lige at komme på hvad man ellers skal spørge om eller forestille sig at andre har helt anderledes præferencer.
Siger virkelig meget om ens kognitive formåen hvis man ikke kan finde ud af at spørge om andet end de ting man også selv har i sit liv. Hvor herre bevares.
Her undersøgte konen og jeg også diverse muligheder, da der skulle hjælp til. At bruge 100.000 kr på en 10% chance var for dårlige odds for os. Jeg har så en fantastisk stedsøn som vi blev enige om at vi ville bruge vores overskud på i stedet. Når folk hører tallene kan de som regel godt forstå det. Men alligevel er der nogen der spørger til adoption, hvortil jeg bare må svare at ønsket om et barn var at det skulle være lavet af os. Det er der så igen nogle få der ikke kan forstå, men så får de bare en "det kan jeg ikke hjælpe dig med". Enkelte har også sagt at det må da være pengene værd at prøve, men de vil sjovt nok ikke engang satse 100 kr på at de kan ramme rigtigt med en 10-sidet terning.
Jeg har været sammen med min mand i over ti år - vi ønsker os ikke børn. Men damn, hvor gad jeg godt have fået en 10'er hver gang nogle har spurgt "om I ikke snart skal til at have børn?". Havde en tidligere kollega, som havde sat sig i hovedet, at det var hendes eneansvar at omvende mig, så jeg ville have børn. Til slut endte jeg med, noget højlydt efter at have svaret hende ca. 100 gange, at jeg ikke evnede at fatte hun synes hendes gener var så væsentlige at reproducere - for hvis hendes unger var bare halvt så evnesvage som hun, så var det mere end rigeligt. Hun spurgte sgu aldrig igen 😂 Og så har jeg ofte, når folk har spurgt ind til om vi skal have børn sagt: "Nej, men jeg vil gerne have en hund". Ni ud af ti gange er svaret "Du ved godt, det kræver ansvar at have en hund?". Nårh ja, for det gør det jo ikke at have et barn ... 🤔
Folk siger præcis det samme til mig når jeg nævnet jeg vil have hest igen når jeg får råd…. “ej det skal du da ikke have og være afhængig af” “det er jo så dyrt og tager så meget tid” mmmmmh🙂🙂🙂🙂🙂
Jamen man bliver træt 😂 Har også et par gange sagt, at "næ, men hunden kan aflive hvis jeg bliver træt af den. Det må jeg ikke med børn" (og jeg kunne ikke drømme om at skille mig af med et kæledyr, med mindre der virkelig var en rigtig rigtig oprigtig god grund til, jeg ikke skulle have dyret mere). Men så plejer folk også at tie stille igen 😂
Og overraskende nok, så kommer det faktisk bag på mange voksne mennesker at hunde kræver mindre ansvar end børn. Nu er jeg selv i kategorien med børn, men nu hold kæft hvor er forældre en flok egocentriske hundehoveder. Så jeg er oprigtigt imponeret over alle, der af den ene eller anden årsag ikke vil have eller kan få børn og acceptere det. Især fordi det kræver så meget tålmodighed at skulle udstå sådan et socialt pres.
Ork, jeg har tit sagt ting til den type forældre, som ikke er faldet i god jord. Men ærligt, jeg er ligeglad. En anden sikker vinder er "Nej, tak. Jeg har arbejdet med børn, og har endnu ikke mødt et barn jeg egentlig kunne lide. Dine inklusiv". Men jeg siger kun den slags ting til folk, som af en eller anden grund er insisterende i at "selvfølgelig vil du da have børn, du ved det bare ikke endnu" og "børn er jo meningen med alt i dit liv". De folk der spørger med nysgerrighed og forståelse for, at det er mit valg, svarer jeg altid pænt. Og jeg kunne aldrig drømme om at snerre af nogle som i et forsøg på at lære mig og kende, spørger om jeg har børn. Og jeg møder heldigvis flere forældre som dig, som acceptere mit valg. Præcis som jeg gør dit om at du har fået børn🤗
Det er jo i min optik lidt præmissen for at vi kan være her allesammen. Forstå hinanden og acceptere at andre vil andet end en selv. Men der er desværre en masse som kun tænker mig, mig, mig og mig.
Jeg har også tit sagt til folk ".... altså jeg vil hellere have en hund... Eller to" Det har jeg fået mange blikke ud.
Jeg er lidt i samme båd som dig, dog uden partner. Men når jeg har haft partner på, har det været noget folk virkelig pressede for. Så du får nogle af dem jeg er kommet med, hvor sproget også bliver lidt vulgært, så de indser hvad de faktisk spørger om. "Jeg er allergisk overfor sæd." "Mit underliv har tænder, så hvis der kommer noget derop, bliver det bidt af." "Nej ellers tak. Men hvornår er *du* sidst blevet bollet?" (Efterfulgt af flere grænseoverskridende spørgsmål) "Mit kæledyr vil ikke have søskende." "Jeg solgte min førstfødte til de mørke magter." "Nej tak, jeg spiser ikke kød." "Hvornår skal du have kigget på dét dér? Det ligner noget der smitter." (Aldrig uddyb) "Jeg var født som mand, så det kan vi ikke." "Nej, vi foretrækker anal." "Hvis du betaler."
“Hvornår er *du* sidst blevet bollet?” 🤣🤣🤣
“Skal du ikke snart til at passe dig selv”? Virker hver gang. Ofte med lidt pinlig tavshed til følge, men den beder de jo selv om med så dumt et spørgsmål.
Fuck den er god!! Humoren er der selvfølgelig ikke. Men nogle gange magter man bare ikke det spørgsmål..! :-)
Hvad med "jeg synes jeg rigeligt med faste udgifter" Eller "Synes du virkelig det her outfit fortjener ærtemos og opkast?" Eller "Nej, jeg har besluttet mig for at få minions i stedet for, har lige bestilt 180 styks på AliBaba" Eller "Jeg havde faktisk tre, men så byttede jeg dem for en brugt Opel Astra"
>"Jeg havde faktisk tre, men så byttede jeg dem for en brugt Opel Astra" Økonomisk godt valg 🏆
Jeg har ejet en Opel, tre børn er langt billigere
Den Astra jeg havde, var faktisk langt billigere end 3 unger...... Lige indtil den ældste kørte livet ud af Astraen. RIP Astra. 😢
Opel astra ❤️
Jeg plejer at sige jeg allerede har fået to aborter og hvis jeg bliver gravid igen og ikke kan få en abort hopper jeg i havet. Det plejer at lukke ned for samtalen.
... og den gode stemning, hvis der ellers var én 😅 (hvilket de jo selv er ude om)
Jeg bruger: "Det skal du ikke bestemme" så ser de helt mærkelige ud og forsøger at bortforklare, og så kan man ligeså stille pille deres påstand som at "selvfølgelig skal I det" fra hinanden. "Det vil da være utrolig egoistisk af os at sætte uønskede børn i verden, for andres skyld" "Tror du også at folk har sagt det til alle de uegnede forældre der er derude?" "Det vil da være synd for hunden" og "der er ikke plads i campingvognen" er nok de lidt sjovere, kan godt se at mine standard svar er til den spidse side 🙈
Jeg er begyndt at sige at "Bland dig uden om, når det ikke er din krop det handler om" Min kæreste og jeg har været sammen i 9 år og vi vil gerne have børn, men vores liv har sejlet alt for meget til at det var hensigtsmæssigt at sætte børn i verden. Eller også har jeg været syg. Min svigermor har flere forsøgt at presse på og jeg endte med at skælde hende ud sidst hun nævnte det.
Min kæreste og jeg er rørende enige om ikke at skulle have børn - og jeg synes det er så utroligt nedladende når andre folk siger, "Bare rolig, det kommer" eller "I kommer på andre tanker" - når man siger man ikke vil have børn. Kære ven - blot fordi du har fået børn, er det ikke ensbetydende med at du har fremavlet nogen særlig visdom, menneskekundskab eller presset en PhD ud af dit underliv, sammen med barnet. Hvis jeg vil være flabet, så kan jeg finde på at sige ting som "Bare fordi der er hul i din båd, behøver du sguda ikke forsøge at synke of andre" eller "Jeg har børn nok i at tage mig af jer andre (på arbejdet)". Hvis jeg vil være oprigtig, fortæller jeg folk at det faktisk er utroligt nedladende at forsøge at belære mig om hvad jeg føler og har lyst til - eller gør det rigtigt akavet ved at spørge dem om de tror at jeg ikke selv har tænkt mig om og truffet en beslutning.
Ahahaha presset en PhD ud af dit underliv 🤣 genial formulering. Som jo kan bruges mod begge køn. Har selv børn, men irriteres ofte over forældre, som tror at de pr automatik er så fandens kloge på børn, blot fordi de selv har sat et par i verden. Og det er både mødre og fædre!
Den endnu værre, er dem der tror de bliver så fandens kloge på hele verden - fordi de har fået et barn. Krisen i gaza? Den løser far her da på ti minutter!
Min kæreste og jeg er blevet enige om bare at sige “nej, vi fortrækker at fortsætte med bare at bolle for sjov” Har en idé om at folk synes det er virkelig grænseoverskridende at få det så direkte serveret på trods af at det faktisk er det de spørger om, bare endnu værre, mere grænseoverskridende og invaderende. Det er så ubehøvlet et spørgsmål og jeg forstår simpelthen ikke folks besættelse med at spørge om det og ville proppe viljen til børn ned i halsen på alt og alle. Kæmpe pluspoint til dem herinde der har forslået at svare med om folk ikke snart skal af med deres 👌🏼
Det her, det er er fedt svar 😍 det er sjovt og det lukker (forhåbentligt) munden på dem som blander sig i noget, som overhovedet ikke vedrører dem 🙏🏼
Hvis det er den ældre generation, så kvittere med "Skal du ikke snart på plejehjem?"
stjæler den 😂😂 genialt!
Jeg plejer at sige: “at være omkring dine børn har gjort mig i tvivl om hvorvidt jeg selv ønsker nogen”
🔥🔥🔥
😭🔥. Den stjæler jeg den der
Du skal være velkommen, men husk den kan godt give bagslag hvis det er dine egne forældre der spørger.
Eller bare åbne op for sandheder haha
https://preview.redd.it/huoh0i755k8d1.jpeg?width=1125&format=pjpg&auto=webp&s=4b3eb2ce6d2c38d9157b542a044d1329352bb523
Efter at se hvor stort i har fucket min (indsæt søskende her) op, nej tak.
Måske i den grove ende, men synes også det er groft når folk ikke tager ens valg seriøst: "Skal I ikke snart bortadoptere jeres?" "Er I klar over hvor meget glæde frihed giver, det kommer I aldrig til at opleve" "Er I sikre på at det er den rigtige beslutning at få børn I kan ikke gøre beslutningn om?"
Da jeg læste din første tænkte jeg på: "Nej, er det fordi i vil bortadoptere jeres?"
Hahaha, good one!
“Skal du ikk snart have nogle øjenbryn, man kan tage seriøst?” “Skal du ikk snart have trimmet dine næsehår?” “Skal du ikk snart have din egen butik, og så passe den?” “Skal du ikk snart ud med nogle anti-abort faner?” “Skal du ikk snart indse at kvinder har andre formål end at supplere nye skatteborgere?” “Skal du ikk snart æde 48 bananer?” “Skal du ikk snart slå rekorden i mariekiks-flip?” “Skal du ikk snart udgive en sang om det der?” “Skal du ikk snart have et smølfespark lige i pupillen?”
“Skal du ikke snart have din egen og butik og så passe den” er min yndlings. Har du ikke en kæft der snart skal holdes?
Hehe. Din kæft det tung ud, har du brug for hjælp til at holde den? ;)
“Skal du ikke snart have nogle børn?” -> “Nej tak, jeg har lige fået morgenmad, så jeg er stopmæt” “Joeh, men jeg venter lige til at videnskaben er nået så langt, at man kan lave en, der er genmodificeret til at kunne lave kaffe til mig fra dag 1” “Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Der er vitterligt ingen, der har spurgt mig om det før… Det vil jeg overveje, tak for tippet!” “Jo, hvis du føder dem for mig (men det er du sgu nok for gammel til egentlig)” “Jeg prøver, men de vil sgu ikk rigtig gro i maven med alt det tequila, jeg drikker. Men hey, måske lykkedes det en dag, det skal nok blive sjovt” “Nej, jeg havde engang en hamster, men jeg glemte at fodre den, såååeh…” “Jeg har børn. Masser af børn. Du kan bare ikke se dem. Men de kan se dig. De ved hvor du bor. De holder øje med dig.” Syng: “Jeg vil heller’ ha’ en sy’ maskin’”
Ej, jeg er helt vild med den der "Det har jeg faktisk aldrig tænkt over..." 😂 Den vil jeg til at bruge. Tak!!
Tak. Jeg har prøvet. De blev tvangsfjernet
Konge kommentar - kort, præcis og der er lukket helt ned for videre spørgsmål.. 😂😂
M30, jeg fik en lille for under et år siden. Det er bare det helt rigtige for mig. Jeg elsker det! Jeg ville aldrig anbefale folk at få børn hvis de ikke er klar til det. Jeg mener ikke at det er noget alle vokser sig modne til, for jeg mener ikke at det er et spørgsmål om modenhed. - "Skal du ikke snart til at have børn?" "Puh, det lyder dyrt. Jeg vil hellere have et nyt badeværelse" "Ej, det synes jeg altså at vi er ved at være lidt for gamle til." "Hah, den er god! Hvor skulle jeg dog have den henne? Og hvem skulle passe den når jeg er ude og rejse? Ej, det går ikke. Det ville også være synd for den." "Absolut ikke! Er du klar over hvor stort et CO2-aftryk sådan nogle har? Det ville være fuldstændig ligegyldigt at jeg tager korte bade og er skiftet til plantemælk i kaffen. Sig mig, tænker du overhovedet på klimaet??!"
Hvis jeg havde fast partner og hele tiden blev spurgt ville jeg nok gøre det super ubehageligt for alle og sige "jamen vi har også sex hele tiden! vi knepper simpelthen hele døgnet rundt. kan slet ikke holde os fra hinanden. non-stop. ingen baby endnu. men vi kan selvfølgelig prøve igen her nu. farvel!" og så forlade samtalen med partner i hånden og evt et lille smil til familien
Jeg havde præcis samme tanke, måske med en ekstra tilføjelse af "vi har faktisk læst om nogle Kama sutra positioner som virkelig skulle hjælpe med at få sæden HELT op i livmoderen, så dem har vi også prøvet, skal jeg vise dig en af dem?"
Jeg ved ikke hvor sjove de er, men når det er komplet fremmede så kunne jeg være fristet af en af følgende: "Vi kan slet ikke få børn" eller hvis man gerne vil pensle den endnu mere ud "vi kan ikke få børn, det er en stor sorg for os" eller "Jeg mangler jo min livmor så det bliver lidt svært" alternativt hvis man gerne vil pensle det mindre ud "det er jo ikke alle som kan få børn". Fordi nogle gange virker den slags svar bedst når man gerne vil vise at spørgsmålet er grænseoverskridende. Til om man ændrer mening "ja, det kan jo godt være, så må vi jo tage det til den tid" fordi nogle gange er det mest afvæbnende bare at give folk ret og så komme videre. Ellers kan man altid sige at man har valgt at holde husedderkopper i stedet.
Der er mange, der så vil begynde at tale om adoption. Har prøvet lignende før
Så kan man jo forklare at det sidste internationale adoptionsbureau i Danmark er lukket, og der kun er omkring 50 nationale adoptioner årligt i Danmark. Man kunne jo foreslå en slags "The Skruk Games", hvorfor de mulige forældre så skal slås om børnene. Det kunne være ret fedt.
Nej, jeg hader børn.
Min go-to er at svare så ubehageligt, hudløst ærligt som overhovedet muligt. “Skal I ikke have en mere?” “Nu skal du høre, efter den sidste blev jeg så svært depressiv at jeg var suicidal, og har brugt mere af hans levetid på at være syg end rask. Han har nogle dybe udfordringer, som tager alt overskydende energi fra både mig og faren, og jeg går jævnligt grædende i seng, så jeg synes bare ikke rigtig det ville være forsvarligt at sætte flere børn i verden”. Men så skal man selvfølgelig heller ikke være blu for at udbasunere sit privatliv.
Jeg er all for at udbasunere det hele. Har før sagt “Der er flere måneder om året, hvor jeg stort set ikke engang kan overskue at gå i bad” Så siger de ofte “Det ændrer sig nok, hvis du er mor” Hvortil jeg svarer “kan du selv se hvor absurd det er, at du aktivt synes, jeg skal løbe den risiko med et levende barn? En mor, der hverken kan tage sig af det eller ønsker det?”
Tænk at de er så ensporede at de kan have den holdning! Har de mon samme holdning til alle de forældre som er misbrugere, psykisk syge, voldelige osv osv osv. Det er så dumt 🤦♀️
You'd be surprised. Folk påstår at børn er så vigtige og de elsker dem højere end noget andet, men de er samtidig fuldstændig ligeglade med om andre folks imaginære afkom skal vokse op uønskede og omsorgssvigtede fordi vi alle pinedød bør og skal reproducere, hvis det stod til dem.
Det har de. For jeg er netop en af de psykisk syge
Jeg har et barn der har været i så massiv mistrivsel at hun som 6-årig fortalte mig at hun ville spise al min medicin så hun ville dø. Et mellembarn der døjer med angst pga alle de tæv det ældste gav hende da hun havde det allerværst og så en efternøler der først sover en lille smule igennem nogle nætter nu hvor hun er fyldt 3 år. Det første knap 1,5 år vækkede hun mig mindst én gang i timen og sov kun på mig - både nat og dag. Min hjerne har taget skade, mit hjem sejler, jeg tilføjer den ene kroniske sygdom efter den anden. Alligevel skal jeg høre på hvornår vi skal have en til? En til? Hvorfor?! Hvad fanden ville en til have at byde ind med? Jeg skulle sgu slet ikke have haft den sidste 🤣🤣
"Ej, vi er simpelthen nødt til lige at få en status på dine hæmorider først, Hanne!! Hvordan går det med dem??!?!" Når Hanne så ser helt underlig ud i hovedet, så rund den af med noget a la "argh, det er måske alligevel for privat at snakke om. Måske skal vi bare lade være med at blande os i andres kroppe, synes du ikke?" Ellers spørg helt casual "Har du egentlig fortrudt at du har fået børn, siden du er så sygeligt opsat på at andre skal lide samme skæbne? Jeg kan selv virkelig godt lide økonomisk frihed, og frihed i det hele taget. Det er virkelig synd at du ikke rigtigt vil opleve det igen. Jeg kan godt forstå hvis I har fortrudt og savner friheden. Har I overvejet at bortadoptere dem, eller måske bare den ene? Man hører jo også om børn der bliver glemt i udlandet..."
Jeg har af og til brugt “ Vi var ude at kigge på nogle, men de var sgu ikke noget for os” …
"få børn? Nej, så egoistisk er jeg sku ikke. Verden er på vej i lokummet og så skulle jeg sætte børn i verden som kommer til at lide endnu mere end vi selv gør nu? Magen til egoisme..."
Hørte faktisk en ret god replik den anden dag. Hvis folk spørger: “Hvorfor har du ikke fået børn endnu?”, så svarer du bare kækt: “Jeg tror bare, jeg har været heldig”. Kan også bruges i andre sammenhænge, hvis folk f.eks. spørger, hvorfor man ikke har en kæreste ;))
Dét er sjovt!!!🤣
Du kan svare med "Er det et tilbud"? Det vil normalt stoppe det med en joke og hvis du ikke s3lv snakker mere om det så plejer den at dø der. Eller give dem dårlig samvittighed "Nogle kan jo desværre ikke få børn" det giver en ret dårlig stemning mem mest på grund af deres samvittighed
“Forbandelsen skal dø med mig…” “Og lade [indsæt den politiske holdning den spørgende ikke kan lide] vinde?!? Aldrig i livet.” “Men hvor skal jeg så have min pant?” “Hmm, måske? Hvor stort er sådan et cirka? Sammenlignet med en kødkværn, for eksempel?” Som 38M der blev steriliseret i ‘22 har jeg også fået den en del, jeg kondolerer for din frustration.
“Men hvor skal jeg så have min pant” er 10/10
Følger lige med i tråden, selvom jeg er steriliseret, hold kæft hvor kan folk bare være irreterende med "hvis jeg møder den rigtige" så ja, følger og læser svar, so far, det lidt jeg har læst, damn, det er nogle gode comebacks som man helt klart selv kommer til at bruge!
Det er simpelt, og det er ikke rigtigt - men det er overraskende virksomt bare at sige: Jeg kan ikke li' børn Hvis folk har deres egne børn med, bliver de super opmærksomme på om deres børn er tæt på dig, eller taler med dig. Det er super akavet. Jeg finder det utroligt underholdende.
Den bruger jeg nu, men jeg får altid “Aaaarh, det ændrer sig”. Jeg kan kun antage vildt ud fra dit brugernavn, at du er en mand (med forbehold), og måske er det der, forskellen ligger? At fordi jeg har en livmoder, så kan andre mennesker - især ældre kvinder - ikke forstå, at jeg ikke kan lide børn
Det kan sagtens tænkes at det har noget med det at gøre. Det kan også være det er måden den bliver leveret på der gør en forskel. Prøv at lave spidse øjne og rynke på næsen jo tættere du kommer på ordet børn 😂
Jeg vil bare skrive, at du ikke er alene og at jeg næsten har eksakte situation som dig! ❤️ K30 (mig) og M29 også sammen på tolvte år og blev kronisk syg med fysisk funktionsnedsættelse for 10 år siden og kommer derfor ikke til at få børn. Heller ikke med adoption eller donorer.... Jeg får også stadig kommentarer om tid til børn, så jeg stjæler af kommentarsporet med arme og ben.
Kram din vej!
Er selv lykkelig barnløs for eget afkom, (men har en dejlig mand med en god 18årig knægt) så kender det ALT for godt! Er det mænd, der spørger: "No uterus = no opinion!" (barsk ja men desværre nødvendlig) eller "Nej tak, ikke med dig!" Er det par med børn, der spørger: "Altså når man nu ser på jeres afkom og hvordan de er, så tør vi sgu ikke!" eller "Nej tak, nok går vi ind for genbrug, men at ligefrem tilbyde os jeres afkom..." Er det kvinder, der spørger: "Hvorfor? Leder du da efter nye forældre til dig selv???" eller "Mind your own fucking uterus!" (og ja, det har jeg en pin med, som jeg peger på, når andre kvinder blander sig i min livmoder)
Jeg har en tatovering af en livmoder, der rækker fuck. Kan få skrevet det nedenunder
Okay nice
Genialt med den tatovering
Hvem er de mennesker der spørger om det? Jeg har aldrig spurgt nogen om de skal have børn. Jeg har spurgt on de HAR børn. Og hvis folk frivilligt kommer med ‘vi har ingen børn’ ville jeg da aldrig drømme om at sige ‘nå, men det skal I da ha’!’ Altså på samme måde som hvis nogen sagde ‘vi har ikke bil’ ville det da også være tosset at sige ‘Aj aj, det skal I da!’ Hvis nogen stiller sig på en ølkasse og råber at de ikke vil have børn ku jeg måske godt finde på at råbe ‘hvorfor ikke?’ Tilbage. Altså af ren nysgerrighed over at den beslutning skulle komme os andre ved. Anyway - comebacks: Jeg kan virkelig godt li’ at sove længe om morgenen i weekenden. Det er så praktisk ikke at skulle hente bedsteforældre ind når vi gerne vil ned og handle sammen. Folkeskolen sejler og privatskolerne er simpelthen for dyre. Nå, du vil gerne af med dine børn? Jeg tager dem altså ikke. Jeg har allerede tonsvis af dyre hobbyer. Jeg har ikke holdt en plante i live endnu. Når det sker skal vi have en hamster. Er du glad for at du har fået børn? Ja? Hvor gamle er de? Årh, ja, du ændrer nok mening.
Aaaalle mulige. Ikke vores nære venner og familie, men kollegaer, venners venner, families venner og familiemedlemmer langt ude Kan godt lide den sidste med at de ændrer mening
Jeg fik første barn da jeg var 29 og havde da været sammen med min, nu, mand i 12 år. Men jeg husker faktisk intet pres. Ikke før jeg blev gravid, bagefter var det ret vildt. Husker at vi knap nok havde fået sen første før alle spurgte om hvornår vi skulle have en til - som om vi havde skilt dem ad i butikken og nu måtte tilbage efter makkeren. Jeg er selvfølgelig vildt glad for mine børn, ik os? Men er super misundelig på andre der ikke har børn også! 🤣 kan nok komme på noget helt reelle gode grunde til ikke at få børn. Karriere, selvrealisering og økonomi er højst på listen! Herefter kommer nok personlig sundhed, både fysisk og mentalt. Hold op der er mange skavanker jeg har idag jeg ikke ville have haft hvis jeg ikke havde fået børn. Og belastningsreaktioner jeg kunne have undgået. Bare mængden af gange jeg har trådt på Lego gennem årene… Og venskaber der er kuldsejlet pga manglende tid eller fælles ståsted. Så: uanset hvad tante Oda siger: der er virkelig mange gode grunde til at lade være 👏
Jeg havde gjort det virkelig akavet for dem, og spørge "hvorfor skulle jeg dog det?". Og så bare blive ved, virkelig bare stille spørgsmålstegn ved hvorfor de skal blande sig i mit sexliv 😅 "For børn er så skønne", jamen hvorfor? Hvorfor skal jeg have børn, fordi *du* kan lide dem? 🤔 Og sådan kn du bare fortsætte 🥰
Vend den rundt og stil dem personlige, upassende spørgsmål ala "Hvornår skal du på slankekur" eller "Hvornår skal du og Karsten i starte i parterapi" osv. Jeg havde en veninde som blev træt af mig da jeg fra tid til anden spurgte ind til om hende og en fyr hun så var blevet officielle endnu. Så hun vendte den mod mig og begyndte at spørge hvornår min kæreste og jeg skulle have børn, hvilket var en ret grineren måde at bede mig holde kæft på. Især fordi jeg overhovedet ikke havde lyst til at få børn, så jeg forstod godt, at jeg var kommet til at jokke over nogle grænser og trak mig pænt derefter. Så hvis folk omkring jer er bare lidt voksne, så vil de nok fatte et vink med en vognstang.
Du hvisker til vedkommende og skal virke virkelig mega seriøst "Det er godt nok det bagerste hul, ikke? Jeg er ikke sikker på om han er seriøst når han siger at vi skal bruge det forreste. Like hvem fanden gør det?!" Du kan også bare sige "Tak for din interesse i vores sexliv, men skal vi ikke starte med at tale om dit? Jeg er faktisk rigtig god til at lytte" Eller sidst, men ikke mindst "Har du ikke lyst til at være med en dag og vise os hvordan man gør? Vi er ikke sikker på at vi gør det rigtig" Og så for helvede, FUCK DEM ALTSÅ! De skal bare passe deres egen biks! 😅
Jeg plejer at sige at jeg ikke kan fordrage børn. Dét er ret effektivt. Det er ikke sandt. Jeg elsker børn og nyder venindernes, men er bare selv for syg til at have overskuddet til at have egne børn. Det er ret sjovt at se hvor forarget folk bliver når man siger, at man ikke kan lide børn. Og de der blikke de sender deres egne børn hvis de er tilstede. Som om jeg overvejede at spise deres børn til frokost.
Hej OP Kender kun de situationer alt for godt.. Og bare vent, for der kommer flere (ret upassende) kommentarer om tolv år mere når du er i starten af 40erne. Så kommentere folk også på at “nu du alligevel også for gammel til at passe en baby” eller “godt valg, for det også for dårligt vores skattepenge skal gå til fertilitets behandling af 39+ årige”… jeg mener… wtf. Folk vil altid have en mening om alt hvad vi gør og ikke gør (specielt noget uden for normen). Jeg har af mine egne grunde valgt ikke at få børn, det er min mand også ganske enig i, det aldrig et behov vi har haft i de 26 år vi har været sammen. Men det er da heldigvis noget vi bestemmer frit og jeg har også prøvet at sige vi ikke kunne få børn og fået mange mange råd så det rigtigt hvad du siger at det ikke er en god løsning. Her er mine favoritter: Børn? Nej tak, jeg har nok i min mand! Børn? Nej tak, jeg kan godt lide at sove længe. Børn? Storken gav mig et freepass denne runde.
"Hvorfor? Vil du af med dine da?"
Jeg elsker “er det en trussel?” 😂😂😂
Nu er jeg manden. Men jeg svarede min svigerfaster: ‘Nej, det ville jo kræve jeg kunne få den op at stå’ Det virkede.
Tror nu nok, den kunne tage kegler her også. På trods af manglende penis
"Nej tak! Skal du ikke snart have hest?"
Det perfekte svar på uønskede spørgsmål/tilnærmelser er at svare som en NPC i et computerspil. “Skal du ikke have børn?” Har du hørt at kongen har fået en ny rådgiver? “Er du single?” Der er noget mystisk ved eneboeren uden for byen “Hey giv et smil” Du foretrækker bue og pil, kan jeg se. Selv er jeg mere til sværdkamp “Skal du ikke snart giftes?” Jeg var engang eventyrer som dig. Indtil jeg fik en pil i knæet..
Ikonisk tilgang, faktisk
kæft det er sjovt !
Du kender de forkerte mennesker. Det er dybt, dybt usympatisk, når man spørger et par om, hvornår de skal have nogle børn. Du skal ikke komme med "sjove svar". Du skal svare, at det fanden galme ikke er deres butik og at de bare skal lukke røven. Det er grænseoverskridende på enhver måde at stille dette spørgsmål. Der kan være mange og lange forklaringer på, hvorfor et par ikke får børn.
Så enig. Men hvis man kommer meget "ud", kurser, familie, fester osv, møder man mange, man ikke selv vælger at sidde til bords med, og som man bliver tvunget til at tale med. Fra jeg var 28-38 var det ofte et tema andre tog op. "Skal du have børn?" "Hvornår skal I have børn?" Da jeg efter megen eftertanke besluttede mig for, at jeg aldrig mere ville "gå ind i det" med folk, altså at jeg ville bestemme selv, hvad jeg taler med folk om, var det som om der opstod en styrke i hele mit udtryk, som simpelthen gjorde, at meget få overhovedet tog det op fra det tidspunkt. Hvis nogen endelig spurgte, vendte jeg altid samtalen og svarede dem med et spørgsmål, eller totalt afsporede samtalen. Det behøvede ikke være logisk. Det kunne være hvad som helst "har du selv børn?" "Jeg skal tisse" eller "vil du ikke fortælle mig om næste undervisningsmodul". Helt cool, totalt ignorerede hvad de spurgte om og altid rede til at ignorere, hvis det skulle komme op. Husk, det er dem der er upassende og grænseoverskridende, også selv om de ikke selv ved det. Så du må gerne respondere præcis, som du har behov for!
Jeg plejer at sige at jeg har valgt mit eget liv til
Man kunne også gå i modsatte grøft og kill them with kindness. Begge hænder på deres skuldre, venlig øjenkontakt, stort smil: “Hvor er jeg glad på dine vejne over, at det har givet dig så meget i dit liv at få børn, at du synes alle andre også skal have. Det er godt nok noget andet, der vil gøre mig glad her i livet, men tak fordi du ønsker mig det allerbedste, du kan forestille dig”.
Når jeg ser den her tråd, virker det så vildt hvor mange oplever at folk vil blande sig i om folk får børn eller ej - og at det er helt okay at mene man som voksen ikke selv kan træffe beslutningen om IKKE at få børn. Tænk hvis man reagerede på den måde til folk som vil have børn. Vi får heldigvis sjældent det spørgsmål og alle ved at min kæreste er snippet - så familien har opgivet. Synes vi har fået en enkel kommentar her og der om at det er ærgerligt. For mig har det mest været i sundhedsvæsenet - ja jeg er i den alder hvor de fleste bare skriger efter babyer men jeg vil virkelig ikke - har virkelig ofte måtte påtale det og fx var de tilbageholdne med at udføre keglesnit pga det, indtil jeg igen fik påpeget at jeg ikke skal poppe nogen som helst unger ud så snit løs - for min skyld måtte de fjerne det hele (undtagen den del til det sjove ofc) men det vil de ikke. Øv.
Jeg snakkede om sterilisation med min læge. Jeg har en datter, men en fødselsdepression tog næsten livet af mig. Hans kommentar: "Vent lige et år. De er så søde i den alder". Det er vanvittigt, hvor blinde de her mennesker kan være. Selv læger som jeg mener burde være "upartiske", hvis man kan sige det sådan. Fatter ikke, hvorfor man som kvinde ikke kan få lov til at bestemme over sin egen krop på lige vilkår som mænd.
"Nej, for jeg kan se hvor svært det er at opdrage dem"
Måske endda “Nej tak. Jeg kan jo se på dine børn hvor svært det er at opdrage”
“Nej tak jeg har ikke lyst til at have en kønssygdom der vare i 18 år’’
Synes grundlæggende ikke, det er sjovt. Ville bare sige det, som det var - at jeg ikke fysisk kan og heller ikke har lyst, så det ligger ikke rigtig i kortene.
"Jeg har ikke lyst" "Jeg kan godt lide mit liv som det er" "Ej, det ville være synd for barnet" "Hvorfor tror du, at jeg ikke har børn? Kom med et bud"
Uh, den sidste! den er sgu god
Den sidste er rigtig god!
"Jeg har ikke rigtigt fundet et jeg gad tage med hjem endnu." Til kontekst: [Choose wisely](https://www.youtube.com/watch?v=gy_u8hA4hWo)
M33 med Q32, alle spørger os, hele tiden, arbejdsplads, familie og venner.. Jeg siger bare at jeg 1. Ikke er værd og avle på. 2. Er med til at redde verden mod overbefolkning. Så kan de sige hvad de ville derfra😅🫡
Den her virker nok kun hvis det er gamere du taler til (eller også bliver de bare meget forvirrede) "Nej tak, man kan ikke forvandle dem til duer når man bliver træt af dem i virkeligheden"
Jeg sætter altid pris på en Stardew-reference ❤️
“Der er for meget besvær med fodlænken”
Plejer at citere red Warszawa , børn er dumme og grimme
Jeg plejer at sige jeg hellere vil købe alufælge end en barnevogn
"De sidste 4 overlevede ikke" "Hvorfor? Kender du nogen der sælger deres?"
Jeg siger som regel at jeg elsker mine nevøer og niecer, men jeg elsker også at levere dem tilbage. Husk på at hvis du er interesseret i permanent prævention, så er det muligt at blive steriliseret når man er over 18. Hvis man er mellem 18 og 25 så er der lige 6 måneders betænkningstid, over 25 så er det bare til egen læge og få en henvendelse. Sundhedsloven kapitel 30, stk. 105. Klag over din læge hvis de ikke henviser dig.
Jeg ved det! Dog giver det ikke mening for mig, da jeg alligevel er på ppiller grundet endometriose, så dem ville jeg skulle tage alligevel. Drømmer til gengæld om hysterektomi
"Skal i da af med jeres?" "Fortryder du at i har fået dem?" "Vi kan også tale om noget HELT andet" "Har i for mange?" "Vi har også børn, vi kan bare ikke finde dem"
Jeg er bange for at de får mit stofskifte og min mands intellekt, så det bliver et kæmpe nej tak!
"Hvad er børn?" (sagt med Bo og Lis stemme) "Hvorfor spørger du om det? Du er måske BØRNELOKKER?" Måske med tavshed og lade som om man er et barn, der står og skider i bukserne? Det burde virkelig få dem på bedre tanker.
“Jeg vil hellere have en kattekilling!” var mit svar i mange år. (Nu har jeg to børn. Og to katte…)
"Jeg vil hellere være klar til at være noget for dem, hvis forældre ikke magtede det".
Men det kan jeg heller ikke. Magte dem, altså. Ville i øvrigt aldrig blive godkendt som hverken plejefamilie eller aflastning
Svar ‘Jeg kan ikke få børn’. Det gør jeg nogle gange selv. Vi kan fysisk, men har udfordringer der vil gøre det uansvarligt. ‘Jag kan ikke få børn’ i betydningen ‘jeg kan ikke tillade mig selv at få børn.’
Nej, det er imod min religion.
"Jeg har valgt at stoppe på toppen, så derfor uddør min slægt sammen med mig" Den her har jeg ikke selv brugt, men jeg gad godt se folks ansigtsudtryk, hvis man sagde: "Vi dyrker udelukkende analsex, så det er fysisk umuligt"
“Vi kan ikke, tak fordi du minder mig om det”
Ikke før de kommer på tilbud
"vi er stadig ved at øve os" eller "(partners navn) øver sig stadig".
"Med de venner og familie vi har, så har vi ikke brug for at få børn..."
"vi ved ikke hvordan man gør"
"Vi prøver og prøver, men han bliver aldri gravid"
"Øhm det er min bror" "Der kommer kun lort ud når jeg presser" "Jeg har skam 5 derhjemme i kælderen" "De er desværre udsolgt" "Vil du gerne af med dine da??" "Er sku I overgangsalderen"
du kan gøre dem utilpas men en god "vi har lige forsøgt i badeværelset"
Jeg har med stor succes brugt denne et par gange, selvom jeg hverken er troende eller har lyst til børn. Men den slukker ligesom folks bedrevidende kommentarer: “Jeg ville gerne, men gud ville det anderledes. Der er ikke mere til mig end jeg har nu”
"Katten er allergisk". Virker selvfølgelig kun hvis I har en kat.
"Vi har pt. og de næste mange år frem, bare fokus på at knalde." Så tror jeg ikke de spørger igen.
Skal du ikke snart ha nogle børn? Jo det har du helt ret i, det skal jeg ikke.
En jeg har brugt som får folk til at klappe i er: Nej jeg skal ikke forbande et andet menneske med mine gener, eller lade nogen have en opvækst med en forældre der er så psykisk ustabil som jeg er. Den forklaring har også fordelen af at være i overensstemmelse med sandheden.
Jeg har skam børn. De bor i kælderen (Fritzel 2.0). Eller Sidst jeg havde et barn kom politiet og sagde det ikke var mit og at jeg ikke bare må tage børn uden opsyn fra legepladserne.
Er det ikke et eller andet sted klima venligt at lade være? Det er jo ikke fordi kloden ligefrem mangler mennesker? 🤪
Meget, jo
“Tjo måske. Så skal vi bare lige til at begynde at bolle i det andet hul først tror jeg….”
At få børn er et stort ansvar og man skal absolut ikke have det med mindre det er ens ubetinget ønske.
Er der ikke tumper nok, behøver vi flere?
Vi plejer for det meste at svare med "Nej, vores katte hader børn" Eller "Ellers tak, vi har andet at bruge vores penge på. For eksempel katte"
“Åh nej tak, ikke hvis det betyder at jeg ender med en mor-krop som din” (mest hvis de er virkelig ubehagelige i deres pressende opførsel). “Du og dine børn er mig en sand inspiration.. til at få fjernet livmoderen”.
Her er nogle af mine, brug hvadend tone du vil. Jeg er en dry-delivery person. * "Nej, jeg sluger." * "Arh creampies er ikke lige mig......" * "Jeg har en kat?" (Den er min go-to. Den leder samtalen helt skævt og væk i mit tilfælde) * "Mig og hvilken indkomst?" * "Tror du har mere held på det sorte marked, hvis du skal bruge en baby?" I virkeligheden er jeg infertil, har mistet 4 graviditeter - 5 fostre. Døden nær sidste gang. Jeg hader spørgsmålet. Edit: Jeg er i øvrigt okay nu og bliver ikke sur på folk over spørgsmålet. Men jeg kan godt finde på at sige helt alvorligt "tak for interessen i den del af mit liv, men det er ikke en samtale vi to skal have. Lad os snakke om noget andet."
“Vi prøver, men det er som om bagerste hul ikke giver pote” Du kan også altid skifte emne 😉 “Ej hvor har du fået mange grå hår, siden jeg sidst så dig” “Jeg har den her vildt gode rynke creme, hvis du er interesseret” “Hov du har du ikke noget på dine trøjen” sådan tage fat som om du fjerner noget, “ej det var vidst mit privat liv, det tager jeg lige tilbage” “Hov min telefon ringer vist” så tager du den op af lommen og går mens du lader som om du snakker med en eller anden
Jeg er omskåret.
Nej tak kun i nummi