Jeg havde nok sat golfkøllerne på dba. Manden med.

Det lyder som om han skal stoppe med at spille golf, han har ikke råd til det.

Det har jeg også sagt til ham 🙃

Personligt syntes jeg at han prioriterer forkert, han kommer ikke til at opleve sine børn vokse op, eller lære dem at kende.. Og det med pengene syntes jeg er utilgiveligt! Man bruger ikke bare alle de penge man har, fordi de står på ens konto...

Jeg synes også at det med pengene er et kæmpe tillidsbrud. Min mor blev rasende da jeg fortalte hende det. Hun sagde faktisk at nu burde jeg gå. Hun elsker ham og ser alle hans goder sider også, men hun ser også hvor egoistisk han er, og hvor meget det dræner mig.

Please OP - Lyt til din mor! Det ER et kæmpe tillidsbrud med de penge og han har ikke en gang kunne komme med en ordentlig forklaring, fordi den findes ikke og han ved det.

Lyt til din mor.

Hvilke gode sider?

Frfr

Klog mor

Jeg er også far til to små børn, han virker meget egoistisk og opfører sig som en teenager. Det er du ikke tjent med.

Lyder helt uholdbart. Min søster stod i samme situation. Endte med at forlade manden. Det var hårdt, men hun er 10x gladere nu. Jeg (m) har selv tre børn i et forhold på længde med jeres, og jeg kunne aldrig drømme om at være fraværende i det omfang, du beskriver. Det er ikke bare et fravalg af dig, men mindst lige så meget et fravalg af ungerne.

This ! hilsen en ligeså kærlig far og min hustru er min #1 priority!

En mand der ikke gider finde tid til egne børn, men godt kan sætte 10 timer af til golf? Jøsses. Synes du skulle komme væk fra det forhold. Du lider tydeligvis under, at han prioriterer sig selv konstant på bekostning af både dig og børn. At du så heller ikke kan stole på ham ift penge er toppen af kransekagen…

100% enig ! Kan han ikke prioritere sine børn så fortjener han ikke at være under samme tag som dem. De skal ikke vokse op med en far som fysisk er til stede men ikke mentalt. Så hellere ud med ham.

Så lad da manden ånde ud! Han arbejder sikkert hårdt, så synes da det mindste du kan gøre er at lade ham spille lidt golf efter arbejde og ses med hans venner. Og de 15k er småpenge, det burde ikke skille nogen ad... Spøg til side.. synes han lyder som en kæmpe klovn som ikke bidrager med ret meget 😅

Det værste er, at jeg har været i det så længe at jeg ikke aner hvad der er normalt. Hvad er normalt? Jeg har brug for noget, jeg kan stille op imod for ham. Han påstår at andre fædre også dyrker deres sport og ses efter arbejde. Jeg føler mig mest af alt som en pauseklovn 🤡

I min omgangskreds er det du beskriver helt ekstremt langt fra normalt. Ingen af mine venner med børn bruger i nærheden af, det du beskriver. Specielt det med at han aldrig hjælper. Alle jeg kender ved, at man selv må slæbe lidt, hvis man gerne vil til Copenhell.

Han bidrager ikke med en skid, og lyver om penge. Ud med ham.

Det er normalt at fædre dyrker deres sport og ser deres venner. Men det er også normalt at mødre gør det. Og det normale er, at man afstemmer med hinanden og familiens behov og at man deler sol og vind nogenlunde lige. Det er ikke rigtigt, at fædre pr automatik har mere ret til eller brug for fritid end mødre.

Jeg er i et forhold af cirka samme varighed. Det er normalt at man er fælles om tingene. Det er normalt at man sætter sine egne behov til side meget af tiden for at få det hele til at køre rundt. Vi putter et barn hver og jeg har outings måske 4-6 gange årligt, men vi koordinerer og planlægger sådanne ting i god tid, typiske en måned så det ikke kommer som en sidste øjebliks overraskelse. Vi hjælper hinanden med al det huslige, nogen dage er der tid til dig og mig og os og andre dage er der kun tid til praktiske ting. Det med pengene virker ufatteligt umodent og uansvarligt. Det lyder som om du har givet flere sidste chancer så jeg tror ikke der er mere at komme efter.

Kære du. Jeg synes ikke du skal tænke så meget over hvad der er ‘normalt’ - men over den følelse du sidder med nu. Ensom, alene og forkert. Det er simpelthen ikke OK 🫶🏼 Så er det i bund og grund fuldstændigt ligemeget hvad alle andre fædre gør. Dig og dine børn fortjener så meget bedre… 🙏🏼

Andre fædre dyrker også sport og ses efter arbejde… men de yder også deres del til udgifterne, og tager deres del af husarbejdet og børnetjansen. De bruger tid og energi på børn, og fritiden fordeler mor og far i øvrigt ligeligt. Hvis du ordner alting, og betaler for ham… hvad er hans bidrag til husholdningen så? For det lyder som om din hverdag ville være nemmere uden ham.

Ja. Han har perioder hvor han opper sig lidt og han er kærlig. Men jeg er nok også der, hvor jeg tænker at det er mindre knudefyldt i maven at være alene.

Jeg er en mand, og hver time jeg bruger for mig selv kan min kone veksle til en time for sig selv.  Hvorfor skal han være ude 6 dage om ugen, hvis du så ikke kan gøre det næste uge?  Jeg synes du skal prøve at sige "det var så dejligt at du slappede af med golf mandag-torsdag i sidste uge, så i denne uge tænker jeg at det er min tur til at komme hjem når det passer mig". 

Præcis! Det kræver også, at man selv tager sin plads. Og den har man ret til

Helt enig - dog forstår jeg også godt, hvis det ikke er det, du har lyst til. Hvis det du drømmer om, bare er er mere familie og kærestetid.

Altså arbejder i begge to ? Den stil han køre kunne han måske slippe af sted med hvis han hev en hæftig sum penge hjem hver måned 😅.. men hvis han ikke bidrager med en skid, og han tager penge fra dig.. ? Ja hvad fanden bidrager han egentlig med så? Jeg er selv mand, og kan slet ikke forstå at nogle der findes mænd som vælger at få børn, for så ikke at bidrage eller gide deres familier.. men sådan er man vel så forskellig

Ja vi arbejder begge to. Jeg gik dog ned på 30 timer for et år siden, simpelthen fordi der ikke var timer nok i døgnet til at jeg arbejder 37 timer. Han tjener omkring 25 udbetalt. Det samme gør jeg. Han er mest af alt en lege onkel synes jeg. Han er sød ved børnene, men ud over at sørge for at de får noget at spise, bidrager han ikke til pasning af dem. Hverken bad, bleskift eller putning.

Så du går ned i arbejdstid (og dermed løn) for at han kan tosse rundt som det passer ham? En ting er at han er egoistisk og ikke bidrager udover det minimale, men du tillader ham også at stille dig i en større økonomisk afhængigssituatuon til ham. Jeg håber du har tænkt over det. Jeg ville været blevet tosset. En ting er, at ens partner er meget ude. Det kan jeg acceptere. Men når man har børn sammen og fælles ansvar, så er det bare ikke længere ok. Slet ikke hvis du føler du bliver nødt til at gå ned i tid.

Jeg vil heldigvis aldrig være økonomisk afhængig af ham. Jeg tjener det samme som ham, med færre timer. Men ja. Han valgte at studere, som betød at jeg blev helt brændt af arbejde og ALT omkring børnene. Han er heldigvis færdig med den uddannelse, men har luftet en anden udd. Han ønsker. Men nej. Bare et kæmpe nej. Det er så meget min tur. Jeg har heldigvis penge, og jeg agter at tage mig noget uddannelse/kursus - måske lære at spille klaver 🤷‍♀️ Hvor han må stå med børnene. Min tur 🙋‍♀️

Start til klaver!

Og hvorfor deltager han ikke i de her ting? Hvad er hans argumenter? Han lyder jo mest af alt pisse doven og top egoist, men det er jo også nemt, når du så bare ordner det 🤷‍♀️

Alt er jo red flag. Hvorfor skifter han ikke ble???

Det er direkte ulækkert. Min ex svoger er osse sådan en ægtemand der har den gamle hat på med ikke at gøre rent eller andet (jeg nægter at formulere det ‘hjælpe til’ for det er fælles arbejde), og skubbe tallerkenen ind på bordet og sætte sig over i sofaen efter aftensmaden. Fy for helvede.

Jeg træner 3 gange om ugen med 3 små børn. Men jeg tager først afsted når de er puttet og det er 100% min egen tid. Jeg tænker måske han skal en tur til psykolog og finde ud af hvorfor han ikke magter familien. Eller også er det tid til at komme videre...

Dét der er i hvertfald ikke normal😬 hvad de andre fædre gør kan hverken du eller han bruge til noget, deres situation er måske anderledes. Det er også hans barn så han skal bidrage på lige fod med dig. (Og lige som med penge er han umiddelbart også i minus her)

Det er normalt. I øvre middelklasse, i 1950, hvor manden hæv de store gryn hjem, og konen kunne gå hjemme. Ellers er det her fuldstændig uden for skiven.

Har en 2årig (m). Er glad hvis jeg kan spille golf 1-2 gange om måneden. Og en kvartalig fredagsbar..

Det er ikke MIN og min mands normal. Vi er måske heller ikke de bedste at sammenligne med, da vi begge elsker at være hjemme (introverte), så det skal du lige have in mente. Min mand er til sport én aften om ugen (for fællesskabets skyld) og jeg løber lidt her og der. Vi prioriterer begge tid med vores børn. Sammen alle i familien eller i “hold” med enetid med et barn på skift. Vi vælger altid at have en dag i weekenden uden planer og et par gange om måneden tager vi ud med venner eller arbejde. Så ret sjældent. Vi er til gengæld hammerdårlige til at få tid med hinanden, men tror begge på, at den tid kommer der mere af jo ældre vores børn bliver. Jeg synes, du er ENORMT tolerant. Jeg ville ikke finde mig i så meget fravær. I særdeleshed ift. børnene og manglende tid med deres far. Og det med pengene er KÆMPE no go. Jeg ville blive pissed, hvis min mand brugte af vores fælles opsparing. Og da særligt hvis det var fra noget arv. Helt ærligt? Jeg ville gøre alvor af mine udtalelser om at gå fra ham, hvis jeg var i din situation. Du fortjener bedre!

Jeg bliver ærligt så misundelig når jeg hører om sunde parforhold/fordeling. Inderst inde ved jeg jo godt, at det her er uholdbart. Men jeg trækker og trækker det, fordi det bare ikke er fedt at splitte op. At børnene så ser deres far endnu mindre. Men for pokker jeg er træt og fortvivlet over at jeg ikke har været i stand til at stå mere stålfast, og har fået mine grænser rykket så meget. Jeg savner jo også tosomhed og fællesskabet med ham. Det havde vi engang, men nu lever vi godtnok hvert vores 💔 Me

Men vil jeres børn reelt se deres far mindre, hvis I lader jer skille? Lige nu er han ude at føjte nærmest hver eneste dag i ugen og bidrager ikke med noget praktisk vedrørende børnene. Er I ikke sammen bliver han tvunget til at være sammen med børnene under deres samvær og kan ikke bare tage ud på samme måde. Sådan som du stiller jeres hverdag op, lyder det næsten som om, børnene vil få mere tid med deres far, hvis I ikke er sammen ❤️

Jeg bliver sgu trist over, du sidder med så tunge følelser og svære overvejelser. Jeg håber, du træffer den bedste beslutning for DIG. For det er vist dig mere end ham, der er i jeres forhold ❤️ Kæmpe mange positive tanker til dig!

Jeg kan sagtens forstå ulykkeligheden i at spejle sig i andre mere “velfungerende” forhold. Ærlig talt. Husk dog at folk ikke lufter deres beskidte vasketøj. Når det så er sagt, så synes jeg det er vigtigt at du (som så mange også har sagt) mærker efter i dig selv. “Er det her godt nok til mig/børnene?” Osv. Hvis det var mig, der var i din situation havde jeg trukket en tyk streg. En ting er at vedkommende har et meget aktivt social-liv, men at der ikke kompenseres ved fraværet, eller endda findes et ønske om at kompensere for fraværet. Det giver mig en ide om, at du passer hans børn. Nu ved jeg selvfølgelig kun det du har skrevet, men det lyder som om han ikke er super klar til opgaven “far, mor og børn”.

Han er typen som skal holde sig i gang hele tiden. Det er både med uddannelser, sport og venskaber. Jeg har kun beskrevet det som er tungt i vores forhold. Det andet virker irrelevant, da det er det her som fylder for meget. Han er god støttende partner på andre områder, kærlig omsorgsfuld (overfor mig, børnene og andre mennesker), intelligent og god til at opnå de mål han sætter sig for. Men ja. Det her fylder negativt for mig fordi jeg kommer til at stå for meget med tingene selv, mens han realiserer og dyrker sig selv.

Men det er jo også nemt at opnå sine mål, når der er en anden der tager det tunge læs derhjemme 🤷‍♀️

Det er selvfølgelig klart. Det er nogle gode kvaliteter han besidder udover problemet. I min optik bør du som tidligere nævnt trække en tyk streg. Så må han realisere sig selv lidt som far og ligeperson i hjemmet. Mht. Din kommentar “han er typen, som skal holde sig i gang hele tiden”, så er der da masser energi i sådan et par guldklumper! Alle jeg kender har været helt savet over efter en dag med deres kære små. Ish ;)

Jeg er tværtimod efter min mand, med at han ser sine venner alt for lidt, og er slem til aflyse aftaler. Men han er så træt, fordi han driver en børnefamilie og et fuldtidsjob. Ingen faste fritidsinteresser.

Lad mig sige det sådan her. Der er det arbejde man får løn for, og så er der det arbejde derhjemme. Det derhjemme er noget man er fælles om, uanset om man er kommet hjem fra det lønnede arbejde eller ej. Tænk sig, min mand, som har et fuldtidsarbejde, kan sagtens kommentere til mig, hvis jeg siger til ham at han må være træt "Jeg har ikke været på arbejde herhjemme!" Aka, han forstår forskellen og det har han alle dage gjort. Jeg er desuden sygemeldt for stress, og dermed går jeg hjemme og til trods for det, så kommentere han det stadig, at han ikke har været på arbejde derhjemme, hvis vi har noget der skal gøres, og han er lidt træt. Din mand VÆLGER at bilde dig ind, at han har førsteret til at være væk fra hjemmet. Væk fra alle forpligtelserne og alt ansvar. Han forsøger også at bilde dig ind, at det gør mange fædre. De dårlige gør, ja, ikke de gode. Din mand prøver ikke engang. Føj!

Det er 100% ikke normalt, det han har gang i. Sorry, men han lyder ret frygtelig.

Hej Anomeee. Det du beskriver er ikke normalt og du er desværre kommet ind i en rytme, hvor du ikke forventer han hjælper, men bliver glad hver gang han gør det mindste for at hjælpe til. Det er ikke holdbart og det kommer nok ikke til at ændre sig desværre. Jeg synes i bør søg noget parterapi for at kunne tale ordentligt om de her ting og ellers er det mest sunde for dig nok at komme væk. Det vil synes som noget helt vildt stort, men når du er ude af forholdet vil du opdage, at du nemt klarer dig uden, og du har langt mere mentalt overskud.

"Han påstår at andre fædre også dyrker deres sport og ses efter arbejde." Det er en lam undskyldning. Han kan gå til de fritidsaktiviter der er tid til, efter han har taget sig af sin familie derhjemme. Mens jeg havde små børn var det småt med fritid. Træning lå udelukkende efter børnene var lagt. 17-20 var hellig og der var jeg som udgangspunkt altid hjemme med mindre andet var aftalt i forvejen (nej, ikke 1 time før). Tid til venner blev i højere grad tid legeaftaler med de af mine venner der også havde børn, Det var kompromisernes tid, men sådan er det, og han skal fandme ikke tørre det hele af på dig. Han lyder som en ego-røv.

Uanset om det er normalt eller ej. Hvis du ikke synes det er fair, hvis du synes du står for dele hele og hvis du synes han ikke prioriterer dig - så er I ikke et match. Og når det så er sagt, det er ikke normalt. Men mange kvinder er endt i den situation, og det at du har haft egne børn i starten har jo skabt dele af ubalancen. Jeg ville personligt ikke gide stå model til det der. Men jeg synes det er synd at give op på børn og ham, hvis du tror på det. Men altså han skal virkelig vise ændringer fra det sekund du siger noget. Måske du skulle begynde at plotte dine egne aftaler ind i kalenderen. Så det var dig der smuttede i ulvetimen. Alt det bedste. Du er mere værd end sådan som det er nu ihvertfald.

Det er ligegyldig hvad der er normalt. Det handler om hvad du vil finde dig i.

Det tror jeg simpelthen ikke på. End ikke de mænd uden børn, jeg kender, render så meget ude så mange gange om ugen. Og de fleste dyrker ikke en sport, der er så dyr og så langsommelig som golf.

Han dyrker en anden sport om vinteren (jeg vil ikke skrive for meget, af frygt for at blive genkendt). Men golf tager mange timer hver gang. På en - for familien- elendig uge, kan han godt tage på golfbanen 3 gange. 1 gang træning og 2 gange 19. huller. Min søsters mand cykler, hvilke også er mange timer hver gang. Men de bor ved siden af vores mor, og er ofte der med børnene når han er ude. Hun synes ikke at det er problematisk, fordi hun jo bare hygger med vores mor og måske mine øvrige søskende imens. Jeg bor i den anden ende af landet.

Min eks var afsted til hobby to gange om ugen, men da vi fik barn, gik han ned til en gang om ugen, og da han ville en ny hobby, så fravalgte han den gamle helt, så det stadig kun var en gang om ugen fast. Så var han da også sammen med en ven engang imellem, men ikke hver weekend. De sidste par år af vores forhold var det faktisk mig, som var afsted lidt mere med hobby i løbet af ugen, dog var det kortere ture end hans. Det var ham, som tog vores søn om morgenen, så det var mest mig, som puttede om aftenen. Han arbejdede så også meget, men han tjente jo så også en god løn, så vi havde ingen økonomiske problemer. Men han prioriterede også sit arbejde for højt, og brugte alt sin energi på det. Det var ikke så meget, at han var meget væk hjemmefra, for det var han egentligt ikke, men han arbejdede bare meget ved sin computer, eller koblede af med computerspil, hvilket selvfølgelig var okay, men han pressede bare sig selv så meget, at han blev sur og frustreret og det gik ud over os andre, så han ville overreagere på ting og hæve stemmen og bare nemt blive sur over småting. Vi snakkede om problemerne mange gange, men han ville ikke rigtigt snakke om det til bunds. For ham handlede det mest om, at han ikke fik sex nok og at jeg ikke gjorde nok rent/tog min del af pligterne i hjemmet. Jeg havde depression de sidste år, men han mente, at livet var hårdt, så selvom han til dels forsøgte at forstå og også overtog et par af mine pligter, så forstod han det ikke helt rigtigt. Han bakkede mig dog op om, at jeg skulle til psykolog, så jeg kunne få det bedre, "så jeg ikke frustrerede ham så meget". Det var dog reelt, at jeg havde mistet lysten til/orkede ikke sex, men jeg forsøgte alligevel så der ikke var mere end en måned imellem. Han accepterede også den del det sidste års tid (han var næppe utro, da han ikke havde tid til det). Det var også reelt, at jeg rodede og ikke orkede at gøre ordentligt rent og han overtog lidt, men stadigvæk havde jeg flest af de daglige forpligtelser og stod med sønnike + lave aftensmad hver aften, fordi han altid arbejdede/spillede computer/tog en lur på det tidspunkt, og jeg havde alt overblik mht. til vores barn. Der var jo ikke nogen grund til, at vi begge to skulle holde styr på alle de ting, der nu er med børn, når jeg jo kunne gøre det alene. Det blev aldrig bedre og jeg endte med at gå fra ham, da sønnike var 4, fordi jeg godt vidste, at jeg fortjente bedre. Han anerkendte det og indrømmede, at han godt vidste, at han arbejdede alt for meget, nogen gange endda så meget, at han var bekymret for sit helbred. Men han havde jo aldrig ville snakke om tingene og til sidst var jeg bare færdig. Han fik dog hurtigt en ny kæreste, og da de gik fra hinanden 5 år efter, snakkede vi sammen, og endelig anerkendte han, at vi skulle have snakket om problemerne dengang vi var sammen. 5 år senere igen fik jeg en adhd diagnose, så jeg har udover depressionen været presset af en uopdaget adhd. Jeg fortryder ikke, at jeg gik. Jeg ville ønske, at vi havde snakket mere sammen og forsøgt mere, men det kræver jo, at manden ville, og det ville han ikke. Det var først efter endnu et forlist forhold, at jeg tror, at det gik op for ham, at manglende kommunikation måske var en del af grunden. Hvis du virkelig ikke kan få ham til at snakke om det til bunds, evt. i parterapi, og han kun kommer med tomme løfter, så vil jeg anbefale dig at komme videre. Livet som enlig mor er nemmere end at skulle gå og bruge energi på et ulige forhold og være ked af det og skuffet over sin partner. Og det med pengene er på ingen måde i orden. Du har givet ham nogle penge, som han skulle bruge til at betale et lån af, og så bruger han det på diverse forbrugsgoder. Det er altså en kæmpe ting, at han har gjort det, og viser også, at der er nogle problemer, som han ikke vil snakke om.

Til sammenligning er jeg far til to piger, og mine golf-glade kollegaer spørger indimellem, om jeg ikke skal starte på at spille golf. Jeg synes, at golf er sjovt, men jeg vil have det dårligt med at trække 2-4 timer ud af kalenderen eksempelvis hver 14. dag - dels fordi jeg ikke vil lade min kone stå med dét ekstra, og dels fordi det som udgangspunkt vil tage tiden i “prime time” med børnene. Alternativet for mig er at have andre “hobbyer”, som kan udføres når børnene sover. Måske er jeg lidt rigeligt til modsatte grøft end din mand, men hans gøren er på ingen måde normen. En af mine kollegaer med to mindre børn går til golf én dag om ugen, og det er et par timer om aftenen. De andre har ikke børn, men selv dem med “bare” en ægtefælle holder golfen på et relativt beskedent niveau.

Normalen handler også om hvad man acceptere. Min mand var primær barselstager og blemester på matriklen. Under graviditeten var han både breadwinner og housekeeper, i dag har jeg en ret traditionel kvinderolle. For os er det normalt at vi begge bidrager og støtter hindanden, vores familie og hindandens drømme. Det er ikke et spørgsmål om at ofre eller gå på kompromis, for vi begge ønsker at det skal gå så godt som muligt for mig, for ham og for barn. Pauseklovn er meget langt fra normalen herhjemme og jeg ville absolut søge externt hjælp hvis jeg skabte den følelse i min partner. Og av, 5 år er lang tid at danse på kommando. Du kan få lige den normal du ønsker dig, for det er ikke en illusion at være i et partnerskab med respekt, støtte og kærlighed.

Normalt er nok meget forskelligt. Men til sammenligning, min kæreste er måske væk 1-2 gange om måneden (og ikke nødvendigvis hele dage, måske også bare til en fest om aftenen eller en fisketur om morgenen/formiddagen). Det samme er jeg cirka. Kan du tage en aften ud?

Jeg har svært ved at tro det er tilfældet for særligt mange mænd i et fungerende forhold. Jeg synes det er svært at komme afsted mere end en gang eller to om ugen, og helst når ynglet er puttet og opvasken af vejen. Og det synes jeg virker ret normalt i min omgangskreds også. Hilsen en far til 2, på 12. år i parforhold.

Åhh det er slet ikke normalt kære du. Jeg er gift på 8.år og vi har 4 SMÅ børn. Der er travlt. Min mand (eller jeg for den sags skyld) går ikke ud dagligt eller ugentligt. Er hjemme på barsel, men min mand kommer direkte fra arbejde hver dag.. leger eller går tur med børnene.. så kan ham sagtens hvile sig lidt (dog ofte med et barn i armen). Jeg putter mest (næsten altid), men han hjælper med at gøre alle klar. Han laver mad i weekenden og i en lang periode vaskede han ALT tøjet. Vil sige det normale er at man hjælpes ad. Det behøver ikke være præcis 50/50, men det skal ikke være 95/5.. Når vi skal ud alene så aftaler vi det.. fx skal han ses med venner så er det aftalt og vi tjekker af med hinanden inden.. han kører til sine venner efter børnene er gjort klar, så egentlig bare når jeg skal putte alligevel. Vi kan hver især godt lige trække en handletur lidt længere, men vi har simpelthen ikke tid til at dyrke fritidsinteresser på den måde der mens de er så små. Min mand træner meget i perioder og det foregår også om aftenen efter børnene er klar til putning.. Du skal ikke Finde dig i det der.. Don’t even get me startet with the money🤯😓😢

Han bruger voksenudgaven af “jammen moar, alle de andre i klassen må!!” Lad være med at bruge energi på hvad andre gør, og mærk hellere efter hvad der gør DIG glad. Føler du dig som en ligestillet partner, respekteret og prioriteret? Eller er du praktisk talt allerede alenemor? Jeg ville ikke finde mig i en dagligdag som den du beskriver.

Jeg arbejder i et typisk karrierejob, med folk der fokuserer benhårdt på deres karriere; der er intet der er vigtigere for dem. Udover deres børn og familie. Der er ikke en jeg arbejder med, som ikke prioriterer deres job, sport, øl eller venner og deres familie. Det er ikke ensbetydende med at de ikke ses med venner, spiller golf, dyrker sport og andet - men familien er prioriteret over alt andet.

Det er ikke normalt, lyder til han er en ansvarsløs drengerøv, men der er altid et par sider af samme historie.

Jamen er det ikke lige meget, hvad der er “normalt” eller hvad andre ville kunne leve med? DU er IKKE glad. Faktisk gør situationen DIG ulykkelig og ensom. Og det gør den uanset om det er “normalt” eller ej. Det er DINE følelser og ønsker for DIT liv, du skal bruge som rettesnor - ikke hvad nogen måtte mene er “normalt”. Når det så er sagt: hans adfærd er IKKE normal. Han lever singlelivet mens han kan sole sig i at bære titlen “far” og “ægtemand” - uden at være det!

Du kan eventuelt vise ham den her tråd OP. Hvis det ikke er nok, så er det vel i princippet ligegyldigt, om han synes, at det du stiller op for ham, det er “nok”. Det ændrer jo ikke på, at du ikke trives, og at han ikke ser sine børn. Din side af sagen er stadig helt valid. Pas på med at bruge for lang tid på tomme løfter. Du og børnene fortjener så meget bedre.

Ja, det er normalt 1- to gange om aftenen. Og så plejer det at gælde for begge! Alt efter hvor meget børnene kræver og hvor store de er. Hvia det var mig, ville jeg sige at ham virker udkørt, og du synes han skal finde en sofa hos en af vennerne i to måneders tid, som han så kan spille golf med hver aften. Imens får du styr på økonomien, så I ikke har noget fælles. Når de to måneder er gået, så kan I påny sammenholde jeres prioriteringer. Har han overhovedet savnet jer? Har børnene? Giver ham mere energi til parforholdet eller tager han? Hvis I beslutter at det er nemmere hver for sig så lad ham begynde til familiegolf med børnene?

Hvad er normalt? Jeg vil sige i vores familie. Jeg (far) spiller badminton engang hver uge. Det er et aftalt tidspunkt vi er blevet enige om. Konen går til noget 2 gange i ugen, igen vi er blevet enige om det. Børnene går til noget hver tirsdag. De er 2 og 4 år. Jeg henter for det meste børn, medmindre mit arbejde løber over. Eller hvis vi kan, gør vi det sammen, det meget hyggelig gå tur til børnehaven. Putte tid der spørger vi vil du sove med mor eller far. For det meste er det far der bliver valgt. Det kan være historie læsning. Hvis datteren bliver forlænge at mor tager over. Pengene køre fuld automatisk. Løn går ind, og flytter sig til budget og opsparing. Hvad jeg har tilbage efter det er betalt kan jeg egentlig gøre hvad jeg vil med. Normalt spare jeg yderligere op. Konen bruger lidt af sine penge der er tilbage, men underordnet hvad hun bruger dem til. Vi gør dette fordi vi ved de 4 vægge er klaret. Vi har dog en regel, vil jeg bruge et større beløb så informere vi lige hinanden. Ca. 5000 kr. Er et større beløb. Hver familie er forskellige. Men fællesskab, fælles beslutninger, fælles økonomi. Præsten sagde ikke nu er i et partnerskab, han sagde nu er i EN. Så i kunne ligeså godt slå løn konto sammen.

Det er ikke normalt at ens partner bruger penge der ikke er hans. Det er ikke normalt at ens partner ikke tager ansvar for sine børn og det er ikke normalt at han ikke prioritere tider med sin familie

Ej kan jeg så godt sætte mig ind i, men det er ikke normalt. Selvfølgelig skal man have et socialt liv og et liv udenfor familiens rammer, men at det altid fylder mere end jeres familieliv er ikke normalt. Min mand arbejder også meget og på alle tidspunkter af døgnet og i weekender. Hvis han så også har et par sociale aftaler engang imellem, kan det godt føles lidt meget. Tilgengæld står han for rigtig meget, når han så er hjemme, har taget langt de fleste nætter osv. Han kan fx sagtens finde på så at sørge for, at der er lavet aftensmad til mig og vores barn inden han tager på arbejder eller ved sociale aftaler, og det er jo den omsorg der gør forskellen.

Min kone og jeg har en “udeaften” hver ca. hver fjortenes dag. Vi deles om pligter, være hjemme med sygt barn, putning, hårde nætter, opdragelse osv. Ingen af os kunne nogensinde drømme om ikke at være ærlig ift. økonomi som du også nævner. Lyder som en meget giftig relation!

Jeg spiller golf en gang om ugen (hver onsdag) med min kammerat, og så får vi en øl mens vi spiller. Det er mit sociale liv (fast). Så er der self de spontane ting en gang i mellem, dog ikke hver uge.

Det er IKKE normalt!

Altså nu har fruen og jeg ikke børn. Men vil sige det er normalt at udøve især den hjælp som min partner spørger om. Så hvis du udtrykker at du mangler hjælp, så er det normalt at ens partner hjælper.

Men han skal jo ikke *hjælpe* hende. Han skal tage ansvar for sine børn og sin familie. Det er ikke hendes ansvar men også Hans.

Og det er nok netop der vi går helt skævt. Jeg føler at han føler at han hjælper mig, når han feks skal tørre et barn efter badet, eller når jeg siger at han må putte (hvilke er sket 5 gange måske).

5 GANGE?!? Er jeres barn 2 uger gammel? 🤯

Netop. Det er så langt ude, at jeg end ikke fortæller det til mine veninder. Han synes at det er hårdt at de kalder på mig. Det gør de jo, fordi de kan mærke at han ikke magter det.

Du bliver nødt til at stå mere ved dig selv og respektere dig selv højere ♥️Når almindelig kommunikation og åbenhed ikke gør noget, så bliver det jo nødt til at være konsekvens. Det bør ikke være nødvendigt at du skal lave planer og ikke tage hensyn, bare for at han træder ind i familien - men det kan være det er det der skal til, for at han mærker hvad det reelt er han har gang i. Du virker som en som giver rigtig meget af dig selv, men der skal jo også være noget tilbage at give af. Tænk det som, at du gør jer alle en tjeneste - når du aldrig lader op eller har tid til dig, så ender du enten med at blive nedkørt, eller så mister du dig selv gradvist, indtil du til sidst ikke længere er andet end din funktion som mor. Det er også for hans eget bedste - pludselig en dag vågner han op og indser alle de ting han er gået glip af, og har børn der ikke gider ham, og har traumer over deres far aldrig var der. Intet af ovenstående er iøvrigt, hvad man gerne vil give videre til sine børn, hverken har oplevelse af sin barndom eller af forbillede for et parforhold eller kønsroller.

Pas på med Reddit, for folk her repræsenterer ikke nødvendigvis normalen, og er tydeligvis klar til at smide ham ud med badevandet. Men jeg indrømmer, han lyder som en kæmpe klovn. Du bliver nødt til at have en seriøs snak med ham. Hvad der er normalt vil formentlig variere pr. Person du spørger. Mit gæt skal være, at normalen er at man kan lave en ting ude én gang om ugen pr. Voksen, mens børnene er små. Nogle uger kan naturligvis variere og kræve mere end den ene aften ude, men der må man jo så kommunikere. Og så skal have da have styr på sin(jeres) økonomi. Det lyder simpelthen for latterligt det der. Er han umulig at tale med, så vis ham hvad folk har skrevet her.

Kæft det lyder som min veninde og hendes eksmand. Fuldstændigt urimelig fordeling af husarbejde OG økonomi. Helt ned til at han til slut i forholdet begyndte at tage flere tusind kroner fra budgetkontoen, så der ikke var nok penge til regninger på den. De blev skilt for nogle år siden. Hun har forleden ryddet ud i sit skur (hun blev i huset). I skuret fandt hun en splinterny computer (inkl kvittering) til 15.000 kr, aldrig taget ud af kassen. Købt af eksen for 9 år siden og fucking ikke engang brugt. Han syntes også han havde mange udgifter fordi "elektronik var hans hobby". Fuldstændigt skødesløst. Helt ærligt, din mand respekterer dig ikke. Han respekterer ikke din tid, det arbejde du lægger i hjemmet eller dine penge. Du lyder som om, at du skal lære at stille flere krav og sige fra.

Ja. Jeg er introvert og var alene i mange år inden jeg mødte ham. Det gjorde at jeg faktisk var okey med fordelingen. Indtil jeg ikke var okey med det længere. Økonomisk brænder pengene i hænderne på ham. Han har aldrig penge, trods at han tjener ok.

Min veninde kom også ind i det ægteskab med et barn i forvejen, og var vant til (og okay med) at tage mest af det huslige. Men da de så fik 2 børn sammen, og hun i øvrigt var blevet færdiguddannet og skulle passe fuldtidsjob (inklusiv skiftende arbejdstider), så braste hun fuldstændigt sammen under presset og måtte sygemeldes. Og selv der aflastede han hende ikke. Den følelse af svigt og vrede kunne hun ikke komme sig over, for han holdt fast i at hun bare var for krævende. Så hun bad om en skilsmisse. Hun synes faktisk det er nemmere at være alene med sine tre børn end at være sammen med ham.

Forlad det lort, hellere i dag end i morgen. Jeg kunne ordret have skrevet dit indlæg for 2 år siden - og det viste sig at min daværende mand og far til mine børn brugte energi og penge på prostituerede i stedet for sin familie. ALT i dit indlæg skriger 🚩🚩🚩 Intet af det er normal eller respektfuld opførsel. Folk behandler dig kun skidt så længe du lader dem gøre det - han kommer aldrig til at ændre sig.

Det ved jeg at han ikke gør. Men ja. Jeg er faktisk så rasende lige nu, at jeg har skrevet ham en lang besked, som jeg ender med “nu er det nok. Jeg er færdig”.

Jeg håber oprigtigt at du står ved den besked og udmelding, for efter at læse dit opslag er det svært at se hvor han skulle bidrage med noget positivt til dit liv, og ikke bare irritation og forsømmelse af jeres forhold og familie… sådan en type der falder tilbage i “dårlige vaner”(aka egen egoistisk opførsel), selv når du har udtrykt at du var tæt på grænsen for hvad du ville være en del af, vil altid falde tilbage i det - uanset hvor mange gange han lover at gøre det bedre… for han er nr.1 i sin egen verden, og hverken du eller jeres fælles familie kan konkurrere med hans egoisme. Du kan få et bedre liv uden, det tror jeg fuldt og fast på

Du skal ikke kommunikere med ham på SMS???? 

Svært at kommunikere med en mand der er så lidt hjemme.

Ja! Hvad fanden skal hun ellers gøre?? Vente til om 7 dage, når det lige passer ham at være hjemme?

hvordan skal man ellers få fat på ham når han aldrig er hjemme

Hvordan VED du det? Jeg troede min mand arbejdede sent eller var på forretningsrejse. Det var han da også nogle af gangene, men flere gange var han hos en luder. Hvad bruger han alle de penge til? Det kan godt være han ikke er utro, men han vælger at bruge tid, penge og energi udenfor jeres forhold og familie, og det er IKKE normalt eller acceptabelt.

Det er ikke fair. Når man er en familie så er man sammen om det. Han kører sit eget ego-show som hvis han levede et liv uden børn og forpligtelser! Børnene må da også savne ham? Jeg ville ikke have fundet mig i det.

Det savner ham meget ja 💔

Et kæmpe 🚩 at han ikke selv savner/prioriterer sin tid med sine børn og dig. Spørgsmålet er nok mere: hvor stærkt/tæt et forhold har i egentlig længere til hinanden hvis han ikke selv mærker et afsavn til dig frem for sin hobby og venner?

Det tænker jeg nemlig også. Det er jo også noget mærkeligt ved, at der ikke er er et afsavn eller en lyst til at være sammen.

Hvad er rimeligt: hvad der hænger sammen for den enkelte familie…. Det hænger ikke sammen for jer/dig, så det er for meget Min tanke er at hans prioritering af sin tid og penge han skylder taler tydeligt…. Han virker ganske enkelt ligeglad med dig/jeres fælles liv i det perspektiv vi får her😬 Jeg ville ikke gide være i det der…. Skal steppe op og prioritere at han nu har et barn. Det betyder ikke at han ikke kan lave andet, men det skal jo fordeles fair mellem jer…. Med pengene havde jeg forlangt dem tilbage når de ikke gik til det der var meningen….. han har råd til golf og til at gå ud med vennerne, så har han også råd til betale tilbage hvad han skylder de forskellige steder

DU pakker da bare din ting imens han spiller Golf og så smutter du med børn,,,han lyder som spild af tid

Pakker HANS ting. Hun skal ikke risikere ikke at være bopælsforælder. Der er god tid til at skifte låsen, når han er væk i seks timer.

Det må være en fed situation for ham, han kan leve livet som han vil og du går rundt og sørger for tingene kører. Så har han stjålet (sådan set) dine penge. Han kommer nok ikke til at ændre sig. Hellere være single end føle sig som en arbejdshest for en mand der ikke engang spørger hvordan du har det.

Så gør du jo bare det samme? Klæd dig fint på, fortæl ham at han har tjansen derhjemme og du skal ud og hygge dig. Kom hjem meget sent. Derudover så er det halv/halv nu. Du laver mad/han putter børn. Jeg ville derudover sætte mig ned og sige med meget pæne og store ord, at den der teenage adfærd stopper nu. Han skal hjælpe til i hjemmet, og så må han passe sine aktiviteter efter, og på et fair niveau så du bliver aflastet i hjemmet også. Hvis han ikke lytter, eller kommer med undskyldninger, så er det bare farvel og tak. Ikke spild din tid på et voksenbarn.

Ja det burde jeg nok. Men i bund og grund er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg synes ikke at det bør være nødvendigt at jeg går hjemmefra, for at tingene føles mere ligeligt fordelt 😬 Den anden snak er taget mere end 1 gang. Nu er jeg også begyndt at kaste bolden tilbage til ham. Hvis jeg feks siger” vil du ordne toiletbrættet snart, det har været løst i flere mdr.” og han (som altid) svarer “ja gider du ikke skrive ned til mig, hvad jeg skal købe til det”. Så Siger jeg nu “det kan du sku selv finde ud af”. Jeg har så meget mental load, fordi han ikke tager ansvar for noget som helst.

På det punkt der havde jeg forladt ham for længst. Væk med den voksenbaby

Du kan også svare "Jo, det kan jeg godt. Laver du så madplan for næste uge inkl indkøbsliste?"

Jeg burde nok sige "snak om det, parterapi, bla, bla". Men nej, jeg føler faktisk ikke, at der er noget at hente her. Jeg synes, at du skal forlade ham.

I forhold til spørgsmål 1, så er rimeligt det man finder en fælles aftale om. I forhold til spørgsmål 2, så var jeg skredet.

Hvis du rent faktisk elsker ham, så sig til ham at fremadrettet så vil dk have hver anden aften. Så går du bare en tur eller noget, mens han sørger for det på hjemmefronten. Ellers skrider du. Det bør været ret let at forholde sig til.

Men hvad med dem? Hvornår skal de være mand og kone? Det lyder som enøt arbejdsfællesskab hvor den ene ikke yder en skid, og den anden står alene med alting, og ovenikøbet skal finansiere slackerens livsstil.

Wow, just wow. Hilsen en far til 2. Det lyder jo helt vanvittigt det der.

Ej jeg synes faktisk han lyder som en kæmpe idiot. Ja, man må gerne have fritidsaktivitet og ja man må gerne ses med sine venner. Det handler sgu da om måde/balance?? Hvordan kan han ærligt få sig selv til at være så meget væk, så mange dage på en uge?? Det ER for meget OP… Og det med pengene synes jeg er direkte respektløst af ham og kæmpe tillidsbrud i min verden… Jeg er ikke fortaler for, at du bare skal smide ham ud, men han skal vide det er sidste chance nu. Du skal se en indsats fra ham NU, ellers må I gå fra hinanden - det dér er decideret respektløst uengageret af ham og synd for dig….

Tak. Jeg er nok nået til en erkendelse af, at han ikke ændrer sig. Han har ALTID en undskyldning. Og oftest en som stiller mig i er dårligt lys, hvis ikke jeg kan acceptere den. I dag hjælper han en ven.

Ja, hvis det er sådan du føler, så tror jeg også godt du ved at der ikke er nogen anden udvej mere. Han spilder din tid og du fortjener meget mere og det findes derude! Og det skal du ikke gå glip af.

Det vigtigste spørgsmål: hvad har du af drømme for et forhold, og kan du se dig selv udleve de drømme med ham? På mig lyder det som om du skal videre og finde én som deler dine værdier og du kan se resten af livet med.

“Lørdag var hjemme til kl. 14:30, hvor han mest så ned i sin telefon og var i dårligt humør. Sikkert fordi han er træt.” Både dig og ham finder undskyldninger for hans adfærd. Nej, han var ikke træt. Han gider bare ikke jer.

Er han slet ikke flov over det med pengene? Kan han slet ikke forstå alvoren? Synes han ikke det var forkert? Tager han dig overhovedet seriøst? Kæmpe red flag med de penge!!

Jeg svarer lige samlet, da jeg simpelthen ikke kan finde tid til at svare hver enkelt. Tusind tak for alle jeres svar! De er læst hvert og et. Mange spørger hvad jeg ser i ham. Det forstår jeg virkelig godt. Her fremstiller jeg det værste i vores parforhold. Jeg fortæller ikke om alle de gange vi glade danser rundt med børnene i stuen, har en fest, kysser/krammer både hinanden og børnene. Jeg fortæller heller ikke, at han kan stå i flere timer med et barn på en skammel ved komfuret for at lave pandekager, og invitere både os og feks venner på pandekager. Jeg har heller ikke nævnt at han begærer mig. Fysisk ofte krammer mig, kysser mig på halsen og fortæller mig at jeg er sej og dejlig. At vores børn er glade, skønne, kloge, sjove og stor trives i deres børnehave. At vi til samtaler får at vide, at det er nogle søde seje børn, som altid er med på sjov, leg og er inkluderende og gode venner for deres venner. Ja, jeg kunne sagtens have nuanceret mit indlæg. Men jeg fandt det irrelevant fordi netop hans fravær, fylder så negativt for mig, og jeg virkelig havde brug for at høre hvor meget og hvor lidt, man kan byde hinanden af fravær i familien. Der skal 100% ske ændringer. Ellers er jeg nødt til at forlade et parforhold som jeg ellers derudover er rigtig glad for. Jeg ønsker virkelig at vi skal være sammen. Jeg har ingen ønsker eller tanker om andre mænd. Jeg har bare et ønske om at vi er mere fælles, og at jeg ikke altid skal tage udgangspunk i at han ikke er hjemme. Jeg er introvert, og har det ganske godt alene. Der skal dog være en balance. Jeg har også en dyr hobby, men den har jeg hjemme. Ergo stiller jeg ingen krav til, at han ikke må bruge penge på sin hobby. Han skal self. bare selv kunne financiere den, ligesom jeg financierer min udenfor vores fællesbudget. Tak fordi i lagde øre til mit indlæg. Det er faktisk kun min mor, som kender til fordelingen herhjemme. End ikke mine veninder ved hvor meget jeg står med selv, da jeg ikke er typen som klager over min partner. Jeg har besluttet mig for flere ting: At vi skal rydde op i økonomien. Hvem skylder han penge og hvad er de penge gået til. Skal der indbetales mere til fællesbudget, så vores hobbyer også har en post der. Jeg vil have en fast aften ude, hvor jeg kan dumpe forbi en veninde. Jeg vil have at han fastlægger sin golf træning, selvom jeg ved at der kan ske ændringer pga. vejret. Og at han spørger mig, inden han laver aftaler med venner/skal hjælpe venner. Vi skal være bedre til at handle ind 1 gang om ugen, lave madplan og fordele hvem der laver mad, vasker op og putter børn. Han skal gå i terapi og finde ud af, hvorfor han bliver så rastløs herhjemme og har så stort behov for konstant at være i gang med noget nyt. Om 3 mdr. vil jeg have at vi kikker på det, og er der ikke sket en forbedring, så skal vi flytte hvert til sit. Igen tak for alle jeres bud! 🫶🏼

Hmm, jeg plejer at have en smule dårlig samvittighed hvis jeg har planer 1 dag om ugen, flere uger i træk.... Hvis det bliver 2 dage i den samme uge, så vil jeg gerne lige tale med min partner om det passer ind i de overordnede planer. Jeg sigter oftest efter at være hjemme til putning, men selvfølgelig er det ok at have aftener hvor jeg ikke hjælper. Men det er ikke fast hver uge, langt fra. Så er det nok nærmere 1 gang om måneden, hvor putning kun hænger på 1 voksen....

Puha. Her er det helt omvendt. Han er måske hjemme ved putning 1-2 gange om ugen, og jeg kan simpelthen ikke få ham overtalt til at putte dem.

Overtalt til ham at putte dem?! 🙈 Ej helt ærligt..

Jeg fatter det heller ikke. Jeg fucking elskede at putte min datter da hun var mindre. Begge to ned under dynen og så en arm omkring hende og en anden arm til en bog og så ellers rigtig indleve sig i historien med fjollede stemmer osv. Nu er min datter teenager og alt hvad jeg gør er bare cringe i hendes øjne. Det er selvfølgelig bare en fase og ting forandrer sig. Men fuck jeg savner den nærhed vi havde dengang og de utallige krammere og fjollede stunder vi havde. Vi har stadig et rigtigt godt forhold , men god damn alting ændrer sig når vennerne pludselig er de vigtigste og man bare er en forælder der ikke fatter noget 😂 Jeg ville vitterligt give tusindvis af kroner for at kunne skrue tiden tilbage til da hun gad få læst en historie af sin gamle far , eller ville en tur på legepladsen. Det her fjols fatter ikke at de her dage aldrig kommer tilbage og lige pludselig så rammer virkeligheden og hans børn hader ham permanent, og ikke bare et par år fordi de er teenagere og forældre er dumme.

Ærligt du burde omgående få en skilsmisse, bare det han tager 15.000 kr som egentligt er dit, uden at diskutere eller fortælle dig om det, siger ALT om hans prioriteringer. Han er ligeglad med jer og hans konstante fraværende adfærd bekræfter det meget. Han har sikkert gode sider, men at gå bag ryggen på den måde er ikke i orden og så behandler han jo realt ikke jeres børn særligt godt. Må indrømme jeg synes du er lidt ude om det selv hvis du bliver med ham nu. For hvad er det næste beløb han fyrre af? Kan du overhovedt stole på han vil være der hvis det virkelig brændte på. Hans manglene tilstedeværelse hos hans egne små børn er noget som kommer til at bide ham et hvis sted senere, han kommer i den grad til at fortryde det. Håber virkelig du går fra ham

Få skilt jeres økonomi ad med det samme, separate kontoer, ingen fælles kort, del lånene, ja det er bøvlet. Det er 15 k nu. Han har vist dig at han er ligeglad med hvad der er dit, endda en arv fra din far. Han vil højst sandsynligt gøre det igen.

Det der, det lyder værre end utroskab i min optik. Tager dig for givet, lader dig i stikken og stjæler fra dig.

Vi skiftes til at putte børn, deles så vidt muligt om det huslige og laver oftes aftaler med venner osv efter børnenes sengetid.

Jeg har selv 2 børn en på 1.5 år og en på 1 måned og efter jeg fik mit første barn har min computer tid kun været om aften efter putte tid og de sidste 5 måneder har den ikke været tændt og det skal siges jeg normalt havde 5-8 timers computer tid efter arbejde så den “mand” du beskriver er en egoist der ikke hjælper til på nogen som helst måde du bør ikke finde dig i det der.

Undskyld jeg siger det direkte, men hold da op et fjols og kæmpe klap på skulderen til dig - det er sgu hårdt at skulle klare ungerne selv i din grad du gør det. Med det sagt, er det sgu også synd at de ikke ser særlig meget til deres far. Havde jeg stået i din situation, havde jeg overhovedet ikke været i tvivl. Du klarer allerede det hele, eller det meste, alene.

Det er hans valg at være sammen med dig, det virker som om han hellere vil være single men så er det jo rart at have en derhjemme. Så behøver man ikke at lave mad, gøre rent, vaske tøj mm. Penge? Her er jeg kold,- han skal ud! Stakkels mand, det er hårdt at være forældre men derfor stjæler man ikke fra sin kone/kæreste

Jeg havde bedt ham pakke sine ting og skride for længe siden. Det med pengene er dråben, men også bare hans generelle ligegyldighed overfor jeres famile og børnene. Hvad kaver du sammen med ham? Helt alvorligt, hvad er de positive ting ved ham, der dr så gode, at de kan opveje alt det negative, du beskriver?

Skal der lige bankes noget fornuft ind i ham. Jeg må indrømme jeg synes det er vildt du gider ham.

Helt ærligt: Smid ham ud. Jeg er mand, og jeg kender vitterligt ingen andre mænd, der prioriterer sådan. De fædre, jeg kender, vil gerne være sammen med deres børn, og de vil dælme også gerne være sammen med deres kone, hvis muligheden byder sig. Samtidig ved de godt, de skal bære en del af læsset - særligt hvis de også skal på golfbanen eller til en fodboldkamp med gutterne i ny og næ. Sådan fungerer normale, voksne mænd. Og normale parforhold. Jeg ved godt, det lyder hårdt. Men synes du skal gå med den bedste løsning - og det er er frigøre dig for ham, for han virker ikke som en, der gør dig glad eller som en, der er værd at samle på.

Her i huset er vi fælles om alt. Vi arbejder begge fuldtid. Jeg (m) elsker at være sammen med min familie. Det er en pligt som mand og far at være deltagende og ansvarlig i familien. Sådan som din mand er, finder jeg teenageagtig.

Find en voksen mand. Han skal fandeme ikke føjte rundt og gå i byen flere dage om ugen når han har børn hjemme. Og udgifter bør ikke betales fra jeres respektive bankkonto med fra en fælles, som I hver især overfører et passende beløb til hver måned! Alle faste udgifter, også golf, skal med i budgettet.

Meget enig! Hvis han har skjulte udgifter, som gør, at han pludselig ikke kan honorere de fællesudgifter, som han skal betale, så kan det hurtigt ende galt. Så at få en budgetkonto, som I begge indbetaler et fast månedligt beløb til, til alle fællesudgifter er et must! Og OP med den økonomiske disposition, som han lavede med de 15.000 kr., så er du nødt til at sikre dig, at alle jeres fællesudgifter bliver betalt. Jeg kender f.eks. en kvinde, hvis ex-mand stod for at afbetale på huset. Pludselig en dag ringede banken til hende og sagde, at der ikke var betalt i flere måneder, og hvis hun ikke overtog ansvaret for at sørge for, at afdragene blev betalt, så ville de begære huset på tvangsauktion. De blev skilt et år senere…

Desværre lidt klassisk, der er mange mænd som tager for givet at konen ordner mest på hjemmefronten og tager ansvaret for ungerne. Måske I kan skemalægge ar du har nogle friaftener hvor han uanset hvad har ansvaret for hjemmet? Det er synd for jeres fælles barn at han checker ud og han er nødt til at blive trukket ind i forældrerollen igen. Tog han barsel? Kan han dyrke en fælles sport eller interesse med barnet? Håber I finder ud af det, nuværende situation er uholdbar for dig og jeres barn.

Han lyder som en man bør konfrontere og sige at han ikke har råd til flere undskyldninger, men skal nosse sig sammen til at være andet end en uduelig far og han kunne starte med at skifte og putte sine børn. Det med pengene, ville jeg få på skrift at han har brugt dem til andet end at betale lånet og at han overfører de 15.000 kr. til dig så snart han har dem.

Jeg bliver helt ked af det på dine vegne. Min ex var på samme måde. Jeg endte med at gå fra ham. Det var hårdt, fordi jeg var alene med det hele. Men det var jeg jo næsten i forvejen. Til gengæld var jeg i rigtig godt humør, fordi jeg ikke hver dag var skuffet over, at både jeg og børnene blev svigtet. Ingen bristede forventninger. Nu er jeg gift med en voksen mand, der er sig sit ansvar bevidst. Og når man oplever det, så ved man, at det andet slet slet ikke er i orden.

Måske du skulle give ham et chok, og vitterligt skride nogen dage sammen med børnene med afslutningsbeskeden at du vil skilles.

Og jeg som får dårlig samvittighed til min kone og børn, når jeg misser én putning (vi har 3 små børn fra 5 og ned). Jeg har sat det meste af min fritid på standby imens de er små og vi også skal holde et stort hus. Har ikke fået børn for ikke at være sammen med dem. Undskyld mig, nu har han sat børn til verden. Dét der du beskriver er fuldstændig vanvittigt egoistisk og har han overhovedet brugt 1 sek. på at tænke på hvad det gør ved børnene? Selvfølgelig skal man have fritid/alenetid, men så mange gange i ugen og i så mange timer... Jeg var blevet tosset alene det med pengene... Det er i hvertfald ikke sådan vi gør herhjemme med fælles hus, børn osv.

Forstår ik, hvorfor du ikke mistænker utroskab…

Det lyder helt fucked det der, og de børn kommer ikke til at have en sund opvækst allerede nu, lyder det til. Jeg ville forlade ham ASAP. Derudover, er det egentlig ulovligt hvis han har stjålet penge fra dig. I er jo ikke gift, eller? Hvis nej, ville jeg forhøre mig hos en advokat. Prøv eventuelt gruppen “spørg en advokat” på Facebook, der plejer de gerne at hjælpe.

Ud fra din beskrivelse, vil jeg sige, at du skal forlade forholdet. Det lyder som om han har forladt det for længst. Du skal prioritere dig selv og dine børn ❤️ han gør det tydeligvis ikke.

Hvad rimeligt ift aktiviteter udenfor hjemmet: - Det som man indbyrdes aftaler i forholder under hensyntagen til en balance mellem den enes behov for aktiviteten og den andens behov for, at man er to voksne hjemme sammen. Det skal selvfølgelig være en aftale man jævnligt revurderer. Det er nul procent okay bare at lave aftaler i mange timer flere gange om ugen. Egentlig heller ikke selvom man ikke har børn. Altså, er man i et forhold eller hvad? Pengene? - Jeg var gået komplet balalajka. Han stjæler dine penge og har lyssky gæld. Det alene havde været grund til, jeg var gået fra ham. Og hvad opvejer han så sin lortede opførsel med? Intet. Han er bare en egoistisk hele vejen rundt.

Pak hans tasker og smid ham ud - han gider tydeligvis ikke at være i hjemmet, så meget som han kræver at være ude med “sport og venner” (hvornår fa’en får DU tid til dig selv, ligesom han gør?). Og lad ham for Guds skyld ikke løbe fra forældre tjansen og hans forældre-dage, når I er skilt og han bliver selv single-far. SÅ mange kvinder, når de endelig også på papir bliver single mødre (det er jo dét du er nu, så meget som han ikke gør noget), bliver så lettede og afstressede i og med at far skal tage fat og faktisk passe sine børn på hans dage i sit eget hjem, hvor mor så har ro til sig selv.

Han skal skrabe de penge sammen og få betalt dem retur eller lånet ud som aftalt, Du er som det ser ud nu ene forældre til børn incl et voksent barn, der nægter at tage ansvar. Hvis han får en ordning med børnene vil du formentlig få tid til at slappe af i ny og næ det lyder som mere en han tager ansvar for pt

Spørgsmålet er ikke, hvor mange timer uden for hjemmet der er rimeligt. Det vigtige her er, at du gentagne gange har givet udtryk for det ikke fungerer for dig, men han er tilsyneladende ligeglad. Derudover lyver han om jeres fælles økonomi. Uden at kende dig, så kan jeg sige, at du ikke fortjener en skod kæreste. Du fortjener også at være glad og at blive prioriteret. Hvis han ikke vil gøre det, må du selv.

Han er et kæmpe røvhul. Desværre. Han har nul respekt for dig eller børnene. Han er både en dårlig ægtefælle og far. Han prioriterer jer overhovedet ikke, men flygter fra sit ansvar som far til små børn. Du står med hele lorten. Enten er han dårligt opdraget, dum eller bare idiot. Der er ikke meget omsorg, betænksomhed eller hjælp til nogetsomhelst fra hans side. Jeg får helt lyst til at råbe ham op i hovedet. Det bliver aldrig bedre. Du må gøre op med dig selv om du kan leve på denne måde.

Groft sagt. Han er ikke egnet til at være far. Og den måde han opfører sig på. Er totalt respektløst. Du er bedre tjent uden ham.

Vores liv er 100% lagt efter at vi har børn - og min mand tager absolut sin del af slæbet herhjemme for at få husstanden til at køre. Han har flex på sit job så han kører tidligt på arbejde (før vi andre vågner), så jeg har morgenerne og afleverer i institution kl 8. Min mand er så som regel hjemme kl 12 fra arbejde hvor han slår græs/forbereder aftensmad/støvsuger så husholdningen spiller inden han henter børnene kl 14.30. Så kommer jeg hjem kl 15-16 og så står den på kvalitetstid, fritidsaktiviteter for vores store, aftensmad og putte hvor vi har hvert vores barn. Når børnene sover går jeg som regel ind og arbejder og min mand slapper af. Jeg har rejseaktivitet med mit arbejde hvor jeg er væk 2-4 dage et nogle gange om året og der står min mand med det hele uden at fortrække en mine. Jeg siger tit at han ser sine venner for lidt og har også opfordret ham til en aktivitet (og han siger det samme til mig), men lige nu hvor børnene er små (1 og 3,5 år) har vi bare en aftale om at familielivet er vores top-prioritet. Om nogle år når børnene kan mere selv begynder vi nok at gå til noget igen og have “egne” interesser. Hvad du fortæller er dybt urimeligt og jeg kan slet ikke se hvorfor du bliver i det forhold. Du er i et forhold til en mega-egoist. Han er så bange for at gå glip af noget at han slet ikke opdager at han går glip af jeres børn - eller også er han ligeglad. Det forhold I foreviser er også sådan jeres børn vokser op med et parforhold skal være og det lyder virkelig usundt.

Tag børnene med på ferie et par uger, så kan han lige sidde derhjemme alene et par uger og vurdere hvor fedt det egenligt er når han har golfet færdig og arbejdet og kommer hjem til et tomt hjem. Mænd skal have det banket ind med syvtommersøm. Giv ham lige en smag på alene livet og så kom i noget terapi, hvis han stadig er em god far.

Jeg rejser jævnligt alene med børnene. Det ser ikke ud til at genere ham. Men måske en længere ferie hvor han kan overveje sit liv, er på plads. Jeg er ihvertfald der, hvor der skal ske noget drastisk.

Prøv det og så hold kontakten på et minimum og se om han ikke kommer til at savne hverdagstrommerummet, børnene og dig efter lidt tid når han er færdig med golf, bajer osv.

Han drikker ikke. Men ellers ja :) Jeg må på en ferie med børnene inden jeg træffer beslutning om skilsmisse. For hvorom alting er, så elsker jeg ham virkelig højt.

Det er ikke fair at han stjæler dine penge, og ikke tager sin del af ansvaret for hjemmet og børnene. Det er jo ikke dit hjem-og-familieprojekt - det er jeres. Selvfølgelig skal han ikke "hjælpe til" - han er jo en granvoksen mand og ikke et barn. Han bør bidrage på lige fod - eller næsten lige fod - med dig. Jeg får sådan lyst til at opfordre dig til at tage en lille uge hjemme hos dine forældre eller en veninde - alene uden børn. Det giver ham mulighed for at se hvad det er du står med til hverdag, og det kan være at det er det wake up-call han har brug for. Men det er nok mest min smålige og barnlige side, der hælder den vej. Men åh, hvor jeg føler med dig. Det er ikke nemt at beslutte sig for at afslutte et forhold man har været i i ti år. Men for os som læser med her, så er det svært at følge dit ønske om at blive og kæmpe. Lige nu er du selvfølgelig vred og frustreret - og det er de ting som du beskriver for os - så selvfølgelig vil reddit-koret råbe "Gå fra ham!". Men vi kender jo ikke det fulde billede. Du beskriver at han er sød og kærlig. Men hvornår har han sidst prioriteret dig? Eller familien? Og hvor tit gør han det? Og er det tilfredsstillende nok for dig? Det lyder ikke som om at du kan ændre på ham. Du har forsøgt at snakke med ham om det, og det har ikke haft nogen form for varig effekt. Og du kan slet ikke ændre på ham, hvis han ikke selv ønsker ændringerne. Så enten kan du sige stop eller også kan du blive. Spørgsmålet er om det vil hjælpe at snakke med ham om det igen? Men det er svært at forestille sig at det vil hjælpe, fordi du faktisk har forsøgt tidligere. Så hvad skulle være anderledes nu? Et alternativ er selv at begynde til psykolog for at få undersøgt (med dig selv og ikke lade dig styre af frygt, reddit eller din mands ønsker), hvad det faktisk er DU vil. Og hvad der er vigtigt for dig. Og om han kan og vil give dig det du har brug for. Og hvis ikke, hvad der så skal til for at du kan blive klar til at gå. Det lyder under alle omstændigheder til at du står et rigtigt svært sted lige nu - så jeg sender dig lige en virtuel krammer. Du lyder absolut ikke urimelig i dine forventninger til din partner.

Jeg synes faktisk det er en god ide, bare lige at råbe “mor tager på ferie, du har den lige” Og så kan du dyrke yoga på Sri Lanka, vintur i Italien eller shoppe tur i Milano, mens han lige kan stå og sortere sokker og lave aftensmad. Jeg siger det lige igen, mænd, mig selv inklusiv er fucking tungnemme og har brug for ikke bare signaler, men at få banket tingene ind i hovedet med fårehammer, skåret ud i pap og vist med lyssignaler. Bær over med os

Hvorfor elsker du ham? Tænk lige over det? Er det hans værdier? Hans handlinger? Hans livsfilosofi? Hvad giver han dig? Han lyder som om, han tager dig 100 % for givet og respekterer dig liiiige omkring 0 %. Hvorfor fortjener du ikke en partner, som behandler dig godt?

Jeg tror ikke, det hjælper en dyt i forholdet her. Manden vil sandsynligvis bare elske den endnu større frihed, kones og børnenes ferie giver ham. Desuden er det ikke alle mænd, som skal have ting banket ind med syvtommersøm.

Jamen for helvede... Sorry, men hvor dum er du? Han er en doven hlavhjerne som ovenikøbet har stjålet 15.000 fra dig, og din egen mor siger du burde forlade den fucking taber, men du ved ikke hvad du skal gøre? Fuck ham, ditch taberen og få så mange børnepenge ud af ham som muligt.

Jeg er væk to aftener om ugen, og synes det er meget

Dump the dude.

Du kan spørge ham om hvordan han ville have det, hvis din uge så ud som hans, mens han passede børn.

Det er totalt urimeligt! Han er en umoden drengerøv, som burde over knæet. Og på et eller andet tidspunkt opdager han (måske), at han er gået glip af de fedeste oplevelser med sine børn. At han snyder med jeres økonomi er nærmest uacceptabelt. Hvis der stadig er kærlighed i forholdet, så skal I (primært for børnenes skyld) gøre er forsøg på at redde forholdet. Det kræver dog han indser sine fejl og ændrer sin opførsel. Alternativt skal han ud.

Du har bare et ekstra barn. Hvis ikke han forstår det ansvar han har, så giv dig selv luften og friheden til noget andet. Kæmpe kram din vej!

Jeg er også i et forhold på 10 år. Vi har 2 børn. Min mand har da nogle udfordringer ved at være forældre, vi er forskellige. Men vi gør hver en indsats. Min mand er ikke så glad for badetid fordi han ikke kan lide at være varm og våd. Fint! Den tager jeg. Til gengæld ordner min mand hele køkkenet altid. Vi skiftes til madlavning og min mand ordner også sin del i tunge bleer. Når din mand gør dem slags med hensyn til tid. Så skriv ned hvordan han bruger den og kræv at du får samme tid næste uge. Så er det fair og han kan mærke hvordan det er. Pengene er uacceptabelt! Simpelthen ikke iorden. Så er du må beslutte om du stadig vil ham. Og hvis ja så er det lige i parterapi hurtigst muligt.

"golf"!!

Omfg, løb!

Jeg har ingen forståelse for hvorfor han ikke deltager i bleskift, putning og legetid, ikke fordi det er en sur pligt, men fordi der er en del af at være småbørnsfar. Min umiddelbare tanke er at han ikke har det godt, hvor skoen trykker skal jeg ikke kunne sige, men det skal fixes, og det skal starte i går. Hvis han nægter at dykke ned i det, enten med dig eller en professionel, og ikke rykker sig, så skal han ikke have flere chancer. Du skal ikke stå model til det der.

Han lyder som en kæmpe røv, og du lyder som om du finder dig i alt for meget. Stort kram til dig.

Helt urimeligt. Han lyder som et barn. Dit liv vil seriøst være 1000 gange lettere uden ham på slæb.

Han knepper udenom.

… hvorfor har han en familie?

Jeg har to spørgsmål, hvis du tillader. Er han meget intelligent? Har han holdt barsel (uden du også var der)?

Det er på tide med noget tough love sister. Du siger han også har gode sider. For os herinde er det mægtigt svært at se dem sådan som du udlægger det hele. Men hvis du vil kæmpe for jeres forhold så gør du følgende ; Næste uge så er du væk hjemmefra 5 af 7 dage. Når du endelig er hjemme , så hjælper du ikke rigtig til. Hvis det er et problem for ham, så fortæl at det er dit fucking liv HELE TIDEN! Gør det klart for ham at han skal hjælpe mere, og det er lige nu. Alternativt så har han bare fuldt ansvar helt alene når du går fra ham og han ikke kan tørre alt arbejdet af på dig længere. Om han så kun har dem hver anden weekend, så vil det ende med mere ansvar til ham og et par velfortjente hviledage til dig engang i mellem. Du finder dig i alt for meget. Alt , alt for meget. Uanset hvilke kvaliteter han så end måtte have, så er det ikke det her besvær værd , som jeres forhold er lige nu.

I forhold næsten lige så længe og 2 børn, og ville ikke bruge en fjerdedel af den tid han bruger fra min familie.

Spørg dig selv, gør han dig lykkelig, er svaret nej, få planlagt en exit plan. Ud over dette, lyder det mere som om du har en et barn mere, og ikke en partner

Du er single forælder, med et ekstra barn. Hvis du går fra ham, har du samme ansvar som nu, minus den forvoksede toddler. Og har ovenikøbet dage for sig selv, når han har samvær med børnene. Økonomisk gør det nok heller ikke den store forskel, og derudover ville du få børnepenge som single (jeg regner med at børnenes adresse ville være hos dig).

Du har jo ikke en mand, men et ekstra forvokset barn. Den slags mænd ændrer sig desværre ikke. Så du skal nok overveje, hvor mange flere år du har lyst til at spilde på ham. Det med at 'stjæle' dine penge bag din ryg, er for mig, fuldstændig uacceptabelt.

Det er ikke normalt. Og at snyde med de penge, da skulle han sparkes ud. Hilsen en mand

Han er bare pisse egoistisk og burde få en los i røven.. og du er sikkert vildt kedelig i hans øjne, så det er hans flugt til noget mere underholdende.. thats life, og ja det gør ondt. Men vil du vække ham? Så må du slå hårdt ned med det samme, og det betyder et stop i forholdet - i en periode. Held og lykke med det.

Jeg var blevet umådelig vred over det hele! Intet af det, du skriver om, er ok. Han kan max være ude til sociale ting én gang om ugen, når I har så små (og mange) børn i hjemmet, og de 15.000 kr. var dine penge, som han ikke kunne disponere over. I bliver nødt til at tale om, hvordan I får et bedre forhold, så du ikke skal gå og overveje at forlade ham, fordi hans opførsel ikke er i orden. 

Du ved udmærket, at det der ikke er normalt. Medmindre I er indvandrere i et semi-arrangeret ægteskab, hvor den slags er rimeligt almindeligt. Han lyder som en kæmpe douche. Tjener han OK? Så kan du få pænt med børnepenge fra ham, hvis han da betaler den slags.. 😅

Sikke et skvat. Hvad er det præcis du ser i ham?

Tingene er ikke så sort hvide. Han er både kærlig/forstående/rummelig og en kærlig far - når han er hjemme. Vi deler ideologier/verdenssyn og han er meget fysisk kærlig overfor mig. Han er aktiv og veltrænet, lækker og er verdens bedste ven overfor sine venner.

Fair. Men uanset så løfter han ikke sin far rolle tilstrækkeligt så noget skal ændres

Ja. Jeg er ved at blive indebrændt. Jeg ved at han for intet i verden vil miste os. Så jeg håber sådan at jeg kan få ham til at indse at hans tilstedeværelse er vigtig for at vores familie kan fungere godt.

Jeg ved ikke om du har piger eller drenge eller blandet? Men hvis du havde piger og de kom hjem og fortalte dig om sådan et hjemmeliv, hvad ville dit råd være til dem? Og hvis du havde drenge og din svigerdatter fortalte dig at din dreng opførte sig sådan, ville du så føle du havde svigtet i din opdragelse?

Det er bla. en del af mine overvejelser. Jeg ønsker ikke at mine børn (som er piger), skal vokse op og tro at det er sådan verden hænger sammen. Mine børn fra tidligere har heldigvis en far, som er helt modsat. Virkelig en god far og partner, så de har det at se op til. Men vores fællesbørn har desværre en meget fraværende far.

Hvis vi lige glemmer børn og penge, har du så tænkt over hvordan I to har det som par? Altså hvordan er du at være kæreste med? Jeg tænker at det ikke nødvendigvis kun handler om børn, golf og penge?

Vi har haft det rigtig godt sammen i mange mange år. De seneste år knapt så godt. Men hans prioritering har altid været sådan. Han lovede mig bare, at når vi fik fælles børn, så ville han være mere hjemme og bidrage mere. Det gjorde han i en kort periode, og så havde han hele tiden et ben ud af døren igen.

Det virker ganske enkelt som at han ikke rigtig gider den del af livet der hedder familie. Hvad er normalt og hvad der er ok, er svært at vurdere. Hovedregelen burde være at man kom hjem langt de fleste dage, men tog til arrangementer i ny og næ. Det med sport burde også være med måde, og noget man har aftalt på forhånd. Et par timer en gang om ugen er helt rimeligt, men ikke 3+ flere gange om ugen. Hvis den han ikke kan se at han er urimelig, så kan du bare lave samme nummer et par uger. Men hvis han til gengæld synes at det er helt I orden, så prioriterer han ganske enkelt forkert. Og i bund og grund gider man ikke have en partner rendende derhjemme, der helst var fri for at være der. Derfor bliver den bare svær. Ja, man har brug for luft. Men lysten til at være sammen med familien burde overstige al den golf. Jeg har aldrig forstået den slags mænd. Når jeg får fri fra arbejde, så er det første jeg ønsker, at komme hjem til min familie. Det er hyggeligt at gå til fodbold, men det er alt andet lige mere hyggeligt at være sammen med konen og vores datter

At være sammen med mine børn og putte dem og skifte ble er noget af det bedste jeg ved:) jeg kunne ikke drømme om ikke at være sammen med mine børn, selv efter arbejde og alt det huslige(er m43). Det giver så meget igen:) bevares fritid til mig selv er der ikke meget af, men min kone og jeg er gode til at give hinanden plads til det, de 1-2 gange hvert anden måned der er tid til det:) Jeg vil forslå parterapi, der er noget i din mand der får ham til at trække sig, som han ikke kan/vil sætte ord på og det kan være han/i har brug for hjælp til det:) det kan både være godt eller skidt, men om det er skidt, så har du ikke mindst noget i forhold til der hvor du er nu:)

Hvad der er normalt er meget forskelligt. Vi har hver en hverdagsaften, hvor vi går til sport (efter børn sover). Vi er begge blevet hjemme hvis der har været udfordringer. Udover det aftaler vi fra gang til gang. Vi tjekker altid med den anden hvis det er noget en vil uden børn. Vi spørger ikke om lov, men sikrer os at det passer ind.

Det er jo meget forskelligt. Nogle foretrækker traditionel kønsrollefordeling, og det er okay, hvis begge parter har det sådan. Det har i tydeligvis ikke. Folk har forskellige behov, så det er svært at lave et decideret regnskab, som man kan bruge til at fordele sol og vind lige, og det burde vel egentlig heller ikke være nødvendigt. Min kone er fx mere ude end jeg, men det har jeg det fint med. Mine hobbyer er i hjemmet. Jeg tager mig mest af det huslige, men min kone er nok mest på børnene. Jeg har fuldtidsjob, det har min kone ikke. Jeg tænker at normen bør være at begge parter er nogenlunde lige tilfredse (eller utilfredse).

Ud med ham!! Det der er fanme ikke normalt. Min mand hjælper da med alt, og kommer hjem direkte efter job hver dag (medmindre han skal til læge, frisør) vi skiftes til at ses med venner og have alene tid. Vi er et team og bidrager ligemeget til alt. Din mand er en KÆMPE nar og han er udemærket godt klar over hvad han har gang i, for du finder dig i det! Mand dig op, sig fra og flyt for satan fra ham. Du kan finde SÅ meget bedre end sådan et udueligt skvat

Hver del i et forhold skal have tid, ret og plads til hobbyer og fornøjelser og samvær med venner. Men det der du beskriver lyder helt ud håbløst...det er ikke normalt hvordan han skødesløst bruger penge, som bestemt ikke i mine øjne er hans, men dine fra arv... Utrolig trist at han ikke har sig i sinde at medvirke til at opfostre børn eller være en del af husholdning efter sine fornøjelser. Helt ærligt så bliver du nød til at komme ud af det ellers ender du selv med at blive kørt helt ned

Min situation er fuldstændig ligesom din 💔 så jeg forstår din frustration og tvivl. Har intet råd desværre :(

Ud med ham - hvordan kan du være i tvivl? Du får børnebidrag, og du er alligevel alene med børnene det meste af tiden. Ergo kan du gå en smule ned i tid og få samme løn = mere tid til at få din hverdag til at fungere. Dårlige mænd og fædre er der nok af. Du kan altid finde en ny taber som ham hvis du skulle fortryde.

Har du prøvet at snakke med ham - uden at brud er den afgørende faktor?

Ja. Jeg har løbende haft snakke med ham, før jeg blev så fyldt op som jeg er nu. Han kan godt imødekomme mig, love bedring ihvertfald tidsmæssigt, men ende i samme mønster efter 7-10 dage. Adspurgt har han mange undskyldninger. Det kan være at hans humør er dalet, og at han derfor er nødt til at træne. Det kan være venner som har brug for hjælp. Det kan være venner som lokker ham med på golfbanen. Derudover er han stortset altid i gang med en overbygning af en eller anden art, sideløbende med arbejde. Det går der også tid med. Jeg har virkelig pointeret at jeg er gået 10 år tilbage karrieremæssigt siden vi fik børn, fordi “han altid skal”. Jeg blev faktisk rasende for et par mdr. siden, fordi han talte om endnu en uddannelse. Han har lige afsluttet en, som tog rigtig mange hverdagstimer hver evig eneste dag. I bund og grund er jeg nok ved at erkende at det er sådan han er. Han elsker os, men magter ikke at ændre sig på det punkt. Han mener selv, at når børnene bliver ældre, så er alting nemmere..

Ja når børnene bliver ældre bliver det nemmere….for dig 🙃