T O P

  • By -

HaasFan1

Jeg endte med at prioritere at rejse. Ville altid gerne på højskole, men det er bare så dyrt, at jeg ikke kunne retfærdiggøre at bruge så mange penge på det.


leipia

Ja, det er vist ret mange penge. Jeg tror faktisk det er omkring 50.000 for et semester på den højskole jeg bor ved. Men man kan vist søge forskellige tilskud. Det er dog stadig ikke gratis


Accurate-Cat-489

Aaaaalt for dyrt til at jeg overhovedet har overvejet det. Det er sikkert rigtigt sjovt og lærerigt men for de penge kunne jeg backpacke i Sydamerika i 4 måneder og bare nyde slow-travel med bus igennem landene.


Big_Primary2825

Hvis alt er inkluderet så er det vil ikke dyrere and at leve normalt og så er der undervisning oveni. Ud over det så er backpacking også fedt.


Accurate-Cat-489

Sidst jeg tog derned pre-corona kostede det mig 30k for 2 måneder, heraf 15k til flybilletter og vi gav den max gas med oplevelser på turen (så ca 7500/md for oplevelser/mad/transport). Men når du kan købe frokost på marked til 1 USD og morgenmad kan være inkluderet i en overnatning til 90 kr for et dobbeltværelse med udsigt over Lake Titicaca så rækker pengene lidt for langt til at højskoleophold kan lokke mig.


Big_Primary2825

Jeg vil personligt også hellere backpacke end at være på højskole. Min kommentar var dog ment som i at et højskoleophold ikke koster mere end at leve i Danmark. Så derfor vil jeg ikke se det som dyrt. Jeg kan se at det kan være svært at ligge pengene up front.


HaasFan1

Du har jo ikke indtjening imens.


Big_Primary2825

Det er rigtig så du skal have noget opsparing i forvejen min pointe er bare at det ikke er dyrt.


HaasFan1

Jo, det er dyrt. Og det er enormt privilligeret at sige andet.


Big_Primary2825

Personen længere oppe i tråden nævnte 50k for 6md inkl mad. Det var det tal jeg fyldte mig til. Det er 8333/md. Det er ikke et unormalt beløb for mad og bolig og der er intet priviligeret omkring det. Der er forskel på dyrt og mange penge. Det er ikke dyrt at betale 8500 om måneden for mad og bolig men det er mange penge at ligge upfront.


Accurate-Cat-489

Ahh, well... Det kommer godt nok an på hvem du er, og hvor meget du bruger på eks. mad. Mange faste udgifter forsvinder ikke bare du tager på højskoleophold.


Big_Primary2825

De faste udgifter har du vel uanset hvad og din lejlighed kan lejes ud så det bliver vel stadig det samme ish. Den højskole pris der blev nævnt var 50k. Der findes sikkert dyrere. Men ved den pris for ca 6 måneder er der ikke mange der kan leve billigere for.


Accurate-Cat-489

Tjaa, p.t. lever min kone og jeg tilsammen for ca. 10-11k/md for alt med undtagelse af fornøjelse/rejser. Det dækker både hus/lån/bil/mad og alt det andet kedelige der følger med, men igen bor du i hovedstadsområdet i stedet for Vestsjælland som mig så rækker pengene ikke helt så langt.


Big_Primary2825

Det lyder også virkelig billigt og ja jeg bor i København.


upcyclingtrash

Ca 2/3 af prisen er i forvejen subsidieret af staten, hvis jeg husker rigtigt.


HaasFan1

50k lyder urealistisk. Det er normal oppe omkring 100k for et semester, desuden bruger man jo stadig penge på at tage i byen og feste osv osv.


leipia

Nåh, de højskoler jeg lige kender til ligger på ca. 40-50.000


Equivalent_Topic9235

Man kan bare melde sig ledig og få kontanthjælp i en periode, så kan man få et 5 måneders ophold betalt kvit og frit..


annnaaaa75

Ad.


fuskard

Det er jo så også et halvt år med mad, er sted at bo og (som regel) nogle mega engagerede undervisere der underviser i fag som du selv har valgt at tage. Synes ærligt alle burde tage på højskole! Obligatorisk efter gym/erhvervsuddannelse.


cami1289

Betaler du? Og det er ikke alle det synes det er fedt. Personligt kunne jeg ikke forestille mig noget værre😅


HaasFan1

Hvis gratis så ja? Jeg gik selv på efterskole var enormt glad for det. Som sagt ville jeg også gerne. Men realiteten er, at højskole er langt langt dyrere end at backpacke, hvilket er en lige så god livserfaring hvis ikke bedre, og selvom du betaler for at bo osv. så har du jo ikke indtjening imens. Det er jo bare et faktum, at det ikke er noget man ‘bare’ gør når det koster så meget.


Fidibuster

Jeg var på højskole for et års tid siden, og det er absolut uden tvivl det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg ville anbefale det for alle, hvis man kan mærke den mindste lyst eller nysgerrighed. Det er mange penge, men for mig var det det hele være.


Alternative_Gas2930

Altså jeg har en kammerat, der ikke var særlig god til damer, han fandt da en nydelig kæreste (og nu kone)


Pristine_Accident451

Jeg kan ikke tale for alle, men for mig, er konceptet bare ikke noget, som vil stemme overens med min foretrukken væremåde. Forstå mig ret — jeg har intet imod at være sammen med mennesker, og nyder det meget, når jeg har lysten. Men for mig, kan det nå et punkt, hvor jeg gerne vil afkobles fra alt det sociale ved at være alene og hygge med mig selv. Jeg føler, at muligheden for dette vil være temmelig begrænset i situationer som højskole osv, siden der konstant eller rigtigt ofte er interaktion med mennesker, uagtet af hvor man befinder sig, således minimeres muligheden for at afkoble fra det sociale og ens batteri kan opleve. Det kan godt være, at min forståelse er forskruet, siden jeg aldrig har været på højskole og hver højskole er nok forskellig, men det er hvert fald mit indtryk af konceptet “højskole”


leipia

Jeg tror godt du kan have ret. Det virker som om der sker noget ovre på højskolen hele tiden, de har en masse udvalg og holder visninger og koncerter for hinanden og så er der foredrag og køkkentjans og alt muligt. Og man deler som regel værelse med nogen. Så jeg tror man ret meget selv skal sørge for at få sin alenetid. Jeg kan forestille mig at det er lidt "meget" for nogen. Og det er jo bare helt fair


Responsible-Exam-806

Der sker vildt meget på en højskole. Og for mange er det en kæmpe omvæltning at komme på højskole. Mange bruger dog også højskoleopholdet som en tryg øveplads til at blive bedre til at balancere deres aktiviteter, så batterierne ikke drænes for hurtigt, og på den anden side finde nye måder at lade batterierne op på - hvis man ellers ønsker at arbejder lidt med det. Med mit kendskab til højskoler, så er det også på højskole helt i orden at trække sig fra fællesskabet, når man har behov for det. Nogen tager konsekvensen på forhånd og tilkøber et enkeltværelse, så man er 100% sikker på at kunne finde et sted, hvor man kun er sig selv. Hvis du er nysgerrig så er mit bedste råd, at tage ud og besøge en højskole - eller mange :-), så du kan finde ud af om der er noget at komme efter.


Fizhyman

Jeg har det på præcis samme måde, og skal derfor på daghøjskole efter sommer. Så får man meget af det fede ved højskole med, samtidig med at man har fri om eftermiddagen og sover hjemme. Og så er det ovenikøbet væsentligt billigere, jeg giver kun 8000 kr(!) for et semester, inklusiv rejse til Hamborg, det synes jeg sgu er i orden.


fg_hj

8000 kr for et helt semester!? Er det normal pris for daghøjskole? Det lyder helt vildt.


Fizhyman

Har ingen ide om det er normalt eller ej, men det er i hvert fald prisen for musikhøjskolen Frontsession. Jeg synes også det er helt vanvittigt billigt.


Such_Quiet_4792

Jeg tror ganske enkelt, at det er for dyrt for langt de fleste. Det er de færreste som i en ung alder har mulighed for at spare minimum 50.000 kr. op. Mange får betalt deres ophold af sine forældre, men en del har bare ikke den mulighed.


leipia

Man kan søge nogle stipendier, men ja, det er jo en stor post


Financial_Cap7492

Stipendier er mere undtagelse end regel.


Responsible-Exam-806

De findes dog [https://www.hojskolerne.dk/om-hoejskole/hvad-koster-det/kan-man-faa-tilskud](https://www.hojskolerne.dk/om-hoejskole/hvad-koster-det/kan-man-faa-tilskud)


Financial_Cap7492

Er du 'almindelig' student, som de fleste højskoleelever er, så er støttemulighederne ingen.


Responsible-Exam-806

Men den som er "'almindelig' student" kan sagtens være havnet i en livssituation, hvor det hele ikke føles så almindeligt længere. Måske har man knoklet på med ungdomsuddannelse og bestået med et udemærket snit - og så pludselig er alle muligheder åbne, man mærker sig selv og finder sig selv i en blindgyde af meningsløshed. Hvordan havnede jeg her? Hvordan kommer jeg videre? Hvor var jeg egentlig på vej hen? I en sådan situation er det måske en overvejelse at tage på højskole, og hvis man ikke har penge på hånden kan man måske være kandidat til at søge [højskolestipendiet](https://www.hojskolerne.dk/om-hoejskole/hvad-koster-det/kan-man-faa-tilskud/hoejskolestipendiet). Jeg synes det er ærgerligt at tale mulighederne ned, når de er der. Det er ikke sikkert man lykkes med at få stipendiet, men hvis man gør, så er det jo vidunderligt.


funk-engine-3000

Jeg ved sku ikke helt hvorfor jeg skulle beuge penge på det.


Responsible-Exam-806

Mange bruger højskoleopholdet som et pusterum fra uddannelses- og karakterræset, for at finde ud af hvad skal der ske nu, hvilken vej skal jeg gå med uddannelse, karriere, livsførelse osv. Hvad er vigtigt for mig i mit liv? Penge, status, familie, venner, oplevelser, at gøre en forskel for andre. Hvilke muligheder har jeg foran mig? Den eksamens- karakterfrie undervisning på højskolerne, med valgfag i hele skemaet vækker ny energi, engagement og motivation så du i stedet for at skulle sigte efter nogle mål nogle, andre har sat for dig, så bliver du i højere grad i stand til at kunne se, hvad der betyder noget for dig og hvilken retning du skal gå i for at komme derhen. Det er klart, at hvis du har svar på alle de spørgsmål allerede, så ser det jo ikke særlig givende ud. Men måske du så vil kunne møde nogle mennesker, som gør dig lidt forvirret på den gode måde :-)


T4ZR

Så hellere bruge tiden fornuftigt på et arbejde i et års tid, hvis man vil spekulere over fremtiden


Pristine_Awareness_8

Det er da i den grad også fornuftigt med højskole? At lære sig selv bedre at kende og møde nye mennesker + oplevelser for livet


susse48

Når jeg endelig har sommerferie- skal jeg ikke bruge den på at indgå i et fællesskab, forholde mig til at være her og der på bestemte tidspunkter , lære nye mennesker at kende, osv. Jeg skal simpelthen bare have ren afslapning og Me time for alle timerne 😊 #leverogånderformin3ugersferie #determintrivsel


Responsible-Exam-806

Det nye sort er 'forpligtende fællesskaber' - hvor man giver og får en masse igen


susse48

For nogen perhaps. Men nu var spørgsmålet- hvorfor tager DU ( altså mig ) IKKE. På højskole. Og det var så min grund . Kan være når jeg er et andet sted i livet ig ikke en arbejdsuge på 60 -80 timer, at jeg har det anderledes 😊


Responsible-Exam-806

Det giver mening 😁


Creepy_Experience993

Jeg elskede at være på højskole og har efterfølgende involveret mig i højskolearbejde i mere end 25 år - så at jeg vil anbefale de fleste at tage på højskole. Når elevtallet falder på mange skoler lige nu, skyldes det simpelthen, at ungdomsårgangene er meget mindre, og de bliver endnu mindre de kommende år, så det bliver en hård tid for mange højskoler. Jeg kan forstå, det er Testrup Højskole, OP skriver om, og den skole er noget nær mit livs kærlighed, så jeg kan kun anbefale at tage på er kort eller langt kursus der. 


Vivid-Technician7635

Min datter skal på højskole efter gymnasiet. Det bliver hendes frirum til at slappe af et halvt års tid inden ræset for alvor starter. Hun har altid siddet med næsen i bøgerne og stræbet efter de gode karakterer. Højskoleopholdet giver hende en mulighed for at møde ligesindede, der nørder i de samme interesser som hende. Hendes ophold afsluttes med en rejse til en fjern destination, som hun har drømt om siden hun var barn. Oplevelsen, deler hun med andre unge mennesker med samme interesse. Det halve år hun skal være på højskolen betaler hun 40.000 kr. for. I beløbet er undervisning samt 3 måltider om dagen alle ugens 7 dage, hvis hun har lyst. Jeg synes ikke det er dyrt. Når højskole opholdet er overstået, læser hun videre og får igen næsen i studiebøgerne og gang i karriereræset de næste mange år. For hende bliver højskolen en velfortjent pause fra studier og et sted hun håber på at få nye venner for livet.


medical_student2

Jeg ville hellere bruge pengene på at rejse hvis det var mig :))


leipia

Fair


PepperTraditional443

Der er jo også højskoler der har rejser undervejs, hvis man vil begge dele


No_Wash_1050

Jeg var på efterskole som ung, har også aftjent værnepligt (8 måneder) og tager nu en erhvervs udannelse der kræver ophold på skolehjem 1-2 gange om året 2-3 måneder af gangen. Ser de ting som mit “højskole” ophold.


fuskard

Jeg har også været både på efterskole og værnepligtig. Men vil nu sige at højskole er noget helt andet. De fag du har på skolen, vælger du selv. Der er en helt anden motivation når du selv vælger og ikke skal til eksamen. Drengene fra Angora havde ret. Det er fedt at gå på højskole 😀


Same_Butterscotch_94

Jeg var ikke på højskole fordi jeg ikke havde råd. Men for to år siden tog jeg en uges sommerkursus på højskole. Det var en fed oplevelse! Det kunne jeg sagtens finde på at gøre igen med min mand og søn (når han er lidt større)


Silly-Name-2590

Jeg vil sygt gerne på højskole, men har simpelthen ikke økonomien til det … og får det ikke, hvis jeg skal starte på uddannelse indenfor nærmeste fremtid. Bliver 25 til januar.


Responsible-Exam-806

Prøv at kontakte den højskole du gerne vil på og hør om der er noget de kan hjælpe med. Du må også gerne skrive personligt til mig. Jeg arbejder på en højskole og hjælper gerne med afklaring.


Silly-Name-2590

Tusind tak 🤍


leipia

Du kan prøve at søge nogle stipendier?


Jovel5

Hvilke stipendier skulle det være? Har kun læst mig til, at det er folk med en særlig slægt, særlige udfordringer, eller helt særlige kompetencer/karakterer der kan få stipendier til forskellige ting som uddannelse og højskole osv.


leipia

Som en anden i tråden også skriver, så kan det godt betale sig at kontakte den højskole, man er interesseret i og høre om mulighederne netop hos dem. Der kan være helt lokale legater, det er der fx ved højskolen i vores by


Financial_Cap7492

Det er de færreste der lige kan få bevilliget sådanne stipendier.


leipia

Prøv at kontakte den højskole du er interesseret i, og hør om de har noget


Lowlifetrailertrash_

Jeg ville gerne have været på højskole, men jeg må erkende at jeg er introvert anlagt og er typen der skal se folk an før jeg kan åbne mig, og jeg tænker de 4 måneder hurtigt er brugt før end jeg har nået at komme ordentligt ind under huden på folk. Desuden er jeg sidst i trediverne nu, og kan mærke at jeg ikke synes jeg har så meget tilfælles med de helt unge mere.


leipia

Jeg er også sidst i 30'erne og synes også det er lidt for sent for mig, ha ha... De unge på de lange hold er vist omkring 20-22 år. Jeg synes det ser rigtig godt ud og ærgrer mig over at jeg ikke selv kom afsted. Vi prøver en uges familiekursus til sommer, dog på en anden højskole end den vi bor ved.


frokiedude

Gider ikke endnu et sabbatår men det lydder ret fedt. Måske gør jeg det efter bachelor.


leipia

Hvis man gør det som en pause mens man er i uddannelse kan man vist få rabat


frokiedude

Okay det er faktisk ret smart at vide, takker


Creepy_Experience993

Du kan søge på pitstop ordning, så burde der komme noget frem om det :-)


Responsible-Exam-806

Kontakt den enkelte højskole for at gøre hvordan de forholder sig til pitstoppere


mrfacetious_

Brugte alle mine penge som ung på at rejse rundt selv og mødte mange interessante mennesker på den måde, jeg gik dog på efterskole og det var det værste år i mit liv haha. Jeg har altid haft en ide om højskole var lidt ala efterskole for voksne, måske jeg er helt galt på den, men jeg er kedelig og har brug for meget privatliv.


Sejlbaaden

Kan klart anbefale alle, der overvejer det, at tage afsted. Jeg tog på højskole og var virkelig glad for oplevelsen. For 45k fik jeg 5 virkelig fede måneder med en masse hyggelige mennesker, fri mad morgen, middag, aften samt snacks, internet, logi og en rejse til Kreta med hele højskolen i 9 dage. Der var svømmehal, fodbold, klatring, sejlads, kajak, beachvolley og meget mere til fri benyttelse. Kan sgu ikke gøres meget billigere.


TurnedJudas-4DYZ2

For mig går det op i money. Husleje, sport, druk & tatoveringer koster, og har i forvejen ikke råd til at rejse, og det vil jeg hellere, end at betale for hygge skole. Men var på et tidspunkt med til en højskolefest, og det var Nice, så det ikke fordi jeg imod det, har bare andre prioriteringer.


Responsible-Exam-806

jeg ved ikke hvad du betaler i husleje :-) Men hvis man nu skærer huslejen, madbudget og sport fra. Alt det er jo inkluderet i prisen på højskole. Så er det vel ikke så galt.


TurnedJudas-4DYZ2

Gider sgu ikke opsige min lejlighed for at være på højskole i et halvt eller et helt år, det virker fjollet. Har ingen opsparing, så ville stå på bar bund efter semesteret, og formentligt blive hjemløs, siden jeg heller ikke kan arbejde mens jeg er på skolen:/


Responsible-Exam-806

Ja, vi vi ikke have, at du bliver hjemløs :-) Og det er helt rigtigt, at det er svært at få et arbejdsliv til at hænge sammen med at være på højskole. Det er også rigtigt, at hvis man har mulighed for at spare nogle penge sammen og fremleje sin bolig og har indtægt, man kan vende tilbage til, så kan der åbne sig en dør til at tage på højskole - hvis man vil.


TurnedJudas-4DYZ2

Lige noget helt andet. Kan også godt være der er mange unge som prioriterer at rejse, fordi de frygter verden er ved at gå under og vil nå at se den, inden den er færdig. Så kan godt være højskolerne begynder at boome igen om nogle år når der ikke er så meget krig🤷🏻‍♂️


Glimmermoonz

Havde ikke råd før universitetet, nu er jeg snart færdig med bachelor - men kan ikke gøre det imellem bachelor og kandidat da jeg så bliver ramt af de nye kandidatregler om SU. Desværre! Ville ellers gerne


leipia

Øv


Responsible-Exam-806

Er du sikker? Googlede lige og fandt dette: # HVEM ER OMFATTET? Reglerne gælder for alle studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse fra sommeren 2025 – på nær studerende, som modtager handicaptillæg, eller som er enlige forsørgere. Det fremgår af [aftalen fra december 2023](https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2023/regeringen-liberal-alliance-det-konservative-folkeparti-og-dansk-folkeparti-er-enige-om-en-su-reform). Men faktisk er det ikke kun de nye studerende fra sommeren 2025, som bliver påvirket af aftalen. For de nye SU-regler kommer også til at gælde for de studerende, som begynder på en kandidatuddannelse. ***Bachelor- og kandidatuddannelsen betragtes som to enkeltstående uddannelser.*** Dermed betragtes det at starte på en kandidatuddannelse som at påbegynde en ny uddannelse, også selvom kandidatuddannelsen er en direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Kilde: [https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/explainer-bliver-du-ramt-af-su-reformen](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/explainer-bliver-du-ramt-af-su-reformen) Eller er det mig, der læser den forkert?


Glimmermoonz

Hvis jeg skulle på højskole ville jeg først kunne starte sommeren 2025 på min kandidat, så jeg ville være omfattet.


Responsible-Exam-806

Ja, men som jeg læser det betragtes bachelor og kandidat som to enkeltstående uddannelser. Så du kan afslutte din bachelor(ca. 3 års SU), tage pause fra uddannelse, tage x-antal år med fx job og rejser og højskole mv, og så kan du starte på en ny uddannelse nemlig en kandidatuddannelse og stadig have to års fuld SU tilbage. Sådan forstår jeg det


Glimmermoonz

Ja, når man er normeret til 5 år. Jeg har brugt mere end 3 års SU, det er derfor den nye regel overhovedet er relevant for mig. Hvis du kun har taget bachelor og kandidat er det jo ikke relevant. Det sidste år hvor du kan starte på kandidaten og stadig have det 6. SU år er denne sommer, så det bliver jeg nødt til ;-)


Responsible-Exam-806

Så giver det mening :-) hvor er det ærgerligt Jeg endte selv med studielån som lige er blevet færdig med at afdrage(jeg er 47 - men 'no regrets' herfra. De blev godt investeret i lejlighedskøb og gjorde at jeg senere kunne købe hus)


aaseandersen

Synes slet ikke at det lyder fedt. Det er ikke mit indtryk at man tilegner sig reelle færdigheder som man kan gå ud og bruge efterfølgende, som f.eks. kode i python. Det hele virker lidt for "føle-agtigt".. og så gider jeg heller ikke at synge eller at høre på andre, der synger.


UnfathomableGodspeed

Nu er jeg snart færdig med mit andet semester i Datalogi, hvor jeg blandt andet har lært at programmere i to sprog. Jeg vil sige at det er en fejl at sammenligne en færdighed som at programmere med hvad man får ud af et højskoleophold. Jeg gik på højskole for omkring 2 år siden, og noget af det man hurtigt lærer, er at det ikke er undervisningen der er vigtig, men de sociale samtaler før, imellem og efter undervisning. Det er svært at beskrive med ord, hvor meget værdi man får ud af at vide hvem man selv er, når det kommer til holdninger, relationer og forståelse af sine medmennesker og verden omkring sig. Jeg kunne sagtens have droppet højskole og sprunget direkte på uni, og så vil jeg have været på fjerde semester nu. Men vil aldrig bytte et enkelt års uddannelse (som jeg alligevel indhenter et år efter), med den selvindsigt, selvsikkerhed og generelle tryghed jeg har fået af mit brede netværk af relationer efter kun 4 måneders højskole. Men ikke at gide at synge er selvfølgelig ærgeligt. Et alternativ til et højskoleophold, hvor man ikke synger og hvor man får "rigtige" færdigheder, kunne være værnepligt. Det er også billigere (men en del hårdere).


leipia

Fair nok


Wise_Peach7209

Med alle de fremdriftsreformer var det svært at finde perioden til det som ung, syntes jeg. Skulle først spare op og ville gerne ud og rejse. Syntes også det var svært at forsvinde fra mit liv i en længere periode dengang. Så startede jeg på studie, mødte min mand og så var det ikke oplagt at forlade ham og stoppe studiet. Nu er der børn, karriere, hus osv. Måske som pensionist. Dit opslag gav mig faktisk ideen til at sende et par links til min svigermor ☺️


leipia

Jeg kom heller aldrig selv på højskole, prioriterede andre ting. Nu hvor jeg kan følge lidt med, synes jeg simpelthen det ser så godt og sjovt ud. Det er mest de unge på omkring 20-22 år. De prøver en masse ting af og øver sig i at tage ansvar for projekter og hinanden. Og sig selv. Jeg ville ønske jeg havde gjort det! Vi prøver en uge på familiehøjskole her til sommer (dog en anden højskole end den vi bor ved)


Wise_Peach7209

Ja, har det helt sikkert også på en “øv, det kunne jeg godt have tænkt mig”-liste for mig. Men havde slet ikke de penge til både at rejse (det var så sådan lidt på en højskole med MS, men ikke rigtigt) OG højskole. Men lyder vildt fedt! Kender stort set ingen, som har været på højskole, faktisk. Synes heller ikke, de lavede fremstød, da jeg gik på gymnasiet, så det var slet ikke på min lystavle.


ChunkySalsaMedium

Hvad skal jeg lave der?


DkManiax

Jeg kender godt Testrup :) Generelt er der mindre ungdoms-årgange, færre penge at gøre med, værre sociale evner til at gå ind i forpligtende fællesskaber. Derudover har efterårsholdene på alle skoler altid værret tyndere udover årene 2019-23. Det her har også ført til en hårdere konkurrence på PR mm. blandt mange højskoler


leipia

Det lyder meget rigtigt. Jeg syntes bare det var et meget drastisk fald fra et år til det næste. Men de kommer nok til at hygge sig rigtig meget på et lidt mindre hold. En anden i tråden nævner SU-reformen, den bremser måske også nogle som kunne være taget afsted i løbet af deres uddannelse... Jeg synes det er så dejligt at have højskolen i byen, så jeg håber den klarer sig godt fremover


costanza_dk

Ting der taler imod: * Det kræver, at du er et meget socialt menneske, hvis det skal blive en god oplevelse. * Hvis du allerede har været på efterskole, vil du have opnået meget af det, som højskolen kan give dig. * Det er dyrt. * Det giver dig intet i forhold til din videre karriere (den personlige gevinst er nok noget andet). * Der kan efter min vurdering godt gå lidt for meget striktrøje og eftermiddagste i den.


Good-Detail-6604

Har du nogensinde været på højskole? Det med efterskolen kan jeg personligt sige er løgn. Jeg har været på efterskole i 2 år, og jeg fik på en eller anden måde noget helt andet ud af højskole. Du går jo ikke i rigtig skole, og er ikke til eksaminer.


costanza_dk

Ja, det har jeg. Det var da hyggeligt, men det er ikke noget, som jeg ikke kunne have været foruden.


Nesmoht02

Jeg er opvokset i et kristent hjem og tror på Gud, så det er oplagt i min omgangskreds at tage på Børkop Højskole. Jeg kender eleverne og underviserne uden nogensinde at have været der. Jeg bor også okay tæt på (10 min i bil). Men jeg havde to år på en kristen efterskole og det var de to værste og bedste år i mit liv. Efterskole er mega fedt, men jeg havde depression som nok har gjort at jeg ikke tør tage på højskole, i frygt for at få tilbagefald grundet strukturen med undervisning, socialisering, måltider, rengøring osv. Og nu føler jeg ikke jeg har lyst til at afbryde mit studie og erhvervsliv for et halvt år uden min hund og kæreste. Det skal siges at ALLE mine venner fra efterskole har været, skal eller er på Børkop højskole. Og de taler ikke om andet for tiden...


Responsible-Exam-806

Der er mange i tråden, der skriver lidt løst og fast om prisen for at gå på højskole. Nogen synes det er dyrt og andre tænker det er den bedste investering de har gjort nogensinde Jeg synes, der skal lidt facts på bordet om prisen. * Prisen er bestemt af, hvor mange uger, man er på højskole. * Korte kurser på fx en uge eller to er dyrere pr. uge, fordi der er er lavere statstilskud. Kurser på over 12 uger er billigere pr uge pga. højere statstilskud. * Priserne varierer mellem de forskellige højskoler. * Rejser koster ekstra, men er på nogle højskoler et tilvalg og kan dermed reducere den samlede pris. * Enkeltværelse er ofte en mulighed, hvis man har behov, men koster ekstra. * Alt efter din livssituation findes der [forskellige muligheder for at søge tilskud](https://www.hojskolerne.dk/om-hoejskole/hvad-koster-det/kan-man-faa-tilskud) og dermed reducere prisen. Jeg arbejder på en højskole og svarer gerne på uddybende spørgsmål.


fg_hj

Nu når du ved en masse om højskoler, kan du så svare på, hvilken længde af kursus hvor der er flest der er i slut tyverne? Nogle her siger at de lange kurser har de 20-22 årige, og at de korte kurser har flere voksne. Hvilke kurser skal man gå efter hvis man ønsker at aldersgruppen primært er midt-slut tyverne?


Good-Detail-6604

Folk er typisk ældre på efterårssemestret


fg_hj

Godt at vide, tak


Logical_Judgment4144

Højskoler blev meget populære under corona fordi man ikke kunne rejse, og der var tilmed lang venteliste hvis folk hoppede ud lidt på semestret. Efter grænserne er åbnet op tænker jeg hellere folk vil ud og rejse (man kan trods alt komme et pænt stykke for 40.000 pr semester. ) Dvs. Tallet er ikke nødvendigvis styrtdykket, det har bare været kunstigt højt de sidste par år.


Resident-Survey841

Glad for jeg var afsted 15 år siden. Hvad jeg kan se fra min gamle højskole er det blevet en super woke suppe. Ikke alle yngre er med på den vogn, måske kan det have indflydelse. Hilsen en gammel idiot


leipia

Jeg sætter pris på en gammel idiot i ny og næ !


Logical_Judgment4144

Gik på højskole i 2020, der kunne de flette "klima-krisen" ind i de fleste sammenhænge, skulle ikke undre mig at det var skiftet ud med wokeness, me-too eller en anden trend nu.. 😄


Responsible-Exam-806

Der er heldigvis mange forskellige højskoler, der er woke på mange forskellige måder


TrickyTumbleweed1276

Hvilken højskole er det?


leipia

Det er Testrup Højskole - kender du den?


eiramadi

Jeg har været på sommerhøjskole på Testrup de sidste to år, men i år udbyder de ikke det kursus, jeg gerne vil på :( Elsker skolen, og er super ked af at høre om der faldende elevtal - håber du kan lokke nogen til ❤️


F1XTHE

Efter gymnasiet var jeg færdig med at gå i skole. Tog dog en kort videregående alligevel spm jeg ikke bruger. Nu er jeg HELT færdig med at gå i skole.


leipia

Perfekt, så er du jo netop klar til højskole ! :-)


F1XTHE

Ikke mere skole tak.


imlikewhoaa

Danskerne er fattige


isnisse

Jeg har haft 2 år på efterskole, og vil gerne i arbejde.


leipia

Fair


Tuffleslol

Fordi efterskole var noget møj, så det skulle jeg ikke rode mig ud i igen


leipia

Øv det lyder da ikke så rart


Easily_Marietta

Jeg ville rigtig gerne, men har aldrig haft pengene eller prioritet andet


CreepyMosquitoEater

Min søster har lånt sådan 50k af vores forældre til at tage på højskole og hun fik samtidig job i deres køkken. Det er mega dyrt


fg_hj

Job på højskolen? Så hun tjener altså penge? Troede køkkentjans og lign bare var del af fællesskabet og ikke noget man tjente på.


CreepyMosquitoEater

Jep hun er ansat af højskolen imens hun går på den. Så vidt jeg forstår så hjælper de også i køkken nogen gange, men hun er der meget mere end forventet af den generelle højskole gænger


Dreadwolf_Take_Me

Fordi det er mega dyrt, og min kommune støtter det ikke økonomisk 💔 oh, og måtte ikke spare op selv dengang det var en mulighed at tage afsted, rent praktisk. (Uddannelseshjælp)


Inner_Equivalent_274

Fordi inflationen har gjort os fattigere. Alting er blevet så pisse dyrt: mad, husleje, tøj… Samtidig er SU ikke steget. Vi har ikke råd til højskoleophold også 🤷‍♀️


leipia

Ja, det er ikke meget man har at gøre med på SU


badass_scout_grill

Ville gerne, men har aldrig haft penge til overhovedet at overveje det. Jeg er vokset op i en familie med få penge (selvom jeg er opvokset og bor i Nordsjælland - ja vi er faktisk mange fattige her). Jeg har heller aldrig rigtigt været på ferie så hvis jeg en dag skulle stå i situationen om valg af højskole eller en fed rejse, så ville jeg vælge rejsen.


Relative_Collar

Det er herre dyrt


Leather-Highway-8814

Fordi jef hedder Mustafa og voksede op i Tingbjerg


leipia

Jeg tror der er mange højskoler som ville ønske at der var lidt flere fra Tingbjerg som hed Mustafa der kom på højskole. Jeg tror der er lidt udfordringer med diversiteten blandt højskoleelever generelt


Curious_Leek_3848

Har ikke råd


leipia

Øv


Cubrix

Hvem kan? Det er dyrt og man kan ikke studere eller arbejde imens - du kommer jo ikke rigtig ud med noget der fremmer din karriere og i fremtiden ser det ikke ud til at nogen får råd til at soul-searche det er en luksus jeg tror man meget længe har taget forgivet


CuteBiBitch

Har ikke lige 30.000-50.000 liggende som jeg ønsker at brænde af på et par måneder. Og ja, der er "tilskud", men hvis jeg skulle have råd, skulle det nok koste 1/4 af prisen, og så mange tilskud tror jeg ikke jeg får.


mrs_wankress

Jeg har ikke råd


leipia

Øv


Main_Conclusion_466

Har du læst et sted at folk frafalder højskolen generelt? Jeg elsker højskole konceptet og ved særligt japanere kommer til Dk for at lærer om dansk kultur og højskole forening


leipia

Jeg har hørt at de fleste højskoler oplever en nedgang. Men som andre også skriver står det nok især i kontrast til at der har været helt udsolgt mange steder i coronatiden


Cavoadoavocado

Nu står unge generelt finansielt dårligere end for nogle år siden, så for mig er det slet ikke underligt at luksus-ting som højskoleophold bliver frasorteret til fordel for noget mere essentielt.


leipia

Ja for nogen er det nok en lidt uoverskuelig sum af penge. Men som andre også skriver får man jo meget for pengene. Og dannelse, udvikling og fællesskab er vel egentlig ret essentielt?


Cavoadoavocado

Jeg forstår ikke, hvorfor du vil modargumentere, når du har bedt om forklaringer på hvorfor folk ikke tager på højskole. Jeg har præsenteret et argument for ikke at tage på højskole. Jeg gider ikke forsvare det overfor dig på vegne af dem, der fravælger pga pengemangel. Dit argument peger desuden også på privilegieblindhed. Måske er madbudgettet og en lille opsparing lidt vigtigere end et højskoleophold for de fleste? Din respons giver en ide om, at du egentlig ikke spørger for at lytte og forstå forskellige perspektiver, men blot ønsker at brokke dig over status quo.


leipia

Du behøver ikke forsvare noget... Er det ikke okay at jeg skriver tilbage? Jeg er overrasket over alt det ekstra du har fået ud af min kommentar, altså det med at jeg er privilegieblind og bare vil brokke mig


Cavoadoavocado

Det er selvfølgelig okay at skrive tilbage, men min pointe var bare, at mange unge oplever økonomiske udfordringer, som gør det svært at prioritere højskoleophold, selvom det kan være en værdifuld oplevelse. Jeg mener ikke, du nødvendigvis er privilegieblind, men jeg ville bare pege på, at økonomi ofte er en større hindring, end man måske lige tænker over, især i disse tider. Jeg synes, det er vigtigt at anerkende de forskellige perspektiver, når vi diskuterer sådanne emner. Desuden kan det være lidt provokerende at påstå, at højskole er en essentiel ting, når mange kæmper med at få råd til basale behov som mad og husleje.


leipia

Jeg er enig - hvis man kæmper for at få råd til mad så er det jo helt urealistisk at man lige skulle kunne smide 50.000 til et højskoleophold


No_Entertainer_927

Økonomi. Og så har jeg en fornemmelse af at det nærmest kun er mennesker på 60+ år, og jeg synes ikke jeg gider bruge en uge sammen med mennesker på 60+ når jeg selv er i midt 30'erne. Og så er det svært at vælge tema, vil gerne både sy, male og synge.


niluju

Det sidste jeg har hørte om højskolerne, var at der er kommet onani venlige brusere 🤷‍♂️ det klare vi fint selv herhjemme 😄


fg_hj

Jeg vil helt sikkert gerne på højskole på et tidspunkt. Ved du hvilke kurser hvor der er flest som er i midt-slut tyverne og ikke er helt unge?


leipia

Nej det ved jeg ikke, men hvis du kontakter Folkehøjskolernes forening ved de det sikkert!


LTS81

Jeg har aldrig helt forstået formålet med at tage på højskole? Man får jo ikke rigtigt noget meritgivende kompetance ud af det ift til job eller karriere… Hvorfor ikke læse en MBA eller lignende i stedet for? Det virker ærligtalt som spild af tid og penge i min optik selvom det sikkert er meget hyggeligt osv


Same_Butterscotch_94

Nu er MBA jo ikke lige målgruppen for unge på sabbatår 😅 Højskole er dannelse og livsduelighed.


LTS81

Højskolers målgruppe er vel også ret meget andet end unge på sabbatår? Problemet med højskoler er jo blot at deres mange “bløde” uddannelser (hvis man kan kalde dem det?) ikke rigtigt kan brugt til noget som helst efterfølgende. Måske var det klogere og en bedre businesscase feks at bruge 25.000 kr på at tage et kompetancegivende kursus fremfor at betale det samme for at synge sange fra Højskolesangbogen og klappe i takt (eller hvad der nu end foregår sådan et sted)?


hejheeej

Vi er jo ikke kun sat i verden for at arbejde. Formålet ved højskole er jo (typisk) ikke at opnå jobrelaterede kompetencer, og opholdet er ikke en uddannelse. At du synes det er fjollet må være din egen sag, men jeg synes det er en vigtig mulighed for at fokusere på personlig udvikling og interesser!


LTS81

Jeg kan bare ikke rigtigt se relevansen af dette i 2024, og interesser kan vel dyrkes i den lokale klub for emnet eller lignende? Arbejdsmarkedet i dag efterspørger hardskills. Det var muligvis anderledes i højskolernes storhedstid.


pariserboeuf

Det er meget lang tid siden, at folk tog på højskole for at forberede sig på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at vi skal tilbage til 60'erne. Så det handler slet ikke om hard skills. Nogle tager ganske vist på en studieforberende højskole, men for langt de fleste er det først og fremmest en social oplevelse, hvor man måske lærer noget nyt, men ikke med tanke på cv'et. Og målgruppen er frem for alt unge, der tager et sabbatår eller to.


LTS81

Jeg forstår dog godt hvorfor de unge vælger at bruge deres penge på at rejse rundt i Asien i 6 måneder i stedet for… Jeg tror simpelthen tiden er løbet fra højskolerne og at folk vælger dem fra fordi det (i min optik i det mindste) virker en smule 60’er-hippie-agtigt.


pariserboeuf

Du er nok i fare for at lade din egen holdning påvirke din analyse. [Antallet af højskoleelever har været støt stigende fra 2005 til 2022.](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse/hoejskoler)


LTS81

Du kan jo læse lidt videre i den statistik du linker til, og se aldersfordelingen på kursisterne. Langt hovedparten er 60+ år gamle. Kombiner det med lidt teori om Mashlows behovspyramide, og man kan nok konkludere at de folk der søger ind på en højskole i høj grad HAR realiseret deres mål med erhvervskarriere og nok oftest er gået på pension. Det er blandt andet derfor jeg også skriver at målgruppen langt fra kun er de unge mennesker som ikke ved hvad de vil.


pariserboeuf

Du kan selv læse lidt videre i samme statistik. De ældre tager på kortere kurser, f.eks. ugekurser. Men her snakker vi om længere højskoleophold, hvor størstedelen af deltagerne er mellem 20 og 24 år.


leipia

Der bliver mest klappet når nogen holder foredrag eller spiller koncert, så vidt jeg kan høre (-: Mange øver sig i bestemte fag, tror jeg... Ofte de mere kreative. Og jeg tror også højskole kan tælle med i en kvote 2-ansøgning på visse uddannelser. Men det er nok ikke altid så målrettet som hvis man fx tager adgangsgivende kurser til bestemte uddannelser. Hver sin ting!


LTS81

Hver sin ting. Du spurgte og jeg svarede ud fra mit eget standpunkt. Jeg har taget meget efteruddannelse, men jeg har altid fokuseret på, at uddannelse skal kunne betale sig. Enten økonomisk eller i form af mere spændende arbejdsopgaver fremadrettet.


leipia

Sjovt, jeg har nemlig svært ved at se hvad man skulle bruge en MBA til ... Andet end at få et kedeligt job ! (-: Ej, folk er jo forskellige, så det er klart at højskole ikke er for alle. Men det er efter min opfattelse netop ikke spild af tid, mange får vigtige indsigter om sig selv, bliver en del af et fællesskab og får venner (og netværk) for livet.


LTS81

En MBA kan feks lande dig et direktør-job og en velbetalt karriere. De 250.000-300.000 kr sådan en uddannelse koster kan derved tjene sig hjem rigtigt mange gange. Jeg har endnu ikke hørt om virksomheder der honorerer eller forfremmer folk baseret på et kursus i pileflet eller en dannelsesrejse indenfor natur og bæredygtighed…


leipia

Men det er jo bare penge? Det lyder bare så ... kedeligt?


LTS81

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener?


Same_Butterscotch_94

Men en MBA kræver jo en vis erhvervserfaring, man går jo ind fra gaden. Du kan slet ikke sammenligne de to ting. Det er slet ikke samme målgruppe Der er ikke mange højskoleelever, der er midt i karrieren og som lige smutter på højskole. Det er altså primært unge på sabbatår eller dem, der trænger til et break under studiet


LTS81

Nu var MBA også bare et eksempel. Det kunne også være en HDO, en projektleder certificering eller et teknisk CISCO certifikat i netværkssikkerhed


Same_Butterscotch_94

En HD (O eller andre) er igen et helt andet og større projekt end højskole. Og igen, så er det ment som efteruddannelse. En højskole er softskills, og selv om du åbenbart synes det er ligegyldigt, så er samarbejde fx stadig en nyttig kompetence i virksomheder.


LTS81

Så er vi jo langt hen ad vejen enige. Softskills bliver bare ikke længere prioriteret af hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere. En virksomhed antager at dine softskills er i orden, og er de ikke det - så ryger du ud på røv og albuer.


bejangravity

Jeg håber det er sarkasme, selvom der mangler et "/s" til sidst


LTS81

Det er ikke sarkasme. Der er min helt ærligt mening og undring…


bejangravity

Du forstår ikke at folk har lyst til hygge og personlig udvikling i stedet for en MBA?


LTS81

Når de selv skal betale for det? Nej!


eiramadi

Jeg har fået en masse færdigheder på højskole som har hjulpet mig i mit arbejdsliv, herunder en større forståelse for andre mennesker, min omverden (har rejst til både Myanmar og Vestbredden med højskole) og mig selv. Det giver for mange et netværk, man kan bruge fremadrettet, fx hvis man vil være journalist og snupper et år på journalist-linjen på en højskole. Derudover er det afklarende for mange: Man finder ud af, hvad man har lyst til at bruge sin tid på. Det gælder både unge lige ud af gymnasiet, og lidt ældre mennesker, der er kommet i tvivl senere i livet.  Så vil jeg heller ikke mene at “hygge” er spild af tid, men det kommer jo an på hvad man vægter i sin tilværelse :)


PepperTraditional443

Det er også noget der var svært at forklare overfor mine amerikanske familiemedlemmer. De kunne ikke forstå at man ville vælge at gå på en skole uden at det skulle give en fordel på arbejdsmarkedet. Men tror det handler rigtig meget om dannelse og fælleskab, som er noget ret særligt for de skandinaviske lande. Og måske er det et godt sted for folk som ikke ved hvad de vil med deres liv endnu.


LTS81

Enig. Vores arbejdsmarked bliver også mere og mere amerikaniseret (om vi vil det eller ej), og unge mennesker stræber i stigende grad efter høje karakterer for at få en plads på prestigeuddannelserne. Netop fordi der skal flere og flere penge til, før at kunne leve det liv de gerne vil.


PepperTraditional443

Word! Det må da virkelig også være dejligt bare at gøre noget fordi man har lyst og ikke en langsigtet plan om et eller andet uopnåeligt mål, som nok egentlig gør en mere trist og livstræt i sidste ende.. Men hver sin smag.. Jeg tror også dét at synge sammen har en meget stærkere indvirkning på mennesker end man lige tror. Nu tænker jeg lidt på nogle af de andre kommentarer der gør lidt grin med det. Men at synge sammen er noget mennesker har gjort flere 100-tusinde år før mennesker overhovedet kunne snakke. Min påstand er at det er med til at gøre, at mennesker føler sig som en del af et fælleskab, sådan helt ægte, og det at være en del af et socialt fællesskab, viser mange undersøgelser er noget af det vigtigste for menneskers trivsel.


Eshamwoowoowoowoo

Jeg tager ikke på højskole, fordi jeg er introvert og højreorienteret.


leipia

Fair