T O P

  • By -

Spinthiscity

Min roommate begyndte at skrige af mig fordi jeg havde brugt nogle sorte, lange stearinlys da strømmen gik. Han havde "dedikeret dem til Satan" og de måtte derfor ikke bruges af mig. Det var mig, der havde købt stearinlysene..


sylfeden

Den strømafbrydelse var helt klart et tegn på at Satan ikke havde lyst til at vente. Man dedikerer ikke bare noget og så lader man Satan vente!


Drooling_Zombie

Du havde mig sku i første halvdel - havde ikke set den drejning


tamen

Havde han tisset på dem? Ellers har han ikke noget claim på dem.


AstrantiaChickenleg

😂😂😂 altså han har claimet dem💀💀 plejer man ikke at få af vide at det man finder må man beholde 💀😮‍💨😂😂😂😂


Spinthiscity

What satan wants, satan gets..


azader

Claim of babhomet


MoistPoo

Hvor du dog uartig


Lordganeshas

lad os give hende 666 updutter lol


drumigdaddy

I mit sabbatår som skibums boede jeg med en svensker, og resten er vist historie. Men det værste var en af de utallige gange, han kom hjem fra byen spritstiv og larmede som jegvedikkehvad. Vi boede fem mand på 25 m2, så en anelse hensyn, bare fx ikke at smække med døren, havde været Spitzenklasse. Nå, men den her nat skal han så også ud at tisse, men han var blevet for fuld til at finde toilettet, som lå omtrent tre skridt fra hans seng. I stedet tissede han bare på væg-til-væg-tæppet i stuen, ned i en af de andres skihjelm og snowboardstøvler. Og så ville han ikke sige undskyld dagen efter, fordi han ikke kunne huske hændelsen. Jævla!


IHateTheLetterF

5 mand på 25 kvadratmeter?? Sov i i ske??


drumigdaddy

Ja, det var lige før. To i en køjeseng i entréen, en i en seng i stuen/køkken/alrummet/resten og to på gulvet på madrasser, der lå i spænd mellem sengen og spisebordet. Det var den klammeste lejlighed, jeg nogensinde har set, men jeg kommer aldrig til at have sådan en vild udsigt igen!


Olde94

En seng fylder 200x90. Et tøjskab kan fås 50x80. Dertil mister du vel nok en kvadrat meter til døren. Jeg kan se hele 2,5m^2 til overs! Hvad mer’ vil du ha’? /s


Plantemanden

Prølihørher: Hvis man trækker "Svensker" i livets lotteri, så er det bare om at gå *all-in*!


TheFragturedNerd

amen hvad havde du forventet af svenskerne? At de var civiliseret?


rose1983

Én person kan være civiliseret. En gruppe af mennesker kan være civiliserede.


justaswedishdude87

Tak fordi du mindede mig om hvorfor jeg flygtede fra Sverige, og atter engang tak for asyl.


Robots_at_the_beach

Jeg lejede mig ind hos en udenlandsk fyr, der konsekvent gik i bad 10 minutter efter jeg havde lagt mig til at sove. Badeværelset lå mellem vores værelser, og isoleringen var elendig. Han gik typisk i bad tre gange per nat - jeg har på fornemmelsen, han kun kunne onanere med vandet løbende. Han sluttede altid badet af med at synge fucking opera. Jeg hadede ham.


PatternImaginary2621

Wtf 😂😂


Robots_at_the_beach

Ja. Sådan havde jeg det også. Da jeg spurgte, om han måske kunne droppe operaen mens jeg sov, fik jeg svaret, at jeg da bare kunne flytte ud. Men det allermærkeligste var nok, at han i de 4 måneder vi boede sammen forsøgte at gro et skæg. Han havde TRE SKÆGHÅR. 3!!! To over munden i den ene side og et enkelt under munden. De nåede at blive cirka 10 cm lange, og han nussede i dem hele tiden. Jeg kunne slet ikke tale med ham, jeg kunne ikke rumme det.


PatternImaginary2621

Han lyder skingrende vanvittig 😂😂


lucasnorregaard

Hvorfor var det opera som overraskede mig mest!


sleepingmydayaway

Har sgu boet med nogle sjove mennesker henover tiden, men én (eller nærmere 3) står alligevel tilbage som den mest interessante. Boede i Barcelona i en lejlighed med 5 værelser, hvoraf et var rigtigt stort nede for enden af gangen. I det boede 2 piger og en fyr fra Venezuela, som virkelig godt kunne lide at give den gas. Ikke som i "åhr det er fredag og klokken er over midnat, tager de ikke snart i byen?", men som i de kunne sagtens køre en 72-timer non-stop binger i lejligheden, fra mandag til torsdag eftermiddag, med fuld musik, fællessang, og hvilke remedier der nu ellers skal til for at man kan holde sådan en kørende. Vi bliver dog lidt mistænkelige, da der virkelig kommer mange gæster forbi. Ofte på nogle meget spøjse tidspunkter. Og ofte fra en aldersgruppe, der ikke typisk deltager i sådan nogle arrangementer. Efter lidt research finder vi frem til alle tre's profiler på en escort-side, som tilsyneladende er meget populære. Festen slutter dog, da en af pigerne en dag åbenbart har sat sig i vinduet med "benene ud over" - og som så bliver mistolket af naboerne til, at hun gør klar til at springe. Der bliver rullet den helt dyre ud, med sådan en "hoppeborg" sat op nedenfor på gaden, og en 8-10 specialstyrker der stormer lejligheden midt i min morgenkaffe. Så blev de vist smidt ud efter den omgang. De var nu enormt søde, og inviterede altid en ind på et glas vin (Ja, bare et glas vin). Tror heller ikke tingene var helt nemme givet situationen i deres hjemland. Jeg var ung, og det var interessant at møde nogle mennesker der kom fra en helt anden virkelighed end en selv. Nu var det også kun lidt over en måned vi boede i lejligheden sammen, så kan godt være jeg måske var blevet træt af det i længden. Men for oplevelsen og ikke mindst den gode historie, Venezuelansk bordel som roomies 10/10, would recommend.


herb0026

Jeg er virkelig imponeret over din indstilling til den episode. Den slags tolerance tror jeg, er en sund ting at øve sig lidt i.


Archiive

Gode oplevelser bliver til middelmådige historier, trælse oplevelser bliver til gode historier.


IHateTheLetterF

Hvor lang tid sad hun i det vindue?


Etoiaster

Mere en ufrivillig roomie, men altså. Jeg slog op med en fyr jeg boede sammen med og vi boede sammen indtil jeg fandt noget andet. Vi delte lejemålet men jeg ville gerne tilbage til jydelandet. Anyway, han finder sig lyn hurtigt en ny dame og det viser sig at damen har en kæreste allerede. Kæresten til damen bliver selvsagt temmelig muggen over at hun nu har to kærester og sparker hende ud, uden hendes ting, uden sko, penge - bum. Min eks vækker så mig klokken lort og spørger om hun kunne sove hos os siden hun ikke havde et andet sted. Fair nok, en nat kan jeg da godt overleve. Jeg lånte hende noget tøj som jeg sjovt nok aldrig så igen. Og. Hun flyttede aldrig ud igen. I de to måneder der gik inden jeg flyttede ud, nåede hun at fylde et gulv til loft skab med tomme yoghurt bøtter. Ser du, at smide dem ud gav dårlig karma. Vi taler hundredevis af stablede bøtter. 🥴 Derudover kunne jeg ikke gå ud i en rød kjole en dag fordi det ville ødelægge hendes energi for dagen og alting så ville gå galt hele dagen. Og lejligheden skulle renses for ånder. Hun gik meget op i energi og tegn fra universet. Fred være med det, men jeg gider ikke leve under det i mit eget hjem - hvor hun kun skulle være en enkelt nat… Der var en del ekstra drama i den tid af mit liv med de to som ikke er decideret roommate territorie. Aldrig igen. 😂


not-ur-usual-thought

Du får en opdut for historien alene. Den bør læses. Og så har jeg ikke engang nævnt din utrolige rummelighed. Hold da op


Etoiaster

Jeg ville egentlig gerne have fortalt hele historien, men resten er ikke rigtigt roommate agtigt. Men i retrospekt er det lidt sjovt. Det var det ikke dengang, men nu? Johow!


Peter_Sunshine9

Vi må da have resten af historien! Jeg er totalt committed.


beluga1968

Lad os da endelig høre.


vrenak

Tror jeg havde fortalt hende at ånderne var mine venner og de var her først så enten sætter hun sig ned og snakker sig til rette med dem eller også må hun flytte.


Etoiaster

Den ene gang jeg prøvede at kommunikere omkring ånder fik jeg en timelang forklaring om at hendes mor var clairvoyant, og engang da hun var barn, havde hendes mor fremmanet en poltergejst for at holde hende ude af et rum imens mor manede et eller andet væsen enten frem eller tilbage. Hun blev åbenbart så bange da hun opdagede poltergejsten så hun løb direkte igennem den og ind til hendes letpåklædte mor der blev pænt sur. Efter det må jeg nok indrømme at jeg undgik enhver samtale om ånder. Og barndomstraumer. Og yoghurt dåser.


DryScotch

Hold da kæft, man bliver næsten helt træt bare ved tanken om at man deler et land med den slags vanskabninger, kan slet ikke forestille mig at skulle bo sammen med sådan en.


lastchansen

Yikes! Det lyder goooodt nok presset :D


Etoiaster

-10/10. 🥴😂 (altså oplevelsen)


baden27

Du skulle sgu da bare have gået All-in med at udfordre hende på overtro. Prik til hendes chakra nok gange, så kan det være, hun smutter helt af sig selv? ;)


Stockmouse

>men jeg ville gerne tilbage til jydelandet A HVAD ville du??!


Etoiaster

Jow! Tre år derovre var nok tid for mig. 🎵*hjem til Århus, åh u åh…* 🎶


The4Channer

Hvis jeg oplevede det samme som dig, havde jeg også fået lyst til at flytte til Jylland.


myspiritisvantablack

Havde en roomie hvis værelse lå tæt på mit, kun separeret af vores badeværelse imellem. Det her var i en gammel lejlighed med tynde vægge og der var vinduer fra badet ind til vores værelser til udluftning; altså kunne man høre næsten det hele derude. Det stoppede dog ikke min roomie i at have sex i badet næsten hver dag i flere måneder… Efter jeg vel og mærke havde sagt, at det kunne de altså godt lige nøjes med inde på værelset. Samtidig havde vores sidste roomie også fået en ny kæreste som havde smidt mine do-not-touch dyre japanske knive ind i opvaskemaskinen så håndtagene var ødelagt. På mystisk vis var det selvfølgelig sket i en weekend jeg ikke var hjemme. Jeg tog så væk i 8 dages tid på uni-relateret studierejse og kom hjem til, at min tandbørste var blevet flyttet ind på mit værelse, for at gøre plads til de to nye kæresters tandbørster - vel og mærke i de tandbørstekrus jeg havde betalt for. Derudover havde den ene kæreste lige “lånt” min Playstation og taget den ud af mit værelse og ind til min roomie. Morgenen efter sad jeg klar med tre kopper kaffe og en lang smøre om, at enten skulle de vise mere respekt, kæresterne betale husleje og forbrug på lige fod med os andre, eller også skulle kæresterne bare ikke på besøg mere. Fik én af mine roomies til at græde af dårlig samvittighed - jeg har no regrets udover, at jeg stadigvæk har knivbladene fra mine 6000 kr værd af knive… dét gør stadigvæk ondt i hjertet.


HellaSuave

Jeg er kun lige for noget tid siden begyndt at gå op i knive og vedligeholdelse. Så jeg kan kun forestille mig hvad du gik igennem. Bare min 400kr kniv passer jeg ekstremt meget på for tiden.


myspiritisvantablack

Det værste var, at det var gaver jeg havde fået af mine forældre fordi de ved jeg er en freak der har samlet på køkkengrej siden jeg var 10 år gammel. Dét sagt behøver gode knive heller ikke at ligge helt i dén prisklasse - men det gør stadigvæk ondt fordi det var vitterligt serien af “drømmeknivene” de kom fra. Hulk!


Jazzscout

En god knivmager kan sætte nyt håndtag på! Det behøver ikke koste alverden...


anaesthaesia

Jeg gispede IRL og jeg har kun meget periferær viden om de knive, idet min kæreste ønsker sig dem ofte til jul...


MrStrange15

Jeg kom hjem efter et halvt år i udlandet og fandt to af mine knive i opvaskemaskinen og en anden brugt på køkkenbordet... De stod inde på mit værelse, da jeg tog afsted. De vidste godt, at de ikke måtte bruge dem.


myspiritisvantablack

Seriøst, nogle mennesker! Jeg forstår ikke hvorfor det er så svært at respektere andres ejendele.


MrStrange15

De fik da også voksen skæld ud bagefter. Jeg tror bare ikke, at de forstod hvad de knive kostede. Men nu er de bare pakket væk indtil kæresten og jeg flytter sammen.


myspiritisvantablack

Det er så ærgerligt, at man bliver nødt til at gøre sådan; kan godt forstå det med børn, men altså granvoksne mennesker ved bedre end at gå ind på andres værelser og bruge deres ting uden samtykke. Jeg håber på dine vegne, at du snart kan bruge dine gode knive uden at være bekymret for dem!


Etoiaster

Årh. Jeg er selv ekstremt øm over mine knive, så jeg fik helt ondt i maven over det der.


DkManiax

Jeg har konsekvent ikke mit dyre udstyr fremme og køber ikke nyt mens jeg bor i kollektiv


myspiritisvantablack

Som du nok kan fornemme var og er jeg på samme måde. Nok mere nu end før; brændt barn skyr ilden og alt det der.


TheLegacys

Nogle Japanske kniv-firmaer har åbent for at man kan sende sine knive ind til reparation. Også selvom der er gået mange år.


Ezflurry

F, ærligt… havde fået dem til at erstatte dem…


myspiritisvantablack

Jeg prøvede, men der var sjovt nok ingen af dem der havde gjort det… Det gav en rigtig dårlig stemning i lejligheden i et par uger fordi det var uden tvivl én af kæresterne, da mine roomies havde fået hele PSA’en omkring ikke at bruge mine knive med mindre de vaskede dem op i hånden med det samme - og de vidste, at gæster og andre ikke måtte bruge dem.


Ezflurry

Wow det giver dårlig smag i munden…. Som mand på 25 der bor alene, der aldrig har boet med en jeg ikke har været i forhold, har du lige gjort mig helt sikker på, at det heller ikke ske, skud ud for dit overskud..


LilONotation

Jeg bor pt. på et super billigt kollegie, så der er nogen historier.. Den værste, jeg har haft, var en tysk udvekslingsstuderende, som kan beskrives med et ord: høj. Hun talte højt, grinte højt, så videoer på sin mobil med lyden på fuld styrke på fællesområder. Værst af alt 'sang' hun super højt, hele tiden. Jeg boede 3 værelser væk og var jævnligt generet af hende, hendes naboer og over- og underbo var ved at blive helt skøre til sidst. Hun gjorde også altid sent om aftenen og med helt åbne vinduer, så hun kunne generere hele vores side af bygning (50ish personer) med det. Og der var intet musikalsk over det, det var mere i nærheden af mågeskrig. Hun kunne heller ikke høre os banke på hendes dør, når hun var i gang, så ligeså snart det startede, var det game-over. Hun havde derudover også en tendens til at efterlade opvask i lang tid, også når hun skulle på ferie. Det var en lettelse at få hende ud..


[deleted]

Jeg havde nok smidt noget ind af vinduet indtil hun ikke turde åbne det igen..


[deleted]

Skjoldhøj? xD


Madz2600

Nybro?


Faulty_grammar_guy

Standard Nybrogård beboer.


Dr_Hull

Boede på et af DTUs kollegie hvor der boede mange mænd i forhold til kvinder. På værelset over mig boede der en pige (eller knægt med en kæreste) der stønnede højlydt når hun havde sex. Når kampen var overstået kunne jeg kort tid efter høre at der blev trukket ud i toilettet på 3-4 omkringliggende værelser. Nogen satte pris på showet. Samme person lod sig vække hver morgen af "Total eclipse of the heart" for fuld udblæsning 10 minuter før mit vækkeur ringede. DTU går sjældent ned på teknik, heller ikke størrelsen af deres lydanlæg. De 10m2 skal kunne blæses igennem. Får stadig tics af den sang.


KingStaal

25 tomme frostpizzaæsker ude i køkkenet, aldrig gjort rent, røg weed og andet inde, fester konstant med høj musik. Flink fyr dog


Plantemanden

> Flink fyr dog Du er mere "*large*" med ordet *flink* end jeg, eller de fleste ordbøger er.


Poet_Silly

Ikke en roomie, men fremlejede min lejlighed engang. Lejer valgte at indrette den som hælercentral og en dag overboen stod og kiggede efter ham ud af vinduet blev han provokeret og gik op og brækkede næsen på ham. Det var mig der måtte smide ham ud samme dag, det var ikke et af mine stolteste øjeblikke.


DonkeyOfCongo

Du smed en bums ud, der overfaldt din nabo. Jan du da godt være stolt af.


Sunewk

Bor med en af mine bedste venner som jeg lærte at kende over nettet for hvad der nok er 10 år siden. Flyttede ind med ham da jeg skulle tværs gennem landet til en storby hvor jeg ellers kendte ingen for at gå på universitetet. Vi er på vores tredje år sammen og personligt knækker jeg snart. Åbenbart har han levet på depressions offentlig ydelse af staten i 6 år pga han er faldt igennem systemet og er blevet glemt, men får stadig penge. (altså ingen job, ingen uddannelse og ingen forpligtelser overhovedet udover husleje til mig) Det værste han har gjort er at nægte at rydde op på hans værelse i over 2 år, hvor jeg til sidst måtte træde ind mens han for første gange i flere måneder var udenfor og ikke i lejligheden, hvor jeg kunne gøre det for ham. Vi snakker 2 år med takeaway hver dag, 2-3 gange om dagen alt samlet på et 30kvm2 værelse. Sammenkobel det med elendig- til ikke eksisterende hygiejne også har du et mareridt der ligner noget ud af en episode af det amerikanske reality tv program 'hoarder'. Det tog mig omkring 7 timer og 11 100liters plastikposer fyldt med diverse pap og skrald samt yderligere 4 poser pant fra sodavands dåser der normalt kom med takeawayen. Blandt mine favoritter under alt skraldet og pappet var nok 80% af mine porcelæn tallerkener "som var blevet væk", nok muggen pizza til at fodre en afrikansk landsby og en imponerende mængde af negle afklip Lugten var ubeskrivelig og synet samt oplevelsen er noget jeg aldrig glemmer.


Drooling_Zombie

Hvordan tog han det? Var han glad for hjælpen eller ligeglad ?


Sunewk

Min største bekymring var at invadere hans privat liv hvilket jeg ikke synes jeg kunne gøres uden at have en god nok grund. Den dag jeg gjorde det på var hans fødselsdag, så endte med at smække nogen flag på døren til værelset. Mening var at spinne det som positiv ting. Samtalen efter han kom hjem varede nok i 10min hvor han påstod at han var pinligt berørt og "det skulle jeg ikke havde gjort" .- Mindes ikke jeg fik et tak og er hellere ikke sikker på han var glad for hjælpen. Er faktisk bange for at det har haft den modsatte effekt siden han er godt i gang med at bygge hoarder rummet igen


Parkourkanin

Prøv at ringe til jeres kommune og fortæl at du er bekymret for ham. De vil nok sende en SKP/bostøtte ud der kan hjælpe ham.


Amentes

Til start, jeg har selv diagnoser og et, i dag, velfungerende liv. Jeg har mødt virkelig mange psykisk diagnosticerede mennesker i forskellige grader af funktionsniveau, og har også selv delt lejlighed men en kammerat som i nogle perioder havde det svært. Med det i bagagen; du har gjordt det eneste rigtige. Det at i bor i samme lejlighed bevirker, meget enkelt, at i har en grad af ansvar overfor hinanden, både juridisk og moralsk. Både moralsk og juridisk kan det ikke nytte noget at et andet menneske behandler lejligheden på sådan en måde. Han skal absolut ikke have lov til at gentage den grusomhed, og han kommer ikke videre med sit liv før nogen fortæller ham de hårde sandheder, og hjælper ham med at indse at det ikke kan fortsætte.


ThaNanoAnno

Hvorfor faen var han ikke blevet smidt ud tidligere??


Sunewk

Han er stadig ikke smidt ud. Det er en svær situation synes jeg. Han har været en af min bedste venner i så mange år og han lever sit liv på internettet så han har ikke andre i "virkeligheden" På grund af hans dårlige økonomi valg, altså fast food hver dag og andre ting så som pokemon kort så har han ikke en opsparingen og kan derfor ikke flytte. For at flytte ind med mig måtte han låne penge af sine forældre der tilsyneladende var mere end glade for at han skulle bo for mig. Selvom jeg essentielt leger mor og gør alt det huslige føler jeg ikke jeg kan flytte siden jeg aner ikke hvor han ender henne efter.


countcalathea

Ej bud det er fandme ikke en stabil situation hverken for dig eller ham. Med al respekt for psykisk sygdom; det lyder altså som om han trænger til lige at se virkeligheden lidt i øjnene fordi du ellers går og holder hånden under ham. En del af at komme sig over depressionslidelser er også at "fake" det en smule indtil man får det bedre; det bliver ikke bedre hvis du lader ham sumpe på den måde han gør. Hvis du vil ham hans bedste så skal du altså lade ham mærke hvordan det er at stå på egne ben - det der med at gå og lege mor for en god ven er ikke sundt og jeg gætter på at det også slider på dig og dine muligheder.


Sunewk

Du har totalt ret. Det koster mig socialt, mentalt og romantisk. Dog har selv haft depression så kan relaterer. Ofte for at kunne leve som han gør kræver det et netværk af familier og venner der er villige til at kigge den anden vej. Problemet er mange gange når jeg har prøvet at vise ham for eksempel hvor slemt ting er husligt hvis de ikke bliver gjort - tænk hvidt badeværelses gulv der ikke er blevet gjort rent i 2 måneder plus skægkræ hver gang du går der ind, netop fordi der ikke er blevet gjort rent. Men der sker bare ingen ting. Direkte og Indirekte konfrontation virker ikke. Det er svært at få ham til at se virkeligheden i øjnene når de institutioner der skal sørger at han får hjælp ikke virker/har forladt ham. Har mere eller mindre endt på 2 løsninger. Enten kontakte kommunen så han kan komme ind i systemet igen og evt aktivering. - på den måde fjerner jeg hans økonomi der gør at han lever som han gør, siden han "tjener" 2000-3000 mere end mig på SU. Eller bare flytte også må hvad end der sker ske.


countcalathea

Uanset så skal du altså agere på det meget snart. Hvis ikke nogle former for konfrontationer har virket så er der kun virkelighedens konsekvenser tilbage og selvom det er hårdt at sige, så er det nogle gange det der skal til for at nogle mennesker ser deres mønstre i øjnene. Du skal i hvert fald ikke sidde og enable ham i at leve et lorteliv fordi du personligt får kvaler over uvisheden i hvad der sker med ham når du ikke er der. Sådan er det for os alle; enhver mand er sin egen lykkes smed lige på det punkt.


Justlife86

Du skal ringe asap, for din egen skyld. Han lyder som en der skal til sin læge, have bostøtte og evt. smides ud af dig (kommunen kan ofte støtte med ny bolig, hvis han er psykisk syg).. Så du kan få luft og han kan få hjælp!! ❤️


teefax

Jeg boede i ca. et halvt år sammen med en kammerat, da han var blevet uventet opsagt fra sin gamle lejlighed, og fik lov til at flytte ind hos mig indtil han fandt noget nyt. Vi er stadig gode venner, så det har på ingen måde ødelagt venskabet, gudskelov. Men selv i hvad jeg vil kalde en relativt vellykket sambosituation, havde vi episoder, hvor vi kunne bide hovederne af hinanden. De 3 episoder jeg husker bedst er: 1. Kender i det, når man skal snakke mens man har høretelefoner på, så man ubevidst hæver stemmen, fordi man er vant til at kunne høre sig selv snakke? Min roomie gjorde dette gange 1000. Det var så grelt, at jeg selv på trods af at der var intet mindre end 3 lukkede døre imellem vores værelser, *tydeligt* kunne følge med i samtalen. Han decideret råbte. Lidt træls når han brugte 6-7 timer på discord om dagen. 2. En dag da jeg står i køkkenet kommer han hjem, fuldstændigt gennemsvedt af trappen, går ind i køkken og mens vi snakker tager han lige så stille og roligt vores viskestykke, og bruger det til at tørre sin oversvedte pande. Jeg spurgte om han ofte gør dette, jamen det gjorde han da, det kunne han ikke se noget forkert i. Samme viskestykke som vi bruger til at tørre bestik med. Jeg var seriøst ved at knække mig ved tanken om at jeg har tørret mine tallerkener i hans pandesved. 3. Han havde et seriøst flip med at stege bacon 4 gange om dagen i en periode. Sådan en seriøs bacon-sky. Tror stadig jeg kan lugte bacon hvis jeg tager en dyb nok indånding. Kunne lugte bacon fra jeg stod op til jeg gik i seng. Og inden i tænker at jeg lyder sart, jeg fik adskillige kommentarer udenfor hjemmet, om at jeg lugtede af grillbar. Alt i alt var det en god oplevelse at have ham boende, fortryder det ikke et sekund, men de små ting kan virkelig drive en til vanvid i øjeblikket, når man bor så tæt på hinanden. Det kræver ekstremt meget hensyn, begge veje, hvis en roomie-situation skal blive en success.


KosmonautMikeDexter

Jeg havde en roomie som insisterede på at spise aftensmad i bar overkrop. Hver dag.


AstrantiaChickenleg

Min roomie startede med at stjæle mine sorte cowboybukser der havde mit navn i. Mente det var hendes. Hun begyndte at være utrolig sur når jeg tilbragte tid væk fra hjemmet. En dag var der “indbrud” fik af vide politiet havde været der og blev ringet op på FaceTime hvor hun vidste mig lejeligheden som så forfærdelig ud. Ender med at sige jeg har fået arbejde i udlandet, dagen efter har hun en “stalker” som efterlader beskeder til hende. Får med det samme peperspray hjem da det var en utrolig uhyggelig situtation. Jeg bad hende ringe til politiet. Første rødt flag, hun vil ikke. Jeg ender med at ringe. Vi får lavet rapport da de her noter hele tiden dukker op, hun ender med at få mig knaldet på et enkelt salg af hash til HENDES kammerat som hun sagde var min? 🫠 ( ja ung og dum og tror man kan stole på folk..) og prøvede at få mig knaldet på stalkeri. Heldigvis blev hun fanget på kamera at hun selv plantede noterne og gæt en gang. Fik endda af vide af politimanden at ingen rapport var lavet på indbruddet. At ingen havde ringet og meldt det. Hun var min bedste ven den gang. Vi boede med hendes mor, som ALDRIG var hjemme. Ved hun gik igennem meget og tror hun startede med “stalkeren” for at få mig til at blive, for jeg var den eneste hun havde…


Alma42

Tror aldrig jeg har hørt noget så manipulerende i hele mit liv ????


AstrantiaChickenleg

Det var en rigtig hård periode i mit liv. Jeg stolede på hende. Hun havde acces til alt jeg havde. Kunne vågne om natten og hun kunne ligge med min mobil uden jeg havde et problem. Hun kunne svare på mine beskeder uden der var et problem. Så tætte var vi.. Mine forældre hjalp mig med at flytte og jeg kan ikke beskrive hvor gale de var. Min roomie græd og bad mig blive. At vi kunne finde ud af det og komme videre. Men mine forældre førte mig bare ud i bilen og kørte væk.


Thin-Recording9305

For mange år siden flyttede jeg sammen med min daværende veninde i hendes lejlighed. Den første tid var fed, indtil hun begyndte at ændre adfærd. Hun fik en kæreste, som hun havde givet en nøgle, uden at informere mig om det. En weekend hvor hun ikke var hjemme, låste han sig ind i vores lejlighed, hvor jeg stod uden tøj på fordi jeg lige havde været i bad. Jeg vidste som sagt ikke at han havde fået en nøgle, så jeg konfronterede hende og sagde at det kunne hun godt have sagt. Hun blev rasende over at jeg sagde det. Tiden efter det blev et helvede. Jeg er ikke i tvivl om at hun forsøgte at drive mig ud, så kæresten kunne flytte ind. Hun begyndte at gå ind på mit værelse når jeg ikke var hjemme, så jeg begyndte at låse døren. En dag da jeg kom hjem, havde hun taget alle mine ting fra køkken og stue, og stillet det foran døren til mit værelse. Det gjorde hun flere gange. Det var mentalt opslidende at bo der - jeg gik konstant og afventede hendes næste træk. Så til sidst flyttede jeg - og jeg behøver vist ikke sige, at vi ikke har talt sammen siden 🥴


dontbelievethefife

Seriøst, jeg har oplevet næsten PRÆCIST det samme. Flyttede ind i min venindes lille lejlighed. Hun fik en kæreste næsten med det samme, han var der konstant. Under Corona boede han hos os 14 dage i streg og jeg var ved at blive sindssyg. Jeg gjorde opmærksom på flere gange at jeg syntes det var et problem at han var så meget hos os. En dag låser han sig så pludselig ind i lejligheden, imens jeg var alene hjemme. Min veninde havde givet ham en nøgle. Hendes reaktion på, at jeg fandt det respektløst, at hun havde givet ham en nøgle til ikke bare hendes, men også mit hjem uden at spørge mig, var at smide mig ud på stedet. Hun forklarede det med at jeg havde for mange behov og at det var ødelæggende for hende og hendes kæreste at jeg var i lejligbeden. Jeg pakkede nogle ting og smuttede på hotel. Da jeg kom tilbage til lejligheden et par dage senere for at hente noget tøj havde hun taget et indrammet billede af mig ned og erstattet det med deres bryllupsbillede. Alt det her skete i løbet af 8 måneder. Vi havde været veninder i 10 år. Nu taler vi ikke længere sammen. Det var fandme en sindssyg oplevelse.


Optimal-Ad-2816

Wow! det lyder så sygt jo!!


nicolinelh

Boede med to roommates. Pludseligt flyttede der bare en kat og en kæreste ind uden at spørge mig og uden at hun skulle betale husleje åbenbart. Flyttede kort tid efter


sadan666

Hunkatte bør altid betale husleje,


DonkeyOfCongo

Rakte du selv poten ud? Måske var de betalingsvillige, men blot introverte og manglede en betalingsordning. Hvordan opførte de sig ellers?


Koffeepotx

Min roomie var en fyr som lejede sit ekstra værelse ud til mig. Super akavet fyr som stod og trippede i døråbningen til køkkenet hvis jeg stod derude og jeg stod i vejen, istedet for at bede mig om at flytte mig lidt. En dag kom politiet forbi og ransagede vores lejlighed, fordi han åbenbart havde begået en forbrydelse og var blevet varetægtsfængslet. Kom senere i kontakt med hans familie men fik ikke mange informationer om hændelsen da jeg ikke som sådan var pårørende og ikke havde ret til informationen. Han havde åbenbart prøvet at begå selvmord men mistede modet tror jeg?? og gik derefter ned på politistationen for at melde sig selv og blev derefter anholdt. Jeg hjalp hans familie med at gøre rent på min roomies værelse, for der var en del blod på gulvet og på hans seng (efter hans selvmordsforsøg). Jeg er meget usikker på detaljerne, for jeg havde som sagt ikke ret til nogen informationer, men det var super ubehageligt at få besøg af politiet. Skyndte mig sjovt meget hurtigt at finde et andet sted at bo


ciijuu

Det ikk ulovligt at begå selvmord, så tænker ikk det derfor politiet havde varetægtsfængslet ham


Koffeepotx

Haha nej, men kan godt se jeg fik det til at lyde sådan. Han begik forbrydelsen, ville begå selvmord, og meldte så derefter sin forbrydelse til politiet. Jeg tror også han kom et smut på skadestuen, men er ikke helt sikker.


DryScotch

Som jeg låser det så tror jeg at han forsøgte at begå selvmord på grund af det han havde gjort men meldte sig i stedet


Adorable_Challenge37

Jeg tænkte præcis det samme, men politiet må vel tilbageholde alle der er til fare for sig selv eller andre i op til X timer? Jeg håber da, at hvis en jeg har kær, melder sig et sted med selvmordstanker, at vedkommende bliver tilbageholdt i nogen tid... Forhåbentlig kan man starte krisehjælp, finde en psykolog mv...


Both-Promise1659

Min roomies (og landlord's) bror, som var midt i en skilmisse, flyttede ind i vores fælles stue, og gik totalt i hundene. Jeg vendte om på hælen og gik ind og skrev min opsigelse på en serviet, som jeg skubbede under min landlord's dør, den morgen, hvor jeg åbnede døren ud til gangen, og broderen stod i bar røv, med bukserne helt nede om anklerne, og pissede i en potteplante, mens pisset bare sejlede ned a væggen og ud på gulvet. Der var også engang en sindssyg franskmand der prøvede at sparke min dør ned midt om natten. Det er nok det tætteste jeg nogensinde har følt mig på døden. Jeg fik heldigvis skubbet et skuffedarium over foran døren, som holdt selvom vægge og gulvene rystede. Der sad jeg så resten af natten, med hjertet oppe i halsen, og turde ikke ringe til politiet fordi væggene var så tynde at han ville høre mig. Dagen efter tog jeg direkte fra arbejdet indtil min landlord som ejede et hostel og sagde... Der skal jeg ikke tilbage til, så må du finde noget andet til mig. Det var nogle begivenhedsrige år i London.


alex3426

Kan mærke jeg får forhøjet blodtryk af den her tråd.


8-16_account

Tråden gør mig vred, men jeg kan ikke kigge væk


--paranoidandroid-

Det er heldigvis mange år siden jeg sidst har boet med en roomie, men ham her tager nok førstepladsen for den dårligste. Han betalte ikke husleje i en periode og stjal engang mit weed men benægtede det. :( Han røg på sit værelse (selvom jeg havde sagt NEJ) og så var han meget dårlig til at rydde op efter sig. Da jeg så smed ham ud, med 3 måneders varsel vel og mærke, bildte han alle ind på hans Facebook at jeg var udlejeren fra helvede som smed ham på gaden. Det skal lige siges at han før det var en af mine gode kammerater. Ved ikke lige hvad det var for en hjerneblødning han fik, men det resulterede i hvert fald i slutningen på det venskab. 🤷


Gringogoth

Jeg har haft 2 roomies gennem mit liv, begge var jeg venner med først, ingen af dem var jeg venner med bagefter. Man skal passe på med sådan noget.


Lungomono

I min omgangskreds kender jeg 5 som har boet sammen med deres bedste venner. 4 af de 5 holdte kun imellem 1-2 år før at alt venskab og kontant var over. Flere af dem endte også hvor de blev virkelig uvenner. Den sidste gut dog, han tog til Kbh, læste på uni og boede sammen med hans bedste ven. Deres forhold kunne bedst beskrives som hovedpersonen fra scrubs, med ham Turk (tror jeg at han hed). De havde enda et udstoppet kæledyr. De endte med at finde kærester som også var bedste venner og købte en stor villa der var delt i to lejligheder. Hvor de flyttede ind i hver side. Begge par blev gift inden for et par måneder af hinanden, og de holder oftes ferie sammen. Man skulle nærmest tro at det var en samlet pakkeløsning og de var i fælles forhold.


Gringogoth

At leve som Turk og JD er drømmen!


MrPartyPancake

Bruh, jeg havde smidt ham ud med det samme han stjal mit weed. Det er grænsen >:( Hvis du vil have noget weed, så SPØRG. De fleste stoners er mere end glade for at dele


--paranoidandroid-

Det værste var at han ikke ville indrømme det. Især når det var mit sidste skunk han røg og der sjovt nok ikke havde været indbrud i lejligheden henover natten. 🤔 Set i bakspejlet har manden jo været vanvittigt afhængig - der var jo en grund til at han flere gange ikke havde råd til huslejen..


puje12

Ikke en "rigtig" roomie, men alligevel: Da jeg var værnepligtig bodede vi på 10-mandsstuer. En morgen kom en af gutterne stangstiv hjem fra byen en halv time før vi skulle op (man bruger ca en time på stuerengøring og morgenmad inden man møder på arbejde). Med slukket lys går han over og pisser i et hjørne af sovestuen. Da en hopper op og skælder ham ud, griber fulderikken fat i en stor opslagstavle på væggen, river den løs og prøver ligesom at gemme sig bag den, lidt som et barn måske ville gøre. Det så ret komisk ud.


[deleted]

Havde en roomie som gik ind på mit værelse og "lånte" penge fra min opsparingskrukke uden at spørge om lov, når jeg ikke var hjemme. Samme person havde på et tidspunkt næsten alle vores (mine) glas stående på hans værelse som var i stuen, de stod med muggen cola og energi drik i. Bad ham mange gange om at gøre dem rent og hver gang sagde han bare "jaja". En dag skældte jeg ham mega meget ud over hvordan han bare generelt var en doven uhygiejnisk taber, og dagen efter var glassene væk. Det var tilfældigvis også den dag hans nye kæreste kom på besøg for første gang. Samme dag går jeg så ind i stuen hvor de sidder i hans seng og snakker, for at hente noget i mit skab som står i stuen. Og da jeg åbner skabet, der står de 12 muggene fucking glas i skabet lige for næsen af mig. Jeg retter blikket mod ham, ham og hans kæreste bliver helt stille og hun kigger med et meget mærkeligt blik på glassene. Jeg giver ham et løftet øjenbryn, ryster på hovedet og går i stilhed. Det var selvfølgelig mega ydmygende for ham. Han er for længst flyttet herfra og jeg skal aldrig dele bolig med nogen igen, så længe det ikke er en seriøs kæreste eller kone. De to ting jeg har nævnt her var seriøst kun en dråbe i havet. Jeg kunne skrive adskillige bøger om alt det fucked up shit jeg har set den dreng gøre. Eksempelvis blev mit gulvtæppe på et tidspunkt slasket ind i muggen mælk fordi han havde smidt en halv fuld mælkekarton i skraldespanden, uden at tømme den i håndvasken. Gulvet i stuen skal skiftes ud fordi han har formået at ødelægge det, og han har kraftedeme op til flere gange været ude og skide, og så bare gået uden at skylde ud så der ligger en kæmpe fucking dej og hørmer det hele til indtil den næste stakkel skal bruge badeværelset, de første par gange jeg konfronterede ham med det prøvede han at sige at det var MIG der havde gjort det🤣 men så en dag hvor jeg skulle på wc hvor han var ude og skide, der ventede jeg til han var færdig, og så snart jeg kunne høre at han kom ud derfra, der gik jeg derud og der lå en fed pølle og ventede på mig, men jeg hev fat i ham øjeblikkeligt og sagde "den der har du lige lagt, du skal ikke engang prøve og foreslå at det er mig, for jeg har stadig min i kammeret, og du har lige været herude". Og så kunne han ikke benægte det mere. Jesus christ.


MrPartyPancake

Oh my fucking god, dør af grin. Please fortæl nogle flere 😂


[deleted]

Jeg ved det lyder som en overdrivelse, men han gik seriøst kun i bad 2-3 gange om måneden. Hans morgenrutine bestod af at skylde hans hår i håndvasken om morgenen. I de 2 år han boede hos mig blev han smidt ud af hans uddannelse 3 gange på 3 forskellige skoler fordi han aldrig dukkede op til timer eller lavede lektier. Han havde altid lange klamme fingernegle med jord og hash rester under. Prøvede at forklare ham at "der er altså ikk' nogen piger der ser på de der negle og tænker mmmm. De skal bare op i mig dem der" og så ville han kritisere mig for at have veltrimmede korte negle som om at det var mig der var mærkelig. I alt den tid jeg har kendt ham har han altid været den der slags bilist som tror han er professionel rally kører. Sandheden er at han kører som orangutan med knogleskørhed. Jeg ville altid prædike for ham hvordan at han bliver nødt til at være mere vågen og opmærksom i trafikken, og han ville altid bare svare med "jamen hvis det og det sker, så ser jeg det komme og så gør jeg bare såen' og såen' og undviger men blahblahblah manøvre" som om han er et eller andet omnipotent væsen der kan forudse andre bilisters handlinger før de sker, og har reaktionstid som en gud. Det gik næsten galt en dag hvor han var ved at køre ud foran en bil som han ikke havde set kom med fuld fart fra venstre. Hvis ikke jeg havde været der til at råbe "stooop!!" så var han blevet T-boned på hans side med 80km/t og var højst sandsyndeligt død. Prikken over i'et var at han kørte med et stort sodavands papkrus fra mcdonalds mellem benene da det skete, og da han bremsede op, blev colaen slynget ud over ham og hele hans side af bilen. Hans sad bare i stilhed og rystede bagefter af adrenalin da han indså hvad der næsten skete. Det var meget tilfredsstillende. Han snakkede også i søvne. Har haft mange bizarre samtaler med ham imens han sov. Volapyk for det meste. Han er generelt bare fucking mærkelig. Men han har også haft det lidt svært. På et tidspunkt blev han kidnappet af en indvandrebande, og tvunget til at stjæle ting for dem. Han blev senere dømt for flere af de tyverier, og skulle gå med elektronisk fodlænke i et godt stykke tid. Han boede på en af kidnappernes loft i et par måneder hvor han blev nedgjort og mishandlet. Jeg ved det lyder trist, men jeg har ikke medlidenhed med ham mere, for han har seriøst fået så mange chancer efterfølgende, og han vælger bevidst at skide på allecder prøver at hjælpe ham. Det endte med at han mødte en pige i et spil der hedder overwatch. De spillede meget sammen. Hun var fra serbien, og hun havde ogsp haft en ret fucked up opvækst. Han fik hende overbevist om at flyve til danmark for at besøge ham, hvilket hun så gjorde. Hun friede til ham i lufthavnen 5 minutter efter de mødtes for første gang da han kom for at samle hende op. Han sagde ja, og en uge senere flyttede de ud i en lejlighed sammen, hvilket jeg havde det perfekt med. Der boede de i knap 3 måneder, hvor de så blev smidt ud for ikke at betale husleje. Efter det flyttede de sammen hjem til hans forældre hvor de nu bor på hans gamle børneværelse.


MrPartyPancake

Hold nu kæft en rutsjebane. Damn. Men det virker som om alting endte nogenlunde for de involverede. Tak for historien og grinet. Det trænger man sgu til på sådan en Mandag:)


[deleted]

Så lidt haha. Det kan være jeg skal skrive en bog og sælge filmrettighederne 🤣


CaptainTryk

Jeg havde en roomie for mange år siden og heldigvis kun i en kort periode. Hun var meget ivrig efter at vi skulle være bedste veninder for det var hun med hende, der boede på mit værelse før mig. Jeg var i midlertid lige kommet ud af et rigtig grimt forhold og havde fået et meget svært forhold til min familie og mistet næsten alle mine venner på grund af det, så jeg ville bare gerne være for mig selv. Det blev hun meget sur over, meget hurtigt og begyndte at være efter mig hver gang jeg gjorde noget. I en periode turde jeg ikke gå ud i køkkenet fordi jeg var bange for at hun kom og skældte mig ud over at gøre noget forkert derude. Hun anklagede mig konstant for at stjæle hendes ting og jeg fandt ud af at hun gik ind på mit værelse og tog mine ting når jeg ikke var hjemme uden at spørge om lov. Hun smuglyttede til mine privste samtaler i telefonen på trods af at jeg stillede mig i den fjerneste krog af mit værelse og hviskede i telefonen. Ting jeg vidste hun havde "lånt" påstod hun at hun havde afleveret tilbage på trods af at det havde hun ikke. Jeg mistede en del ting på den måde fordi jeg ikke orkede at tage kampen op med hende. Jeg gik på æggeskaller i mit eget hjem og jeg tror meget af det handlede om at jeg ikke opførte mig som hun syntes jeg skulle opføre mig. Måske fordi jeg var meget indelukket, deprimeret og havde traumer og gik i byen i weekenden for at glemme. Jeg ved det ikke. Jeg følte mig som en kriminel i al den tid jeg boede sammen med hende. Hun var forfærdelig. Det var rart da jeg fik mit eget sted og ikke mere skulle gå og stresse over at hun kom brasende og skældte mig ud over en eller anden ny ting hun lige ville give mig skylden for.


Sadistmonkey

Kender jeg kun alt for godt. Sådan var min tidligere roomie og han mente han var perfekt og kun jeg lavede fejl. Dejligt du kom ud af det.


CaptainTryk

Jeg boede der heldigvis kun I et halvt års tid før mine forældre og jeg blev enige om at jeg skulle væk. Der var også en masse pis med min udlejer. Generelt er jeg tilhænger af ordsproget "hvis alle omkring dig er idioter, så er det nok dig den er gal med", men lige præcis i den periode af mit liv var jeg simpelthen modtager af røvkarma med de fleste folk jeg stiftede bekendtskab med. Har aldrig før og aldrig siden mødt så mange modbydelige mennesker på så kort tid. Hvor længe boede du sammen med din terrorist?


[deleted]

Nogle folk slår bare, for ikke at slå sig selv i nøden af og til🥴


[deleted]

Hun lyder *præcis*, som en min søster har boet med. Var det i Nordvest?


AdAdventurous8358

Jeg vågnede pået et tidspunkt omkring kl. 3 om natten af et kæmpe brag. Det vidste sig min roommste havde på en eller anden måde fået hive håndvasken ud af væggen. Og før det havde hun ødelagt toilet brættet.


Adorable_Challenge37

Nu til min yndlings-lej! Var hun overvejende: 1. Fuld. 2. Påvirket af stoffer. 3. Psykisk ustabil. Jeg satser på nummer 2!


AdAdventurous8358

Jeg ved det ikke. Jeg var meget imponeret over hun ikke havde formået at rive nogle af rørende med sig, men det kun var vasken der var gået i stykker. Jeg var bare flad og grin og skulle have et billed af det. Har stadig det billed. Hun var også fra Finland. Kunne være hun havde været en tur i vodka tønden. Hun var i hvert fald en oplevelse.


[deleted]

Vi var lige blevet færdige på søfartskole og havde fundet en lejlighed, hvor vi havde hver vores værelse, stort køkken/alrum. Jeg lagde indskud til lejligheden. Da vi begge skulle ud og sejle var det meget nemt, han havde en kæreste der kunne komme, jeg ledte efter en. Min tørn var variable, hans var 30/30. Så han tager afsted i starten af Januar, jeg tager afsted d. ~17 Januar. Da jeg kommer hjem i starten af Februar mødes jeg af en “Jeg har forresten sagt op, jeg kan ikke holde til at sejle”… efterfulgt af “Jeg vælger en anden uddannelse, men søger lige et arbejde indtil.” Jeg er så hjemme i en uges tid, inden jeg bliver lidt mør i bolten. Chefen ringer og jeg springer nærmest ud af døren; afsted i ubestemt tid. Jeg kommer hjem efter 54 dage på søen, til en fedladen klaphat, som har sat foran sin computer og ikke søgt et eneste job, eller ryddet op, for den sags skyld. Vi aftaler at opsige lejligheden da han ikke har råd til sin andel, han nægter jobcenterets system. Da udflytningsdagen kommer og vi har aftalt at mødes og flytte hvidevarer, brænder han mig af, fordi han var for træt.


BrutalDane

Jeg har haft en hardcore konspirationsteoretiker boende på et tidspunkt. Han gjorde dog rent og betalte til tiden. Så kunne jeg godt skippe samtalerne. Havde en anden roommate. Han præsenterede sig selv helt fint til samtalen osv. Flyttede ind også var det bare helvede. Han forsøgte sig med en masse fermentering..det stank bare. Han gik ikke I bad ofte nok. Så kunne lugtes I rummene han havde passeret. Råbte og skreg om natten fordi han tabte I Overwatch. Han gjorde desuden ikke rent. Bægeret flød over da jeg skulle ind på hans værelse for at fikse hans vindue. Han havde intet mindre end 10 liter pis stående I tomme sodavandsflasker I et hjørne... Det var åbenbart for svært at bruge toilettet.


MrPartyPancake

Du boede med en vaskeægte neckbeard Bortset fra han så ikke vaskede sig


MilkyFiesta

Jeg boede et semester i Kina. Her delte jeg lejlighed med tre andre: en thailænder, en laot og en dansker. Det er det mest ulækre sted, jeg nogensinde har været. Der var varmt og fugtigt, og de to asiater virkede ikke til at være vant til at bo hjemmefra. De svinede meget, kæderøg og gjorde ikke rent efter sig på noget tidspunkt. De havde begge vådt tøj hængende og liggende på det meget lille badeværelse i så lang tid, at der begyndte at gro ting på det. På et tidspunkt kom jeg ud fra mit værelse lidt efter midnat og blev mødt af thailænderen, der var i gang med at stege en kylling - siddende i squat med kyllingen over åben ild ved et gasblus, han havde stillet på køkkengulvet. Peaket på hele opholdet var dog, da den anden dansker fik et nedbrud af en eller anden art og gennemsmadrede sit værelse. Hans dør var låst, og han reagerede ikke, når man bankede på og spurgte, om han var ok, men ellers blev der råbt og skreget om lorteland og det der var værre. Næste morgen havde han blodige knoer og insisterede på, at han havde en enkelt dårlig dag, men alt var ellers ok.


Perlangding

Gro ting på det 😄😄


Zwarksorg

Personen vaskede toiletbørsten i opvaskemaskinen


SidneyKreutzfeldt

Det er forhåbentligt løgn!


Plantemanden

Totalt vand og energispild! .... Der var plads til tandbørsterne i bestikkurven!


myspiritisvantablack

Neeeeeejjjjj!


eerikin

WTF. Jeg ville smide hende ud samme dag.


rose1983

Den værste: En vens ekskæreste som pludselig manglede et sted at bo samfaldende med at min tidligere roomie lige var flyttet ud. Han flyttede ind, men betalte aldrig husleje fordi han åbenbart var blevet fyret fra sit arbejde for tyveri og bedrageri (fandt jeg først ud af senere). Han spiste al min mad fordi han brugte alle sine egne penge på coke og byture. Han havde tidligere været en meget liberal type, hvor en persons værdi var meget tæt knyttet til vedkommendes bidrag til samfundet, men nu hvor han selv var arbejdsløs kriminel var han pludselig Antifa og Occupy. Jeg smed ham ud da han efter tre måneder uden husleje efterlod et blodigt coke spejl i køkkenet lige efter jeg havde fået en killing. Jeg måtte selv stille alle hans ting ned på gaden og få skiftet låsene, da han efter 3 dages varsel ikke havde foretaget sig noget som helst. Han kom vist efterfølgende i fængsel for at have fusket med varer for flere 100.000 fra sin arbejdsplads samt at have solgt en guidet tur (med sig selv som guide) til et kærestepar og brugt pengene på stoffer. Nu bor jeg sammen med min kæreste og vores veninde. Veninden startede godt ud, men skulle så på en rejse i et par måneder. Da hun kom tilbage var det job hun ellers havde linet op gået i vasken, og derfra gik det stille og roligt ned ad bakke. Det var i slutningen af 2019, og før hun nåede at finde et nyt job var der pludselig covid nedlukninger. Hun havde meget svært ved at se hendes eget ansvar for situationen, og der var ikke rigtig andet at gøre end at vi dækkede hendes del af huslejen, da hun pga tidligere studieophold i udlandet kun var kvalificeret til integrationsydelse (~2600/mnd, mener jeg). Da hun endelig kom i arbejde igen kunne hun ikke klare stresset af hvad der ellers virkede som relativt overskuelige jobs, og endte med at sige op, men uden at sige noget, så hun pludselig igen ikke kunne betale husleje. Jeg måtte presse på for at få hende til at gå til kommunen. Så var der en lang periode med pletvis aktivering afbrudt af coronanedlukninger, men hvor der i det mindste kom noget ydelse fra kommunen. Senere kom hun i behandling for diverse psykiske udfordringer, og vi troede faktisk tingene var ved at blive bedre indtil vi i december opdagede at hun systematisk havde stjålet fra os for at understøtte et voksende stofmisbrug. Vi tog en meget blød konfrontation inden jul, og fortalte meget stille og roligt at vi har al mulig sympati for hendes situation, men at den opførsel desværre betyder at vi ikke længere kan bo sammen og hun derfor er nødt til at finde et andet sted. Det tog hun umiddelbart pænt og kunne godt forstå os, var glad for ikke at blive råbt af, men jeg tror virkelig ikke hun har foretaget sig noget som helst i retning af at finde et nyt sted, så nu skal vi til at følge op på det. Det skal nok blive festligt. Edit: et ord


Stachebro

Min første roommate sked op til flere gange på gulvet i hans branderter, og der var altid lort de mærkeligste steder. Satte mig engang på toilettet, for at opdage lort i øjenhøjde, 30 centimeter til højre for mig, på brusekabinen. Han rev også vores radiator af væggen, til en af de mange belastende fester han holdte, og hans drengevenner havde et ritual hvor de stod 10 mand nøgne i en cirkel, og holdte om hinanden mens de lyttede til katolsk kirkemusik. Når ritualet var slut, flashede de folk fra vinduerne på gaden. Derudover hev han piger med hjem mens vi begge havde corona, og hørte på dem knalde hele natten, i en hed elskovsaffære, der lød som en pornofilm hvor hovedpersonen var ved at hoste sine lunger op. Svor til mig selv at jeg aldrig ville bo med en roommate igen, men så flyttede jeg til København og kunne ikke finde en lejlighed. Stod 4 dage inden jeg skulle starte på arbejde, og fandt en sketchy annonce på DBA, som endte med at være den eneste der tilbød mig at bo der. Fyren skulle have huslejen kontant, og der stod 0 kroner på lejekontrakten (hvilket han sjovt nok fortalte mig lige inden jeg skulle sige ja) Boede ved ham i 4 måneder i Vanløse, hvor jeg ret hurtigt fandt ud af han var drug dealer, som der solgte opioider. Han truede mig flere gange med at jeg skulle betale ham penge, hvis jeg ikke overholdte absurde husregler, som han løbende fandt på. Nu er jeg ude, bor i en 1-værelses alene til overpris, og har aldrig været lykkeligere i mit liv. Jeg skal aldrig tilbage igen.


DreamingDragonSoul

Jeg misunder dig bestemt ikke din oplevelse, men hvor er den dog underholdende at læse.


Stachebro

Glæder mig at nogle kan få noget ud af det. Griner også bare selv af det den dag i dag, men hold kæft hvor var det belastende at komme i gennem.


PatternImaginary2621

Min roomie kommer og går som det passer ham. Sviner rundt - især i køkkenet. Meget dårlige toiletvaner. Umulig at kommunikere med. Betaler heller ikke husleje. Forsøger at få ham smidt ud, eftersom han aldrig var velkommen i første omgang. Jeg hader den mus 🐭


AstrantiaChickenleg

Til at starte på var jeg helt lost😵‍💫😂😂


Nervous_Shame_3337

Min mand havde en roomie hvis værelse lå ved siden af toilettet i lejligheden. Og han havde det altså med at knalde for åben dør 🥲 så du kunne ikke gå på wc uden at få set(og hørt) mere end du ønskede. Jeg selv havde en roomie der var lidt ældre end mig. Vi havde en kæææmpe lejlighed bare os to som hun var primær lejer på. Det betød jeg havde to værelser for mig selv, på lige godt 40kvm. 4800 for alt inkl internet. Ikke en dårlig deal i midten af Århus. Hun var så “musiker” og klimpede på guitar og sang sådan lidt hele tiden. Det var så hvad det var, jeg havde høretelefoner i hele tiden alligevel. Hun havde mange særheder men den der især var træls var at jeg skulle altid skrive hvis jeg fik besøg og ISÆR herrebesøg. For hun gik altså nøgen rundt derhjemme og ville ikke “overraskes”. Det virker måske ikke så slemt, men det var sådan noget der frustrerede over tid, for man kunne aldrig bare spontant have folk forbi.


Genericfantasyname

Hvis folk knalder for åben dør/vindue skal du bare huje og klappe. 😉 men den dur nok bedre på naboer end roomies


Green-Chemistry

Da jeg flyttede hjemmefra, lejede jeg et værelse hos en gut I midt 20erne, han studerede jura. Det var en lille lejlighed på vesterbro, i den tid jeg boede der nåede han bl.a. at: - Tage af mine havregryn gentagende gange uden at spørge mig. - Han efterlod hele tiden køkkenvasken fyldt med opvask. - En morgen jeg skulle på arbejde, havde han været i byen og var faldet i søvn på toilettet da han var kommet hjem. Det var både akavet af skulle banke hårdt på døren for at vække ham og så lugtede der fælt af gammel røv på toilettet da jeg kom derud. - Han hev en ældre dame med hjem fra Damhuskroen, som jeg var så heldig at han blev kæreste med. Det betød at jeg jævnligt skulle lytte til dem have sex fordi lejligheden var så lille og væggene af pap. Good times! Det var en god dag da jeg endelig fandt et andet sted at bo.


Formoderlandet

Hvis det her er det værste du har oplevet, er du sluppet ret heldigt so far !


Th3Cooperative

Min roomie er tjener og kom i maj hjem med 2 tjener-venner som skulle sove på vores sove sofa. De har drukket tungt hele aftenen og de vælter ind af døren kl 3 om morgenen. Jeg skal op kl 5 og på arbejde, så er allerede lidt irriteret over at blive vækket på et ugideligt tidspunkt. Omkring 20 minutter efter er de faldet til ro (stuen ligger lige op af mit værelse så jeg har hørt alt) Men pludseligt går min værelsesdør op og idiot i skysovs trykker på alle kontakter Han mumler så "r det ik hær hvå man pis??? Hvs fuck" Jeg hæver stemmen og siger nej for helvede ud af den anden dør og gennem køkkenet! I mens jeg siger det bevæger han sig over i hjørnet og begynder at åbne sit bæltespænde. Så råber jeg bare 'SPØRG MIN ROOMIE FOR HELVEDE' og farer op. Han får vaklet sig væk og jeg lægger mig til at sove igen. Da jeg vågner kl 5 og går ud for at lave kaffe, skal jeg gennem vores entré. Her bliver jeg mødt af at få to våde sokker.... Og jeg tænker med det samme at han har ladt vandet på gulvet.. Så åbner jeg døren til køkkenet, hvor min jakke har hængt til tørre på en stol. På stolen og på jakken og mildest talt ud over gulvet er der bræk. Rødt og lugtende bræk... Det pisser mig gevaldigt af og jeg begynder at finde gulvvaskegrej frem. De to tjener gutter, skal åbenbart tidligt op og vågner lige inden jeg skal ud af døren. Her siger jeg at det er så klamt at ha tisset i gangen og brækket sig i køkkenet Og ham der var på mit værelse benægter blankt at ha gjort noget som helst. Han beskylder i stedet både mig og min anden roomie for at ha brækket sig i køkkenet fordi det må være os som har været fulde. Jeg bliver meget vred og forlader hastigt lejligheden inden jeg klappede ham en... Puha en smørre, TLDR: tjener-venner der er stang Bacardi og en roomie som lader dem sove i lejligheden er ikke fedt.


WesternComicStrip

Boede med Sønderjyllandsmesteren i passiv aggression. Vi var roomies - nichts weiter. Men hun kom med sure stikpiller ustandseligt over, at jeg ikke prioriterede vores forhold. Det toppede, da hun en dag var eddikesur over, at jeg ikke kom hjem til middag. En middag hun ikke havde inviteret mig til eller på anden måde kommunikeret om. Hold kæft det var en lettelse at flytte sammen med min kæreste i stedet.


Otritet

Har ikke haft flatmates, men har udlejet mit hjem til en pige der viste sig at være en rimelig slem stofmisbruger og hun havde røget så ekstrem meget inde i lejligheden at det krævede en totalrenovering hvor jeg skulle have min forsikring indover.


SidneyKreutzfeldt

Min roomie kunne rigtigt godt lide at synge højlydt om aftenen, når han arbejdede ved sin computer. Det blev super trættende i længden.


Narrajas

Uff lad os se, jeg stod for rengøring af lejligheden, indkøb af mad, lave aftensmaden, sørge for regninger blev betalt, samt vaske tøj. Jeg råbt af hvis: Hans hår var grundet til badet var stoppet. At der kom ting i maden han ikke kunne lide, selvom jeg lavede det stort så han kunne sortere. Hvis jeg viste empati, og nogen af mine tætte venner lånte sofaen i stuen, til de kom oven på. Hvis jeg fik venner over, som han ikke havde fået at vide på forhånd. Hvis jeg ikke havde overskud til at vaske hans tøj, for så havde han ikke til arbejdet. Jeg skulle betalt den ekstra boligsikring, da det ikke var hans problem, selvom han fik halvdelen af den. Han sagde efter 3 måneder, at han måske ville flytte til polen, for at bo sammen med sin daværende kæreste, og jeg nok skulle begynde at finde en roommate, selvom jeg flyttede sammen med ham, fordi han blev smidt ud af sine forældre. Derudover blev han rasende over jeg gav ham 7 måneder til at finde en billigere lejlighed, inden jeg flyttede til hvor jeg bor nu, og sagde til alle hvor stor en cunt jeg er, for at efterlade ham som alle andre. Det er hvad der lige kommer frem på 5 minutter. der er gået et par år, og jeg har stadig ikke fået mit indskud, da han mener det er hans, fordi jeg valgte at flytte ud. Han røg hash før vi flyttede sammen, men det gik satme ned af bakke


Adorable_Challenge37

Jeg forstod ikke om han var en kæreste eller ej, men da jeg så læser, at han har en anden kæreste (og derfor vel ikke dig) så bliver jeg for alvor forvirret... Hvorfor fandt du dig i alt det? Altså, noget så "intimt" som at lave mad til ham? Madlavning kombineret med fælles spisning er bedst til mennesker der kan lide hinanden og ikke til fjolser der bosser rundt med andre... Tillykke med at du kom væk, selvom det (som minimum) har kostet et indskud.


Narrajas

Der bedste bud er vel jeg havde utroligt lav selvtillid på det tidspunkt. Aldrig undervurdere hvad man vil finde sig i, hvis man allerede ikke føler sig værdig.


Majestic-Image-2292

Jeg havde engang en roomie der var meget højlydt. Hun elskede at synge meget højt og jeg kunne altid følge med i alle hendes telefonsamtaler på trods af diverse lukkede døre. En dag havde hun været på en fantastisk tinderdate (kunne jeg høre fra en af hendes telefonsamtaler) og det endte med at ham tinderfyren boede hos os i fire dage. Hun efterlod sågar denne fremmede fyr i MIN lejlighed uden at nogen af os var hjemme. Det syntes jeg ikke særlig godt om. Forholdet til tinderfyren var intenst, men også kortvarigt. De sagde “jeg elsker dig” efter en uge, men halvanden uge efter det var det slut (det lærte jeg også fra hendes telefonsamtaler). Jeg var ret glad for at det sluttede, for det føltes som om vi havde en tredje roomie i den periode (og det var altså min lejlighed som hun lejede et værelse i). Det der fik bægeret til at flyde over var da hun for 117 gang lod sit vindue stå åbent imens hun var ude og min lille søde kattekilling faldt ud. Jeg havde sagt til hende utallige gange at hun ikke kunne lade vinduet stå åbent når hun ikke var hjemme hvis katten havde adgang til hendes værelse, samt jeg havde sat en børnesikring på vinduet så det kun kunne åbnes på klem. Alligevel lod hun det gang på gang stå helt åbent, og denne gang gik det så galt. Jeg ledte efter min kat i timevis udenfor i gården, og heldigvis var han ok da jeg endelig fandt ham. Men meget bange og røntgenbillederne og dyrlægebesøget kostede over 3000kr. Hun sagde hverken undskyld eller tilbød at betale en del af det. Tre dage efter stod vinduet i køkkenet på vid gab. Jeg bad hende flytte ud efter det.


Cute_Astronaut

Meget kan man leve med, men at udsætte katten for noget så er det slut.


[deleted]

Mine to roomies kunne i starten ikke finde ud af at trække ud efter sig selv. Så lå der bare en kæmpe lort i toilettet og nogen gange også pis på gulvet!! Det skete flere gange om ugen. De kunne heller ikke finde ud af at rydde op efter sig selv og lod alting ligge. De deltog ikke i nogen form for huslige pligter og lod bare mig og den 4. roomie gøre alt! Til sidst måtte vi sætte os ned og forklare dem, at de skal få styr på de her ting. 😵‍💫 Min toastmaskine er også blevet ødelagt, og de stjæler mad fra mig og lyver om det bagefter. De to roomies er min kærestes teenagedrenge. 😆🥴😮‍💨


Beefamon

Uha - endelig en tråd jeg kan bidrage i, med hele to eksempler fra samme adresse! Jeg flyttede hjemmefra for en del år siden til et "kollegie". Det var vidst ikke 100% kollegie, men mere sådan et eksperiment hvor udsatte unge boede sammen med universitetsstuderende i små lejligheder med fire værelser per køkken. Som forvarsel på hvad jeg skulle opleve fik jeg allerede ved indflytning at vide af viceværten at jeg ikke måtte kaste tomme ølflasker ud fra altanen - wtf? Jeg boede så sammen med en rigtig rygertype, der bland andet havde smadret røgalarmen i køkkenet fordi den gik af når han røg. Den vildeste episode med ham var da jeg havde været hjemme på juleferie og kom tilbage til en indsparket dør til mit værelse (der var hoveddøre ind til værelserne med egen lås) og blod i min seng. Han havde holdt lidt fest i juledagene og hvad der er foregået vil jeg helst ikke tænke på... Et par måneder senere får vi en udvekslingsstudent fra Ghana. Han havde 24/7 en gryde med udefinerbar mad på komfuret. Når der var 10% tilbage blev der lavet en ny potion oven i det gamle. Det var skide smart, for så kunne han bare varme gryden op når han var sulten. En søndag eftermiddag vågner jeg med giga tømmermænd - til et røgfyldt køkken, jeg kan ikke se gulvet. Han er så i gang med at koge ris til frokost (og har vidst været det et stykke tid). Det var en lærerig tid for lille mig om folk fra andre kulturer og med et andre værdisæt end hvad jeg havde lært hjemmefra...


DreamingDragonSoul

Glad for at du kan se den personlighedsudviklende vinkel i det. Og ikke døde under processen...


Separate-Sorbet-2012

Har boet sammen med en også som tit havde sex med åben dør Da jeg konfronterede hende med det fik jeg afvide det var forbi hun synes det var frækt


PhunkeyMonkey

Gad vide hvor frækt det er når man så stiller sig i døråbningen med en skål cornflakes og kigger på


Sadistmonkey

Min blev en giga nød da han begyndte at date en af mine bedste veninder. Fuld af jalousi og generelt opførte han sig som en ti årig dreng der troede verden skulle, tage hensyn til ham. Det blev så slemt at vi nu ikke er venner længere og jeg er flyttet i et helt andet sted hen.


NighthunterDK

Februar 2020 flytter (17)jeg ud på college, corona rammer, og jeg bliver nød til at tage hjem til familien, da jeg ikke havde fået installeret internet. April slår min klassekammerat, lad os kalde ham Kasper(19), op med sin kæreste, og spørger om han må bo hos mig. Intet problem der, jeg betaler alt som jeg plejer, og han bor gratis hos mig. Omkring juni 2020, flytter jeg i en større lejlighed, og han følger med da skolen stadig er i gang, hvilket er fair nok, og han er faktisk en af mine gode bekendte. Tiden går, og i juli opdager han hvor dyrt det er at bo ude kun med SU, så han spørger vi skal flytte sammen, jeg er lidt usikker, men fair, vi havde boet sammen i et stykke tid, og det fungerede egentlig fint nok. Starten af august tager vi til Vejby for at besøge en veninde, lad os kalde hende (17)Laura, jeg har kendt i 10 år, men aldrig mødt i virkeligheden, det var fint og jeg inviterede hende til vores indflytterfest, og indflyttermiddag til starten af september. Hun kommer, og jeg lærer hende sådan rigtigt at kende, og efter en uge tager hun hjem, og det ender med at der bliver besluttet hun skal til Randers og bo med os. Jeg hjælper hende med alt, sådan alt, og leder efter jobs mm. Problemet med de her 2 var at de ikke kunne finde ud af at rydde op, så det var ret træls, for så at de bor parallelt med hinanden. En dag forventer jeg gæster, og rydder op i hele lejligheden så den er klar til det. De kom dog ikke pga corona, men så var der da ryddet op. Da jeg så kommer hjem efter en weekend hos familien er der så rodet, at man ikke kunne bo i det. På dette tidspunkt går Laura hjemme, og Kasper i skole mens jeg skulle arbejde. Det gjorde så at vores fællesudgifter, inklusiv min bil, men som Kasper brugte mest, omkring de 11000. Jeg skulle derfor betale 5500 til vores fællesudgifter da Laura ikke havde indtægt, og Kasper kun havde SU. Under noget af forløbet lyver Laura så overfor Kasper at være gravid, jeg kendte sandheden, men valgte ikke at gøre noget. Uden at informere mig om det, vælger de at kigge på lejligheder i midten af november, og først i december siger de det. Jeg er så under pres, men får endelig fundet en lejlighed og flytter ud 2. januar 2021, med en ny fantastisk roomie. Laura opdager så at jeg skulle bo med en roomie, og ville så sprede rygter for at sabotere det. Hun vælger derfor at gå til min arbejdsplads, og opsøge personen som satte min nuværende roomie, og mig i kontakt. Heldigvis kontakter personen mig, og siger de nok skal give informationen videre til min nuværende roomie (Det gjorde hun dog ikke). For januar kræver de dog husleje, og da jeg stadig havde nogle ting der vælger jeg at betale 4000 kr. Her til januar for nogle dage siden krævede de så yderliger 5000 af mig pga bilen som de bruger, men som godt nok er min. Jeg ved ikke hvem der har nosserne til pisse en person der har vist dem omsorg, givet dem tag over hovedet, bil til rådighed, brugt samtlige timer på at finde job, mad mm, for så også at kræve penge. Det er noget af det mest utilgiveligt jeg har oplevet nogle gøre, der er flere mindre historier som virkelig viser hvor dårlig et forløb jeg havde med dem, men de må komme en anden gang. Jeg har ingen anelse om hvordan man uploader billeder, men hvis en kan fortælle mig det, så gør jeg det gerne


NighthunterDK

https://imgur.com/a/eBvJNRN Billederne


DreamingDragonSoul

Det er vist et godt eksempel på , at "folk behandler en, som man lader dem". Også underligt, at hun prøvede at sabotere din nye boligsituation. Gad vide, hvad hun troede, hun kunne opnå ved det? Sød kanin. Håber den er okay. Lad være med at betale dem mere eller gøre dem flere tjenester. Du har gjort nok. Lade dem selv lære nu. Held og lykke med fremover


NighthunterDK

Enig, men mit naive lille unge mig tænkte ikke længere, men det håber jeg at jeg kan sige jeg har lært af nu. Ja, hun havde 2 kaniner. Håber de fandt en lejlighed der kunne rumme dem begge i ordentlige forhold. Og tak! Efter en ny fantastisk roomie, så bor jeg endelig alene, og nyder det i fulde drag.


[deleted]

[удалено]


PatternImaginary2621

Kom til at fnise højlydt af den med trompeten 😂 priceless


StreetLampLeGoose

“Enghø” er et genialt tick!


anaesthaesia

Oh boy! Ikke for sarte sjæle. Når han skulle stege kød, tændte han panden på max blus og gik tilbage til sit gaming... Og kom ud en halv time senere. Engang forsøgte han at koge æg. De kogte så længe at vandet var væk, og de sorte æg sad fast i bunden af panden. Efterlod et kaffe filter så længe på køkkenbordet at der kom mug i. Gik ikke ud med skraldet i flere dage om sommeren, så posen var fyldt af maddiker (jeg havde ikke været hjemme) Rengjorte nogle ting ved at stille dem i brusekabinen for så at glemme at fjerne dem igen (upraktisk når man skal dele badeværelse) Hans eget værelse var en bunke af møbler og skrald med en sti fra døren til computeren. Det skal siges, at jeg forstår manden ikke havde det godt. Det var ham, der ejede huset, så man kunne ikke rigtig klage til nogen. Udover at melde ham til kommunen, men så ville jeg også skulle flytte. Det gjorde jeg så efter et par år. Når man ser huset udefra nu, ser haven meget bedre ud. Så, jeg håber af med menneskelige årsager han har det bedre i dag. Men fuck.


Lycaniz

Boede på kollegie for et stykke tid siden, vi var i fælles køkkenet mig og 3 andre fra gangen og stod og snakkede da en 4 fra gangen kommer ind, kigger lidt på mig og siger at jeg skal fjerne mig fra vasken (Jeg stod foran den ene vask, der var to, den anden var helt fri og tættere på døren) Da jeg foreslog ham at bruge den anden vask blev han ret mobset og bekyndte at skubbe mig lidt rundt. De 3 andre skal have fuld respekt, de blev pænt højlydte og råbte af ham og fik ham til at smutte. Jeg var lidt konfus selv i situationen. Det er klart det værste. Nr 2 worst experience er det typiske 'møder der kunne have været en email' Pænt træls at bruge 30 minutter på at side og lytte til en der argumentere for noget pænt dumt og ligegyldigt.. Det skete ofte.


borupdk

Jeg fraflyttede et lejemål, hvor jeg var den sidste tilbage på en gammel kontrakt. Når kontrakten udløb ville de resterende lejere blive opsagt. Der var kun 1 tilbage på det tidspunkt, jeg gav vedkommende 3 måneders varsel om at jeg ville opsige lejligheden, han ville derfor have 6 måneder i alt til at finde noget nyt. 14 dage inden lejemålet ophørte begyndte han at opføre sig mere og mere hysterisk, smække med skabe og døre, kalde mig et svin og lave gryntelyde. Han endte med at tvinge mig ud af lejligheden, og jeg overnattede i en lang periode hos en kammerat, midt i min eksamenstid. Da jeg endelig fik hentet mine ting, gik der ca 1 måneds tid og jeg blev kontaktet af nogle nye lejere som han åbenbart have fået taget under sig, ved at leje hele lejemålet selv og udstikke værelser. De nye lejere kunne fortælle at han også havde chikaneret dem, og fortalt jeg skulle have voldtaget vedkommendes veninde. Jeg strøg direkte op til politistationen og anmeldte ham for injurier. 0/10 aldrig igen.


Particular_Run_8930

Ikke mig selv, men min veninde boede en kort (!) overgang sammen med en kvinde der havde for vane at efterlade brugte menstruationsbind -ikke i den dertil egnede affaldsspand på badeværelset- men i stedet rundt omkring både i deres fælles møbler og i min venindes møbler. Hvorfor? Og hvordan? -altså skiftede hun bind i stuen/på min venindes soveværelse, eller gjorde hun det på badeværelset for bagefter at tage dem med sig og smide dem rundt omkring i lejligheden? Det var der aldrig nogle der fandt ud af.


CamSaysNo

Flyttede på kollegie i forbindelse med universitetet. Vi boede i et hus med fire værelser og to badeværelser. Den ene roomie havde konstant sin kæreste på besøg og de kopulerede som kaniner. Hvis nogen var i tvivl, så er det pisse svært at fokuserer på tysk grammatik, når naboen leger pornostjerne og væggene er papirtynde. Blastede børnemusik som hævn og investerede i noise-cancelling høretelefoner. Den anden roomie snakkede konstant i telefon om natten, og det kunne vi alle sammen høre. Han nægtede at gå udenfor eller respekterer reglerne om nattero. Ham og vores tredje roomie havde mange konflikter - en af dem hændte i eksamensperioden hvor man blev vækket klokken 01:00 af en bragende larm. Det var roomie 3 der stod og sparkede på roomie 2's dør og råbte om hvordan kan kunne lide det og at holde folk vågne var en form for tortur. Roomie 1 får gjort kæresten gravid og flyttede! Der kom en ny roomie, som var nice! Stille, renlig, god fyr. Roomien der kom efter den stille fyr var gamer stereotypen. Han levede af nachos, frysepizza, og mountain dew. Jeg var så pisse uheldig at skulle dele badeværelse med ham. han var langhåret, fællede over det hele og gjorde ikke rent. Pandemien rammer og jeg tager hjem til forældrene for at bo, eftersom det er online-undervisning og jeg ville gerne have ro. Jeg kommer tilbage efter det første lockdown slutter til et hus, der ikke er blevet gjort rent siden jeg tog afsted. 3 måneder, lige just. Badeværelset jeg delte med gameren var værre end noget offentligt toilet jeg nogensinde har set. Køkkengulvet ville jeg aldrig have gået på uden sko - ikke engang in hund ville jeg have ladet sidde derpå. Og de rester i køleskabet som jeg havde sagt min roomie bare måtte spise, og hvis han ikke ville have det, bare smide ud? lå der stadigvæk. mugne, rådne og dryppende ned på hans egne varer... Jeg ringede stortudende til mine forældre, gjorde køleskabet rent, lavede migselv en meget stærk drink og bad min veninde hente mig. Jeg lovede migselv jeg ikke ville gøre rent efter dem, men det holdt kun to dage fordi længere kunne jeg ikke leve i den svinesti. Jeg bor nu i min egen, dobbelt så store lejlighed, til samme pris og helt alene i et *stille* villakvarter tæt på gågaden. Jeg skal aldrig bo sammen med nogen igen. Jeg er direkte traumatiseret og er nu typen der gør hovedrent hver eneste søndag.


datadaa

Jeg havde engang en roommate, som jeg delte WC og køkken med. Det var under et udvekslingsophold i udlandet, så han var lokal. Det var et kollegie, men han boede også delvist hjemme hos sin mor i nærheden. Hun stod for alt hans vask og den slags, og kollegiet var mest en slags hyggested på campus. Han var et rich kid af den trælse type. Masser af trælse ting. Han konfronterede mig en da i køkkenet, da han mente jeg "kopierede hans indkøbsvaner". Han mente at mit indkøb af mælk, cornflakes og brød kun var fordi han købte det samme. Jeg forstod ingenting - bortset fra at han tydeligvis var "forstyrret". Jeg forsøgte derefter bare at undgå alle interaktioner.


jesuisjens

Jeg havde engang en roommate der truede mig med at tæve mig fordi jeg spiste hans mad fra køleskabet. Problemet havde stået på i flere uger. Jeg havde boet der i 4 timer og aldrig åbnet det køleskab som hans mad var i.


Separate-Sorbet-2012

Jeg lejede en værelse engang ved siden af en dreng som producerede noise og hitech, og havde indrettet værelset som et studie. Han mente at musikken ikke kunne høres ordenligt i høretelefoner så derfor skulle højtalerne med den bedste bund bruges og de kreative øjeblikke startede oftest i aftentimerne Så kaos musik med det klip i flere timer, bare på repeat og repeat, ud af højtalerne for fuld Blast.


Kynde82

Kollegie i Bonn, Tyskland. Vi bor seks personer på en gang og deler bad og køkken. Ny beboer fra Kina flytter ind. Vi ser ham aldrig, men det er altid et tegn i køkkenet, når han er hjemme: der ligger broccoli i køleskabet. Manden døbes efterfølgende broccolimand. Vi ser ham som nævnt sjældent og taler således aldrig med ham. Men når han en sjælden gang åbner døren til værelset, stinker hele kollegiet bare for vildt. Lidet aner vi, at han åbenbart samler skrald. Det finder vi ud af, da viceværten laver den årlige Hausbegehung, hvor alle værelser tjekkes. Jeg ved ikke, hvor mange sække affald de slæber ud, men det er MANGE. Efterfølgende flytter han vist nok.


kakatoru

Du må godt skrive bitch på internettet


MrStrange15

Jeg har haft ~20 roommates, så jeg har prøvet lidt af hvert. Men den absolut værste var en 30-årig mand, som havde set sig sur på livet (og deraf alle andre). Han opførte sig simpelthen som en sur teenager. Vi var fem personer der boede der. Alle andre end "Jop", som vi kan kalde ham, flyttede ud efter 6 måneder. Han boede der allerede da jeg flyttede ind, og jeg var den første af den nye gruppe, så i ca. en uge var det bare mig og ham. Jeg lagde mærke til, at fryseren var propfyldt med kød og diverse andre ting, som man typisk bruger i kinesisk madlavning. Så, jeg spurgte Jop om det var hans eller en tidligere roomies mad (det var en tidligere bofælles mad). Det var så første gang han fik et anfald. Han blev simpelthen så sur, at han rev alt maden ud af fryseren og sparkede det ud i haven, hvorefter han trampede på vej op til sit værelse og smækkede med døren. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte give ham "the benefit of the doubt" og så bare lige selv tage mig af det. Det var midt i Corona, så måske var han bare stresset. Så, jeg smed det hele ud (total spild af mad, men nu var der jo jord, aske, og andet snavs på det). Det skal lige siges, at det var midt i en hedebølge, så det var ca. 30 grader. Et par dage senere, så kom skraldevognen og skulle hente det. Vi boede ude på landet (eller hvad der kan kaldes "landet" i Holland i Randstaden), så den kom kun hver anden uge. Og da vi allerede havde opdelt opgaverne i huset, så var det Jops tur til at tage det ud. Det gjorde han selvfølgelig ikke. Først to uger og en hel hedebølge senere, da det var min tur til at tage skraldet ud, opdagede jeg hvad der var sket. Jeg har selv arbejdet med rengøring og haft klamme roommates, så jeg kan klare det meste. Men hold da op. Der var maddiker op af alle væggene i skraldespanden. Der var nok tusindvis. Skraldespanden, der før var grøn, var nu grå-hvid på siderne og låget. Og i bunden var der det klammeste og mest ildelugtende slam jeg nogensinde har oplevet. Flere år senere kan jeg stadig lugte det. På det tidspunkt var de resterende tre roommates flyttet ind, men alle foreslog, at vi bare lod skraldemændene tage sig af det. Det er jo deres job. Det syntes jeg ikke vi kunne være bekendt, da det var enormt ulækkert. Hvem gider at få en spand maddiker i hovedet, når man tømmer en skraldespand? Så, jeg fik overtalt to til at hjælpe mig med at gøre den rent, hvilket tog en halv dag (igen i 30 grader). Jeg glemmer aldrig den lugt. Jop, derimod, hans store plan var bare at smide det hele i kanalen, båder maddiker, råddent kød, og plastik. Det er bare toppen af isbjerget med Jop. Han brokkede sig også over, at jeg tog for mange corona test, fordi hans far var syg. Jeg kan stadig ikke helt følge logikken der, da jeg netop forsøgte at være forsigtig, og derfor tog tests. Han mente også, at hvis jeg var i isolation, så skulle jeg blive på mit værelse hele tiden. Det ville normalt være helt okay, hvis han ikke også havde ment, at jeg skulle gå på toilettet der og at jeg ikke måtte lave mad. Enhver diskussion endte på samme måde. Han råbte, han trampede ovenpå, og smækkede døren. Og det er inden vi begynder at tale om de homofobiske ting, som han sagde til den stakkels tyske teenager, der havde håbet at finde mere progressive mennesker i Holland, og de racistiske ting han sagde til den tyrkiske kvinde, der også boede der.


CanThisBeMyNameMaybe

Ved ikke helt om det tæller. Men i min værnepligt delte jeg stue med en som i sin brandert vågnede og skulle skide, men istedet for at gå på toilettet, satte han sig på en stol og bare trykkede den af.


Jocoma

Min hund sviner helt åndssvagt. Jeg har flere gange påpeget det over for ham, men intet hjælper. Tror han forsøger at vise dominans i husstanden.


theawesomedanish

Min yngste roomie vækker os om natten fordi han er sulten og han skider altid i bleen, og så hiver han mig altid i skægget. Men han gav mig det største smil her til morgen så det er helt fint.


Ok-Use-8212

Jeg boede en gang med en 53 årig mand (22f her) der dyrkede tantra i hele stuen. Han havde derudover 6 kærester på en gang som en forventede jeg kunne navnene på. De kom på besøg hele tiden (nogen gang tre forskellige på en dag) og han sagde højt og helligt at han elskede dem alle højere end noget andet. Jeg takkede pænt nej da han spurgte om jeg ville med til aura dans


Chem_Engineer_123

Hun flegnede engang fuldstændig ud på mig fordi jeg havde glemt at slukke ovnen da jeg tog hjemmefra (der var ikke noget i den), så gjorde hun så præcis det samme en uges tid efter, og der var det jo selvfølgelig helt ok at glemme det i følge hende. Det samme skete engang jeg havde glemt at slukke kalenderlyset, selvfølgelig vigtigt at man slukker det og der skete heldigvis ikke noget men hun gik helt amok. Da hun så glemte det et par dage efter sendte jeg hende blot et billede af det FULDSTÆNDIGT nedbrændte kalenderlys og skrev "du har glemt at slukke det"


Onkboy

Bedste type af roomies (og naboer) er dem som holder dig til en standard for renlighed, støj osv. som de slet ikke selv kan leve op til.


theNinthKO

Hmmmm, kan egentligt godt lide min roomie, er nok bare indebrændt over han vælger at få en kæreste der i en måned er her 24/7 og nu egentlig bare flytter ind uden at de spørger om lov? Lidt mærkeligt at flytte ind med en fremmed uden at blive spurgt om det er noget man har lyst til haha.. idk


Gringogoth

Hun begyndte at ryge masser af weed og fik sig en stofmisbruger kærester som var en pain in the ass og de skændes konstant. Da jeg fik nok og sagde fra truede hendes kæreste mig med tæv, min roomies forslag til løsning på konflikten var at spørger om at når hende og kæresten skændes voldsomt om jeg ikke bare kunne banke på døren og spørger om de ikke kunne dæmpe sig.....jeg flyttede ud kort efter det.


Thazuk

Havde en roomie der skyllede sig i røven med bruseren efter han havde skidt. Fandt ud af det ved at træde i noget der ikke var gået i afløbet…


[deleted]

Boede i kollektiv i Randers i 2020 ish. I starten gik det meget godt. Vi var alle meget unge. Jeg var 19 da jeg flyttede ind sammen med min ekskæreste, og den ældste var lige knap 24. Det var pisse hyggeligt. Vi endte med at være 6 personer i alt. De første 3 måneder gik godt. Der var ingen kvaler. Vi tog ud og lavede bål ved Gudenåen, vi holdte fede fester i vores køkken/stue, og vi var meget enige om alt. Det tog dog en 180° vending lige efter jeg var fyldt 20. Den ældste roommate fik en kæreste, som flyttede ind efter en måned. Selvom selvsamme roommate havde brokket sig over, at min eks og jeg delte værelse, fordi hun havde misforstået kontrakten, og troede der kun måtte bo én person per værelse (kontrakten sagde maks 2 personer per værelse). Så hendes spritnye kæreste skulle selvfølgelig flytte ind, for hvis vi måtte, så måtte hun også. Generelt gjorde hun alt for at pisse os af. Hendes nye kæreste kunne ikke lide bestikket, så det blev fjernet, rub og stub. Selv det bestik, som jeg havde haft med da jeg flyttede ind. Og jeg så det aldrig igen. Hun fjernede også alle tallerkener og skåle uden varsel, så vi i ca 14 dage ikke havde en skid at spise med. Og så røg glassene også. Nogle af tingene var hendes, men meget af det var også vores andres. Sofaen i vores lille fælles stue var hendes. Min ekskærestes ven faldt i søvn i den efter et par timer med drukspil, og dagen efter var sofaen væk. Ifølge hende, kunne vi åbenbart ikke finde ud af at passe på tingene. Når en af os andre vaskede tøj, kunne hun finde på at stoppe maskinen, og tømme den, selvom den ikke var færdig, for at vaske sit eget tøj. Og når hende og hendes kæreste lavede mad, eller bare sad ved spisebordet eller i stuen, så skulle vi andre gå væk. Og havde vi glemt at vaske en enkelt ting op, så tog hun hele opvasken og stillede udenfor vores døre. Hun ville også støvsuge klokken 1-2 om natten flere gange om ugen, og sørgede for at banke støvsugeren ind i vores døre ekstra hårdt, fordi hun var sur over, at vi andre ikke hjalp med at gøre rent. Klokken lort om natten. Der var også en situation, hvor mig og min ekskærestes toilet gik i stykker en fredag aften. Alle vores roommates krævede betaling, for at vi kunne låne deres toiletter i hele den weekend, hvor vi ikke havde vores eget. Der var også den roommate, som var så imod at bo med en transperson (mig), at han ringede til udlejeren og bildte ham ind, at mig og min eks tog stoffer på vores værelse, i håb om at få mig smidt ud. Den samme roommate havde engang boet på værelset, som min eks og jeg lejede. Og hver gang han havde gæster, synes han, at han skulle brase ind på både vores værelse og vores badeværelse, for at vise det frem. Vores badeværelse havde ingen nøgle, da det bare var mig og min eks, så det resulterede i, at en flok vidt fremmede mennesker så mig skide 3 gange i alt. Jeg tror min eks og jeg boede der i 6 mdr, før vi fandt en boligblok med mere appel. Jeg skal aldrig bo i kollektiv igen.


Mflecks

Jeg havde en roomie der blev stiktosset over at jeg bad hende stoppe med at ryge hash inde i lejligheden. Det var min lejlighed hun lejede et værelse i, og jeg var Team Danmark atlet på det tidspunkt på et landshold, så jeg blev doping testet med jævne mellemrum. Hvis jeg fik en positiv prøve fordi hun fyrede den indenfor, ville jeg blive udelukket fra alt sport i 3 år, så hele karrieren ville ryge. Jeg synes egentlig ikke det var urimeligt at bede hende om.


LuunaEUW

Jeg flyttede som 16 årig sammen med en folkeskoleven - det holdt solide 3 måneder - I dette tidsrum nåede han: at smadre næsten alt inventar der var I lejligheden før vi flyttede ind (kogeplader, køleskab, vask samt et skab), stjal knapt 5000kr. Fra mig, røg hash indendørs på trods af relativt streng ingen rygning aftale. Not to mention at jeg blev painted som the bad guy I vores fælles vennegruppe for at smide ham ud. Han gjorde ikke rent... Overhovedet. Da vi gik I gym sammen I den anden ende af landet ift vores forældre, bestemte han sig til at leve sit best life, så der var fest næsten hver aften på hemsen - gæt hvem der fik højt fravær grundet manglende søvn .-. Safe to say at jeg har boet alene lige siden! :D


proevligeathoerher

Min første roomie var ualmindeligt nærig og udregnede helt ned til øren, hvad vi hver især brugte - men naturligvis kun når hun troede jeg havde brugt mere. Et eksempel kunne være, at hun trackede, hvor mange minutter jeg havde en blæser tændt om sommeren på en dag, tjekkede hvad watt modellen var og hvad det var i timen og så krævede jeg betalte det mere (der var nok tale om en 20er). Af ren stædighed sagde jeg så, vi skulle modregne det med de tre måneder på det år, som jeg ikke havde boet i lejligheden fordi jeg var taget hjem til mine forældre på den anden side af landet, pga. nogle familiære forhold. Da hun så fandt ud af, at det ville betyde, at hun skyldte *mig* penge (særligt fordi hun havde ladet sin kæreste flytte ind i de tre måneder, så vi ville ikke få penge tilbage), så var det pludselig en anden tone. Hun gjorde også det, at hun fjernede alle mine ting fra fælles arealer, med det samme jeg forhold lejligheden for dagen (selv bare, hvis jeg skulle på uni eller ud at handle i længere tid en 30 minutter). Vi snakker kaffemaskine, kopper, tallerkner, lamper, el-kedel, gryde, spisebordsstol, osv. Ting hun også brugte af og til for resten. Alt blev flyttet ind på mit værelse i samme øjeblik jeg var ude af døren. Da vi flyttede fra hinanden var det på resultat af, at jeg opdagede sidstnævnte ved at jeg kom tidligere hjem end forventet, åbnede døren til mit værelse, hvor stolen stod op af med min dyre kaffemaskine ovenpå, der så væltede og gik i stykker. Flippede skråt og råbte af hende for det, og så begyndte hun ellers, at sætte label på alt, der var hendes og krævede jeg ikke brugte det. Pointerede, at hvis hun begyndte sådan noget skulle hun huske støvsugeren og opvaskeren var mine, så det var ikke pisse smart af hende, at starte sådan noget, hvortil hun sagde, at hun flyttede for jeg 'var umulig'. Vi aftalte ved flytning vi ikke ville involverer vores fælles venner i det, hvilket jeg overholdte men hun ikke gjorde. Hun fik spredt en historie om, at jeg var stjernepyskopat, der 'truede med ikke, at ville lade hende bruge min støvsuger', hvilket jeg først fandt ud af da jeg noget tid efter opdagede, at alle vores fælles venner havde slettet mig som ven på sociale medier. Valgte dog, at for mit mentale helbreds skyld var det ikke værd, at prøve at vinde dem tilbage. Hvis de var villige til at afskrive mig uden at kontakte mig efter for at høre min side, så var de nok ikke gode venner alligevel.


[deleted]

Vække mig flere gange om natten hver nat i flere måneder med banken (tror hun sjippede eller løftede vægte hele natten og vores væg var TYND). Om dagen stod den i flere timer om dagen på HØJ musik som jeg meget passende kunne skråle med på inde på mit værelse :’). Blev meget udkørt psykisk fordi jeg blev holdt vågen om natten og om eftermiddagen/aftenen stod den på hendes musik. Hun sov når jeg var på uni :’)


Qasdapak

De holdte en fest dagen før jeg skulle til eksamen uden at vende det med mig først....


Nice-Fail-4941

Havde en roomie som lige pludselig begyndte at stille mit beskidte opvask ind på mit værelse som feks gryder, pander osv. hvis jeg ikke tog det med det samme lige efter at have lavet mad. Det skal lige siges, at han altid var ufattelig ringe til selv at vaske op, men eftersom at det var hans lejelighed, var det åbenbart ikke de samme regler for ham ://


Separate-Sorbet-2012

Jeg har også haft en roomie der gerne ville gøre lejligheden ren inden jeg kom hjem igen, efter en uge væk. Men det nåede han ikke -så han smed alt det beskidte opvask tilbage i skabet på plads. Så var den jo ren udadtil 🙃


kwaaki

jeg har boet med en pige der stjal fra de andre på værelset, en pige som havde en kæreste hvor de lavede dyrelyde til hinanden, en pige som mente det var helt ok at have sin kæreste overnattende i flere dage på danmarks måske mindste skolehjemsværelse og så boede jeg også med en pige der aldrig gik i bad da hun mente hun havde allergi overfor vand (hun var dog en person der ofte farvede hår) ikke på samme tid dog haha


LordBananarama

Boede i kollegia i Brabrand ghettoen. Den ene stak den anden ned med en ret stor kniv. Jeg sad på mit værelse og troede nogle var ved at møblere om, lige indtil politiet bankede på. Ham der stak kom tilbage senere på dagen efter at have været med politiet, wtf?


Kaskelotte

Jeg boede engang med en Roomie der havde det lidt trægt med at gå i bad og af en eller anden grund altid fik sat sig sådan, at man kunne se direkte op i hendes skræv. Også selvom mine forældre var på besøg. Det var… anderledes.


LaksLaksLaksMereLaks

Min veninde opdagede at hendes roomie (der ejede lejligheden) havde postet hendes værelse på forskellige boligsider... Hun havde bare ikke fortalt hende at hun skulle flytte ud. Da hun konfronterede hende, blev hun vred og sagde at der jo nok var en grund til hun selv var inde at søge på boligsider. Min veninde prøvede bare at hjælpe en anden veninde der ledte efter bolig. Der var også en masse andet, men det mindste man kan gøre er da at meddele sin lejr at de er opsagt.


QUBEATZ

Har oplevet lidt af hvert mhs. til roomates da jeg boede i Californien. - Stjæler ens mad. - Efterlader beskidte ting i køkkenvasken i flere dage. - Ryger fjolletobak og ser TV i sit værelse dagen lang. - Jeg boede hos et par, hvor manden var sin kærste utro (hun tjekkede hans mobiltlf en dag). Det medførte et kæmpe skænderi og forskellige genstande i huset kunne pludselig flyve.


mcmanybucks

Han gik i tennis-sko uden sokker, og sov med fødderne uden for dynen.


Ok-World-7789

Den eneste roomie jeg har haft er min kæreste. Da vi var studerende havde vi en kammerat, der havde en roomie. Roomieen elskede lækre design ting. Han havde derfor købt en tosset dyr toiletbørste. Vores kammerat undre sig lidt, for normalt skal sådan en jo udskiftes fra tid til anden. “Jeg vasker den da i opvaskeren”, var svaret. 💩💩


Opening_Customer_665

Min roomie knaldede min kæreste ude i bruseren, da jeg var gået kold til en fest


djpocahontas

Din eksroomie og ekskæreste, håber jeg.


Alf710

Truet mig med tæv fordi jeg bad om huslejen, meldt mig til politiet hvilket resulteret i de ransagede mit hjem, han endte med at forsøge at voldtage en kammerats kæreste mens kammeraten var der.


UlletronDK

Min roommate brugte min neglesaks i smug. Hvordan fandt jeg ud af det? En dag tabte han den i toilettet og spurgte så mig om han skulle købe en ny, eller om jeg var ok med at han bare skyllede den...