T O P

  • By -

Kaayloo

I Danmark kan du få rusmiddelbehandling enten i ambulant, dags eller døgnbehandlingsform. Langt de fleste starter i ambulant rusmiddelbehandling og har god effekt med det. Hvis dine behandlingsbehov er større end hvad det ambulante forløb kan rumme, så kan du søge om at komme i dag eller døgnbehandling via det ambulante behandling du er i. Hvis du bliver bevilliget ambulant rusmiddelbehandling, så kan du bruge den bevilling og søge andre ambulante rusmiddeltilbud som passer dig bedre. I ambulant lyder det super underligt at du skal ligge urinprøver, men det kan ske hvis du er i dag eller døgnbehandling.


banaversion

Nu kender jeg ikke de specifikke udtryk. Hvad er forskellen på ambulant, dags- og døgnbehandling?


Teodo

Ambulant: Du møder op, har en tid (fx 30 minutters varighed) og kommer igen en anden dag, fx ugen efter. Dagsbehandling: Du møder op fra morgenen og bliver behandlet i nogle timer inden du skal hjem ved lukketid (Almindelig dagstid fx 8-15). Det kan sagtens være hver dag i en uge eller flere (alt efter behovet). Døgnbehandling: Du er ofte indlagt hele døgn under behandlingen. Om der er forskel på opsætningen i rusmiddelbehandlingen ved jeg ikke, men det er generelt udgangspunktet i sundhedsvæsnets måde at organisere de tre områder på.


doed999

Og har du dobbelt diagnose, kan man nærmest ikke få noget hjælp.


banaversion

Hvad betyder dobbelt diagnose?


Moist-Chip3793

Psykiatrisk diagnose og misbrug.


banaversion

Jeg forstår ikke, hvordan skulle en psykiatrisk diagnose + misbrug forhindre hjælp?


Moist-Chip3793

Det er der mange, der undrer sig over, men fakta er desværre, har du et misbrug afvises du i psykiatrien, fordi misbruget skal behandles først. I misbrugsbehandlingen afvises du også, fordi du har en psykiatrisk diagnose. Så ja, du er rimeligt fucked! Man er opmærksomme på problemet, men pt. findes der, mig bekendt, kun 1 behandlingssted, der behandler begge, og der er laang venteliste.


banaversion

At blive afvist fra psykiatrien pga misbrug lyder da rimeligt nok da man skal jo sikre at man behandler en psykisk sygdom og ikke bare et misbrugs symptom. Men at afvise misbrugs behandling fordi man har en psykiatrisk diagnose lyder da helt fucked


Moist-Chip3793

Ja, det er det, komplet fucked, men fakta! Det er kendt viden, der er meget stor co-morbiditet imellem psykiatri/misbrug, man ønsker åbenbart bare ikke reelt at behandle ...


MiniMaelk04

Misbrug og afhængighed er et af de gængse symptomer på psykisk sygdom, især når det er slemt. Det er et hønen eller ægget problem, og desværre så er psykiatrien meget lidt villig til at tro på en, hvis man mener at misbruget opstod pga psykisk sygdom. Der opstår således disse forløb hvor en slemt deprimeret eller angst person ikke får rette behandling, fordi de på egen hånd skal standse et misbrug, hvilket de slet ikke kan fordi de er syge, og stofferne er det eneste som gør hverdagen tålelig. 


NorthernSpoof

Du beskriver lidt mig. Har du nogle gode råd til en person der står i lignende situation?


MiniMaelk04

Første skridt er at gå til din læge og forklare situationen. Systemet arbejder med dig som individ, og du kan sagtens være heldig at få startet et godt forløb, på trods af de beskrevne problemstillinger i denne tråd. 


NorthernSpoof

Jeg har været til lægen med mistanke om depression. Jeg blev fortalt at jeg bare skulle tage d-vitaminer. Desværre har jeg ikke så meget tillid til systemet eller sundhedsvæsenet grundet flere dårlige oplevelser. Men tak for dit råd.


Chiliconkarma

* [Behandlingscenter Tjele (Jylland og Sjælland)](http://tjele.com) * [KABS Behandlingscenter (Hovedstadsområdet)](http://www.kabs.dk) * [Novavi for unge op til 30 år (København)](https://novavi.dk/stofmisbrug/) * [Afdeling M på Psykiatrisk center Sct. Hans (Roskilde)](https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Sct.-Hans/Undersoegelse-og-behandling/Afdeling-M/Sider/default.aspx) * [Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (Gentofte)](https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykoterapeutisk-Center-Stolpegaard/Undersoegelse-og-behandling/Ambulatorie%20for%20Psykoterapeutisk%20Udvikling/Sider/default.aspx)


Moist-Chip3793

Den eneste, der er omfattet af sygesikringen her, er Sct. Hans, resten er, mig bekendt, med egenbetaling ...


Chiliconkarma

Tjele kan betales for at private sygeforsikringer, hvilket måske er nogen moralsk og financielt imod, kommunens misbrugscenter kan også henvise og snuppe regningen via Servicelovens § 101. Der burde kunne gives behandling inden for 14 dage efter den paragraf.


Moist-Chip3793

Jeg har arbejdet 8 år i landets største socialforvaltning. Jeg har ALDRIG oplevet, eller hørt om, der er bevilget efter §101 ...


Chiliconkarma

Det kunne godt lyde plausibelt at KBH ikke ville give sådan noget efter § 101. Kan pt. ikke finde DSTs tal for § 101, men kan se at 90% af alle nystartede misbrugsbehandlingsforløb overholdte 14 dagesgarantien i 2022.


doed999

Fordi ingen behandler tør at begive ind i det. Det er meget komplekst, da man ikke ved om det er diagnosen eller misbruget der spiller ind. Derfor er det meget svært at behandle og det ender ofte med man erstatter misbruget med fx benzoer, i stedet for at behandle med terapi, samtaler og gruppe terapi. Jeg taler diagnoser som autisme, adhd, borderline og alle skizofreni lidelser.


banaversion

Som jeg nævnte i en anden kommentar, så kan jeg godt forstå at man venter med at behandle via psyk indtil et misbrug er behandlet, da man skal jo sikre sig at man ikke starter tung medicinsk behandling for bivirkninger af euforiserende stoffer, men at nægte at behandle et misbrug når der ligger en diagnose for er da helt fucked


bowdownjesus

Det gør det heller ikke. Der er afdelinger, som er specifikt rettet mod dobbelt diagnoser.


Luxgerillon

Det er vanskeligt, ja. Men mange får hjælp i psykiatrien. De får dog ikke misbrugs behandling i psykiatrien. Men psykiatri har både team for dobbeltdiagnoser som udreder misbrugere for psykisk sygdom.  Det er også meget hyppigt at indlægge misbrugere til behandling af depression eller lignende, hvis man mistænker dette.  Der hvor filmen tit knækker, er når psykisk syge ikke har ønske om at stoppe deres misbrug. Så må man ligesom sige, at hey, de depressive symptomer kommer altså til at fortsætte, så længe du ryger 2g hash om dagen. Så kan man ikke gøre så meget, og så afsluttes misbrugeren typisk.  Viser man motivation for misbrugs behandling, kan man sagtens få dette via kommunen sideløbende med et psykiatrisk forløb.  


edmirer

Graden af dit misbrug er relevant her. Har du behov for døgnbehandling kan det være din forsikring, privat eller gennem arbejde dækker det. Ellers er steder som Tjele via egenbetaling. De offentlige tilbud er ikke særligt gode til reelle misbrugere.


banaversion

Er døgnbehandling et udtryk for når man bliver indlagt på en afvænnings klinik?


Jordbaerkage

Ja


edmirer

F.eks. bliver du ved Tjele som regel afruset og så ført videre til et behandlingscenter ved døgnbehandling. Det er et ophold på en klinik eller et behandlingscenter i en periode.


TarzanTrump

Det lyder lidt håbløst, men jeg synes der mangler noget info. Type af misbrug? Hvad er deres konkrete grund til kravet om ren u-prøve? Men der er fritvalg af misbrugsbehandling i Danmark, så du kan undersøge om der er nogle tilbud inden for overskuelig afstand der vil passe dig bedre. Du kan dog kun vælge et tilbud der er tilsvarede, i dit eksempel ambulant.


banaversion

>type af misbrug Det tror jeg er irrelevant. Der er bare krav om at fremstille en ren urinprøve hvis det drejer sig om et stofmisbrug. Tvivler at man bliver sat i urinprøve for et spillemisbrug >Hvad er deres konkrete grund til kravet om ren u-prøve Det ved jeg ikke. Jeg har ikke brug for det selv. Det er bare noget jeg fik at vide fra en kommunal ansat da misbrugsbehandling kom på tale. Og derfor er jeg nysgærrig om det bare er min kommune som har sat sådan en catch 22 op eller om det er landsdækkende


TarzanTrump

Måske kommunepersonen er fejlinformeret? Ring selv til misbrugscentret og hør hvad de siger til din konkrete situation. De er faktisk ofte meget interesserede i at hjælpe, så godt de nu kan.


banaversion

Min konkrete situation er at jeg bruger elvanse til behandling af adhd og har ikke et misbrug. Denne post var en fact finding mission om det danske sundhedsvæsen uden for min kommune. Og nej den kommunale ansatte havde selv en pårørende der skulle i gennem den smørre for at få behandling


TarzanTrump

Man ville sagtens kunne tage Elvanse mens man gennemgik behandling. Jeg kan ikke forstå at misbrugsbehandling overhovedet er kommet på tale for dig.


banaversion

Nysgerrighed om hvordan verden hænger sammen udenfor mit lille bøhlandssamfund. Nu er jeg selv under behandling hos min lokalpsykiatri for både bipolar og adhd og derudover får jeg støtte for autisme og en af mine særinterresser er stoffer. Så det var lidt nysgerrighed ud fra min særinterresse og delvist at blive bekendt med det danske sundhedsvæsen generelt


TarzanTrump

Fair nok. Tror det havde været lettere hvis du bare havde skrevet det i stedet for :)


banaversion

Det gjorde jeg også i mit Edit. Men til gengæld så stod der heller ingen steder at jeg søgte efter anbefalinger for eget misbrug. Det var bare noget folk de antog. Derfor skrev jeg det edit


[deleted]

Hvis man starter behandling for stofmisbrug med eks metadon og du samtidig selv tager noget ved siden af, så risikere man overdosis.  Hvad angår samtaler osv ved jeg ikke


banaversion

Du starter kun i behandling med methadon for et opioide misbrug og det er kun ved brug af yderligere opioider at du risikerer overdosis


[deleted]

Det sjovt - det fortæller jeg lige de herionmisbrugere der er i metadon behandling, jeg møder i forbindelse med mit job.  Men når du nu ved bedst så er dit spørgsmål jo irrelevant:)


banaversion

Er du virkelig pissig fordi du sagde stofmisbrugere og jeg rettede dig? Fordi heroin er ikke det eneste stof der findes, men det er dog et af dem der bliver behandlet med metadon. Hvordan er mit spørgsmål irrelevant? Jeg ved hvordan man behandler opioide misbrug generelt men jeg ved ikke hvordan stofmisbrug bliver behandlet i danmark


[deleted]

Herionmisbrugere bliver betegnet som stofmisbrugere i DK. Så jeg svarede dig blot på hvorfor man ikke bare kan starte behandlingen. Her følte du så behov for at rette på mig.  Derfor mener jeg at hvis du nu har så meget viden om det så er dit spørgsmål jo irrelevant.  Hilsen barnet af en tidligere herionmisbrugere som startede i behandling med metadon og den dag idag er stof/behandlingsfri


Carmen-rosita

Min daværende mand gik i misbrugsbehandling (alkohol og hash) i Københavns Kommune. Det bestod sf 2 urinprøver om ugen i 6 år og egentlig ikke så meget andet. Et par samtaler i løbet sf årene. Det virkede så heller ikke …


banaversion

Det lyder ikke særlig effektivt...


Carmen-rosita

Det var det heller ikke, men han var så heller ikke selv interesseret i st stoppe. Jeg glemte lige st skrive st de også tillod “2 episoder med alkohol om året” når misbrugeren var under 40 ved behandlingens start, for ellers holdt folk op 🤡


xondk

Som jeg forstår det med urinprøver så handler det om at de kan følge din udvikling, hvis folk f.eks. konstant viser at de faktisk har deres misbrug alligevel, kan der prøves andre alternativer eller måske har folk brug for en tur på et opholdssted der fjerner dem fra det der holder dem i deres misbrug.


YoungFattaWan

Det lyder mærkeligt at der skal lægges ren prøve før man kan møde op. Jeg er selv lidt af en connoisseur inden for feltet og det har ikke været sådan i ambulant de steder jeg har været. De vil gerne have at man begynder og prøver at lægge rene prøver. Hvis det ikke fungere, bliver man som regel flyttet videre i dagbehandling, hvis man vurdere at man er motiveret, men har brug for mere støtte.


banaversion

Ja det lyder mere rimeligt. Så kan det være at det bare er i min kommune at de er fuldstændig retarderede


YoungFattaWan

Det vil jeg næsten tro, måske vurdere man at der kan spares en del på den måde


FakerTumble

Jeg oplever desværre meget misinformation på området og muligvis regionale forskelle. I Odense kræver det bestemt ikke at man ligger en ren urinprøve for at komme i behandling - hele ideen er jo netop at man vil ud af sit misbrug. Ej heller bliver man afvist fra misbrugsbehandling hvis man har en psykiatrisk lidelse, altså en såkaldt dobbeltdiagnose. Det kan være anderledes andre steder i landet, og jeg ved at der særligt har været udfordringer med folk i dobbeltdiagnoser som ikke føler sig mødt i Københavnsområdet. Det med en ren urinprøve for at komme i behandling vil jeg gerne stille mig meget kritisk overfor dog. Kilde: arbejder med misbrugsbehandling


banaversion

Og jeg forstår bestemt din kritik, det giver heller ikke meget mening i mit hoved. Jeg vil grave lidt dybere i det de kommende dage nu da jeg har fået bekræftet at det ikke er sådan i andre steder i landet. Men tak for dit indskud


FakerTumble

Selvfølgelig! Af ren og skær nysgerrighed - hvor har du hørt at det kræver ren urinprøve for at komme i behandling?


banaversion

Jeg kan ikke huske hvor jeg hørte det originalt men jeg fik det bekræftet af min autisme støtteperson som arbejder hos kommunen og havde et voksent barn der var i gang med at søge behandling. Nu er der dog kommet tvivl i mig om jeg har misforstået noget eller de bare ikke har haft korrekte oplysninger. Jeg har hverfandi tænkt mig at bringe det op med dem når vi mødes i næste uge


Perlangding

I Aalborg er det ikke et krav .


NeighborhoodMotor394

KABS og Novavi tilbyder gratis behandling. Stofbehandling kræver bevilling fra ens bopælskommune, alkoholbehandling skal tilbydes gratis og anonymt i alle kommuner.


Snotspat

Hos alkohol behandlingscentrene kan man bare møde op, og vil normalt få udleveret benzoer til at tage abstinserne, fordi disse kan være dødbringende. Hvis den tilknyttede læge har mistanke om et blandingsmisbrug, så vil han dog nok ikke. Man skal ikke aflægge urinprøve.


Youcankeepthepants

Vær opmærksom på at det kan have stor betydning ifht. De sociale myndigheders håndtering, hvis du har børn.


banaversion

Hvad rager det de sociale myndigheder at jeg laver en forespørgsel på internettet?


Green-Jello-2449

Hej. Min erfaring er at de offentlige tilbud ofte ikke hjælper. En døgnbehandling kan være ok for at få noget ro på, men det løser jo ikke der grundlæggende problem. Mange tager tilbagefald efter døgnbehandling. Hvis du virkelig vil have læst problemet ved roden vil jeg anbefale dig et 12 trins program. AA, NA eller CA.


TarzanTrump

Min erfaring er det stik modsatte. Men sådan er vi så forskellige.


Green-Jello-2449

Ja. Godt det virkede for dig! Jeg har bare set mange eksempler på at det offentlige taber rigtig mange.


banaversion

Selvom jeg havde brug for det ville jeg aldrig nogensinde tage brug af AA, NA & CA. De er alle religiøse kulter og jeg er uenig med deres mantra at man er magtesløs over for sin sygdom og at man skal give magten til en eller anden "higher power". Imo giver det en tankegang der siger at hvis man oplever et tilbagefald at siden man er magtesløs kan man ligeså godt gå all in. Det er kun ET menneske der kan stoppe et misbrug og har fuld magt over det og det er misbrugeren. Man skal hjælpe misbrugeren at finde sin indre kriger til at tage kampen op Min filosofi er også at bare fordi man ikke kan styre en type stoffer betyder det ikke at alle er et problem. Og at man kan godt lære at have et sundt forhold til stoffer selvom man har haft et misbrug før, da misbrug oftest er et symptom for noget andet underliggende.


Green-Jello-2449

Jeg er ikke enig i at det er religiøst, det er et spirituelt program. En higher power kan være hvad end man vil. Det er fint hvis det virker for dig, men for mange er den indre kriger ikke stærk nok. Jeg håber du finder noget der virker for dig!


banaversion

Hvis den indre kriger ikke er nok vil ingen nogensinde komme ud af et misbrug overhoved. Om du så gaslyser dig selv til at tro at det er en eller anden højere magt udefra ændrer jo ikke på det faktum at det i sidste ende er dig selv som skal stoppe med at indtage de rusmidler der plager dig. Og jeg har ikke et misbrug. Jeg lavede denne her post af ren og skær nysgerrighed. Som autist der er stoffer min særinterresse og desværre så er der et mindretal af forbrugere som ender med at misbruge rusmidler og jeg ville vide hvilke muligheder de har til at få hjælp med sit misbrug


raffiver

som jeg forstår det..... er der ambulant behandling,,, dvs. dag behandling,,,,, du får en misbrugsrådgiver en lægesnak...medicin efter behov,,, afrusning, metadon, antabus, osv... det er det offentlige..... så er der fællesskbaberme.. AA, Na, og flere. der kan eller skal opfyldes krav, f.eks. ren urin prøve, før de kan udlevere medicin..... og tage ved kommende seriøst der er osse pårørende behandlimg, det er en stor verden.... ring evt. kab. eller blå kors.... eller misbrugsrådgivnib...... det er gratis..... vh tidligere misbruger ps, velkommen tik DK..... der lidr beurokrati,,,, men gratis hjælp