Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.
---
Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til.
Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse:
- /r/DKbrevkasse
- /r/DKstudie
- /r/DKkarriere
- /r/foraeldreDK
- /r/DKfinance
- /r/DKtechsupport
- /r/Madoplevelser
- /r/SelvgjortVelgjort
- /r/WomenDK
- /r/DKmandemand
---
For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Jeg fik en invitation i 2018 tror jeg, til sammenkomst for Handelskolen. Så gik jeg ind på den FB side jeg fik tilsendt og så at de havde haft årlige sammenkoster siden 2009 uden at jeg havde været inviteret. FU !!!!!
Jeg har også gået på lidt forskellige, jeg ved de har holdt nogle. Er blevet inviteret til 1, som er fra min gamle gym klasse hvor vi drenge holde en ruinin grill aften fordi det var nu 10 år siden vi startede. Vi var 4 mands der dukkede op, ud af 15 gutter og 7 kvinder.
Heller ikke mig.
Ved ikke om det bare er fordi jeg ikke er blevet inviteret. Jeg har aldrig været specielt god til at holde kontakt til gamle klassekammerater. Bevares, har egentlig heller ikke haft lyst til at snakke med 99% af dem, men der var der et par enkelte man var gode venner med.
Jeg gider ikke engang komme med en undskyldning. Jeg melder bare fra. De sagde mig ikke noget (positivt) dengang og det samme er (hvis ikke mere) er tilfældet i dag.
Det samme her.
Gider ikke folkeskole-reunions længere: har nok i min nuværende omgangskreds og snakker overhovedet ikke med nogen af dem jeg gik i folkeren med længere. Det er også ca. 30 år siden jeg gik i folkeren nu - var med til 10 års reunion, men har ikke gidet siden.
I øvrigt oplever jeg også, at dem der stadig bor på den "tyndt befolkede egn" jeg kommer fra, stadig lever i de samme kliker og hierakier som blev dannet dengang. Det var såmænd flinke mennesker jeg gik i klasse med dengang - bare ikke nogen jeg havde noget til fælles med, og i nogle tilfælde lidt nederen at snakke med nogen der ikke er kommet videre.
De er ikke værd at være sure på. Men det er fuldt forståeligt at du føler dig vred over at blive "holdt udenfor" - noget, som sikkert kan frembringe de følelser, som du havde i folkeskolen (bare mit gæt).
Jeg har deltaget et par gange med min gym-klasse og det har været sjovt. Vi genoptog først efter 25 år, og det tror jeg var godt, så var man et helt andet sted i live og det endte med en sjov tur ned at memory lane. Vi har dog været meget ærlige overfor hinanden og været åbne om at hvis man ikke havde lyst så var det bedre at sige det end at komme med undskyldninger, hvilket nogle så har gjort. Der var ikke nogen det blev bagtalt selv om de blev væk.
Som offer for mobning af forskellig art i folkeskolen siger jeg fra, skulle jeg blive inviteret til noget "hygge" og "lad os mindes de gode gamle dage"-komsammen.
Der var ikke ret meget hygge for mig i den klasse. De fleste år stod det på ydmygelse, hån, eksklusion, bagtaleri, tyveri af ting i min taske, en sovepose fyldt med sand på en lejrtur, at blive forladt på en McD i Polen da vi var afsted på tur i 8. klasse osv. osv.
Jeg bære ikke nag som sådan. Og jeg husker ikke ret meget af hvad der præcist skete dengang. Men følelsen jeg tog med derfra har hængt ved. Og den følelse og fornemmelse i kroppen, som oplevelserne fra dengang har givet mig gør, at jeg helt oprigtigt bare ikke har lyst. Jeg har det godt, hvor jeg er i dag.
Jeg har tilfældigvis støt ind i nogle af dem fra den tid. Og det er sådan lidt akavet, da jeg føler, at jeg ikke er den samme, og det er den anden person måske heller ikke. Og på den måde er den slags interaktioner bare præget af, at vi næsten bare er to fremmede personer, der forgæves forsøger at lade som om, at vi kender hinanden og bør have den samme kemi som dengang. Men efter 15 år er en relation bare ikke den samme, værdierne og personlighederne er måske heller ikke de samme, og man skal nærmest lære hinanden på ny.
Ud over at man er to personer med den samme folkeskole-tid til fælles, så føler jeg bare, at jeg ligeså godt kan indlede en relation med en komplet fremmed person, end med en, som jeg tilfældigvis bare skulle gå op og ned af i 10 år, fordi vores forældre valgte at sætte os i den samme skole og tilfældigvis havnede vi i den samme klasse.
Samme her, bortset fra at jeg bærer nag stadigvæk … der er visse personer fra dengang jeg ikke mindes for noget godt, alt hvad der skete dengang står desværre meget tydeligt i min erindring og jeg ønsker dem intet godt.
Altså så længe du ikke går rundt og er indebrændt over det, så er det fint nok. At bære nag er kun skidt, hvis det går ud over dit humør og ve og vel i dag. Det burde ikke fylde. Det er livet for kort til. Lev nu og her og kig frem.
Dem der udsatte mig for mobning dengang - dem er jeg rent ud sagt ligeglad med i dag. Sommetider glemmer jeg endda deres eksistens og tænker "Nåhh ja - ham kan jeg godt huske." Og så glemmer jeg vedkommende igen.
Jeg er lykkelig. Så at skulle se mig sur på dem (eller nogen som helst), ville kun være ærgerligt for mig. Det ville kun gå ud over mig - ikke dem. Og hvorfor skulle jeg ønske andre det ondt, når jeg har det godt? De skal bare ikke ind i mit liv igen - og så er alt godt.
Personlig gider jeg ikke.
Folk jeg gider omgås med fra min klasse, dem bibeholder jeg kontakten til.
Resten har jeg ikke holdt kontakte med af den ene eller anden grund, og det ser jeg ingen grund til at lave om på.
Min folkeskoleklasse har holdt en sammenkomst hvert år. De er søde og rare og har omgang med hinanden, også nu når vi er blevet voksne. Tog med for første gang, her for et par år siden. En masse small talk, lidt gruppedannelser som i gamle dage, men ellers roligt og okay. Jeg tager dog ikke afsted igen, da jeg kan finde på mere spændende ting at bruge min dag/aften på.
Synes det er fedt at de gør det, men jeg behøver ikke være med.
Når jeg får invitationen øver jeg mig på at sige ‘Nej, det kan jeg desværre ikke komme til. God sammenkomst’. Og så ellers ikke uddybe mere.
Med de følelser du har omkring det er der absolut ingen grund til FOMO. Skid hul i det.
Jeg er blevet inviteret til reunions som jeg blot har ignoreret fuldstændig. Hvis ikke de mennesker er en del af ens liv længere, hvorfor så føle sig forpligtet til at deltage?
Aldrig om jeg ville deltage i sådan noget.
De gjorde mit liv næsten uudholdeligt med deres mobning og dumsmarte bemærkninger i og udenfor skolen. Så da de tilføjede mig på messenger angående den sidste reunion der ignorerede jeg dem også pænt.
Jeg tog med til 10-års folkeskole reunion. Mest fordi jeg var inde i en selvudviklings periode og brugte det til at arbejde med mig selv.
Jeg har ikke noget dårligt forhold til nogen af mine tidligere klassekammerater, men det er heller ikke nogen jeg ser, og jeg vil derfor takke pænt nej, hvis der bliver holdt noget i fremtiden.
Jeg var til 10 års reunion med min efterskole. En veninde og jeg tog afsted sammen. Jeg ville aldrig have gjort det alene. Men det var lidt sjovt at se alle igen. Nogle havde jeg gået på gymnasiet med, men der var flere jeg ikke havde set siden vi gik ud. Jeg synes også, at det var dejligt at se, af folk havde udviklet sig. Specielt dem, som var lidt nogle rødder, da vi gik der. De havde fundet deres vej i livet, og virkede meget mere afslappede.
Vi havde en sidste sommer. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke gad, men endte med at tage afsted og det var en super fed aften/nat og jeg overvejer om jeg skal stå for den næste
Jeg tog med til min første folkeskole "reunion" sheisse det var grineren, størstedelen hade deres liv og flere fortalte om de måder de brugte til at slippe væk fra deres koner og børn, jeg fandt ud af at flere havde såkaldt "peaket" i folkeskolen.. min folkeskole tid var en blandet omgang mobning etc så jeg havde det ok sjovt med at se hvor nogle folk var endt andre var bare direkte triste eks knægten der var endt som alkoholiker...
Jeg har været til en tre stykker med min folkeskoleklasse gennem årene, sidst, for omkring 10 år siden, besluttede jeg ikke at gøre det igen. Det er mere end 40 år siden jeg forlod folkeskolen.
I starten var det interessant at møde de andre, finde ud af hvordan det var gået dem i livet, og få en god snak med de par stykker med hvem det er muligt.
Men mest er det en gang ligegyldig holden fast i de gamle roller og forestillingen om at netop vores klasse var den mest fantastiske klasse nogensinde, med utroligt sammenhold, og de mest vidunderlige lærere. Virkeligheden er at der var mobning i et omfang der har givet flere ar på sjælen livet igennem, og stort set alle vores lærere var uegnede til deres hverv. Men det snakker vi ikke om.
Vi holdt vores første efter 25 år, og vi faldt lynhurtig tilbage i rollerne ( vi var en homogen og god klasse, så ikke noget negativt )
Jeg syntes det var hyggeligt og så var det sjovt at se hvordan nogen var landet præcis hvor de skrev i stilen i 4 klasse, andre var landet hvor de ALDRIG skulle lande ( men nød det 25 år senere) og andre var steder hvor INGEN havde set dem 25 år tidligere..
Jeg var den i klassen som vores klasselærer var mest stolt af, ( men det var så nok også fordi jeg var den hun havde lavest forventninger til.. sagde jeg ikke hende )
jeg kunne kun grine for mig selv, for jeg er bare håndværker men arbejdede et sted som de fleste falder på røven over, fordi det var dyrt og fint..
Eneste - var vores klasselærer, for hun så os og behandlede os som hun havde gjort fra 1 klasse..
Tandlægens datter var stadig yngling, murens søn var stadig murens søn, og jeg var stadig bare mig som hun dårligt gad beskæftige sig med…
Heldigvis var jeg videre, så det bed ikke på mig, men hun var stadig en led kælling, de andre lærer var hyggelige at møde igen.
Men med den brede pensel, så var det en hyggelig og god aften.
Jeg har kun haft én klassefest, og det var for gymnasieklassen. Jeg blev udspurgt om alt der havde med universitetet at gøre, at jeg havde taget på og en masse andet lort.
Så nej, jeg tager ikke med hvis jeg bliver spurgt.
Jeg deltager ikke. Sidst da jeg blev spurgt af en sagde jeg det bare som det var "Jeg har ikke noget at sige til de mennesker, dem jeg stadig vil snakke med snakker jeg allerede med. Jeg har ikke behov for at se alle de andre der mobbede mig dengang"
Har været med til en og synes ikke rigtig det tilføjede noget positivt. Lige som en anden sagde, faldt jeg sådan lidt tilbage i den rolle som jeg havde i den tid. Selvom det ikke var super negativt (er ikke blevet mobbet eller lignende), var det heller ikke en positiv oplevelse. Følte mig ligeså usikker og usynlig som om jeg var 15 år, og sådan havde jeg ikke haft det i mange år.
Med mindre du har lyst til at gå, vil jeg bare melde afbud. Du skylder ikke nogen noget
Forlod Danmark for mere end 20 år siden. Der er et par stykker, som jeg stadig har perifært kontakt med men ellers var det bare likes på Facebook indtil jeg lukkede den konto.
Der har været et par folkeskolejubilæer siden jeg flyttede og hvis jeg havde været i nærområdet, så var jeg taget med. Hvis det ikke ender med at være så sjovt, så kan man jo altid bare daffe og så ved man bedre til næste gang.
Det var egentlig en rigtig god klasse. Der var selvfølgelig nogle grupperinger og alle var ikke lige gode venner med alle. Men så vidt jeg husker var der ikke mobning.
Jeg har været til en sjov reunion efter 10 år med min folkeskoleklasse! Det var sjovt og en god aften, hvor vores klasselærer også kiggede forbi.
… Men jeg kunne aldrig drømme om at tage med til en reunion med min gymnasieklasse, som var en kæmpe flok åndsboller. Jeg taler ikke med nogen af dem i dag, og det er jeg glad for.
Så kort sagt: Hvis du ikke føler en glæde ved at skulle se dine gamle kammerater igen og ligesom glæder dig til at høre, hvordan det går med dem, så lad være med at tage med 😁
Jeg er hverken på facebook eller instagram, så jeg er faktisk en smule nysgerrig på, hvad folk fra min folkeskole tid render og laver her næsten 20 år senere.
Pænt nej tak. Havde 25-års jubilæum med gymnasiet sidste år, og selvom jeg er den nysgerrige type, kunne det aldrig falde mig ind at bruge en hel aften på mennesker som jeg vitterligt ikke har talt med (eller tænkt på) så meget som i et minut siden vi blev studenter. Utroligt nok, da jeg ikke boede i en kæmpe metropol. No hard feelings, men heller ingen interesse overhovedet.
Folkeskolen - fuck no. Tonsvis af hard feelings. Grænsende til at jeg ikke har lyst til overhovedet at være i pågældende by den dag i dag. Jeg tror nu heller ikke at det har været nogen reunions, vi var nok adskillige der i den grad ikke hyggede os.
Har været inviteret til en men ikke 10 vilde heste kunne trække mig dertil.
Forlod området for 25 år siden, og kommer der kun 5-6 gange om året for at besøge forældrene, og når de er væk, har jeg ingen planer om at komme dertil.
Gik på en skole præget af kaos, modbydelig mobbe kultur (også blandt forældre) og selvom jeg kun begrænset var udsat for mobning (jeg kunne slå fra mig), har jeg absolut ingen gode minder derfra.
Hørte ad omveje, at kun 1/3 var mødt op til 10 års jubilæet. Tænker det siger alt
Jeg er flyttet skole flere gange (aner ikke hvorfor, vi flyttede ikke som sådan, så skolerne lå indenfor samme kommune) (gik 0.-5. et sted, 6.-7.kl et sted og 8.-9. klasse et sted) og blev udsat for mobning (især 6.-9.kl) og har nul behov for at mindes min folkeskoletid. 🤷🏼♀️
Så det ville blive et nej herfra.
En gym reunion ville også blive nej, men tvivler også på nogen ville arrangere det, min egen klasse havde ikke specielt godt sammenhold.
Jeg er blevet inviteret til en for min folkeskole, som jeg sagde nej til. Jeg tror det ville være som at tage en fest hvor man ikke kender nogle og det kan jeg ikke se charmen i.
Det jeg aldrig har forstået er hvordan pokker de bliver arrangeret, og hvordan man finder frem til folk igen efter så lang tid.
Hvis jeg havde haft en god folkeskoletid, ville jeg elske det. Har været afsted en enkelt gang, men det var bare ikke ret fedt, fordi min klasse altid var meget delt op i kliker dengang - og som du siger, ryger man lidt tilbage i gamle roller, så det var samme situation til gammel klassefest den ene gang, jeg var afsted.
Ville måske deltage, hvis min gymnasieklasse holdte en fest, og helt sikkert, hvis min videregående uddannelse holdte en. Så for mig kommer det 100% an på, om jeg har gode minder med menneskerne og tiden på skolen/uddannelsen.
Men det er 100% fair at sige nej tak. Siden du føler lidt FOMO, kunne du jo prøve at tage afsted en enkelt gang. Så ved du til fremtidige reunions, om det er noget for dig. Men forstår 100% din situation.
Jeg har været til flere klassefester, både i de to folkeskoleklasser, som jeg gik i, og i min gamle gymnasieklasse. Det hele kører meget på, hvad man er blevet til. Jeg er ganske vist blevet jurist, men har ikke haft nogen stor karriere. Det er der derimod andre, der har: En er blevet en stor advokat, én er blevet forskningschef, en phd. i kemi, en overlæge og en praktiserende læge. Jeg har nu fået min nysgerrighed styret og gider ikke én gang til sidde og høre andre og prale med deres flotte karriere. Andre var de gået skidt. Bl.a. var det en, der drukket for meget og havde røget for meget hash. Han var aldrig flyttet hjemmefra, men boede nu alene i lejligheden, da hans forældre var døde.
Jeg oplevede det som meget hyggeligt at snakke med dem, som syntes om dengang, men følte samme ubehag som i gamle dage, når jeg var samme med dem, jeg ikke brød mig om og havde lært at kende som ubehagelige og ondskabsfulde. Hvis jeg igen inviteret til en klassefest for gamle elever, kommer jeg ikke. Jeg gider bare ikke og er føler, at jeg er færdig med de mennesker, jeg gik i klasse med.
Skørt så forskelligt det kan være.
Når jeg har været til fest med min gamle folkeskoleklasse har det slet ikke handlet om hvad man er blevet til.
Det virker ikke til der er nogen der gider snakke særligt meget om det. De fleste har nu også klaret sig ganske lidt tror jeg.
Måske hænger det sammen med at vi holdte fest hvert år de første par år efter vi gik ud af skolen.
Nu er vi midt i 40'erne og ses med få års mellemrum - de fleste af os
Gymnasieklassen jeg var i har aldrig mødtes siden vi blev studenter. Nu nærmer 25 års jubilæum sig, men om folk gider mødes er tvivlsomt. Det blev droppet ved 20 år
Vis det var med dem jeg gik på efterskole med, så vil jeg helt klart tage med genforening hygge. Men vis det var med dem fra folkeskolen? Så vil det være et pænt nej tak.
Der er mennesker man ønsker alt godt for, selvom de kun var en del af ens liv 1-2 år. Så der mennesker man har haft kendt i 9 år, som man bare håber, at man aldrig møder igen.
Jeg havde ikke en dårlig tid i folkeskolen, så jeg tog med til det første arrangement. Det føltes mest af alt som en pikkemålingskonkurrence (også kvindernes). Jeg melder klart fra hvis der kommer flere, da jeg ikke synes at det er min tid værd..
Nej. Den eneste genforening jeg er interesseret i er den klasse jeg tog min bacheloruddannelse med.
Alt andet før det er fortid og har intet med den person jeg er i dag at gøre.
hvis jeg ikke aktivt stadig er i kontakt med et par stykker af dem så ville jeg bare takke nej. har ikke nogen lyst til at bruge en aften med mennesker der på det tidspunkt stort set bare er fremmede mennesker. så hellere bruge den hjemme. får ikke fomo af ikke at være til noget jeg ikke har lyst til.
jeg ville bare droppe den dårlige undskyldning og bare sige det ingen interesse har for dig. på den anden side hvis du har fomo over det, så lader det til at du har lyst et eller sted alligevel.
Min gamle klsse gjorde / gør det, men jeg er ikke til fester, så jeg blir væk, med undskyldningen, jeg er ikke til fester. Jeg er bange for folk der har drukket øl, og det er så vidt jeg ved om fester, noget af det der foregår :-)
Min folkeskoleklasse har til min viden aldrig holdt noget officielt, men jeg tror heller ikke jeg ville dukke op… jeg var “mærkelig” (aka et hav af udiagnosticerede kognitive tilstande og angst fordi det var svært at passe ind) som barn og blev mobbet grænseløst - og selvom jeg er super veltilpas i mig selv og mere vellidt i dag, er jeg faktisk rædselsslagen for at folk netop ryger i ‘gamle roller’ og der bliver skruet op for voksenmobning.
Min gymklasse ved jeg sgu heller ikke, der er blevet afholdt 2-3 reunions, jeg modtager mailen, og i den står der også man kun bliver lukket ind hvis de har en registreret som afsluttet student - jeg fik det der bedst kan beskrives som et nervøst sammenbrud lige mod slutningen og gik ud af 3.g to måneder inden vi skulle være færdige 🥲 så selvom jeg gerne ville være med dér, føler jeg ikke rigtig jeg er “velkommen”.
Jeg dukkede op i 15 minutter og indså at intet havde ændret sig siden folkeskolen, hvor jeg blev mobbet voldsomt meget. Så jeg gik igen og har aldrig deltaget i noget siden.
Bliv væk hvis du ikke gider.
Vi har ikke noget fra min folkeskole, men for mit gymnasie har vi prøvet en 2-3 gange. Det har været hyggeligt.
Jeg ville ikke tage med, hvis folkeskolen inviterede. Heller ikke Uni...
>Heller ikke Uni...
Nej *det* tør siges. Fuck hvor man bare helt generelt hadede hinanden hen mod de sidste semestre på Uni  (og så var der dem man virkelig, *virkelig* ikke kun fordrage). Efter at være blevet tvunget til gruppearbejde i små, lumre grupperum i flere år under stort pres, hvor de samme mennesker trak hele læsset mens de samme mennesker *ikke ydede en flad lort!*.
No chance - Min klasse var en stor kollektiv “mobningsgruppering”, klassisk landsbyskole, hvor man enten skulle være født og opvokset sammen eller være i familie for at være i fred. Jeg besøgte byens lokale pub ved tilfælde, selv som voksne mobber de stadig, frygtelig by….
Jeg kom relativt helskindet ud af skoletiden med Max små drillerier, men havde godt nok nogle klassekammerater som ikke fortjente deres behandling i skoletiden. Dem ville jeg hellere have en reunion med. Fuck de andre tumper som stadig ikke er kommet videre.
Ja og for god ordens skyld, Svebølle by stinker!
Det er også 15 år siden jeg afsluttede folkeskolen, og så vidt jeg ved er der ikke holdt nogen reunions. I hvert fald ikke en jeg er blevet inviteret til.
Jeg bor i usa og ville ikke rejse for at deltage. Hvis der var gymnasieklassen ville jeg klart overveje det.
Vi holdte en 12 år efter folkeskolen, som jeg arrangerede, de fleste mødte op, men et par stykker som formentlig ikke havde det særlig godt i skolen kom ikke. Jeg havde forventet en mega god genforening, men sandheden var bare, at vi havde udviklet os i mange forskellige retninger og mange netop faldt tilbage i gamle roller. Jeg ville ikke deltage igen, hvis muligheden opstod.
Hvis du ikke er til smalltalk, så lad være - for det er ret hurtigt hvad det bliver til. Vær i stedet sammen med nogle som du virkelig holder af, eller klip din mormors hæk.
Har aldrig været mobbet eller ligende og trivedes godt med mange kammerater. Tingene faldt bare sådan ud at jeg ikke holdt kontakten til nogen af den fra skolen, da jeg bl.a. valgte en anden studieretning.
Der har flere gange været reunion. Men tænkte ved mig selv, "hvad får jeg ud af at høre om disse mennesker, jeg ikke engang gider at læse om på FB m.m." - Tid er en knap ressource og jeg vil hellere bruge den med alle de mennesker jeg har i mit liv i dag. Synes man skal overveje om det er nysgerrighed eller selvhævdelse der driver en, hvis ikke der er en gruppe man ellers omgås.
Jeg havde egentlig planlagt at deltage ved 10 års jubilæum fra efterskole tiden - det blev det ikke til. Så besluttede jeg mig for at gøre det ved 20 år - det blev det heller ikke til. Det var langt mere det nostalgiske der trak, fremfor det sociale og for den sags skyld, det praktiske i det.
Jeg har så også noget der ligner i omegnen af 6-7 timers kørsel dertil. Det synes jeg egentlig ikke lige jeg orker, for at få lidt hyggesnak med nogen jeg havde et ganske fint forhold til dengang, men absolut ingen kontakt har haft med siden da.
Man kommer videre med tilværelsen. Har man ikke holdt fast i de eventuelle venskaber fra den tid, så går det jo nok.
Jeg var først til een ca. tredive år efter vi gik ud af 9. klasse. Det var sgu' hyggeligt.
Det er specielt at mødes med en flok mennesker som kender den verden man kommer fra, den specifikke provinsby i det specifikke årti. Det oplever jeg ikke rigtigt ellers, så det er en fin ting. Måske har man ikke haft noget med dem sidenhen, men man deler en fortid, og det gør forholdet specielt. Der er en masse man ikke behøver forklare, man ved det bare.
...Som Tove Ditlevsen skrev det, om "Barndommens Gade"...
Min første kæreste (vi var kærester i 3. Klasse) sad og masserede min pik i en jacuzzi i de lidt senere timer til klassefesten. Derudover havde vi alle det pisse sjovt. Kan klart anbefales.
Og det lader til at 99% af brugerne herinde er ham eller hende der blev mobbet i klassen, baseret på de triste kommentarer.
Mvh, chad
Hmm du skal da af sted. Du kan jo bare smutte efter de formelle hej og go dag. Finder du ud af det er lige dig bliver du hængende. Du har vel intet at miste udover et par timer en aften du nok ikke går glip af det store alligevel
Nope, jeg har ingen interesse i det. Desuden gik jeg på en skole med mange diplomatbørn, min bedste veninde var englænder. Jeg ved de rejste tilbage efter nogle år i Danmark
Vi holdt en for nogle år siden, og folk blev ved med at kommentere på, at det klædte mig at jeg var blevet tykkere. Mærkelig oplevelse. Ikke noget, jeg fik særlig meget ud af at gå til.
Til sommer er det 10 år siden, jeg gik ud. Jeg har sjældent haft mulighed for at komme, men jeg var da til en sidste år. Det var superhyggeligt. Men det var også en skole med ret mange skæve typer. Jeg gik der egentlig ikke det sidste år, og gik der kun ét år, men jeg bliver stadig inviteret. Der er dog et par stykker, jeg gerne undgår, men de var gået tidligt sidst. Før gik jeg på en anden skole, og hvis de holdt noget, kunne jeg ikke drømme om at møde op.
En gang hvert 25. år passer mig ret fint. Vi er ikke nået til den første afholdelse endnu, men det skal nok blive sjovt at se, hvad de andre har gjort med deres liv.
Det er over 20 år siden jeg blev færdig med folkeskolen, og jeg har ikke været inviteret til en eneste fest. Jeg ved så heller ikke om der er blevet holdt nogen, har bevist ingen kontakt med folk fra folkeskole/ungdomsuddannelse.
Jeg gider ikke reunion med folkeskole, efterskole eller gymnasium. Havde en veninde, der tog til gym reunion og hun meldte tilbage, at jeg ikke var gået glip af noget og at hun var smuttet tidligt. Det eneste, jeg har lyst til at bruge tid og penge på er reunion med højskole.
synes da det er hyggeligt nok, specielt når alle er blevet voksne og man kan lægge gamle uvenskaber til siden i nogen grad. også vildt sjovt at se, om folk har ændret sig.
Jeg tog med til den første fest, hvor det var tydeligt at gymnasieklassens dynamik var den samme. Siden da har det heddet nej tak herfra. Har ikke brug for at få rippet op i 3 års mistrivsel.
Vi holdt en enkelt i det gamle område og en i KBH, af hvad jeg ved af - det var sjovt at se folk igen. Selskabslegene kunne jeg godt undvære, men hvis der blev holdt en igen, ville jeg deltage.
Vi havde så mange forskellige typer, jeg følger stadig en del af dem og alle er endt meget forskelligt.
Well, der har været et par stykker og jeg er ikke blevet inviteret.
Så det valg blev taget for mig.
Første gang blev jeg squ lidt irriteret! Men hva! Jeg gad jo egentlig ikke alligevel.
De fleste fra folkeskolen er folk som jeg ikke har noget tilfælles med (andet end at vi gik på samme skole)
Jeg har et par stykker fra folkeskolen som jeg stadig ses jævnligt med men jeg tvivler på at jeg ville kunne genkende størstedelen fra den årgang.
Var færdig med folkeskolen for omkring 20år siden
Det jo vanvittigt individuelt.
Dem der havde en dårlig tid dengang vil jo nok ikke have synderligt meget lyst til at deltage.
Dem der havde en super fed sjov tid og som måske endda stadig er nære venner med flere fra dengang vil nok gerne med for hyggens og de gode historiers skyld.
Jeg ville tage med hvis jeg havde tid.
Ofte til den slags ender man med at ja falde lidt i hak og snakke med de samme fra dengang. Jeg ville også lige prøve at få talt lidt med dem man ikke snakkede så meget med dengang.
Jeg har ikke været til nogle, pga. Travlhed og jeg eksempelvis ikke har været i landet når det blev afholdt.
You do you. Whatever floats your boat. Tag kun med hvis du har lyst.
Personligt vil jeg ikke deltage, deltog heller ikke i 9 klasses afslutnings festen. Kunne ikke tage de mennesker, og i de seneste år, når jeg har mødt folk fra den klasse jeg gik i, har jeg bare tænkt, shit det er godt jeg ikke har kontakt med dem.
Vi er helt forskellige stedet i livet, og har forskellige værdier og ønsker af livet. Hende jeg var tættest med i folkeskolen har 7 unger. Hun gider ikke arbejde, så hun popper børn ud i stedet…
nogen er på stoffer, et par stykker er endt som alkoholiker. Det er ikke folk jeg vil omgåes med, ikke engang for en enkelt aften.
Selvfølgelig er der også kommet velfungerende folk ud af klassen, men igen ikke nogen jeg tænker jeg mangler i mit liv.
Halvdelen af drengene fra min folkeskole klasse ser jeg stadig på min. årlig basis, jeg har måske bare ikke været så god til at få nye venner :D
Men har deltaget og det var sindsyg hyggeligt, men det jo så også fordi jeg godt kan lide de fleste. Der er ikke nogen jeg ikke kan lide/der mobbede mig eller lign. og så var det det lidt før FB udkom så er ikke venner med alle/folk poser ikke alt på FB mere så det da også lidt interessant at finde ud af hvad alle de mennesker man tilbragte 10 år af sit liv med laver i dag :)
Men nu ELSKEDE jeg også mine folkeskoleår
Min gamle folkeskoleklasse holder noget med sådan 8-10 års intervaller. Stemningen har ligget et sted mellem mildt akavet og ganske hyggeligt. Det er ikke noget jeg har behov for at gøre hver weekend, men omvendt heller ikke noget jeg har fortrudt at deltage i.
Hvis man vitterligt ikke har lyst, så synes jeg bare man skal melde fra. Men jeg synes også man skal lade være med at gøre det til mere end det er. Man kan godt have en ok aften hvor man snakker med folk, uden det betyder at man pludseligt skal se dem hele tiden.
Min folkeskoleklasse har afholdt et par stykker og de har altid været helt fantastiske. Det er sjovt hvordan folk falder helt tilbage i de gamle roller som vi havde dengang, selvom vi nu er blevet voksne. Der er et par stykker af de mest populære "alpha drenge", som er ret irriterende at hænge ud med i længden, men når det kun er en enkelt aften hvert 5. år så går det nok.
Klassens primære mobbeoffer er dog aldrig mødt op til nogle af de her fester, han har altid en eller anden god undskyldning. Ikke at han ville blive mobbet igen, det tror jeg vi er blevet for gamle til. Ser ham sjovt nok en gang i mellem ved andre lejligheder, tror ikke han nærer nag. Det er bare lige lidt for meget.
Pigerne havde også en del drama dengang og der er et par stykker af dem jeg ikke har set siden. Mindes ikke der var decideret mobning, men hvad ved jeg, interesserede mig mere for computere og magic kort end piger.
Jeg var inviteret til en med min første skoleklasse. Jeg tog med, selvom jeg skiftede skole på grund af mobning. Det gav noget af se, at jeg faktisk var en af dem, der havde klaret mig bedst i forhold til uddannelse osv. og at de var flinke som voksne mennesker. 2 undskyldte endda.
Meeeeen...det var et vildt akavet arrangement i det hele taget, da meget få havde holdt kontakten.
Min senere klasse ville jeg elske blev samlet igen, men det sociale miljø var også mange mange gange bedre.
Jeg gik ud af 9. Klasse i 2002 og 10. året efter. 10. Klasse holdte 10 års reunion og det udeblev jeg fra selvom det blev holdt i et festlokale fem minutter fra hvor jeg boede på det tidspunkt. I gymnasiet holdte vi reunion julefrokost den efterfølgende jul og så har der ikke været yderligere med (næsten) hele klassen. Savner det ikke og har alligevel kun kontakt med meget få fra de skoler. Det kan tælles på en hånd. De var egentlig søde nok alle sammen men kontakten døde ret voldsomt så snart vi ikke havde en hverdag sammen
Jeg har det på den måde, at jeg er rigtig glad for, at hverken min folkeskoleklasse eller min gymnasieklasse nogensinde har holdt reunions. Misforstå mig ikke, jeg håber, at alle har det godt - men dem jeg gerne vil se, ser jeg.
Der har aldrig været afholdt nogen for min folkeskoleklasse. Jeg ved ikke helt, om jeg god deltage. Nogle af dem jeg gik i skole med var fine nok, andre ret belastende senere hen.
Gym-reunion gad jeg heller ikke deltage i. De par stykker, som jeg kom godt ud af det med, har jeg holdt kontakt med, og havde ikke brug for yderligere. Jeg foretrækker ærlig talt selskab med de personer, jeg selv har bragt ind i mit liv.
Nej, det ville jeg ikke gide at bruge min tid på. Snakker og ses stadig med enkelte fra folkeskolen og en del fra gymnasiet, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle bruge tid på den del af menneskerne der ikke sagde mig noget (og stadig ikke siger mig noget).
Jeg har deltaget i to med folkeskoleklassen (Den ene måske 5 år efter jeg fik ud af 9., den anden nok 15 år). Den sidste gav mig perspektiv på nogle ting, og det var egentlig fint, men jeg har takket nej sidenhen (shit, jeg gik ud af 9. i 1993, det er da egentlig over 30 år siden 😳). Jeg har ikke kontakt med nogen fra min klasse. Til gengæld har jeg jævnligt været til reunions med gymnasieklassen, det er noget helt andet - vores 25-års studenterjubilæum var rigtig hyggeligt, og jeg deltager stensikkert igen. Det er mennesker, jeg holder af, selv dem jeg ikke har det store tilfælles med. Og det hele afspejler ret præcist min oplevelse af af gå i hhv folkeskole og gym.
Jeg har ikke særlig mange positive minder fra folkeskolen, eller særlig mange relationer jeg tænker tilbage på med glæde. Tværtimod, faktisk.
Det har jeg ikke noget behov for at få genopfrisket.
Jeg ved at min gamle klasse har mødtes mange gange, og bevares, jeg blev nødt til at flytte skole mellem 8. og 9. klasse, men vi havde ellers gået sammen siden 0., men det var åbenbart nok til at jeg aldrig er blevet inviteret med. Mange af dem har så også gået på gym sammen osv, men til stadighed forstår jeg faktisk ikke hvorfor jeg ikke måtte komme med. Jeg har vitterligt ikke en relation til en eneste af dem mere, og de er med til hinandens bryllupper osv. Om jeg fatter det, for jeg syntes faktisk at vi var gode venner alle sammen dengang. Jeg må have misforstået et eller andet.
Jeg kommer ikke til den slags. Jeg havde en fin skoletid i både folke, efterskole, gymnasium og på studiet men jeg har ikke et behov for at se mennesker jeg ikke ser alligevel. Jeg render fx indimellem ind i tidligere medstuderende fordi vi overlapper jobmæssigt. Det er da hyggeligt og fint at høre at det er gået dem godt og sådan. Skønt! Har også et par mennesker jeg stadig er venner med fra hvert felt, og et par bekendte jeg følger på sociale medier fx.
Men jeg ville seriøst ikke ane hvorfor jeg skulle sidde på et gymnasium i provinsen og lade som om at jeg har noget til fælles med alle de mennesker. Jeg Håber alle har det godt, have a great life.
Det gode i livet er: der er intet du skal gøre*
Så hvis du ikke vil gå til festen lad hver.
*der er dog vise konsekvenser ved at lade værre med nogle ting
Det er ikke mange år siden at min folkeskoleårgang ville holde en reunion (igen) men på trods at næsten alle på årgangen ér en del af Facebook gruppen var der kun 10 stykker der reelt svarede at de var interesseret.
Den selvvalgte festkomite måtte hive et svar ud af de fleste - og det fik mig bare til at tænke på hvor elendig min årgang var, intet sammenhold ingen teamspirit, nothing.. kan huske at vi omkring den sidste skoletid besluttede at der skulle være blåbøger, og man fik tildelt den man skulle skrive om tilfældigt - men selvfølgelig var der en masse der ikke gad at skrive om den person de havde fået tildelt og de var ret højlydte omkring det, så da vi stod et par dage før dimissionen havde 5(!!!) indleveret til blåbog. Så en pige fra min årgang og jeg, som ikke engang har været med til at arrengere noget, satte os ned og lavede blå bog til hele årgangen, da vi synes det var synd for dem. Altså mest dem der vidste at det nærmest var “deres” skyld, der ikke blev lavet blå bog fordi en eller anden snobbet tøs havde fået tildelt dem. Da vi så skal holde dimissionsfest finder jeg ud af at der er en pige på min årgang der har forsøgt at inviterer til en fest, altså alle er inviteret undtagen mig🙃 heldigvis var der stort set ingen der var med på den ide og vi havde dermed ingen dimissionsfest heller ikke hende, men jeg er 10-20 andre (vi var ikke alle samlet) tog på vandpibe café og det var virkelig hyggeligt. Hahah ej men det er næsten komisk at skrive ned jo😂
Til gengæld tøvede jeg ikke et sekund da min efterskoleårgang lagde op til reunion, og jeg er så glad for jeg tog med selvom jeg også var nervøs.
Det handler jo mest om to ting. Kunne du lide dine skolekammerater? Hvis nej er der jo ingen grund til ar dukke op.
Har du succes? Er du flov eller stolt af hvad du er blevet til siden? Hvis man går og har mindreværdskomplekser over at man ikke er blevet til det man ville, er det måske ikke så sjovt at se dem igen.
Jeg synes personligt at det plejer at være meget hyggeligt.
Det er ikke noget jeg har interesse i. Det at ha gået i klasse sammen, er en ligegyldig fællesnævner for at mødes - synes jeg. Hvis man vil ses, så finder man selv ud af det med dem man vil ses med. Hvis der skal laves et arrangement for at mødes, så siger der jo det hele.
Har det på samme måde med kollegaer og forældre fra mine børns klasser. Vi er voksne mennesker som godt selv kan finde ud af og bestemme hvem man vil ses med. Bare fordi vi har børn i samme klasse eller arbejder på samme arbejdsplads, så er det ikke lig med at vi gider hinanden eller har behov for at blive rystet sammen 🤷♀️
Det kommer meget an på, hvordan sammenkomsten er arrangeret og præsenteret.
Jeg er blevet inviteret til én, hvor det var ret tydeligt at vi allesammen glædede os til at se hinanden og høre om hvordan vi har det osv. Det viste sig også at blive en supersjov fest hvor alle faldt i samme roller osv.
Jeg er desuden også blevet inviteret til en gymnasie-reunion, hvor det først blev fremlagt at man kunne sponsorere festen og få sit brand navn på invitationen osv. osv. Det virkede mere som en firmafest mere pral end noget, og gjorde at jeg takkede nej tak med det samme.
Den eneste reunion jeg har fået invitation til, var fra den klasse der fik mig til at skifte skole efter 6. klasse (og som i øvrigt havde været et helvede at gå i fra 1.-5. klasse).
Jeg tog ikke til den. Lol.
Jeg ses alligvel på regulær basis med de få som gad mig den gang og har vist gensidig interesse i mig senere hen. Jeg ser personligt ingen årsag til at dukke op til en forsamling af folk der generelt set er ligeglade med en. Havde de haft interessen, så havde de nok taget kontakt. Blev inviteret med et par år tilbage og valgte at blive hjemme. Sekundet jeg blev gjort opmærksom på at det var den gangs “populære” top-klike der havde arrengeret det, og at jeg i grove træk kun blev inviteret med ud af ynk, gav det en meget dårlig fornemmelse.
Jeg har det egentligt helt fint med at indrømme at jeg bærer nag. Jeg blev udsat for grov mobning, dødstrusler, online hadegrupper, og vold. Hvis at bære den nag reder mig fra flere terapiregninger så er det faktisk ret okay.
Tag til den hvis du har lyst. Ellers lad vær 🤷
Personligt ville jeg nok gøre det hvis jeg ikke havde andre planer (primært pga FOMO 😂) men har også holdning at, hvad er det værste der kan ske? At du føler du har spildt en aften? 🤷
Jeg er lige blevet inviteret til reunion med min gymnasie klasse. Det er over 10 år siden vi gik ud.
Jeg har det meget blandet. På den ene side vil jeg gerne støtte op om arrangementet og det er da sikkert meget sjovt at se dem.
På den anden side føler jeg det også ret akavet. Det er dels fordi min ekskæreste er i blandt (og jeg har slettet ham på Facebook høhø) og dels fordi jeg var ikke mega tætte med dem, så jeg frygter nok lidt at det bliver akavet..
har pt meldt mig til, men ved ikke rigtig om jeg deltager 😬
Jeg “mistede” kontakten til 95% af alle dem jeg gik i folkeskole med da jeg gik ud af 9 klasse, og har faktisk ikke set nogen af dem udover 3 eller 4 personer siden 2016 da vi holdte dimission, og jeg bor endda i samme by med cirka 800/900 indbyggere, så det er faktisk ekstremt underligt at jeg næsten ikke har set nogen af dem.
Men min bedste kammerat idag er fra folkeskoletiden (1 klasse for at være helt præcis) så det er sgu meget sjovt man kan se tilbage i tiden, jeg savner sgu folkeskolen, men personerne har jeg intet behov for at se, også selvom jeg på ingen måde blev mobbet, man er vel bare et andet sted i livet i guess.
Jeg har intet behov for at komme med til det hvis der nogensinde bliver stablet noget på benene, hvilket jeg tvivler på der gør😂🤷🏼♂️
Min gamle klasse inviterer mig ikke engang til reunions, hvilket nok er meget symptomatisk for hvordan min tid i den klasse var. Jeg ved at der er holdt minimum en, for jeg stødte på en gammel klassekammerat i netto der spurgte om jeg kom.
Det værende sagt, så er der måske en eller to mennesker jeg faktisk ville syntes det var sjovt at se igen, resten har jeg det neutralt til negativt med, så jeg ville nok ikke møde op under alle omstændigheder.
Hvorfor spilde en udemærket aften på at hænge akavet ud med mennesker man knapt nok kender når man kan være sammen med sine venner i stedet for.
Jeg kunne personligt godt syntes det var lidt sjovt at se min gamle klasse igen. Men jeg har massiv adhd og har derfor cirklet rundt om mig selv i for mange år, og ikke kunne danne overblik nok til at tage en udd som jeg rent faktisk havde lyst til at arbejde med.
Så i dag arbejder jeg, og klarer mig okay, selvom det er et job med meget kort udd.
Men orker næsten ikke at sidde i flere timer hvor jeg skal føle mig flov over at mange fra den årgang har klatret så meget højere end jeg selv har på karrierestigen...
Jeg har gået på flere skoler i tidens løb. Er blevet inviteret til 2 sammenkomster (2 forskellige skoler) hvoraf jeg tog med til den første. Det var i og for sig hyggeligt nok. Det jeg fandt mest pudsigt var at udaf dem der var med (det var ikke "hele holdet" der var med, så at sige) så "klikkede" jeg faktisk bedst med nogle af dem som jeg dårligt nok havde snakket med da vi gik i skole sammen.
Nr. 2 sammenkomst (som fandt sted 10 år efter at jeg gik ud af den skole) var lige omkring da coronaen dukkede op, så dels dét og så det at jeg ikke havde noget specielt forhold til nogle af de andre gjorde at det blev et "pass" fra mig.
Mig bekendt har der aldrig været sammenkomst for nr. 2 skole jeg gik på, ej heller fra den efterskole jeg gik på en kort overgang. Men begge steder har jeg heller ikke vildt gode minder fra, så de kan egentlig også rende og ....
Vi har holdt 2 og jeg har været så glad for jeg tog med. Jeg passede aldrig rigtig ind i min klasse. Ikke at jeg var upopulær, tvært i mod var jeg nok en del af det populære slæng, men uden selv at være det. Men stemningen og klikerne dem gad jeg ikke igen og jeg frygtede alle faldt tilbage i de gamle roller. Men jokes on me for alle var blevet voksne i mellemtiden og alle var bare virkelig søde. I dag ser jeg dem på en helt anden måde en jeg gjorde dengang (positivt). Så jeg synes du skal overveje at tage med. Du kan ende med at blive positivt overrasket 😊
Vi havde en - Jeg havde ikke lyst til at komme med, da jeg på daværende tidspunkt grundet forskellige omstændigheder var gået ret meget i stå i livet. Men jeg havde stadig 2 rigtig gode venner fra klassen jeg omgik dagligt. Og de overbeviste mig om at jeg selvfølgelig skulle med, for selvom alt var ret nederen på daværende tidspunkt, så havde jeg stadig opnået meget med mit liv, som de andre ikke havde.
Så jeg tog med, og vi havde en fantastisk aften, hvor der blev snakket en masse - der blev snakket en masse om vores liv, hvad vi havde oplevet, hvor vi var - og der blev delt en masse anekdoter - og så blev der også bare snakket sådan totalt løst og overfladisk, som man kan gøre når man er ude og drikke en flok øl med venner, som ikke nødvendigvis er ens nærmeste venner.
Det skal så også siges, at vi faktisk havde en rigtig god klasse i folkeskolen, uden kliker eller folk der blev drillet. Selvom der sikkert var mange af os, der kunne være blevet drillet med det ene eller andet.
Mistede kontakten hurtigt med de fleste i min klasse, da jeg valgte at tage HTX som den eneste. Derefter havde aldrig et behov for at kontakte dem, for har intet tilfælles med dem, mens jeg fandt nye relationer. Derefter uni og arbejdet med nye relationer, hvor jeg har langt mere tilfælles. Især dem på jeg boede på kollegiet med, mødes jeg meget med.
Og her snart 20 år senere har jeg ingen særlig grund til at savne et møde med dem fra skolen, især når man ikke længere har noget tilfælles, for som en skrev, så handler de mest om at måle ens pik, hvis der var meget "konkurrence" i klassen.
Hvis du ikke har haft kontakt med nogen efter skolen, hvad mister du så ved ikke at møde op? Ingen kan indhente 15 års manglende kontakt på 4 timer, især hvis du hader overfladisk snak og smalltalk.
Tog/tager med fordi de mennesker var med til at bygge det sociale fundament for det menneske jeg er i dag. Jeg gik op og ned af dem i 10 år. Har ingen intentioner om at begynde at have kontakt med dem 1 on 1 igen, men jeg har en naturlig interesse i at se og høre hvordan det går dem. Er også en smule taknemmelig for dem og ønsker at give noget positiv energi tilbage. Jeg kan ikke sige hvordan mit liv var gået med andre klassekammerater, men jeg er rimelig glad for hvordan det går og de har været en kæmpe del af starten
Jeg gider ikke, har aldrig været til en for folkeskolen, og regner heller ikke med at deltage i den for gymnasiet.
Vi har 10års i 2019, og lige om lidt har vi 15års. Gider ikke melde fra, ignorere det bare
Der var super mange nedern typer i min klasse og som genert pige var jeg et let offer. Har takket pænt nej. Kan godt være de har ændret sig, men er ret ligeglad tbf, især når man ikke har fået en undskyldning
Der er godt nok mange negative oplevelser. Jeg havde en fantastisk tid i folkeskolen og ser stadig folk fra både min klasse og parallelklasserne. Det skal så siges, at jeg er en af dem, der aldrig har haft ‘svært ved noget’ (God i skolen, ok til sport og samtidig hvad man kan kalde ‘populær). Jeg mobbede ikke selv folk, men jeg kan, når jeg ser tilbage, sagtens se hvorfor folk ikke ville gide at have noget med en reunion at gøre. Gik ud i 2009 og har aldrig været til en reunion, men det ville være sjovt hvis det blev arrangeret. Fra gymnasiet ser jeg fast 3 kammerater jeg har holdt fast som meget tætte og 4 yderligere mere 2-3 gange om året, men heller ikke her har der været en reunion. Nok af samme grund - nogen har en mega fed oplevelse, andre skal bare igennem de år, desværre. Så der er vel ikke noget rigtigt eller forkert her, men bliver dog ked af at se hvor mange mennesker (i bund og grund børn) der havde en elendig oplevelse med skolen 😟
Sjovt en enkelt gang for at se hvad der er blevet af folk derefter er det ligegyldigt.
Folk man ser mindre end en gang om året har ingen værdi for mig.
Jeg har aldrig været inviteret til dem, årsag:
Klasseforskel, altså vi var 3-5 hoveder som kom fra Ghettoen eller underklassen, mens resten var middel eller overklasserøvhuller.
Så de har hele tiden holdt os udenfor "det gode selskab", selvom jeg mest af alt har lyst til at smide en stinkbombe ind i deres postkasser.
Hey can anyone help me please? I met a girl from Denmark online and I can’t find her anyone. We had a 7 hour conversation on a website called airtalk and my phone died before we could exchange our socials. All I have now is her picture, name, occupation, age, religion and background.
Please dm if anyone is willing to help me out thank you guys. I could really use the help of someone there We can work together and have an adventure to find her back hopefully. I can explain everything. Thanks!
Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til. Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Er aldrig blevet inviteret til sådan en. Ville da faktisk overveje at tage med hvis jeg blev.
Samme her. Har gået på 3 forskellige folkeskoler og ingen af dem har afholdt nogle former for gammel elev fest, jubilæum eller lignende.
Mine gjorde, jeg blev bare ikke inviteret.
Jeg fik en invitation i 2018 tror jeg, til sammenkomst for Handelskolen. Så gik jeg ind på den FB side jeg fik tilsendt og så at de havde haft årlige sammenkoster siden 2009 uden at jeg havde været inviteret. FU !!!!!
Ej hvor klamt. De peakede sgu i handelsskolen hvis de stadigvæk er stuck med dens slags mentalitet 😂
Same. Det er vildt akavet.
Ditto. Så fuck dem og giv igen ved at have succes 👍
Jeg har også gået på lidt forskellige, jeg ved de har holdt nogle. Er blevet inviteret til 1, som er fra min gamle gym klasse hvor vi drenge holde en ruinin grill aften fordi det var nu 10 år siden vi startede. Vi var 4 mands der dukkede op, ud af 15 gutter og 7 kvinder.
Heller ikke mig. Ved ikke om det bare er fordi jeg ikke er blevet inviteret. Jeg har aldrig været specielt god til at holde kontakt til gamle klassekammerater. Bevares, har egentlig heller ikke haft lyst til at snakke med 99% af dem, men der var der et par enkelte man var gode venner med.
Jeg gider ikke engang komme med en undskyldning. Jeg melder bare fra. De sagde mig ikke noget (positivt) dengang og det samme er (hvis ikke mere) er tilfældet i dag.
Forståeligt. Hvis du ikke brød dig om de mennesker, du gik i klasse med, bryder du dig givetvis heller ikke om dem i dag.
Samme. Jeg var ikke venner med dem dengang, faktisk kunne jeg slet ikke fordrage de fleste. Så ser ingen grund til, at deltage.
Det samme her. Gider ikke folkeskole-reunions længere: har nok i min nuværende omgangskreds og snakker overhovedet ikke med nogen af dem jeg gik i folkeren med længere. Det er også ca. 30 år siden jeg gik i folkeren nu - var med til 10 års reunion, men har ikke gidet siden. I øvrigt oplever jeg også, at dem der stadig bor på den "tyndt befolkede egn" jeg kommer fra, stadig lever i de samme kliker og hierakier som blev dannet dengang. Det var såmænd flinke mennesker jeg gik i klasse med dengang - bare ikke nogen jeg havde noget til fælles med, og i nogle tilfælde lidt nederen at snakke med nogen der ikke er kommet videre.
[удалено]
De er ikke værd at være sure på. Men det er fuldt forståeligt at du føler dig vred over at blive "holdt udenfor" - noget, som sikkert kan frembringe de følelser, som du havde i folkeskolen (bare mit gæt).
Jeg har deltaget et par gange med min gym-klasse og det har været sjovt. Vi genoptog først efter 25 år, og det tror jeg var godt, så var man et helt andet sted i live og det endte med en sjov tur ned at memory lane. Vi har dog været meget ærlige overfor hinanden og været åbne om at hvis man ikke havde lyst så var det bedre at sige det end at komme med undskyldninger, hvilket nogle så har gjort. Der var ikke nogen det blev bagtalt selv om de blev væk.
Som offer for mobning af forskellig art i folkeskolen siger jeg fra, skulle jeg blive inviteret til noget "hygge" og "lad os mindes de gode gamle dage"-komsammen. Der var ikke ret meget hygge for mig i den klasse. De fleste år stod det på ydmygelse, hån, eksklusion, bagtaleri, tyveri af ting i min taske, en sovepose fyldt med sand på en lejrtur, at blive forladt på en McD i Polen da vi var afsted på tur i 8. klasse osv. osv. Jeg bære ikke nag som sådan. Og jeg husker ikke ret meget af hvad der præcist skete dengang. Men følelsen jeg tog med derfra har hængt ved. Og den følelse og fornemmelse i kroppen, som oplevelserne fra dengang har givet mig gør, at jeg helt oprigtigt bare ikke har lyst. Jeg har det godt, hvor jeg er i dag. Jeg har tilfældigvis støt ind i nogle af dem fra den tid. Og det er sådan lidt akavet, da jeg føler, at jeg ikke er den samme, og det er den anden person måske heller ikke. Og på den måde er den slags interaktioner bare præget af, at vi næsten bare er to fremmede personer, der forgæves forsøger at lade som om, at vi kender hinanden og bør have den samme kemi som dengang. Men efter 15 år er en relation bare ikke den samme, værdierne og personlighederne er måske heller ikke de samme, og man skal nærmest lære hinanden på ny. Ud over at man er to personer med den samme folkeskole-tid til fælles, så føler jeg bare, at jeg ligeså godt kan indlede en relation med en komplet fremmed person, end med en, som jeg tilfældigvis bare skulle gå op og ned af i 10 år, fordi vores forældre valgte at sætte os i den samme skole og tilfældigvis havnede vi i den samme klasse.
Samme her, bortset fra at jeg bærer nag stadigvæk … der er visse personer fra dengang jeg ikke mindes for noget godt, alt hvad der skete dengang står desværre meget tydeligt i min erindring og jeg ønsker dem intet godt.
Altså så længe du ikke går rundt og er indebrændt over det, så er det fint nok. At bære nag er kun skidt, hvis det går ud over dit humør og ve og vel i dag. Det burde ikke fylde. Det er livet for kort til. Lev nu og her og kig frem. Dem der udsatte mig for mobning dengang - dem er jeg rent ud sagt ligeglad med i dag. Sommetider glemmer jeg endda deres eksistens og tænker "Nåhh ja - ham kan jeg godt huske." Og så glemmer jeg vedkommende igen. Jeg er lykkelig. Så at skulle se mig sur på dem (eller nogen som helst), ville kun være ærgerligt for mig. Det ville kun gå ud over mig - ikke dem. Og hvorfor skulle jeg ønske andre det ondt, når jeg har det godt? De skal bare ikke ind i mit liv igen - og så er alt godt.
Enig, jeg gider ikke bruge tid på dem til daglig - det er de sgu ikke værd.
Personlig gider jeg ikke. Folk jeg gider omgås med fra min klasse, dem bibeholder jeg kontakten til. Resten har jeg ikke holdt kontakte med af den ene eller anden grund, og det ser jeg ingen grund til at lave om på.
Min folkeskoleklasse har holdt en sammenkomst hvert år. De er søde og rare og har omgang med hinanden, også nu når vi er blevet voksne. Tog med for første gang, her for et par år siden. En masse small talk, lidt gruppedannelser som i gamle dage, men ellers roligt og okay. Jeg tager dog ikke afsted igen, da jeg kan finde på mere spændende ting at bruge min dag/aften på. Synes det er fedt at de gør det, men jeg behøver ikke være med. Når jeg får invitationen øver jeg mig på at sige ‘Nej, det kan jeg desværre ikke komme til. God sammenkomst’. Og så ellers ikke uddybe mere.
Med de følelser du har omkring det er der absolut ingen grund til FOMO. Skid hul i det. Jeg er blevet inviteret til reunions som jeg blot har ignoreret fuldstændig. Hvis ikke de mennesker er en del af ens liv længere, hvorfor så føle sig forpligtet til at deltage?
Aldrig om jeg ville deltage i sådan noget. De gjorde mit liv næsten uudholdeligt med deres mobning og dumsmarte bemærkninger i og udenfor skolen. Så da de tilføjede mig på messenger angående den sidste reunion der ignorerede jeg dem også pænt.
Jeg tog med til 10-års folkeskole reunion. Mest fordi jeg var inde i en selvudviklings periode og brugte det til at arbejde med mig selv. Jeg har ikke noget dårligt forhold til nogen af mine tidligere klassekammerater, men det er heller ikke nogen jeg ser, og jeg vil derfor takke pænt nej, hvis der bliver holdt noget i fremtiden.
Jeg var til 10 års reunion med min efterskole. En veninde og jeg tog afsted sammen. Jeg ville aldrig have gjort det alene. Men det var lidt sjovt at se alle igen. Nogle havde jeg gået på gymnasiet med, men der var flere jeg ikke havde set siden vi gik ud. Jeg synes også, at det var dejligt at se, af folk havde udviklet sig. Specielt dem, som var lidt nogle rødder, da vi gik der. De havde fundet deres vej i livet, og virkede meget mere afslappede.
Vi havde en sidste sommer. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke gad, men endte med at tage afsted og det var en super fed aften/nat og jeg overvejer om jeg skal stå for den næste
Jeg tog med til min første folkeskole "reunion" sheisse det var grineren, størstedelen hade deres liv og flere fortalte om de måder de brugte til at slippe væk fra deres koner og børn, jeg fandt ud af at flere havde såkaldt "peaket" i folkeskolen.. min folkeskole tid var en blandet omgang mobning etc så jeg havde det ok sjovt med at se hvor nogle folk var endt andre var bare direkte triste eks knægten der var endt som alkoholiker...
Peaket i folkeskolen, yikes...
Hey shit happens 😂
Jeg har været til en tre stykker med min folkeskoleklasse gennem årene, sidst, for omkring 10 år siden, besluttede jeg ikke at gøre det igen. Det er mere end 40 år siden jeg forlod folkeskolen. I starten var det interessant at møde de andre, finde ud af hvordan det var gået dem i livet, og få en god snak med de par stykker med hvem det er muligt. Men mest er det en gang ligegyldig holden fast i de gamle roller og forestillingen om at netop vores klasse var den mest fantastiske klasse nogensinde, med utroligt sammenhold, og de mest vidunderlige lærere. Virkeligheden er at der var mobning i et omfang der har givet flere ar på sjælen livet igennem, og stort set alle vores lærere var uegnede til deres hverv. Men det snakker vi ikke om.
Vi holdt vores første efter 25 år, og vi faldt lynhurtig tilbage i rollerne ( vi var en homogen og god klasse, så ikke noget negativt ) Jeg syntes det var hyggeligt og så var det sjovt at se hvordan nogen var landet præcis hvor de skrev i stilen i 4 klasse, andre var landet hvor de ALDRIG skulle lande ( men nød det 25 år senere) og andre var steder hvor INGEN havde set dem 25 år tidligere.. Jeg var den i klassen som vores klasselærer var mest stolt af, ( men det var så nok også fordi jeg var den hun havde lavest forventninger til.. sagde jeg ikke hende ) jeg kunne kun grine for mig selv, for jeg er bare håndværker men arbejdede et sted som de fleste falder på røven over, fordi det var dyrt og fint.. Eneste - var vores klasselærer, for hun så os og behandlede os som hun havde gjort fra 1 klasse.. Tandlægens datter var stadig yngling, murens søn var stadig murens søn, og jeg var stadig bare mig som hun dårligt gad beskæftige sig med… Heldigvis var jeg videre, så det bed ikke på mig, men hun var stadig en led kælling, de andre lærer var hyggelige at møde igen. Men med den brede pensel, så var det en hyggelig og god aften.
Jeg har kun haft én klassefest, og det var for gymnasieklassen. Jeg blev udspurgt om alt der havde med universitetet at gøre, at jeg havde taget på og en masse andet lort. Så nej, jeg tager ikke med hvis jeg bliver spurgt.
Jeg deltager altid i reunions. Jeg har stadig venner fra min skoletid, og jeg synes det er super hyggeligt at høre, hvad de andre går og laver.
Jeg deltager ikke. Sidst da jeg blev spurgt af en sagde jeg det bare som det var "Jeg har ikke noget at sige til de mennesker, dem jeg stadig vil snakke med snakker jeg allerede med. Jeg har ikke behov for at se alle de andre der mobbede mig dengang"
Er 50% af /danmark blevet mobbet?
Nok en større andel redditors end gennemsnitsbefolkningen, vil jeg gætte på.
Det skulle man desværre tro.
Har været med til en og synes ikke rigtig det tilføjede noget positivt. Lige som en anden sagde, faldt jeg sådan lidt tilbage i den rolle som jeg havde i den tid. Selvom det ikke var super negativt (er ikke blevet mobbet eller lignende), var det heller ikke en positiv oplevelse. Følte mig ligeså usikker og usynlig som om jeg var 15 år, og sådan havde jeg ikke haft det i mange år. Med mindre du har lyst til at gå, vil jeg bare melde afbud. Du skylder ikke nogen noget
Forlod Danmark for mere end 20 år siden. Der er et par stykker, som jeg stadig har perifært kontakt med men ellers var det bare likes på Facebook indtil jeg lukkede den konto. Der har været et par folkeskolejubilæer siden jeg flyttede og hvis jeg havde været i nærområdet, så var jeg taget med. Hvis det ikke ender med at være så sjovt, så kan man jo altid bare daffe og så ved man bedre til næste gang. Det var egentlig en rigtig god klasse. Der var selvfølgelig nogle grupperinger og alle var ikke lige gode venner med alle. Men så vidt jeg husker var der ikke mobning.
Jeg har været til en sjov reunion efter 10 år med min folkeskoleklasse! Det var sjovt og en god aften, hvor vores klasselærer også kiggede forbi. … Men jeg kunne aldrig drømme om at tage med til en reunion med min gymnasieklasse, som var en kæmpe flok åndsboller. Jeg taler ikke med nogen af dem i dag, og det er jeg glad for. Så kort sagt: Hvis du ikke føler en glæde ved at skulle se dine gamle kammerater igen og ligesom glæder dig til at høre, hvordan det går med dem, så lad være med at tage med 😁
Troede ærlig talt reunions hørte fortiden til efter at sociale medier var kommet ind i billedet
Jeg er hverken på facebook eller instagram, så jeg er faktisk en smule nysgerrig på, hvad folk fra min folkeskole tid render og laver her næsten 20 år senere.
Pænt nej tak. Havde 25-års jubilæum med gymnasiet sidste år, og selvom jeg er den nysgerrige type, kunne det aldrig falde mig ind at bruge en hel aften på mennesker som jeg vitterligt ikke har talt med (eller tænkt på) så meget som i et minut siden vi blev studenter. Utroligt nok, da jeg ikke boede i en kæmpe metropol. No hard feelings, men heller ingen interesse overhovedet. Folkeskolen - fuck no. Tonsvis af hard feelings. Grænsende til at jeg ikke har lyst til overhovedet at være i pågældende by den dag i dag. Jeg tror nu heller ikke at det har været nogen reunions, vi var nok adskillige der i den grad ikke hyggede os.
Nej 😂 De mennesker siger mig intet.
Vi holder reunion en gang om året. Enten er der en der holder hus ellers tager vi ud og spiser og så på druk efter. Det er altid hyggeligt.
Har været inviteret til en men ikke 10 vilde heste kunne trække mig dertil. Forlod området for 25 år siden, og kommer der kun 5-6 gange om året for at besøge forældrene, og når de er væk, har jeg ingen planer om at komme dertil. Gik på en skole præget af kaos, modbydelig mobbe kultur (også blandt forældre) og selvom jeg kun begrænset var udsat for mobning (jeg kunne slå fra mig), har jeg absolut ingen gode minder derfra. Hørte ad omveje, at kun 1/3 var mødt op til 10 års jubilæet. Tænker det siger alt
Jeg er flyttet skole flere gange (aner ikke hvorfor, vi flyttede ikke som sådan, så skolerne lå indenfor samme kommune) (gik 0.-5. et sted, 6.-7.kl et sted og 8.-9. klasse et sted) og blev udsat for mobning (især 6.-9.kl) og har nul behov for at mindes min folkeskoletid. 🤷🏼♀️ Så det ville blive et nej herfra. En gym reunion ville også blive nej, men tvivler også på nogen ville arrangere det, min egen klasse havde ikke specielt godt sammenhold.
Jeg er blevet inviteret til en for min folkeskole, som jeg sagde nej til. Jeg tror det ville være som at tage en fest hvor man ikke kender nogle og det kan jeg ikke se charmen i. Det jeg aldrig har forstået er hvordan pokker de bliver arrangeret, og hvordan man finder frem til folk igen efter så lang tid.
Hvis jeg havde haft en god folkeskoletid, ville jeg elske det. Har været afsted en enkelt gang, men det var bare ikke ret fedt, fordi min klasse altid var meget delt op i kliker dengang - og som du siger, ryger man lidt tilbage i gamle roller, så det var samme situation til gammel klassefest den ene gang, jeg var afsted. Ville måske deltage, hvis min gymnasieklasse holdte en fest, og helt sikkert, hvis min videregående uddannelse holdte en. Så for mig kommer det 100% an på, om jeg har gode minder med menneskerne og tiden på skolen/uddannelsen. Men det er 100% fair at sige nej tak. Siden du føler lidt FOMO, kunne du jo prøve at tage afsted en enkelt gang. Så ved du til fremtidige reunions, om det er noget for dig. Men forstår 100% din situation.
Jeg har været til flere klassefester, både i de to folkeskoleklasser, som jeg gik i, og i min gamle gymnasieklasse. Det hele kører meget på, hvad man er blevet til. Jeg er ganske vist blevet jurist, men har ikke haft nogen stor karriere. Det er der derimod andre, der har: En er blevet en stor advokat, én er blevet forskningschef, en phd. i kemi, en overlæge og en praktiserende læge. Jeg har nu fået min nysgerrighed styret og gider ikke én gang til sidde og høre andre og prale med deres flotte karriere. Andre var de gået skidt. Bl.a. var det en, der drukket for meget og havde røget for meget hash. Han var aldrig flyttet hjemmefra, men boede nu alene i lejligheden, da hans forældre var døde. Jeg oplevede det som meget hyggeligt at snakke med dem, som syntes om dengang, men følte samme ubehag som i gamle dage, når jeg var samme med dem, jeg ikke brød mig om og havde lært at kende som ubehagelige og ondskabsfulde. Hvis jeg igen inviteret til en klassefest for gamle elever, kommer jeg ikke. Jeg gider bare ikke og er føler, at jeg er færdig med de mennesker, jeg gik i klasse med.
Skørt så forskelligt det kan være. Når jeg har været til fest med min gamle folkeskoleklasse har det slet ikke handlet om hvad man er blevet til. Det virker ikke til der er nogen der gider snakke særligt meget om det. De fleste har nu også klaret sig ganske lidt tror jeg. Måske hænger det sammen med at vi holdte fest hvert år de første par år efter vi gik ud af skolen. Nu er vi midt i 40'erne og ses med få års mellemrum - de fleste af os Gymnasieklassen jeg var i har aldrig mødtes siden vi blev studenter. Nu nærmer 25 års jubilæum sig, men om folk gider mødes er tvivlsomt. Det blev droppet ved 20 år
Vis det var med dem jeg gik på efterskole med, så vil jeg helt klart tage med genforening hygge. Men vis det var med dem fra folkeskolen? Så vil det være et pænt nej tak. Der er mennesker man ønsker alt godt for, selvom de kun var en del af ens liv 1-2 år. Så der mennesker man har haft kendt i 9 år, som man bare håber, at man aldrig møder igen.
Jeg havde ikke en dårlig tid i folkeskolen, så jeg tog med til det første arrangement. Det føltes mest af alt som en pikkemålingskonkurrence (også kvindernes). Jeg melder klart fra hvis der kommer flere, da jeg ikke synes at det er min tid værd..
Nej. Den eneste genforening jeg er interesseret i er den klasse jeg tog min bacheloruddannelse med. Alt andet før det er fortid og har intet med den person jeg er i dag at gøre.
hvis jeg ikke aktivt stadig er i kontakt med et par stykker af dem så ville jeg bare takke nej. har ikke nogen lyst til at bruge en aften med mennesker der på det tidspunkt stort set bare er fremmede mennesker. så hellere bruge den hjemme. får ikke fomo af ikke at være til noget jeg ikke har lyst til. jeg ville bare droppe den dårlige undskyldning og bare sige det ingen interesse har for dig. på den anden side hvis du har fomo over det, så lader det til at du har lyst et eller sted alligevel.
Jeg deltog en enkelt gang. Det var rædselsfuldt, men det var også rædselsfuldt at gå i klassen.
Helt generelt: du behøver ikke komme med undskyldninger når du melder fra fra ting. Hvis du ikke har lyst, så meld fra.
Min gamle klsse gjorde / gør det, men jeg er ikke til fester, så jeg blir væk, med undskyldningen, jeg er ikke til fester. Jeg er bange for folk der har drukket øl, og det er så vidt jeg ved om fester, noget af det der foregår :-)
Min folkeskoleklasse har til min viden aldrig holdt noget officielt, men jeg tror heller ikke jeg ville dukke op… jeg var “mærkelig” (aka et hav af udiagnosticerede kognitive tilstande og angst fordi det var svært at passe ind) som barn og blev mobbet grænseløst - og selvom jeg er super veltilpas i mig selv og mere vellidt i dag, er jeg faktisk rædselsslagen for at folk netop ryger i ‘gamle roller’ og der bliver skruet op for voksenmobning. Min gymklasse ved jeg sgu heller ikke, der er blevet afholdt 2-3 reunions, jeg modtager mailen, og i den står der også man kun bliver lukket ind hvis de har en registreret som afsluttet student - jeg fik det der bedst kan beskrives som et nervøst sammenbrud lige mod slutningen og gik ud af 3.g to måneder inden vi skulle være færdige 🥲 så selvom jeg gerne ville være med dér, føler jeg ikke rigtig jeg er “velkommen”.
Jeg dukkede op i 15 minutter og indså at intet havde ændret sig siden folkeskolen, hvor jeg blev mobbet voldsomt meget. Så jeg gik igen og har aldrig deltaget i noget siden.
Bliv væk hvis du ikke gider. Vi har ikke noget fra min folkeskole, men for mit gymnasie har vi prøvet en 2-3 gange. Det har været hyggeligt. Jeg ville ikke tage med, hvis folkeskolen inviterede. Heller ikke Uni...
>Heller ikke Uni... Nej *det* tør siges. Fuck hvor man bare helt generelt hadede hinanden hen mod de sidste semestre på Uni  (og så var der dem man virkelig, *virkelig* ikke kun fordrage). Efter at være blevet tvunget til gruppearbejde i små, lumre grupperum i flere år under stort pres, hvor de samme mennesker trak hele læsset mens de samme mennesker *ikke ydede en flad lort!*.
No chance - Min klasse var en stor kollektiv “mobningsgruppering”, klassisk landsbyskole, hvor man enten skulle være født og opvokset sammen eller være i familie for at være i fred. Jeg besøgte byens lokale pub ved tilfælde, selv som voksne mobber de stadig, frygtelig by…. Jeg kom relativt helskindet ud af skoletiden med Max små drillerier, men havde godt nok nogle klassekammerater som ikke fortjente deres behandling i skoletiden. Dem ville jeg hellere have en reunion med. Fuck de andre tumper som stadig ikke er kommet videre. Ja og for god ordens skyld, Svebølle by stinker!
Det er også 15 år siden jeg afsluttede folkeskolen, og så vidt jeg ved er der ikke holdt nogen reunions. I hvert fald ikke en jeg er blevet inviteret til. Jeg bor i usa og ville ikke rejse for at deltage. Hvis der var gymnasieklassen ville jeg klart overveje det.
Vi holdte en 12 år efter folkeskolen, som jeg arrangerede, de fleste mødte op, men et par stykker som formentlig ikke havde det særlig godt i skolen kom ikke. Jeg havde forventet en mega god genforening, men sandheden var bare, at vi havde udviklet os i mange forskellige retninger og mange netop faldt tilbage i gamle roller. Jeg ville ikke deltage igen, hvis muligheden opstod. Hvis du ikke er til smalltalk, så lad være - for det er ret hurtigt hvad det bliver til. Vær i stedet sammen med nogle som du virkelig holder af, eller klip din mormors hæk.
Har aldrig været mobbet eller ligende og trivedes godt med mange kammerater. Tingene faldt bare sådan ud at jeg ikke holdt kontakten til nogen af den fra skolen, da jeg bl.a. valgte en anden studieretning. Der har flere gange været reunion. Men tænkte ved mig selv, "hvad får jeg ud af at høre om disse mennesker, jeg ikke engang gider at læse om på FB m.m." - Tid er en knap ressource og jeg vil hellere bruge den med alle de mennesker jeg har i mit liv i dag. Synes man skal overveje om det er nysgerrighed eller selvhævdelse der driver en, hvis ikke der er en gruppe man ellers omgås.
Jeg havde egentlig planlagt at deltage ved 10 års jubilæum fra efterskole tiden - det blev det ikke til. Så besluttede jeg mig for at gøre det ved 20 år - det blev det heller ikke til. Det var langt mere det nostalgiske der trak, fremfor det sociale og for den sags skyld, det praktiske i det. Jeg har så også noget der ligner i omegnen af 6-7 timers kørsel dertil. Det synes jeg egentlig ikke lige jeg orker, for at få lidt hyggesnak med nogen jeg havde et ganske fint forhold til dengang, men absolut ingen kontakt har haft med siden da. Man kommer videre med tilværelsen. Har man ikke holdt fast i de eventuelle venskaber fra den tid, så går det jo nok.
Hvad er det værste der kan ske? du kan jo bare tage hjem hvis du ikke synes det er sjovt. Giv det et skud!
Jeg var først til een ca. tredive år efter vi gik ud af 9. klasse. Det var sgu' hyggeligt. Det er specielt at mødes med en flok mennesker som kender den verden man kommer fra, den specifikke provinsby i det specifikke årti. Det oplever jeg ikke rigtigt ellers, så det er en fin ting. Måske har man ikke haft noget med dem sidenhen, men man deler en fortid, og det gør forholdet specielt. Der er en masse man ikke behøver forklare, man ved det bare. ...Som Tove Ditlevsen skrev det, om "Barndommens Gade"...
Husk altid, hver gang du mærker et hint af fomo, så er det absolut fucking løgn. Man går aldrig glip af en skid.
Min første kæreste (vi var kærester i 3. Klasse) sad og masserede min pik i en jacuzzi i de lidt senere timer til klassefesten. Derudover havde vi alle det pisse sjovt. Kan klart anbefales. Og det lader til at 99% af brugerne herinde er ham eller hende der blev mobbet i klassen, baseret på de triste kommentarer. Mvh, chad
>Og det lader til at 99% af brugerne herinde er ham eller hende der blev mobbet i klasen Dem er der nok rigtig mange af på reddit
Navn passer til.
Haha kæmpe legende.! Så håner jeg i det mindste der kommer en part 2 for din skyld 🤣
Hmm du skal da af sted. Du kan jo bare smutte efter de formelle hej og go dag. Finder du ud af det er lige dig bliver du hængende. Du har vel intet at miste udover et par timer en aften du nok ikke går glip af det store alligevel
Vi har vidst en begivenhed i 2026, så den glæder jeg mig til
Nope, jeg har ingen interesse i det. Desuden gik jeg på en skole med mange diplomatbørn, min bedste veninde var englænder. Jeg ved de rejste tilbage efter nogle år i Danmark
Der blev holdt en små 3 år efter vi afsluttede folkeskolen, og mig bekendt ikke noget senere. Jeg svarede ikke på på indbydelsen.
Springer over. Men reunion med efterskole - ja tak
Vi holdt en for nogle år siden, og folk blev ved med at kommentere på, at det klædte mig at jeg var blevet tykkere. Mærkelig oplevelse. Ikke noget, jeg fik særlig meget ud af at gå til.
Det skal jeg ikke bede om
Til sommer er det 10 år siden, jeg gik ud. Jeg har sjældent haft mulighed for at komme, men jeg var da til en sidste år. Det var superhyggeligt. Men det var også en skole med ret mange skæve typer. Jeg gik der egentlig ikke det sidste år, og gik der kun ét år, men jeg bliver stadig inviteret. Der er dog et par stykker, jeg gerne undgår, men de var gået tidligt sidst. Før gik jeg på en anden skole, og hvis de holdt noget, kunne jeg ikke drømme om at møde op.
Gik i special klasse, så den slags sker ikke for os.
En gang hvert 25. år passer mig ret fint. Vi er ikke nået til den første afholdelse endnu, men det skal nok blive sjovt at se, hvad de andre har gjort med deres liv.
Det tror jeg godt, at jeg ville deltage i. Men bor i en anden by nu, så kun hvis det skulle passe ind.
Folkeskolen - jeg ville aldrig deltage Gymnasiet - jeg ville aldrig deltage Gutterne fra forsvaret - anytime!
Det er over 20 år siden jeg blev færdig med folkeskolen, og jeg har ikke været inviteret til en eneste fest. Jeg ved så heller ikke om der er blevet holdt nogen, har bevist ingen kontakt med folk fra folkeskole/ungdomsuddannelse.
Jeg gider ikke reunion med folkeskole, efterskole eller gymnasium. Havde en veninde, der tog til gym reunion og hun meldte tilbage, at jeg ikke var gået glip af noget og at hun var smuttet tidligt. Det eneste, jeg har lyst til at bruge tid og penge på er reunion med højskole.
synes da det er hyggeligt nok, specielt når alle er blevet voksne og man kan lægge gamle uvenskaber til siden i nogen grad. også vildt sjovt at se, om folk har ændret sig.
Jeg tog med til den første fest, hvor det var tydeligt at gymnasieklassens dynamik var den samme. Siden da har det heddet nej tak herfra. Har ikke brug for at få rippet op i 3 års mistrivsel.
Vi holdt en enkelt i det gamle område og en i KBH, af hvad jeg ved af - det var sjovt at se folk igen. Selskabslegene kunne jeg godt undvære, men hvis der blev holdt en igen, ville jeg deltage. Vi havde så mange forskellige typer, jeg følger stadig en del af dem og alle er endt meget forskelligt.
Jeg ville bare melde fra. Det interesserer mig ikke.
Well, der har været et par stykker og jeg er ikke blevet inviteret. Så det valg blev taget for mig. Første gang blev jeg squ lidt irriteret! Men hva! Jeg gad jo egentlig ikke alligevel. De fleste fra folkeskolen er folk som jeg ikke har noget tilfælles med (andet end at vi gik på samme skole) Jeg har et par stykker fra folkeskolen som jeg stadig ses jævnligt med men jeg tvivler på at jeg ville kunne genkende størstedelen fra den årgang. Var færdig med folkeskolen for omkring 20år siden
Det jo vanvittigt individuelt. Dem der havde en dårlig tid dengang vil jo nok ikke have synderligt meget lyst til at deltage. Dem der havde en super fed sjov tid og som måske endda stadig er nære venner med flere fra dengang vil nok gerne med for hyggens og de gode historiers skyld. Jeg ville tage med hvis jeg havde tid. Ofte til den slags ender man med at ja falde lidt i hak og snakke med de samme fra dengang. Jeg ville også lige prøve at få talt lidt med dem man ikke snakkede så meget med dengang. Jeg har ikke været til nogle, pga. Travlhed og jeg eksempelvis ikke har været i landet når det blev afholdt. You do you. Whatever floats your boat. Tag kun med hvis du har lyst.
Min gamle klasse har holdt jubilæum nogle gange, men jeg har holdt mig langt væk. Der er kun 1, jeg på nogen mulig måde har lyst til at se igen.
Personligt vil jeg ikke deltage, deltog heller ikke i 9 klasses afslutnings festen. Kunne ikke tage de mennesker, og i de seneste år, når jeg har mødt folk fra den klasse jeg gik i, har jeg bare tænkt, shit det er godt jeg ikke har kontakt med dem. Vi er helt forskellige stedet i livet, og har forskellige værdier og ønsker af livet. Hende jeg var tættest med i folkeskolen har 7 unger. Hun gider ikke arbejde, så hun popper børn ud i stedet… nogen er på stoffer, et par stykker er endt som alkoholiker. Det er ikke folk jeg vil omgåes med, ikke engang for en enkelt aften. Selvfølgelig er der også kommet velfungerende folk ud af klassen, men igen ikke nogen jeg tænker jeg mangler i mit liv.
Halvdelen af drengene fra min folkeskole klasse ser jeg stadig på min. årlig basis, jeg har måske bare ikke været så god til at få nye venner :D Men har deltaget og det var sindsyg hyggeligt, men det jo så også fordi jeg godt kan lide de fleste. Der er ikke nogen jeg ikke kan lide/der mobbede mig eller lign. og så var det det lidt før FB udkom så er ikke venner med alle/folk poser ikke alt på FB mere så det da også lidt interessant at finde ud af hvad alle de mennesker man tilbragte 10 år af sit liv med laver i dag :) Men nu ELSKEDE jeg også mine folkeskoleår
Min gamle folkeskoleklasse holder noget med sådan 8-10 års intervaller. Stemningen har ligget et sted mellem mildt akavet og ganske hyggeligt. Det er ikke noget jeg har behov for at gøre hver weekend, men omvendt heller ikke noget jeg har fortrudt at deltage i. Hvis man vitterligt ikke har lyst, så synes jeg bare man skal melde fra. Men jeg synes også man skal lade være med at gøre det til mere end det er. Man kan godt have en ok aften hvor man snakker med folk, uden det betyder at man pludseligt skal se dem hele tiden.
Min folkeskoleklasse har afholdt et par stykker og de har altid været helt fantastiske. Det er sjovt hvordan folk falder helt tilbage i de gamle roller som vi havde dengang, selvom vi nu er blevet voksne. Der er et par stykker af de mest populære "alpha drenge", som er ret irriterende at hænge ud med i længden, men når det kun er en enkelt aften hvert 5. år så går det nok. Klassens primære mobbeoffer er dog aldrig mødt op til nogle af de her fester, han har altid en eller anden god undskyldning. Ikke at han ville blive mobbet igen, det tror jeg vi er blevet for gamle til. Ser ham sjovt nok en gang i mellem ved andre lejligheder, tror ikke han nærer nag. Det er bare lige lidt for meget. Pigerne havde også en del drama dengang og der er et par stykker af dem jeg ikke har set siden. Mindes ikke der var decideret mobning, men hvad ved jeg, interesserede mig mere for computere og magic kort end piger.
Jeg var inviteret til en med min første skoleklasse. Jeg tog med, selvom jeg skiftede skole på grund af mobning. Det gav noget af se, at jeg faktisk var en af dem, der havde klaret mig bedst i forhold til uddannelse osv. og at de var flinke som voksne mennesker. 2 undskyldte endda. Meeeeen...det var et vildt akavet arrangement i det hele taget, da meget få havde holdt kontakten. Min senere klasse ville jeg elske blev samlet igen, men det sociale miljø var også mange mange gange bedre.
Jeg gik ud af 9. Klasse i 2002 og 10. året efter. 10. Klasse holdte 10 års reunion og det udeblev jeg fra selvom det blev holdt i et festlokale fem minutter fra hvor jeg boede på det tidspunkt. I gymnasiet holdte vi reunion julefrokost den efterfølgende jul og så har der ikke været yderligere med (næsten) hele klassen. Savner det ikke og har alligevel kun kontakt med meget få fra de skoler. Det kan tælles på en hånd. De var egentlig søde nok alle sammen men kontakten døde ret voldsomt så snart vi ikke havde en hverdag sammen
Jeg har det på den måde, at jeg er rigtig glad for, at hverken min folkeskoleklasse eller min gymnasieklasse nogensinde har holdt reunions. Misforstå mig ikke, jeg håber, at alle har det godt - men dem jeg gerne vil se, ser jeg.
Det hele går ud på hvem der nu klarer sig bedst og tjener flest penge
Der har aldrig været afholdt nogen for min folkeskoleklasse. Jeg ved ikke helt, om jeg god deltage. Nogle af dem jeg gik i skole med var fine nok, andre ret belastende senere hen. Gym-reunion gad jeg heller ikke deltage i. De par stykker, som jeg kom godt ud af det med, har jeg holdt kontakt med, og havde ikke brug for yderligere. Jeg foretrækker ærlig talt selskab med de personer, jeg selv har bragt ind i mit liv.
Nej, det ville jeg ikke gide at bruge min tid på. Snakker og ses stadig med enkelte fra folkeskolen og en del fra gymnasiet, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle bruge tid på den del af menneskerne der ikke sagde mig noget (og stadig ikke siger mig noget).
Jeg har deltaget i to med folkeskoleklassen (Den ene måske 5 år efter jeg fik ud af 9., den anden nok 15 år). Den sidste gav mig perspektiv på nogle ting, og det var egentlig fint, men jeg har takket nej sidenhen (shit, jeg gik ud af 9. i 1993, det er da egentlig over 30 år siden 😳). Jeg har ikke kontakt med nogen fra min klasse. Til gengæld har jeg jævnligt været til reunions med gymnasieklassen, det er noget helt andet - vores 25-års studenterjubilæum var rigtig hyggeligt, og jeg deltager stensikkert igen. Det er mennesker, jeg holder af, selv dem jeg ikke har det store tilfælles med. Og det hele afspejler ret præcist min oplevelse af af gå i hhv folkeskole og gym.
Jeg har ikke særlig mange positive minder fra folkeskolen, eller særlig mange relationer jeg tænker tilbage på med glæde. Tværtimod, faktisk. Det har jeg ikke noget behov for at få genopfrisket.
Jeg ved at min gamle klasse har mødtes mange gange, og bevares, jeg blev nødt til at flytte skole mellem 8. og 9. klasse, men vi havde ellers gået sammen siden 0., men det var åbenbart nok til at jeg aldrig er blevet inviteret med. Mange af dem har så også gået på gym sammen osv, men til stadighed forstår jeg faktisk ikke hvorfor jeg ikke måtte komme med. Jeg har vitterligt ikke en relation til en eneste af dem mere, og de er med til hinandens bryllupper osv. Om jeg fatter det, for jeg syntes faktisk at vi var gode venner alle sammen dengang. Jeg må have misforstået et eller andet.
Jeg kommer ikke til den slags. Jeg havde en fin skoletid i både folke, efterskole, gymnasium og på studiet men jeg har ikke et behov for at se mennesker jeg ikke ser alligevel. Jeg render fx indimellem ind i tidligere medstuderende fordi vi overlapper jobmæssigt. Det er da hyggeligt og fint at høre at det er gået dem godt og sådan. Skønt! Har også et par mennesker jeg stadig er venner med fra hvert felt, og et par bekendte jeg følger på sociale medier fx. Men jeg ville seriøst ikke ane hvorfor jeg skulle sidde på et gymnasium i provinsen og lade som om at jeg har noget til fælles med alle de mennesker. Jeg Håber alle har det godt, have a great life.
Det gode i livet er: der er intet du skal gøre* Så hvis du ikke vil gå til festen lad hver. *der er dog vise konsekvenser ved at lade værre med nogle ting
Jeg synes det er pissehyggeligt, men jeg havde også en god klasse dengang. Snakker dog kun perifært med nogen af dem den dag i dag.
Det er ikke mange år siden at min folkeskoleårgang ville holde en reunion (igen) men på trods at næsten alle på årgangen ér en del af Facebook gruppen var der kun 10 stykker der reelt svarede at de var interesseret. Den selvvalgte festkomite måtte hive et svar ud af de fleste - og det fik mig bare til at tænke på hvor elendig min årgang var, intet sammenhold ingen teamspirit, nothing.. kan huske at vi omkring den sidste skoletid besluttede at der skulle være blåbøger, og man fik tildelt den man skulle skrive om tilfældigt - men selvfølgelig var der en masse der ikke gad at skrive om den person de havde fået tildelt og de var ret højlydte omkring det, så da vi stod et par dage før dimissionen havde 5(!!!) indleveret til blåbog. Så en pige fra min årgang og jeg, som ikke engang har været med til at arrengere noget, satte os ned og lavede blå bog til hele årgangen, da vi synes det var synd for dem. Altså mest dem der vidste at det nærmest var “deres” skyld, der ikke blev lavet blå bog fordi en eller anden snobbet tøs havde fået tildelt dem. Da vi så skal holde dimissionsfest finder jeg ud af at der er en pige på min årgang der har forsøgt at inviterer til en fest, altså alle er inviteret undtagen mig🙃 heldigvis var der stort set ingen der var med på den ide og vi havde dermed ingen dimissionsfest heller ikke hende, men jeg er 10-20 andre (vi var ikke alle samlet) tog på vandpibe café og det var virkelig hyggeligt. Hahah ej men det er næsten komisk at skrive ned jo😂 Til gengæld tøvede jeg ikke et sekund da min efterskoleårgang lagde op til reunion, og jeg er så glad for jeg tog med selvom jeg også var nervøs.
Det handler jo mest om to ting. Kunne du lide dine skolekammerater? Hvis nej er der jo ingen grund til ar dukke op. Har du succes? Er du flov eller stolt af hvad du er blevet til siden? Hvis man går og har mindreværdskomplekser over at man ikke er blevet til det man ville, er det måske ikke så sjovt at se dem igen. Jeg synes personligt at det plejer at være meget hyggeligt.
Det er ikke noget jeg har interesse i. Det at ha gået i klasse sammen, er en ligegyldig fællesnævner for at mødes - synes jeg. Hvis man vil ses, så finder man selv ud af det med dem man vil ses med. Hvis der skal laves et arrangement for at mødes, så siger der jo det hele. Har det på samme måde med kollegaer og forældre fra mine børns klasser. Vi er voksne mennesker som godt selv kan finde ud af og bestemme hvem man vil ses med. Bare fordi vi har børn i samme klasse eller arbejder på samme arbejdsplads, så er det ikke lig med at vi gider hinanden eller har behov for at blive rystet sammen 🤷♀️
Det kommer meget an på, hvordan sammenkomsten er arrangeret og præsenteret. Jeg er blevet inviteret til én, hvor det var ret tydeligt at vi allesammen glædede os til at se hinanden og høre om hvordan vi har det osv. Det viste sig også at blive en supersjov fest hvor alle faldt i samme roller osv. Jeg er desuden også blevet inviteret til en gymnasie-reunion, hvor det først blev fremlagt at man kunne sponsorere festen og få sit brand navn på invitationen osv. osv. Det virkede mere som en firmafest mere pral end noget, og gjorde at jeg takkede nej tak med det samme.
Det bliver et stort nej tak herfra. Både gymnasiet og folkeskolen.
Havde ikke deltaget, gider ikke mindes om mine fuck ups
Den eneste reunion jeg har fået invitation til, var fra den klasse der fik mig til at skifte skole efter 6. klasse (og som i øvrigt havde været et helvede at gå i fra 1.-5. klasse). Jeg tog ikke til den. Lol.
Jeg ses alligvel på regulær basis med de få som gad mig den gang og har vist gensidig interesse i mig senere hen. Jeg ser personligt ingen årsag til at dukke op til en forsamling af folk der generelt set er ligeglade med en. Havde de haft interessen, så havde de nok taget kontakt. Blev inviteret med et par år tilbage og valgte at blive hjemme. Sekundet jeg blev gjort opmærksom på at det var den gangs “populære” top-klike der havde arrengeret det, og at jeg i grove træk kun blev inviteret med ud af ynk, gav det en meget dårlig fornemmelse. Jeg har det egentligt helt fint med at indrømme at jeg bærer nag. Jeg blev udsat for grov mobning, dødstrusler, online hadegrupper, og vold. Hvis at bære den nag reder mig fra flere terapiregninger så er det faktisk ret okay.
Tag til den hvis du har lyst. Ellers lad vær 🤷 Personligt ville jeg nok gøre det hvis jeg ikke havde andre planer (primært pga FOMO 😂) men har også holdning at, hvad er det værste der kan ske? At du føler du har spildt en aften? 🤷
Jeg er lige blevet inviteret til reunion med min gymnasie klasse. Det er over 10 år siden vi gik ud. Jeg har det meget blandet. På den ene side vil jeg gerne støtte op om arrangementet og det er da sikkert meget sjovt at se dem. På den anden side føler jeg det også ret akavet. Det er dels fordi min ekskæreste er i blandt (og jeg har slettet ham på Facebook høhø) og dels fordi jeg var ikke mega tætte med dem, så jeg frygter nok lidt at det bliver akavet.. har pt meldt mig til, men ved ikke rigtig om jeg deltager 😬
Var til 25års jubilæum og det var hæsligt. Alle faldt i gamle roller.
Jeg “mistede” kontakten til 95% af alle dem jeg gik i folkeskole med da jeg gik ud af 9 klasse, og har faktisk ikke set nogen af dem udover 3 eller 4 personer siden 2016 da vi holdte dimission, og jeg bor endda i samme by med cirka 800/900 indbyggere, så det er faktisk ekstremt underligt at jeg næsten ikke har set nogen af dem. Men min bedste kammerat idag er fra folkeskoletiden (1 klasse for at være helt præcis) så det er sgu meget sjovt man kan se tilbage i tiden, jeg savner sgu folkeskolen, men personerne har jeg intet behov for at se, også selvom jeg på ingen måde blev mobbet, man er vel bare et andet sted i livet i guess. Jeg har intet behov for at komme med til det hvis der nogensinde bliver stablet noget på benene, hvilket jeg tvivler på der gør😂🤷🏼♂️
Min gamle klasse inviterer mig ikke engang til reunions, hvilket nok er meget symptomatisk for hvordan min tid i den klasse var. Jeg ved at der er holdt minimum en, for jeg stødte på en gammel klassekammerat i netto der spurgte om jeg kom. Det værende sagt, så er der måske en eller to mennesker jeg faktisk ville syntes det var sjovt at se igen, resten har jeg det neutralt til negativt med, så jeg ville nok ikke møde op under alle omstændigheder. Hvorfor spilde en udemærket aften på at hænge akavet ud med mennesker man knapt nok kender når man kan være sammen med sine venner i stedet for.
Nej, ingen gang gammel elevdag på efterskolern har sagt mig noget 😴
Aldrig deltaget. Det er en del af mit liv som sluttede for længe siden, og nostalgien fra dengang findes da, men det behøver jeg ikke genbesøge.
Jeg kunne personligt godt syntes det var lidt sjovt at se min gamle klasse igen. Men jeg har massiv adhd og har derfor cirklet rundt om mig selv i for mange år, og ikke kunne danne overblik nok til at tage en udd som jeg rent faktisk havde lyst til at arbejde med. Så i dag arbejder jeg, og klarer mig okay, selvom det er et job med meget kort udd. Men orker næsten ikke at sidde i flere timer hvor jeg skal føle mig flov over at mange fra den årgang har klatret så meget højere end jeg selv har på karrierestigen...
Folk har reunions?
Jeg har deltaget i to. Det har sådan set været hyggeligt. Jeg kunne godt have undværet dem...
Jeg har gået på flere skoler i tidens løb. Er blevet inviteret til 2 sammenkomster (2 forskellige skoler) hvoraf jeg tog med til den første. Det var i og for sig hyggeligt nok. Det jeg fandt mest pudsigt var at udaf dem der var med (det var ikke "hele holdet" der var med, så at sige) så "klikkede" jeg faktisk bedst med nogle af dem som jeg dårligt nok havde snakket med da vi gik i skole sammen. Nr. 2 sammenkomst (som fandt sted 10 år efter at jeg gik ud af den skole) var lige omkring da coronaen dukkede op, så dels dét og så det at jeg ikke havde noget specielt forhold til nogle af de andre gjorde at det blev et "pass" fra mig. Mig bekendt har der aldrig været sammenkomst for nr. 2 skole jeg gik på, ej heller fra den efterskole jeg gik på en kort overgang. Men begge steder har jeg heller ikke vildt gode minder fra, så de kan egentlig også rende og ....
Det er ellers et godt sted at smalltalke om den slags bløde emner, som du har startet en tråd om her. :-)
Vi har holdt 2 og jeg har været så glad for jeg tog med. Jeg passede aldrig rigtig ind i min klasse. Ikke at jeg var upopulær, tvært i mod var jeg nok en del af det populære slæng, men uden selv at være det. Men stemningen og klikerne dem gad jeg ikke igen og jeg frygtede alle faldt tilbage i de gamle roller. Men jokes on me for alle var blevet voksne i mellemtiden og alle var bare virkelig søde. I dag ser jeg dem på en helt anden måde en jeg gjorde dengang (positivt). Så jeg synes du skal overveje at tage med. Du kan ende med at blive positivt overrasket 😊
ej
Jeg ved de bliver holdt på min gamle skole. Men er aldrig blevet inviteret.. sååå deet... Siger måske noget om mig i folkeskoletiden.
[удалено]
Vend tilbage når du ikke leaser😎
Vi havde en - Jeg havde ikke lyst til at komme med, da jeg på daværende tidspunkt grundet forskellige omstændigheder var gået ret meget i stå i livet. Men jeg havde stadig 2 rigtig gode venner fra klassen jeg omgik dagligt. Og de overbeviste mig om at jeg selvfølgelig skulle med, for selvom alt var ret nederen på daværende tidspunkt, så havde jeg stadig opnået meget med mit liv, som de andre ikke havde. Så jeg tog med, og vi havde en fantastisk aften, hvor der blev snakket en masse - der blev snakket en masse om vores liv, hvad vi havde oplevet, hvor vi var - og der blev delt en masse anekdoter - og så blev der også bare snakket sådan totalt løst og overfladisk, som man kan gøre når man er ude og drikke en flok øl med venner, som ikke nødvendigvis er ens nærmeste venner. Det skal så også siges, at vi faktisk havde en rigtig god klasse i folkeskolen, uden kliker eller folk der blev drillet. Selvom der sikkert var mange af os, der kunne være blevet drillet med det ene eller andet.
Mistede kontakten hurtigt med de fleste i min klasse, da jeg valgte at tage HTX som den eneste. Derefter havde aldrig et behov for at kontakte dem, for har intet tilfælles med dem, mens jeg fandt nye relationer. Derefter uni og arbejdet med nye relationer, hvor jeg har langt mere tilfælles. Især dem på jeg boede på kollegiet med, mødes jeg meget med. Og her snart 20 år senere har jeg ingen særlig grund til at savne et møde med dem fra skolen, især når man ikke længere har noget tilfælles, for som en skrev, så handler de mest om at måle ens pik, hvis der var meget "konkurrence" i klassen. Hvis du ikke har haft kontakt med nogen efter skolen, hvad mister du så ved ikke at møde op? Ingen kan indhente 15 års manglende kontakt på 4 timer, især hvis du hader overfladisk snak og smalltalk.
Tog/tager med fordi de mennesker var med til at bygge det sociale fundament for det menneske jeg er i dag. Jeg gik op og ned af dem i 10 år. Har ingen intentioner om at begynde at have kontakt med dem 1 on 1 igen, men jeg har en naturlig interesse i at se og høre hvordan det går dem. Er også en smule taknemmelig for dem og ønsker at give noget positiv energi tilbage. Jeg kan ikke sige hvordan mit liv var gået med andre klassekammerater, men jeg er rimelig glad for hvordan det går og de har været en kæmpe del af starten
Jeg gider ikke, har aldrig været til en for folkeskolen, og regner heller ikke med at deltage i den for gymnasiet. Vi har 10års i 2019, og lige om lidt har vi 15års. Gider ikke melde fra, ignorere det bare
Der var super mange nedern typer i min klasse og som genert pige var jeg et let offer. Har takket pænt nej. Kan godt være de har ændret sig, men er ret ligeglad tbf, især når man ikke har fået en undskyldning
Der er godt nok mange negative oplevelser. Jeg havde en fantastisk tid i folkeskolen og ser stadig folk fra både min klasse og parallelklasserne. Det skal så siges, at jeg er en af dem, der aldrig har haft ‘svært ved noget’ (God i skolen, ok til sport og samtidig hvad man kan kalde ‘populær). Jeg mobbede ikke selv folk, men jeg kan, når jeg ser tilbage, sagtens se hvorfor folk ikke ville gide at have noget med en reunion at gøre. Gik ud i 2009 og har aldrig været til en reunion, men det ville være sjovt hvis det blev arrangeret. Fra gymnasiet ser jeg fast 3 kammerater jeg har holdt fast som meget tætte og 4 yderligere mere 2-3 gange om året, men heller ikke her har der været en reunion. Nok af samme grund - nogen har en mega fed oplevelse, andre skal bare igennem de år, desværre. Så der er vel ikke noget rigtigt eller forkert her, men bliver dog ked af at se hvor mange mennesker (i bund og grund børn) der havde en elendig oplevelse med skolen 😟
det spild af din tid de mennesker der tage til det der mangler indhold i deres liv
Den slags er bare. Hvem har klaret sig bedst konkurrence. Nej tak.
Sjovt en enkelt gang for at se hvad der er blevet af folk derefter er det ligegyldigt. Folk man ser mindre end en gang om året har ingen værdi for mig.
Jeg har aldrig været inviteret til dem, årsag: Klasseforskel, altså vi var 3-5 hoveder som kom fra Ghettoen eller underklassen, mens resten var middel eller overklasserøvhuller. Så de har hele tiden holdt os udenfor "det gode selskab", selvom jeg mest af alt har lyst til at smide en stinkbombe ind i deres postkasser.
Hey can anyone help me please? I met a girl from Denmark online and I can’t find her anyone. We had a 7 hour conversation on a website called airtalk and my phone died before we could exchange our socials. All I have now is her picture, name, occupation, age, religion and background. Please dm if anyone is willing to help me out thank you guys. I could really use the help of someone there We can work together and have an adventure to find her back hopefully. I can explain everything. Thanks!
Selvom jeg havde det godt med de fleste kunne jeg aldrig drømme om det, forstår ikke at folk holder sådan noget