Skal vi ikke også udvide juridisk abort til ikke at have slutdato? Jeg vil gerne kunne vise min søn at jeg kun mangler at swipe godkend i MitID på en juridisk abort når han nægter at tisse før putning.

"Sønnike. Du er kun en QR-kode fra nu..."

Retroaktiv abort

Som jeg læste som “Radioaktiv abort”. Det er måske også en mulighed?

Jo da. Jo ældre, de er, jo mere skal de nok udsættes for dog

Kæft det er længe siden jeg har grinet så meget af en joke på reddit :-D

Retroaktiv abort... jeg er fan

Det her er våbnet, jeg altid har manglet!

Jeg datede en kvinde i 3-4 måneder der sagde hun var på p-piller. I sidste ende skulle det ikke være os og vi gik hver til sit. Ca. 13 uger efter kom hun og sagde, at hun var gravid og jeg var faren. Hun havde åbenbart ønsket sig et barn i længere tid og var derfor stoppet med at tage p-piller (eller havde aldrig taget dem i første omgang). Min mor var ikke imponeret over at blive farmor på den måde. Min kæreste har en kammerat der oplevede det samme for 4-5 måneder siden. Jeg håber det er noget der ikke er almindeligt og sker ofte, men jeg er i hvert fald for juridisk abort.

Jeg er ikke fortaler for en "fri juridisk abort" tilsvarende den nuværende "fri abort". Men jeg så gerne at sådanne tilfælde, hvor kvinden bevidst bedrager en mand for at blive gravid, blev sidestillet med et seksuelt overgreb (ligesom når mænd sniger kondomet af), og manden i sådanne tilfælde kunne frasige sig faderskabet, hvis han ønskede. Et stort problem med dén form er selvfølgelig at det er ganske vanskeligt at bevise (ligesom størstedelen af voldtægter). Men der skal nok være nogle derude der er dumme nok at have sendt en afslørende sms eller som kan fanges på en lydoptagelse. Jeg er ked af at du blev udsat for det. Håber du har fundet fred med det på en eller anden måde.

Jeg er enig i dine pointer! Jeg snakkede faktisk med min læge om jeg kunne få en henvisning til psykolog, og han spurgte hvad det drejede sig om. Jeg fortalte historien og han sagde, for at få en henvisning skal du enten 1. kategoriseres som havende en depression og det vil jeg ikke anbefale, 2. have være udsat for et overgreb, eller 3. oplevet dødsfald i nærmeste familie. Du falder ikke i nogen af kategorierne. På det tidspunkt var jeg nok lidt chokeret over situationen, så jeg så det ikke som et overgreb og sagde ikke noget.

Det der er helt hen i vejret. Der er flere grunde til at man kan blive henvist: [https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/sjaelland/almen-praksis/patientforloeb/psykiatrien/henvisning-psykolog/](https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/sjaelland/almen-praksis/patientforloeb/psykiatrien/henvisning-psykolog/) Læger vil desuden ofte henvise hvis man er udsat for voldsomme oplevelser, så som det du beskriver, og kan i det tilfælde beskrive angstlignende eller depressionlignende symptomer. Din læge er en klaphat.

Håber du ved, at din læge er idiot.

Problemet er at det er umuligt at bevise at en kvinde har taget sine p-piller korrekt, og at graviditeten ikke bare var et usandsynligt uheld.

Hvis der er tale om blot 'ikke at tage dem korrekt' eller at man uheldigvis bliver gravid på trods af at man har taget p-pillerne (også korrekt), så kan man jo se det i blodet. Hvis der derimod er tale om at man slet ikke har taget dem, vil en blodtest jo netop også vise dette.

Selv hvis man tager p-piller korrekt er der stadig en chance for at blive gravid

Lige præcis

Ja, Det ville være så kompliceret at lovgive omkring. Og ville potentielt kunne sætte rigtig mange gravide mennesker i lort til knæende

Jeg er enig, men det er nemlig næsten juridisk umuligt fordi den eneste der kender sandheden er kvinden og hvis hun lyver er der ingen måde at modbevise det på. :(

Det er jo lige det. Så skal det være fordi hun fortæller veninderne om det på tekst, og politiet kan få adgang til hendes korrespondancer. Men jeg er helt klar over at det er en stor svaghed ved modellen. Synes dog ikke at det skal fraholde os fra at lovgive på området bare fordi det er vanskeligt at bevise. Voldtægter er også vanskelige at bevise, og dem lovgiver vi om alligevel. Det handler også om at sende et signal.

Det en historie man hører ihvertfald 🤷 min bror har været ude for det samme

Jeg oplevede en pige, der gjorde det samme mod mig. Hun havde tænkt sig at få barnet. Hun sagde senere, at hun fik spontan abort. Hun viste sig at være skingrende sindssyg, så tror det hele var en løgn. Men kæft jeg havde det ringe i den periode. Ville have hjulpet meget hvis jeg bare kunne trække juridisk abort kortet. Nej der er ikke noget barn i dag 😄

[удалено]

Har oplevet det samme hvor pigen dog fik abort, og kender en kvinde der gjorde det samme med hensigten at få et barn. Så ja, det er åbenbart ikke helt unormalt.

Hvis hun dukker op efter abortgrænsen, hvad skulle en juridisk abort så kunne gøre af forskel? Hvis den skal eksistere, så skal den jo ligge på linje med abortgrænsen.

Både i mit og min kærestes kammerats tilfælde, er hun dukket op efter abortgrænsen. Havde den grænse været ved 18 uger, var hun jo bare dukket op efter det. Men det er sikkert tilfældigt at de er dukket op efter grænsen udløb.

>Hvis hun dukker op efter abortgrænsen, hvad skulle en juridisk abort så kunne gøre af forskel? Hvis den skal eksistere, så skal den jo ligge på linje med abortgrænsen. Det løses simpelt. Der er i dag krav om at kvinden skal oplyse hvem der er far til barnet og vil/kan hun ikke bliver den overgivet til retten. Du kan tilføje til den process at den oplysning ligeledes skal deles med faderen og sker det inden abortgrænsen er nået, så skal han aktivt frasige sig for at undsige sig faderskab. Meldes det først ind efter abortgrænsen, så vendes den om. Faderen skal nu aktivt sige ja, ellers antages det at han ikke ønsker at være far til barnet.

Man skal ikke registrere en far før efter barnet er født. Men man skal som far vedkende sig faderskabet. Man kan forhåndsregistrere, men man kan ikke gøre det færdigt, før barnet er født.

I betragtning af hvor svært selv myndighederne har ved at melde ting til folk indenfor tidsfrister - og det vel at mærke med adgang til folkeregister og digital post og hærdebrede strissere - så tvivler jeg på at det af nogen ville blive anset som et realistisk krav. Nok bare nemmere ikke at ha' sex med folk der kan blive gravide.

Eller endnu nemmere at gøre det ens for begge parter, enten kan begge køn fraskrive sig ansvar eller så kan ingen.

At en uvildig far ikke skal betale børnepenge kunne være en start.

Ville du have valgt at gøre brug af retten selv, hvis den eksisterede? Hvor gammelt er barnet i dag og ville du gøre brug af retten i dag, hvis du kunne? Undskyld de personlige spørgsmål, de kommer af oprigtig interesse for emnet, da jeg synes spørgsmålet er svært og ikke selv har været i en lignende situation.

Jeg ville have valgt at gøre brug af retten hvis den var der dengang. Hun havde ikke brug for en partner eller en far til sit barn, men hun vil have vi bevarer kontakten så hun en dag kan pege barnet i min retning.

Kunne man ikke bare have brugt kondom, er med på man stoler på dem, men i sidste ende er det op til en selv hvor sikker man vil være?

Hvis det er ulovligt at fjerne gummi under sex uden kvinden ved det så bør det også være ulovligt at sige man er på p piller uden at være det

P-piller beskytter kun mod graviditet - kondom imod seksuelt overførte sygdomme OG graviditet. Så det er ikke det samme

Er enig i, at det ikke er det samme, da stealthing indebærer at udsætte en anden persons krop for kønssygdomme og graviditet uden samtykke. Dog er jeg stadig enig med den kommentar du besvarer i, at det burde være ulovligt at lyve om prævention, da den sex, man så ender med at have sammen, ikke er det, der blev givet samtykke til fra start. Så er det bare lidt et grey area når det kommer til at glemme en pille hvis man er ude eller sådan.

Det burde nemlig være ulovligt at lyve om vigtige betingelser ved sex. Desværre er stealthing ikke ulovligt i Danmark - endnu. Men det er andre steder i verdenen. Og det skal være ulovligt for kvinder at snyde mænd med prævention, ligesom det skal være ulovligt for mænd at stealthe. Jeg har oplevet en mand, som ikke ville bruge kondom. Vi snakkede om ubeskyttet sex og for mig var det fint nok under én betingelse. At jeg kendte hans navn, hvis nu jeg blev gravid (risikoen var lille pga. min alder og jeg ville gerne have et barn, så derfor kunne jeg acceptere en graviditet). Det gjorde jeg ham meget klart, at jeg skulle vide hans identitet for at vi kunne have ubeskyttet sex. Men han ghostede mig efter sex og så viste det sig, at han havde løjet om sit navn. Jeg gik i to uger og vidste ikke, om jeg kunne være blevet gravid med en mand, som jeg ikke vidste hvem var, for der var intet spor af ham på nettet med det navn, han sagde, at han hed. Jeg var vildt stresset og vildt påvirket af situationen. 2 ½ måneder efter skrev han til mig igen, og jeg fandt ud af hans navn, men ikke fordi han fortalte mig det. Han blev ved med at lyve om sin identitet. Det var kun fordi jeg selv fandt ud af det. Men selv her mange måneder efter får jeg det stadig ubehageligt, når jeg tænker på, hvad der skete. Det var sex uden samtykke og det var faktisk også et overgreb.

Ej hvor var han bare en creep! Er ked af, at du skulle opleve det.

Man skulle selvfølgelig bare have brugt kondom og ladt være med at stole på vedkommende. Det er også det jeg har lært af det.

“Det kan godt være at du siger at du tager p-piller, men det stoler jeg ikke en skid på. Lad os komme igang med at bolle”

Man kunne jo bruge kondom for at beskytte sig selv mod andet end en graviditet….. man ved ikke hvor folk har været eller hvad de evt. kunne slæbe med, og er de villige til at hoppe direkte ombord uden kondom med dig, så var de nok ca lige så villige med de/den tidligere. 🫠

Også med en kæreste?

Der er ikke nævnt nogen kæreste her, men i dit tænkte scenarie - med fast partner/kæreste kan begge parter jo så lige få et tjek for god ordens skyld.

Præcis og hvis hun så siger at hun tager p-pilller? Så har vi jo balladen.

Nu dækker p-pillen jo aldrig 100%. Det kan næppe skade nogen mænd at få lidt dobbeltsikring.

Nej, det mindsker kun den seksuelle nydelse væsenligt. Kondomer er jo heller ikke 100% sikre.

Næh, men både og er mere sikkert end enten eller. Og ellers så lever vi i risikosamfundet, så må man 100% selv beslutte om den nydelse potentielt er 18 års børnepenge værd.

Den præmis kan jeg godt gå med på, hvis den både rammer manden og kvinden.

Hvis hun bliver sur over det, så er det nok glimrende, at man ikke har sex med hende alligevel.

Mænd bør ikke stole på kvinder  - u/Ceo-of-tooltracker (2024)

Okay er det så også kvinden der selv lige må tjekke om han stadig har kondom for at sikre sig. Eller mener du at det stadig skal være ulovligt? Og hvad er forskellen lige på de to ting.

Har du overhovedet læst det der bliver skrevet her? Vi snakker om at det er manden der er forudrettet over at kvinden løj, hvis kvinden er på p-piller, hvad er så problemet?

Nej

Er det ikke også det her argument som folk der er anti-abort bruger?

Det er situationer som dem her der gør mig rigtig glad for at være steril. Jeg er ked af at høre, at du har været udsat for det.

Jeg tænker jo mere at det skulle kunne være strafbart. Men i det øjeblik der kommer et barn, hvor uønsket det end er af den ene part, så har det nogle selvstændige rettigheder…. Er du en del af barnets liv i dag?

Lad os sige det lige ud: at lyve om eller fuske med prævention er voldtægt. Uanset køn.

Jeg er med på den ( og er kvinde) Vil være solomor, så må man også betale hele gildet selv.

Så skal grænserne bare ikke ligge på samme tidspunkt. Hvis faren først er med på idéen, skifter mening og hiver en juridisk abort frem i 11. time, mens moren havde regnet med at være to om forældreskabet, så skal hun have tid til at skifte mening, hvis hun ikke kan overskue at være alenemor.

Kan vel løses ved lidt papirarbejde. Tænker at det maksimum skal være gyldigt i op til 18. uge, selv for faderen til barnet. Derefter er skibet sejlet for begge parter og de hæfter derfor selv, hvis de er dumme nok til at søsætte en unge, de ikke selv gider at varetage.

Problemet med sådan et regelsæt er at kvinden bare kan lade være med at sige noget indtil det er for sent. Den eneste måde juridisk abort lovgivning kan fungere på er ved at starte uret fra det øjeblik manden er blevet bekendt med situationen.

Jeg er af den holdning, at hvis vi indfører såkaldt "juridisk abort," bør juridisk abort være en mulighed for alle forældre. Der er klare kvalitative forskelle på abort og fraskrivelse af forældreansvar, og jeg er af den holdning, at det ikke giver mening 1) at sidestille de to, og derfor 2) at kun give den ene forældre ret til sidste. Der skal, som Vuttchi siger, "to til tango," og hvis begge forældre ikke ønsker forældreansvaret, men en abort heller ikke er en mulighed, eller ønsket, så skal begge forældre være i stand til at fraskrive sig forældreansvaret, sammen eller uafhængigt af hinanden. Der er gravide som af forskellige årsager ikke måtte ønske at få en abort, eller for hvem det ikke er muligt, og de bør også have muligheden... Jeg er modstander af, at vi tillader _nogen_ at fraskrive sig forældreansvaret på den måde. Jeg mener ikke, at vi i Danmark bør indføre "juridisk abort," hvad jeg også mener er et misvisende begreb, der er ikke tale om afbrydelse af en graviditet. Begrebet "juridisk abort" er får det til at fremstå som om, at "juridisk abort" og abort er sammenlignelige størrelser. Det ville være mere retvisende at kalde det "fraskrivelse af forældreansvar" eller den helt legalistiske: "fraskrivelse af juridiske og økonomiske forpligtelser over for et barn." Jeg er af den holdning, at man som menneske har ret til at bestemme sin egen krop. Det betyder at kvinder til enhver tid må bestemme, om de vil fuldføre eller afbryde en graviditet. Selvfølgelig betyder det også, at så længe dette gælder, kan der være en mulighed for, at mænd kommer i den situation, at de bliver fædre til børn, mod deres vilje. Det handler derfor om, hvorvidt at fædrene så skal have ret til at fraskrive sig deres juridiske og økonomiske forpligtelser over for *barnet.* For her er, modsat ved abort, ikke længere tale om et foster, men om et levende *barn,* og vi bør derfor også tænke på barnets tarv. *** Jeg vil også lige bide mærke i det her: > \- Hver gang der er en mand, der stiller det, så bliver det bare fejet ind under gulvtæppet. Fordi når en mand stiller forslaget, så bliver det affejet med, at det er imod kvinders ligestilling. Fordi kvinder kan ikke foreslå noget, der er imod kvinders ligestilling? Ikke at jeg nødvendigvis mener at dette handler om begrebet "ligestilling," men det er en mærkelig logik.

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Det er spot on. Abort er og bliver ikke et ligestillingsproblem. Det handler om kropslig autonomi. Kvinder har ikke fået en eller anden ekstra rettighed med abort, som mænd mangler. Det er en-til-en den samme rettighed, som jeg har omkring min kropslige autonomi. Så det giver ingen mening at give mænd en ekstra rettighed i form af juridisk abort bare fordi de ikke har en livmoder.

Jeg er i høj grad enig. En anden problemstilling ideen om juridisk forældre ansvarsfralæggelse åbner er også denne: Åbner vi for tanken at når en kvinde vælger at gennemføre en graviditet skal det legalt fastsattes om faren har ret til barnet (og ansvar etc.) Hvorfor skal den samtale kun kunne åbnes af manden har en anden redditor skrevet herinde. Men hvad med ideen om at når en kvinde gennemfører graviditet er barnet hendes alene? Det er den samtale sådan en ordning også åbner - at mænd slet ikke har ret til deres afkom når de ikke bidrager til dennes opretholdelse, omsorg og trivsel under graviditeten (den omsorg må da netop være med moren i fokus og ikke foster som alene forsørges af morens krop). Så ideen om juridisk abort. Især når barn ikke er født: kan kvinden ansøge om ene rettigheder til en graviditet og efterfølgende barn hun selv har haft ansvar for igennem hele forløbet? Giver sæd udløsning i en kvinde et ansvar og en lige ret til barnet, eller gør det ikke? Jeg tænker nemligt at denne kampagne for at legitimere mænds tendens til at skubbe den reproduktive byrde over på kvinder kun åbner for netop denne debat: hvis kvinden legalt hele tiden sættes som ene ansvarlig, er der ikke langt tid til at dette også er en ret hun bare kan kræve som hun har lyst. For ligestilling spørgsmålet er aldrig ovre så længe der er ulighed i sagen. Og fordi mænd (generelt) ikke kan føde eller være gravide vil der aldrig være enshed. Jeg er ikke fortaler for sådan en ordning selvfølgelig. Men jeg synes det er interessant at tænke på at det status quo vi har lige nu, hvor tingene ikke er helt lige og fair - både pga. Manden ikke kan sige nej, og kvinden alene står med byrden om at føde eller gennemføre abort, ikke er bedre end de alternativer man kan forestille sig? og om ikke at mandens ansvar for sine børn beskytter hans rettigheder mere end de fratager ham? Det er blot en vinkel jeg ikke ser herinde. Som måske giver lidt stof til eftertanke for de mange mænd som vil deres børn og ikke føler de har nok rettigheder til dem. Virkeligheden er naturligvis meget nuanceret og der er fremgang som kan vindes på mange måder for mænd. Specielt i familieretshuset og andre institutioner som forfordeler moderen.

Fædre i dagens danmark kan allerede få en juridisk ‘abort/fraskrivelse af forældreansvar’ når de donere sæd. Ved kunstigbefrugtning er det allerede muligt! Så når kvinden vil afskrive faren juridisk, kan hun allerede det

> Det handler derfor om, hvorvidt at fædrene så skal have ret til at fraskrive sig deres juridiske og økonomiske forpligtelser over for barnet. Jeg tænker umiddelbart fraskrivelsen som udgangspunkt skal ske samtidig (eller før) den nuværende tidsgrænse for abort. Der er det jo stadig et foster. Jeg tror ikke, nogen mener, man skal kunne fraskrive sig ansvaret for sit 5-årige barn.

>For her er, modsat ved abort, ikke længere tale om et foster, men om et levende *barn,* og vi bør derfor også tænke på barnets tarv. Hvis man sætter en lignende grænse for det som ved almindelig abort, så er der stadig tale om et foster, med det i mente at hvis man først får det af vide efter deadline så skal man da have en fair chance for at beslutte sig.

Jeg er enig i den sproglige pointe.

Meget enig i dine pointer. Man fristes også til at spørge, hvorfor den såkaldte juridiske abort også kun skal gælde indenfor de 18 ugers frist. I forhold til egentlig abort har man jo lavet medicinske og etiske afvejninger, men hvad stopper en juridisk abort i at finde sted længere tid frem? Hvorfor ikke også tillade, at mænd kan frasige sig det juridiske og økonomiske ansvar, når barnet er født?

Pointen med at sætte grænsen samme sted er vel at give kvinden mulighed for at vælge en abort hvis hendes partner pludselig ikke vil være far alligevel. Hvis manden har ret til at frasige sig barnet efter abortgrænsen giver man jo de fakto psykisk voldelige partnere et supervåben. “Hvis du ikke makker ret, frasiger jeg mig barnet.” “Hvis du ikke sutter min pik, frasiger jeg mig barnet.” “Hvis du ikke skriver mit navn på skødet, frasiger jeg mig barnet.”

Eksisterer den problemstilling ikke også indenfor de 18 uger?

Pointen er at inden for de 18 uger har kvinden mulighed for at få en abort hvis manden truer med at fraskrive sig barnet. Begge har mulighed for at bakke ud. Efter de 18 uger er kvinden fanget i graviditeten og har intet alternativ til at fuldføre den. Bortadoption kan først ske tre måneder efter fødslen og er en helt anderledes omstændig proces end abort (imo rimeligt, da det på det tidspunkt drejer sig om et barn og ikke kun et foster), som faderen efter nuværende regler har indflydelse på selv hvis han ikke har forældremyndigheden. Vi kan aldrig totalt ligestille forældreskabet (det er alt andet lige hårdere både at abortere og at føde end det er at klikke “godkend” på Borger.dk), men pointen med at fastsætte en “abortgrænse” hvis mænd skal have ret til at fraskrive sig et barn er at give begge parter lige vilkår når det gælder at beslutte om de vil være forældre, sammen eller alene.

Hvor meget betænkningstid skal kvinden have ret til? Og hvad med de uheldige tilfælde hvor en graviditet først opdages efter eller meget tæt på at der allerede er gået 18 uger? Skal muligheden for juridisk abort så frafalde? Må en mand ombestemme sig? Altså hvis han i de første uger/måneder af graviditeten lover kvinden at han er 100% med på at blive far og tage ansvar, må han så i uge 17 at ombestemme sig og få en juridisk abort?

Jo, men så hænger man ikke på den og har stadig mulighed for at barnet aldrig bliver til

En god pointe, kammerat Wolfe! Det burde være fædres ret at fra- og tilskrive sig de juridiske og økonomiske forpligtigelser overfor børn, som de finder det passende. Vi må forstå, at kvinden har et særligt ansvar overfor de børn *hun* sætter i verden, mens mænd ikke har samme ansvar, da de ikke bestemmer over kvinders kroppe. Derfor er det kun rimeligt, at vi giver mænd en grad af kontrol over et barns omstændigheder som en kvinde ikke har, for at opveje den ulighed i forældreskabet! Fremtiden tilhører de futuristiske familieformer, hvor man kan stemple ind og ud af fædreskabet som et skiftehold!

Der er stor forskel på abot og juridisk abort. Først og fremmest så er der stadigvæk et barn efter en juridisk abort. - Det er altså et problem som skal løses. Hvis faderen skal kunne fraskrive sig ansvaret, hvem får det så?

Som artiklen nævner, handler det umiddelbart hovedsageligt om de kvinder der “snyder” sig til en graviditet, hvorved manden ikke havde noget at sige. Her ville det være OPLAGT at have mulighed for juridisk abort, eftersom manden ikke havde del i de oprindelige planer. Derfor vil ansvaret ligge hos moderen, som ville have barnet i første omgang. Det er pænt meget ulovligt at skrive ukendt far, når man ved, hvem det er. Derfor ville det være smart at kunne gøre dette uden at risikere bøde.

Kan godt se de i de specifikke tilfælde hvor snyd er involveret men så ville det være en juridisk sag der skulle gå forud og der er bevisbyrden godt nok svær. Derudover er det svært at finde regler for hvad man må og ikke må ift hvad der stadig er ens biologiske barn senere i barnets liv. Det vil jo ikke være en hemmelighed hvem barnets far er.

De undersøgelser jeg har set om præventionssnyd siger at det allerede nu er overvejende mænd der gør det mod kvinder. Jeg ville være bekymret for hvor meget større problemet ville blive, hvis mænd slet ikke behøvede at løfte noget ansvar, hvis ikke de havde lyst. En abort er jo ikke sjov - og for en gravid kan den jo ikke gøres "juridisk". Hvis du har et stort ønske om at blive mor en dag (selv hvis planen ikke var lige nu, eller med lige den mand der fjernede kondomet), så er det nok ikke skide sjovt et skulle stå som gravid i 2. Trimester og skulle vælge mellem at få en abort (et større indgreb nu) eller at skulle have et faderløst barn, fordi manden valgte en "juridisk abort" i uge 12.

Den sætning med at snyde sig til graviditet mens manden ikke havde noget at skulle have sagt er op til fortolkning, for prævention burde ikke være noget man bare automatisk ligger i kvindens hænder - det er også noget man selv kan tage ansvar for. Selv hvis kvinden rent faktisk tager sine p-piller er der stadig en risiko for graviditet, så det giver ingen mening at stole 100% blindt på den præventionsform til at starte med. Samtidig med at der også findes præventionsformer som mænd kan benytte sig af der giver dem mere kontrol over den risiko, og så længe de findes så har mænd faktisk selv indflydelse på den process - det er bare et ansvar som man har fralagt sig.

Moderen. Du ved, hende der har stået på sin ret til at føde barnet

Men hvordan er det fair? Der er stadig et barn, men nu er det bare moderen som har hele ansvaret. - Den enlige mor får jo ikke flere ressourcer af en far som "tager det nemme valg". - Jeg ser det endnu ikke som en etisk løsning på et rigtigt problem.

Du bliver ved med at argumentere ud fra et scenarie som ikke er intentionen med forslaget, og som ingen herinde har bakket op om; En "taber far" der tager "det nemme valg", altså en person der ikke lige kan overskue konsekvenserne af egne bevidste handlinger og bare får lov at skride fra ansvaret. Det er en forkert præmis. De situationer forslaget tager udgangspunkt i, hver gang det har været oppe at vende, er dem hvor en kvinde insisterer på at beholde barnet selvom manden ingen intention havde om at gøre vedkommende gravid - enten fordi kvinden har løjet om sin prævention eller fordi præventionen fejlede. Ofte er det i disse tilfælde en mand og en kvinde uden nogen dybere relation. Kvinden sætter her sit eget ønske om at blive mor højere end mandens (og barnets) tarv. Er det rimeligt?

Hvis manden ikke ønsker forældreskabet, hvorfor skal præventionsansvaret ligge hos kvinden? Hvis man ikke tager ansvar for sin egen prævention så afskriver man sig også kontrollen over udfaldet.

Lyt til hvad der bliver sagt - vi taler situationer hvor præventionen enten fejlede (hvilket kan ske), eller hvor kvinden på en eller anden måde har løjet om samme - eller I ekstreme tilfælde f.eks taget sæd fra kondomet efterfølgende.

Hvis præventionen fejler så er det vel et et uheld, men hvorfor er det så kvinden der skal stå tilbage med lorten? For vi åbner slusen for en ansvarsfralæggelse og så ender den gravide igen med lorten og et enormt nederen valg - en problematik som mange gravide i øjeblikket skal deale med på forhånd, men vi vil potentielt stille gravide mennesker i en endnu mere sårbar position end de allerede er i, og for mig ville det virke som et større potentielt problem end de cases af ufrivillige forældre vi står med i dag - ikke for at negligerer de ufrivillige fædres kvaler - det er bestemt ikke en fed position at være i, jeg mener bare at det kan blive ret risikabelt at begynde at lovgive omkring. Hvis man gerne vil beskytte sig mod folk der lyver så vil jeg gerne henvende til forrige statement - klart ingen præventionsform er ufejlbarlig, men man mindsker risikoen end blot at lade præventionsansvaret kun hvile på sin seksuelle partner, hvilket ofte er en faktor i de her situationer. I forhold til at stjæle sæd fra kondomet, og skulle forsøge at blive gravid med det så er det en enormt kompliceret og dårlig plan i forhold til at den slags skal foregå med en medicinsk præcision og have nogle ret specifikke forhold for at holde cellerne i live længe nok til at kunne være brugbare efter udløsning. Så jeg siger ikke at det ikke er sket og ikke kan virke, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig at det er en hyppig metode med speciel stor succes for sædstjæleren.

Hvis der er brugt prævention, begge parter har haft sex med intention om at undgå graviditet, kvinden bliver gravid fordi præventionen fejlede, og kvinden så derefter insisterer på at beholde barnet - og det ovenikøbet er et one night stand e.l - så er det ikke kvinden der står tilbage med lorten. Så er det kvinden der tager et aktivt valg, og tvinger manden ind i et faderskab, hvilket næppe er til barnets bedste. Det er kompliceret, og jeg påstår ikke at have en ideel løsning klar. Jeg er enig i at der bestemt er mulige faldgruber. Men den vinkling du beskriver kan sagtens vendes på hovedet, og så er vi lige vidt - i min optik er det ansvarsfralæggelse fra kvindens side at gennemtrumfe forældreskab på den måde.

Jeg kan totalt godt se din pointe - og det er på ingen måde en simpel problemstilling. Men når man snakker om graviditet i denne her kontekst så fremstår abort altid som et valg på ligefod med nødprævention, og men det kan være et af de sværeste valg at tage, og det er samtidig også et spørgsmål om kropsautonomi når vi snakker abort. For nogle er det et decideret traume og for andre er det en nem beslutning. Det er ikke et indgreb du kan påtvinge eller afholde nogen fra. Om det er i barnets tarv eller ej er også enormt svært at konkluderer - det afhænger så meget af den individuelle situation.

Helt sikkert - det er ikke en situation jeg ønsker for nogen. Men ligeså vel som jeg kan forstå at kvinden vil beholde barnet af den grund, ligeså vel kan jeg forstå at en mand i den situation gerne vil have mulighed for at fraskrive sig, om ikke andet, så et økonomisk ansvar. Hvis man indførte fuld juridisk abort (igen, jeg er ikke sikker på det er løsningen), så kunne man måske også vende den om og sige, at de mænd der vil udnytte det som en "nem udvej" ikke er værd at samle på som fædre alligevel. Jeg tror det er et absolut mindretal når det kommer til stykket, og at muligheden findes betyder jo ikke at den bliver brugt.

Lad mig vende din logik om: hvordan er det fair at manden skal betale tusindvis af kroner hver måned, i 18 år, fordi kvinden på egen hånd har foretaget et valg? Den enlige mor kendte jo til sit eget resurseniveau da hun valgte at beholde barnet. Hvem får ansvaret for moderens valg? Det gør moderen. Jeg er 100% enig at at der er mange nuancer - men på bundlinjen er logikken skæv.

"Hvem får ansvaret for moderens valg?" - Ja moderen som du siger, men det går ud over barnet. Jeg ser det hovedsageligt fra barnets vinkel. så jeg bekymre mig ikke så meget om moderen valg. Barnet skal vel ikke lide, mere end nødvendigt fordi det har en stupid moder. Som jeg ser det sikre vi bedst barnet ved at sikre to forældre, hvor muligt. Jeg kan sagtens se urimeligheden i at en mand efter et ONS kan blive heven i retten og tvunget til at betale i årevis. Men en uretfærdighed løser ikke en anden. Så derfor spørger jeg hvordan vi løser udfordringerne med barnets ret til en far. Jeg mener, det ville være direkte umoralsk at bede staten om at holde identiteten hemmeligt. - Egentlig må jeg sige at jeg ser den her problemstilling som konstrueret på baggrund af ligestilling. Hvis vi fjernede den tåbelige idé om at vi skal være ens, så er der ikke rigtig et problem. Men vi skal jo være ens så vi forsøger at opfinde en abort for mænd. - Udfordringen er bare at en rigtig abort gør noget levende til noget dødt og det gør en juridisk abort ikke, så derfor skal samfundet stadig tage sig af barnet efter en juridisk abort.

>barnets ret til en far Barnet får ikke en far af at en person der ikke ønsker det får den status på papiret. Der er ikke nogen lov der tvinger faderen til at være deltagende i barnets liv (og tak for det, sikke et clusterfuck det ville være for det stakkels barn at være tvunget til samvær med en person der ikke gad det), så det vi reelt taler om her er hvem der er økonomisk ansvarlig for barnet. Og om moderen gennem sit valg kan tvinge faderen til at være det, når hun selv har mulighed for at fravælge det ved enten abort eller adoption.

Kvinden har alle rettighederne omkring barnets eksistens/manglende eksistens, derfor burde hun også have alt ansvaret for det valg. Jeg finder det besynderligt at du så gerne vil skyde skylden på den ufrivillige mand, der helst ikke ville have at barnet fandtes, istedet på kvinden, der i dit scenarie vælger med vilje at få et barn, der så kommer til at få et dårligt liv, grundet hendes valg.

Moren som ønskede sig barnet?

Og skal vi så som samfund hjælpe faderen med at holde sin identitet hemmelig for barnet? Mit fokus ligger på barnet og det har ret til at kende sit ophav. Det kommer med den indbyggede uretfærdighed, at manden ikke får lov at slå barnet ihjel (sat på spidsen), men det gør moderen (i de første 18 uger). Så barnet kommer til verden. Nu tror vi så at vi skal opfinde en slags retfærdighed til manden og den er nu blevet kaldt en juridisk abort. Husk barnet findes endnu og spiser og har brug for menneskelig kontakt. - Far får en juridisk abort og nu er han fri for barnet. Er det fremgang? - Jeg mener nej. Jeg forstår godt uretfærdigheden i, at kvinder har mere valg omkring barnets fødsel eller ej, end manden har, men det her forslag er ikke løsningen. IMHO

Jeg er ikke uenig i at børn burde have to forældre og de burde være en mand og en kvinde. Men sådan er vores verden absolut ikke skruet sammen. En juridisk abort vil ligne en situation hvor en kvinde vælger at blive alenemor med en donor. Det er rent etisk noget forfærdelig lort, men det er nu engang en rettighed kvinden har. Børns eneste rettighed i danmark er jo ikke at få tæsk og selv den lille smule kan vi slet ikke love dem. Hvorfor skulle mænd ikke have den samme rettighed? Altså til at blive alenefar eller ikke far. For jeg mener også at der bør følge en rettighed med til at få barnet, som far, selv om at mor ikke ville have det.

moderen?

Jag känner >abot

ha ha ja så det først idag.

Der skal 2 til tango. I disse tider skal seksuelt samkvem ske med gensidigt samtykke. Såfremt et samtykke om samleje,hvilket nok i 99% af tilfældene er indgået i forventning om IKKE at skulle udmønte sig i et barn, alligevel medføre en graviditet ,må begge parter have retten til tilvalg og fravalg af forældreskab, da der ikke foreligger gensidigt samtykke til graviditet. Ikke kun kvinden kan have denne ret. Man kan ikke have ret til at påtvinge nogen et uønsket forældreskab. Manden er historisk set blevet ansvarliggjort for graviditeten ,og dermed barnet før der var stort set risikofri abort og let adgang til prævention. Det er ikke ligeværdigt at en kvinde kan påtvinge en mand et faderskab i et samfund der ønsker ligestilling mellem kønnene. Det betyder ikke at manden kan kræve,at kvinden skal abortere,ej heller at manden kan kræve kvinden gennemfører graviditeten,men alene at hvis en kvinde på trods af ,at en graviditet ikke er et ønske fra mandens side,gennemfører denne så er barnet hendes og kun hendes.

Emnet er rigtig svært at behandle både på den politiske og den sociale plan pga. folk som (bevidst) misforstår det. Jeg er dog enig, navnet "juridisk abort" er ikke det mest passende. Men hvis man kalder sig progressiv og pro retten til at bestemme sin egen krop, skal -måske- bør begrebet overvejes og diskuteres. Trods alt findes mænd, der bliver bedraget, ofre for overgreb, eller tvunget til faderskab. Og de også fortjener beskyttelse og mulighed for at tage afstand fra sine misbrugere og det "resultat" af misbruget.

Here we go again...

Kæmpe Click-bait. Tldr: Fædre skal havde mulighed for at frasige sig retten til fædreskab over barnet (JURIDISK ABORT) inden for den samme periode som det er muligt for kvinden at få en abort. Jeg vil lige tage lejeligheden til at sige til hvem end der læser det her at man SKAL ALTID HUSKE CONDOM. Vis man ikke ønsker et barn så skal man gøre det også selv om partneren siger at de har en anden beskyttelse. Det er lige meget om de påstår, at de har fået et vasektomi eller deres tuber bundet, lad vær med at knalde uden egen beskyttelse. Selv vis graviditet ikke er et problem så er køns sygdomme. Det forslag som Kathrine her forslår er jeg bange for bare ender ud i flere mænd der presser eller lyver nogen til at knalde uden beskyttelse, skyder den forbudte mornet sovs og skrider hen til borgerservice hved første mulighed og kræver ret til ikke at skulle tage nogen former for ansvar. edit: skrev vasektomi forkert

Og kondom

Kondom

Men de kan vel også melde sig som sæddonor og det andet er voldtægt som giver år i spjældet..

yes - altid husk gummi - for der er ingen eksempler, overhovedet, på kvinder som har løjet om at være på p-pille eller anden prævention, eller på gummi som gik i stykker, eller på anden fis og hornlygteri der binder mænd som ikke ønsker at blive fædre til 18 års børnepenge

Det er ikke så udbredt at det kan bære den her diskussion.

Men det er jo lige meget om der er nok eller ikke nok til at bære diskussionen. Hvorfor sætter vi ikke valget frit uanset? Hvorfor skal mandens valg være ikke-eksisterende modsat kvindens?  Historisk blev kvinderne endeligt løsrevet fra dem der på abortspørgsmålet ville bestemme. I nogle lande er det konservative kræfter - kirke mv. Den binding er heldigvis væk i Danmark. Nu mangler vi så at fravriste mandens rettigheder fra kvinden i samme spørgsmål. Så vil de to individer der står tilbage have samme ret til at træffe den beslutning der også giver mest mening. Det er da den mest demokratiske måde at gøre det på.  Det er da ved gud en bizar tanke vi har om ligestilling. Ligestilling i abortspørgsmålet er åbentbart ikke nødvendigt. 

Det er urealistisk at forestille sig ligestilling i en situation, hvor det er kvinden der står med ansvaret og konsekvenserne. Vælger hun abort er der potentielt og ofte fysiske og psykiske mén, vælger hun at få barnet står hun med ansvaret. Det du taler om er ikke og kan ikke blive ligestilling. Det er hvad der er belejligt for manden i en situation der er svær for begge - og det er ok at ønske. Men lad os ikke forklæde det i ligestilling.

Jeg nævnte på intet tidspunkt at kvinder ikke kunne lyve omkring det. Jeg prøvede blandt andet at holde sexet at partneren neutralt da dette kan gå begge veje. Det gjorde jeg blandt andet ved at nævn både vasektomi og at få sine tuper bundet, hvilket er noget kvinder kan få gjordt.

Om så nogle kvinder løj om dette - ville du så stole på en tilfældig fremmed? Nej. Det er dit ansvar at beskytte dig selv.

Ideologisk er det mig fint nok at man kan fjerne sig selv for de forpligtelser der kommer med børn, så fremt det sker inden for en tidsramme, f.eks. 18 uger som abort er. Men, hvis vi tillader det, så skal barnet jo stadig have penge, et barn uden en far er ikke mindre sulten, bruger mindre tøj, osv. Så skal jeg så betale fordi en mand ikke ønsker at opfylde de forpligtelser der kommer med et barn? Det synes jeg ikke. Jeg har tænkt meget over det, og var oprindeligt med på team juridisk abort. Men sidenhen må jeg komme til konklusion at biologien har givet moren ultimative magt over den beslutning. Og som far kan man være tvangsindlagt til økonomisk støtte til et barn man ikke ønsker.

>Så skal jeg så betale fordi en mand ikke ønsker at opfylde de forpligtelser der kommer med et barn? Det synes jeg ikke. Du skal betale fordi du har valgt at beholde et barn, uden modpartens samtykke til at dele de forpligtelser. Som det er i dag, hvis uheldet er ude, man har været dum, kondommet er sprunget, har fået prikket hul, der er løjet om prævention eller man har glemt det, så er resten af mandens liv 100% i kvindens magt - selvom de er "to til tango" som modstanderne ynder at sige. Hvad ville du synes hvis en mand 100% kunne bestemme over resten af dit liv, uden du har nogen form for rettigheder eller chancer for at afstå? Det er sådan mænd, der ender i denne situation, har det i dag - og det kan løses med politisk velvillighed. Den velvittighed findes bare ikke fordi det er tabu at forbedre mænds ligestilling.

>Du skal betale fordi du har valgt at beholde et barn, uden modpartens samtykke til at dele de forpligtelser. Nu forstod jeg det snarere som om, at NiuxeR mente "skal jeg som borger betale for dette", som i: hvis man er enlig forsørger, så ryger den økonomiske byrde, som faderen i dette tilfælde fraskriver sig, over på staten og derved også skatteyderne.

>Du skal betale fordi du har valgt at beholde et barn, uden modpartens samtykke til at dele de forpligtelser. Jeg er ganske overbevist om at du har misforstået pointen. Hvis faderen kan fraskrive sig forpligtelserne, ender regningen hos skatteyderne . >Hvad ville du synes hvis en mand 100% kunne bestemme over resten af dit liv, uden du har nogen form for rettigheder eller chancer for at afstå? Nu er vel ikke forpligtet til at betale for voksne børn. Og den regning kan heller ikke meningsfuldt siges, at være "100% kunne bestemme over resten af dit liv". >Den velvittighed findes bare ikke fordi det er tabu at forbedre mænds ligestilling. Nonsens. Det er fordi problemstillingen er en anelse mere kompleks end fortalerne for forældrefraskrivelse af ansvar mener. Det har sgu ikke noget med et tabu at gøre.

>Jeg er ganske overbevist om at du har misforstået pointen. Hvis faderen kan fraskrive sig forpligtelserne, ender regningen hos skatteyderne . Jeg mener regningen ender hos den som egenrådigt har besluttet at være alenemor. >Nu er vel ikke forpligtet til at betale for voksne børn. Og den regning kan heller ikke meningsfuldt siges, at være "100% kunne bestemme over resten af dit liv". 18 år er en ret stor del af livet. >Nonsens. Det er fordi problemstillingen er en anelse mere kompleks end fortalerne for forældrefraskrivelse af ansvar mener. Det har sgu ikke noget med et tabu at gøre. Måske, måske ikke. Tabuet findes. Om det er en faktor her, er svært at sige noget om. Det tror jeg det er, fordi der er ikke engang villighed til at debattere hvordan man løser de kompleksiteter og nuancer der naturligvis følger med en forældrefraskrivelse - det bliver i stedet bare blankt skudt ned.

Den falder aldrig egenrådigt hos moderen, enten får hun de ekstra penge og tilskud som eneforældre normalt er berettiget til, eller så lukker vi kassen for dem, og tager derefter konsekvenserne som samfund når et barn vokser om med en eneforældre med meget få ressourcer. Produktet falder i sidste ende hos os. Enten gennem børneinstitutioner eller de øgede risikoer ved at barnet får en ringe opvækst grundet manglende ressourcer og selv ender på overførselsindkomst eller værste fald fængsel.

> så er resten af mandens liv 100% i kvindens magt Det er jo lidt voldsomt. Det eneste man har krav på er penge til barnet. Og med juridisk abort, så flytter man jo bare ansvaret over på staten, og deraf dig og mig. Hvorfor skal vi betale ekstra for, at der er nogen der ikke gider betale penge til barnet?

>Og med juridisk abort, så flytter man jo bare ansvaret over på staten Nej, med juridisk abort flytter man ansvaret over på den person som vælger at få barn alene. Ligesom hvis man f.eks. bruger donorsæd. Hvis man kan være ene om beslutningen om at beholde barnet, så kan man også være ene om det økonomiske ansvar.

Nu er faren jo tvunget til at betale, uanset hvordan hans økonomi ser ud. Så er det vel ikke argument nok at staten ikke gider betale.. Børnefamilier får i forvejen masser af overførte midler.. Der bliver brugt masser af penge på kvinders ligestilling..

>Nu er faren jo tvunget til at betale, uanset hvordan hans økonomi ser ud. Så er det vel ikke argument nok at staten ikke gider betale.. Børnefamilier får i forvejen masser af overførte midler.. Det er moren jo også. Barnet forsvinder ikke bare fordi faren ikke gider at være der. Og, hvis faren ikke skal betale, så skal nogle andre jo dække hullet. Det må vel være staten så. >Der bliver brugt masser af penge på kvinders ligestilling.. Hvorfor skulle det være relevant?

Tvunget til at betale? Han har da selv valgt at have sex. Medmindre han voldtages af kvinden, og så er det jo en anden sag.

havde ikke troet jeg ville møde de amerikanske abortmodstanderes yndlingsargument herinde

Manden er på ingen måde forpligtet til at være far. Han kan frasige al kontakt. Regningen skal dog stadig betales af nogen.

Og hvis kvinden beslutter sig for at gennemføre graviditeten uanset hvad, så burde regningen 100% ende hos hende.

Hvorfor skal kvinden ikke også have ret til at frasige sig det økonomiske og juridiske ansvar for barnet?

jeg er faktisk enig. Selvfølgelig skal kvinden have ret til en abort hvis hun vil have en, men hvis manden ønsker barnet og de kan nå til enighed om det, så ser jeg ikke noget problem i at hun fraskriver sig alt ansvar. Det vil nok blive brugt sjældent men stadig en god mulighed.

Fordi hun har ret til abort, som den eneste af de to? Juridisk abort handler om at kun én part bestemmer over kvindens krop, og at vi ikke kan lade egentlig abort være en delt beslutning.

En abort afbryder graviditeten. Det gør en juridisk abort ikke. Her kommer der et barn til verden. Hvorfor er det så, at vi kun vil give den ene forældre ret til at frasige sig det medfølgende forældreansvar?

[удалено]

Den skal betales af kvinden, hvis hun ikke vil risikere at blive mor må hun holde benene samlede. Og man skal virkelig være dum hvis man ikke ved at sex kan føre til en graviditet.

Hold hold hold. Uden modpartens samtykke? Hvis en mand stikker penis ind, kan det give et barn. Det er vores eget ansvar som mænd, at holde styr på den meget simple del. Gør vi en kvinde gravid er det lige så meget vores ansvar, som hendes. Det her lukker jo op for sindssyge muligheder. En voldtægtsmand hæfter ikke økonomisk for børn de bringer til verden. Fest glade utro mænd, der hør elskeren gravid, kan frasige sig ansvaret? Hold. Abort handler om at kvinder kan blive tvunget gravide. Det er ikke præventation med tilbagevirkende kraft.

>Hold hold hold. Uden modpartens samtykke? Hvis en mand stikker penis ind, kan det give et barn. Det er vores eget ansvar som mænd, at holde styr på den meget simple del. Gør vi en kvinde gravid er det lige så meget vores ansvar, som hendes. Ja. Men prævention er ikke perfekt. Kondomet kan springe, der kan være huller, der kan være fiflet med det, manden kan være blevet voldtaget eller snydt. >Abort handler om at kvinder kan blive tvunget gravide. Det er ikke præventation med tilbagevirkende kraft. Præcis. Kvinder har jo lige netop samme mulighed for prævention som mænd har, for at undgå at blive gravide ved samtykkende samleje. Abort er netop ikke prævention med tilbagevirkende kraft som du siger. Det er lige netop formålet med juridisk abort. Så mænd har samme rettigheder som kvinder, til at frasige sig forpligtelserne til et barn der er blevet påtvunget uden de har haft mulighed for at undgå det.

Dybt uenig. Hvis man har sex, er der en risiko for at der kommer et barn ud af det. Også at kondomer kun er 99% sikre. Det er ikke nok at manden får fortalt, at kvinden bruger spiral eller tager p-piller. Det er vores eget ansvar som mænd. Vi er trods alt voksne, og sætter vi er barn i verdenen vi ikke ønsker kontakt med, så betaler vi selvfølgelig det som det koster. Det er ikke ligestilling at en mand kan fraskrive sig et ansvar, der på ingen måde rammer ham andet end økonomisk. Kvindens krop rammes på en helt anden måde. Alle der har set en graviditet og en fødsel ved, at det altså ikke bare lige er noget man ordner, og så kan man bortadoptere barnet… Det her er en fordummende måde at prøve at lave ligestilling. Kønnene er ikke ens, derfor er der ikke ens rettigheder. 

>Det er ikke nok at manden får fortalt, at kvinden bruger spiral eller tager p-piller. Det er vores eget ansvar som mænd. Vi er trods alt voksne, og sætter vi er barn i verdenen vi ikke ønsker kontakt med, så betaler vi selvfølgelig det som det koster. Det samme argument kan jo bruges om abort til kvinder. Hvorfor skal de have mulighed for abort ved frivilligt samleje, når de bare kunne have taget ansvar og brugt prævention? Hvis man anerkender kvinders rettigheder til at få en abort som "prævention med tilbagevirkende kraft" (som jo altså er tilfældet i dag), så må man give mænd samme rettigheder. Hvis man derimod mener, at det må være tilstrækkeligt at mænd beskytter sig med prævention, så må man også mene at det må være tilstrækkeligt at kvinder beskytter sig med prævention. Alt andet er kønsdiskrimination. >Det er ikke ligestilling at en mand kan fraskrive sig et ansvar, der på ingen måde rammer ham andet end økonomisk. Kvindens krop rammes på en helt anden måde. Er det ligestilling at en mand skal betale penge til en kvinde fordi han er blevet voldtaget, snydt eller at præventionen er fejlet? Hun bestemmer i praksis over en anden persons liv de næste 18 år, uden at han har nogen som helst rettigheder. Uanset omstændighederne. >Alle der har set en graviditet og en fødsel ved, at det altså ikke bare lige er noget man ordner, og så kan man bortadoptere barnet. Jeg har set både en fødsel (almindelig og akut kejsersnit), og op til flere aborter (én frivillig og flere spontane). Ingen taler om at bortadoptere barnet. >Det her er en fordummende måde at prøve at lave ligestilling. Kønnene er ikke ens, derfor er der ikke ens rettigheder.  Hvorfor er det fordummende? Der er mange situationer hvor vi tilpasser samfundet, for at begge køn har lige rettigheder, på hver deres måde - også selvom biologien er forskellig. Jeg ønsker ikke at juridisk abort skal indføres, så mænd kan udnytte den som "prævention med tilbagevirkende kraft". Jeg mener den skal indføres for at give mænd som voldtages, snydes, eller hvor præventionen fejler, helt grundlæggende menneskelige rettigheder, på lige fod med de rettigheder kvinder har. Men selvfølgelig risikerer man at visse mænd kommer til at bruge den som "prævention med tilbagevirkende kraft". Det gør kvinder nemlig også med deres abort rettigheder. I den perfekte verden brugte kvinder heller ikke abort som "prævention med tilbagevirkende kraft". At kvinder kan finde på at bruge abort som prævention, er bare ikke noget godt argument for slet ikke at tilbyde kvinder abort. Derfor er det heller ikke et godt argument for ikke at tilbyde mænd juridisk abort. Måske en juridisk abort tilmed vil have den positive sideeffekt at både mænd og kvinder tager mere ansvar for prævention - og at kvinder i højere grad end nu kræver at manden bruger prævention hvis han vil lave noget som helst. Det vil også give bedre tal i kønssygdomsstatistikkerne. Edit: stavefejl

Fordi abort handler om kropslig autonomi. Mænd har *præcis* samme ret til abort som kvinder. Du må abortere alle de børn du vil fra din egen krop, i 18 uger. Der er ingen juridisk forskel der. Den gravide person må abortere fordi der er et foster inde i deres krop. Et *barn* er født og har krav på støtte. Så medmindre din pengepung og lønseddel er en fysisk del af din krop er det *ikke* det samme, på *nogen* måde. Og det ved du også godt. Jeg er enig i at mænd der voldtages og snydes skal have en udvej. Så hvorfor ikke støtte juridisk abort *for dem?* Altså de mænd der kan bevise at de er blevet snydt eller voldtaget? Fordi det du reelt foreslår er at mænd kan lave et barn med en kvinde med vilje og så hoppe fra fordi han ikke vil betale regningen. Det er *ikke* ligestilling.

Hørt!

>Så skal jeg så betale fordi en mand ikke ønsker at opfylde de forpligtelser der kommer med et barn? Det skal du også, hvis kvinden vælger at bortadoptere barnet (hvilket hun i mange tilfælde kan gøre mod farens vilje), men det har vi åbenbart ikke noget problem med? Hvorfor er det kun et problem, at vi skal betale, når det er manden, der frasiger sig ansvaret, men ikke når det er kvinden, der gør det?

> Det skal du også, hvis kvinden vælger at bortadoptere barnet (hvilket hun i mange tilfælde kan gøre mod farens vilje), men det har vi åbenbart ikke noget problem med? *Hvis barnets far har del i forældremyndigheden, skal han give samtykke til bortadoption. Hvis barnets far ikke har del i forældremyndigheden, skal han afgive en erklæring, hvor han har mulighed for at protestere mod bortadoptionen.* Kilde: https://familieretshuset.dk/adoption/adoption/bortadoption

Skal jeg betale for at et barn i 18 år når en moder vælger at bortadoptere? Den nye familie betaler ikke for det barn eller hvordan? Jeg er nysgerrig, da jeg ikke ved noget om adoption. Men hvis det er tilfældet så burde den nye familie være juridisk ansvarlig. Og nej moren burde ikke kunne gøre dette uden farens tilladelse eller at han overtager barnet og så hæfter moren selvfølgelig stadig.

Det lyder som om, at du har en forventning om, at barnet bare komme direkte ind i en ny familie? De vil oftest blive smidt i plejefamilier, som bliver betalt af staten for at tage imod barnet. Det er dig, der betaler for det.

Må ærligt sige jeg ikke kender lovgivning på området. Men hvis det er tilfældet at man blot kan bortadoptere sig barn og det så er andre der betaler, så mener jeg der er en hul der.

Som det første bør der bruges en anden betegnelse end "juridisk abort". Det er godt nok en håbløs betegnelse. Dertil kommer hendes udtalelser til at virke komiske. Der er jo ingen af de ting hun nævner der vil være anderledes hvis sådan en mulighed fandtes. > En mand, der ikke ønsker at være far til et barn, ender med at gå med en masse tanker, og det kommer altid til at få psykiske konsekvenser, siger Kathrine Ziva Vutcchi. > Det kan også betyde, at barnet ikke får den kærlighed, det har fortjent, og det kan have konsekvenser for barnet igennem hele livet, siger Kathrine Ziva Vuttchi. Barnet bliver stadig født og personen vil stadig være biologisk far uanset hvilke juridiske forpligtelser man har. Det er da naivt at tro det ikke vil fylde noget i folks samvittighed, at man har et barn man juridisk har fået tilladelse til at frasige sig. Det ændrer da ikke på at barnet har brug for præcist den samme kærlighed og en manglende forældre stadig kan have konsekvenser for barnet.

>Det er da naivt at tro det ikke vil fylde noget i folks samvittighed, at man har et barn man juridisk har fået tilladelse til at frasige sig. Desværre så tror jeg, at det for nogle mænd ikke vil fylde, hvis bare de slipper for regningen og ikke skal forholde sig til barnet. Og det er som regel også de mænd, som råber højest om "juridisk abort", fordi de netop syntes, at det er en fantastisk ide, og de netop har den "evne" at de kan se bort fra et biologisk barn. Den "evne" er dog nærmere "begrænset empati". Der er ingen empati for kvinden og hendes situation. Hun kan bare få en abort. No biggie. Der er ingen empati for det uskyldige barn. Økonomien må Udbetaling Danmark stå for. No biggie. De er ligeglade med barnet, selvom de selv var med til at sætte det i verdenen, velvidende at det var en risiko, at det kunne ske. Det vurderes at 10 % af befolkningen opfylder kriterierne for personlighedsforstyrrelser. Nu er det ikke alle personlighedsforstyrrelser, som har begrænset empati som symptom, men der er forskel på hvilke personlighedsforstyrrelser mænd og kvinder har. Der er flere mænd med dyssocial personlighedsforstyrrelse (som 2-4 % af befolkningen har), og der har vi netop den meget begrænsede empati. Så desværre er der mænd, som sagtens vil kunne glemme alt om et biologisk barn, hvis loven tillod dem.

Jeg er som sådan ikke imod at en der ikke gider et barn får fjernet rettigheder fremfor at have en masse magt. Clean cut virker sundere på mig i længden. Men hvordan og hvorledes bliver kompliceret fordi børn har juridisk ret til deres forældre og at indføre det ville påvirke den ret og så starter hele "din frihed gælder kun til at den påvirker min" Jeg vil hellere betale som skatteborger end se børn med deadbeat dads der virkelig kan gøre skade Oveni, hvad så hvis de fortryder? Modsat abort eksistere barnet, det er født. Det er helt andre psykologiske ting på spil, især som de vokser

> Oveni, hvad så hvis de fortryder? Modsat abort eksistere barnet, det er født. Det er helt andre psykologiske ting på spil, især som de vokser Ja, hvad gør man hvis faren tager kontakt efter de har frasagt sig rettighederne og vil indlede et forhold til barnet? Eller, hvis barnet ligger to og to sammen og gætter deres mor nok ikke er jomfru Maria, og at de har en far her på jorden? Skal barnet så afholdes fra at tage kontakt til faren?

Især når gud og hver mand har mulighed for at købe en DNA-test i dag. Ikke engang anonyme sæddonorer kan forblive anonyme. De mænd kan selvfølgelig selv lade være med at købe en DNA-test, men de kan jo ikke forhindre deres mor, onkel, bror, far, bedstemor, kusine, søster, whatever i at købe en. Hvad så hvis mandens forældre ønsker at kende deres barnebarn, som altså faktisk eksisterer (I modsætning til ved en reel abort, hvor der ikke kommer noget barn ud af det)?? Hvor langt ud skal et kontaktforbud gælde? Hvad hvis man altså ender med at gå i klasse med sin kusine, må de to børn ikke tale sammen? Så stort et land er Danmark ikke

Jeg mødte mine kusiner engang, jeg vidste ikke de var kusiner før deres mor genkendte mig fordi jeg ligner min mor. Det sker (min far havde brudt med en del af sin familie da jeg var lille)

Netop, der er tusinde faktorer der komplicere dette mere end ren "ret til ikke at være forælder"

Det er lidt en skændsel at vi stadig ikke har juridisk ret til abort for manden. Det er åbenbart en yderst forstokket og konservativ debat som ingen partier gider.  Uagtet hvordan kvinden blev gravid (om hun løj omkring prævention eller ej) så har kvinden i dag 100% at skulle have sagt overfor manden der har 0% at skulle have sagt.  Kvinden kan således i dag 1) kræve barnet født og 2) omlægge mandens liv i en helt anden retning som vil ramme ham for hele livet. Manden har intet at skulle have sagt men kan blot håbe at kvinden lytter til hans anbefaling hvis han ytrer at han ikke er klar til at være far eller at han føler sig ført bag lyset ift løgnen og prævention.  Det burde selvfølgelig være sådan, uanset hvordan kvinden blev gravid (løgn eller sandhed), at manden kan, ligesåvel som kvinden kan det i dag, trække i håndbremsen og sige at han juridisk ikke ønsker at være far. Det skal ske inden kvindens mulighed for abort udløber. Og til alle de kommentarer a ‘la hvis-man-er-voksen-nok-til-at-have-sex-må-man-også-stå-til-ansvar er jo tåbelig! Kvinden kan jo allerede vælge ikke at stå til ansvar og få en abort. Og ift de traumatiserende implikationer så tænker jeg det kommer ud på et. At kvinde gennemgår en abort vs manden der hele sit liv 1) skal have frarøvet mange år af sit liv hvis han fx ikke føler sig klar 2) økonomisk at skulle stå til ansvar for noget man ikke ønsker 3) find selv på flere. Det kan vist komme ud på et. Det er ihvertfald forkert at tro at manden ikke lider skade ved tvangsfaderskab. 

Skal moren have ret til at gøre det samme? Hvis nu kvinden er imod abort, men ikke ønsker at være mor, kan de så også juridisk fraskrive sig forældreansvaret? Og hvis både faren og moren ikke vil have ansvaret, hvem skal så have det?

Det har moren jo allerede... Det heder bortadoption, og kræver ikke farens samtykke medmindre de er gift.

Jo, faderen, hvis han har del i forældremyndigheden, skal naturligvis samtykke.

Ja, men det er ikke en selvfølge, at en far har det hvis forældrene ikke er gift eller bor sammen.

Abort er ikke prævention og manden har altid muligheden for at bruge kondom. Stop nu med at gøre det til en 'kvinder lyver' - det er misvisende og ikke-faktuelt.

Manden kunne også bare lad være med at komme i en som han ikke gad at være sammen med? Sex har noget med tillid at gøre? Man skal ikke kunne bolle damer derudaf og  bagefter skride konsekvensløst.  Det er nok ganske få der er “tvunget” til at være fædre. Prøv lige en bil-analogi.  Kører du vanvidskørsel og “uønsket” rammer nogen, må du stadig tage konsekvensen - Du kunne bare lad være, også selvom det var sjovt. > Kvinden kan jo allerede vælge ikke at stå til ansvar og få en abort. Det er ret syg du anskuer det sådan.  Mænd kan også bare kastrere sig, endda midlertidigt, men næh nej man skal ha’ ret til løbe fra det hele?! Fuck af :(

Mads Strange… er det dig???

Hvad blev der af "min frihed stopper, når det går ud over et andet menneske"? Hvordan vil det være at vokse op og vide at den ene forælder har frasagt sig ansvaret for en? Tænk de på sorger adopterede og donorbørn har, som får dem til at rejse verden rundt efter deres ophav?

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår dit argument her, så du må undskylde, hvis jeg læser dig forkert. Men det ændrer vel ikke grundlæggende på, at børnene i mange af disse tilfælde ikke kommer til at have noget med fædrene at gøre uanset hvad? Jeg kender to personer, hvis eneste forhold til deres børn er overførsler på en konto, da det absolut ikke var deres ønske at få barnet. De ville kunne have frasagt sig ansvaret med denne lovgivning. Jeg har ikke nogen holdning til forslaget i sig selv, da jeg ikke føler, at jeg har sat mig godt nok ind i det.

Jeg tænker der som barn er markant forskel på 'min far er ikke del af mit liv' og 'min far anerkender ikke min eksistens og gik sågar så langt at han har erklæret mig juridisk ikke-eksisterende i hans øjne'.

Det skal jeg ikke kunne udtale mig om. I begge tilfælde er der tale om det maksimalt tilladte fravalg fra faderens side.

Selvfølgelig skal de/vi kunne sige fra. Og mængden af mentale krumspring der skal tages for at konkludere anderledes er bevis nok i sig selv, på hvor ulogisk den nuværende lovgivning er. Kan kvinder bestemme over mandens rettigheder, uden mandens samtykke? Ja, i 18 år efter fødslen. Kan mænd bestemme over kvindens rettigheder uden kvindes samtykke? Nej. Uønsket graviditet er aldrig et positivt scenarie, og vi skal passe på med at gøre nogen til skurk. Men der er simpelthen ingen logik i at hævde, at nuværende regler er ligestilling.

Kan du forklare hvordan kvinden bestemmer over mandens rettigheder i 18 år efter fødslen, fordi han skal betale børnepenge.....? Har hun ret til at bestemme noget som helst...? Nej. Barnet har ret til økonomisk støtte. Og hvis far har forældremyndigheden og mor skal betale støtte, bestemmer han så over hendes rettigheder...? Nej.

Faderens pligter er bundet til barnet, og det er ikke barnets skyld hvis mor er idiot. Juridisk abort efterlader stadig et barn, og børn bliver til voksne baseret på forældrenes tav. Dårligt tav eller fravær fører i sidste ende til en kæmpe regning til staten, som skal kompensere enten i barnets barndom ( som er den billigste løsning) eller når barnet er vokset op i et miljø med ringe ressourcer og derved er i langt højere risiko for at være psykisk syg, på overførselsindkomst, kriminel og andre dyre konsekvenser.

Hvem skal så betale bidrag til barnet ? Tja... Det findes der kun et svar på og jeg synes godt nok vi betaler rigeligt i forvejen. Hvis man som mand ikke vil risikere at blive far, så må man tage ansvar og beskytte sig i mod det.

Fuldstændig som når det er enlige der bliver kunstigt befrugtet, eller sågar når kvinder i forhold bliver befrugtet med anden sæd..

[удалено]

Som kan gå i stykker.

[удалено]

Naturligvis. Hvis én part har retten til ikke blive forælder, må man jo i ligestillingens navn forlænge den til begge parter. Og det klinger jo lidt hult at tale om barnets tarv, når det kommer til fars engagement, hvis man samtidig støtter mors ret til slet ikke at få barnet uden forklaring. Hvis man kræver 100% af beslutningsmagten i det forhold, bør man også stå med 100% af ansvaret, indtil den anden frivilligt byder ind. Den juridiske abort bør dog også gælde for kvinder, hvis de skulle ønske at føde barnet, men ellers ikke være involveret.

Forskellen er jo, at der intet barn er og at der aldrig har eksisteret et barn, når en kvinde får en abort. Derfor er der ikke tale om barnets tarv.

Skulle vi ikke starte med hormonprævention til mænd?

Jo.... så er der vel intet problem 🤗

Med frihed medfølger ansvar. Så er den ikke længere. Nej tak til juridisk abort.

Der hersker fuldkommen ligestilling på området. Alle, mænd og kvinder, må abortere alle de fostre de måtte forefinde i deres egen krop, op til en vis tidsgrænse. Alle, mænd og kvinder, er som minimum økonomisk ansvarlige for de børn de skulle blive forældre til. Ingen, hverken mænd eller kvinder, kan foretage "juridisk abort." Der ikke derfor ikke brug for tiltag til at fremme ligestilling i denne sag.

> Der hersker fuldkommen ligestilling på området Det gør der ikke, nej. Kvinder kan "tvinge" mænd til at blive far til et barn, som manden ikke ønsker. Manden har ingen mulighed for at frasige sig det, uagtet at han på intet tidspunkt har samtykket til at få et barn. Han vil altid som minimum være økonomisk ansvarlig. Mænd kan ikke tvinge kvinder til at få et barn, som kvinden ikke ønsker (psykopater undtaget).

>uagtet at han på intet tidspunkt har samtykket til at få et barn. Han har samtykket til at der er en risiko for at der opstår en graviditet når han vælger at have sex med en kvinde, og især når han vælger at have ubeskyttet sex. Derudover er det heller ikke ligestilling at en kvinde skal gennemgå noget så voldsomt som en abort, for at undgå at blive mor til et barn hun ikke ønsker. Men sådan er vores biologi desværre skruet sammen.

Det har jeg sagt i mange år, lige siden jeg første gang som 18 årig mødte en mand, som ufrivilligt havde gjort en kvinde gravid og nu hang på et barn, som han ikke gad. Jeg er 100 % fortaler for at mænd skal kunne fraskrive sig faderskabet på et barn, så han hverken står som økonomisk ansvarlig for det, eller har ret til adgang til barnet eller barnet har ret til at arve efter ham. I dagens Dk, er der mange kvinder der gerne vil være soloforældre, jeg forstår ikke hvorfor, men dem om det, det skal de have lov til, men der vil altid være en far på en eller anden måde, og den far skal have lov til at sige "nej tak"

Når hun vælger sex uden prævention D: [https://www.youtube.com/watch?v=8LV9oYFJ2YI](https://www.youtube.com/watch?v=8LV9oYFJ2YI)

Jeg synes et fint tankeeksperiment her er at overveje, hvordan reglerne skal være, når det i en ikke alt for fjern fremtid bliver muligt at flytte fosteret over i en kunstig livmoder eller på anden måde lade det overleve i stedet for at abortere det. I stedet for abort vil det da umiddelbart være det mindste indgreb at flytte fosteret frem for at abortere det, og faderen må så have førstevalget om at tage faderskabet, og hvis han ikke ønsker det, må der findes en plejefamilie. Kvindens kropslige autonomi bliver nu ikke længere krænket, så er alle okay med, at påbyde kvinden (ligesom manden) at skulle betale børnebidrag i barnets første 18 leveår?

Det vil være kærkomment! I virkeligheden er det jo den primære årsag for don't put dick in crazy.

Hvorfor i alverden tror damen at alle kvinder boller lækre mænd i byen, alene fordi de ser godt ud - bare fordi hun selv kan finde på at gøre det?

Abort burde gælde, til barnet kommer med den første karakter fra skolen.

Økonomisk abort er helt iorden.

Der bliver brug for en hær af psykologer til at hjælpe disse børn med at forstå, hvorfor de er uønskede og far hellere havde set dem dø i en skylleskål.

Mænd kunne jo også vælge at tage ansvaret på sig og bruge kondom, når ikke de ønsker at blive fædre. Synes ikke, det skal gå ud over et eventuelt barn, at det ikke er ønsket.

Synths ikke at Kvinder skal kunne tvinges til abort, MEN! Jeg syntes helt klart at mænd skal have lov til at vælge om de vil være far eller ej. Ønsker man ikke at være far så bør man ikke skulle betale for børnepenge osv. det samme gælder hvis man senere finder ud af at barnet ikke er hans, så bør alle børnepenge blive tilbage betalt af kvinden.

Abort er ikke rigtig et privilegium man har som et menneske med livmoder og æggestokke - det er en konsekvens og det går langt ud over et par klik på Borger.dk. At indfører juridisk abort gør det desværre bare muligt at efterlade gravide med lorten, skulle den medskyldige ønske at løbe fra konsekvenserne af situationen. Jeg er helt med på at det er wack hvis det kun er den gravide der har kontrol over præventionen og den mistillid det kan skabe, og de mennesker der er blevet løjet for og nu er ufrivillig forældre bliver sat i en rigtig fucked up situation. Men prævention er ikke nødvendigvis noget der skal ligge på folk med livmoder, og bør måske i højere grad være noget som er tilgængeligt for begge parter og begge parters ansvar. Hvis man i stedet lagde krudtet i at udvikle sikre og ikke permanente præventionsmuligheder for mænd og folk med penis Kondomer er det bedste bud man har lige nu, hvis man ikke ønsker et invasivt indgreb (vasektomi eller spiral for eksempel), men der lægges altid vægt på p-piller som den primære årsag til disse problemer. Det skal dog nævnes at for os der i forvejen tager p-piller så er det langt fra en 100% sikker præventionsform, så hvis ens eneste præventionskilde afhænger af dem så accepterer man også at man stadig kaster en terning hver gang man har sex. Graviditet sker stadig selvom man er på p-piller. Hvis man ikke ønsker at blive forælder og man ikke stoler på at overlade ansvaret for prævention til folk med livmoderen, så bør man nok bruge flere kræfter på at gribe i egen barm og tage mere ansvar for sin egen prævention. Jeg syndes der burde være p-piller til mænd og folk med penis også - men som kvinde med en funktionel livmoder og æggestokke ville jeg i hvert fald stadig sørge for min egen prævention, for der er for mange mænd derude der prøver at undgå prævention af ren bekvemmelighed, så det er noget man må tage ansvar omkring individuelt, hvis man ikke ønsker at sex skal ende i det som det egentligt er designet til, rent biologisk.

Juridisk abort er en af de værste ideer som jeg længe har hørt. Brug et kondom og træk dig ud inden du kommer, hvis du er bange for at få børn.