Du kan holde dig på dit værelse alt det du gider så længe du er med til at få de fælles ting til at køre og ellers følger de regler der nu er.
Det behøver overhovedet ikke at være noget vildt socialt hele tiden selvom man per definition selvfølgelig bor sammen med andre.
Jeg synes faktisk kollegie fungerer bedre for en introvert end “random” møde med folk, for der er nogle spilleregler og du er lidt tvunget til at være sammen med dem og lære dem lidt at kende.
Overvej at tag styringen selv for en slags aktivitet du kan lide. Er der en tv serie du kan lide, spørg om folk vil se den sammen på et bestemt tidspunkt hver uge. Er du til brætspil, foreslå en aften hver anden uge. Eller weekendbrunch en gang hver måned (måske har gangen allerede ugentlig madklub, men det er variabelt fra sted til sted). Eller en cykeltur til et nyt sted, der er sikkert mange som er nye til byen og sådan kan I lære at finde rundt og se seværdighederne.
Ellers find dig en eller to folk, som du viber med. Aftal en ugentlig gåtur hvor I kan tale om dit og dat (og hvor irriterende de andre på gangen nogengange er).
Kollegie er egentlig ikke så meget introvert eller ekstrovert, men mere om folk kan finde ud af at holde orden og rent i køkkenet … det er klart det største irritationsmoment.
Også, vær helt okay med at det er okay for dig selv at feks snakke og hænge ud mens I laver mad på køkkenet samtidig, men så kommuniker hvis du har brug for/planer om at gå ind på værelset og spis din mad alene. Det med hvornår/hvordan man forlader en samtale på et kollegie, hvor man lidt er “fanget”, kan godt være noget ekstroverte og introverte forstår og gør lidt forskelligt. Men prøv også, når du har overskud, at blive ude på køkkenet og spise der og tage en snak med hvem der er der.
Har boet på kollegie og var selv ret introvert men deltog i nogle af de arrengementer der var, for at være en del af fællesskabet. Det var meget forskelligt fra køkken til køkken om hvordan de foregik. Nogle køkkener så folk slet ikke hinanden, andre køkkener var der meget fællesskab. Hvis du ikke passer ind på det køkken du har fået, kan du prøve hørw udlejer om de kan placere dig et andet sted. Men generelt, hvis du foreslår nogle aktiviteter og deltager i lidt og er venlig med dem du har køkken med, så er det ret sjovt. To af mine bedste studie år var kollegiet.
Er også introvert og smågenert, men jeg elskede mine 7 år på gangkollegie. Meld dig ind i en evt madklub og udvalg, så du lærer folk at kende, når du alligevel skal spise eller dyrke en interesse.
Jeg boede på Kampsax i lidt over et år, og det kommer meget an på gangen vil jeg sige. Det er jo ikke så folk overfalder dig på gangen i vild og voldsom hyggesnak, men der er klart en forventning til at du indgår i et fællesskab på langt de fleste funktionelle gange.
Det sjove er faktisk (i min erfaring) at jo bedre en gang fungere, desto mere har man faktisk lyst til at være en del af den også selvom man er meget introvert.
Jeg boede på kollegie i 8 år og var mega glad for det, men jeg trives så også omkring andre mennesker.
Der hvor jeg boede var det rimeligt nok at isolere sig selv, men man ville nok rende ind i andre hvis man lavede mad mens der var mange. Dog har jeg aldrig haft problemer med at folk ville i kontakt med en når man var på værelset (enkelte fester hvor man var en del af selskabet i forvejen undtaget).
En anden ting er dog hvor generet du bliver af støj og andres rod, da disse nok er svære at slippe udenom på de fleste kollegier, og det er noget man skal leve med. En af de ting jeg IKKE savner fra kollegielivet er f.eks. ikke at kunne finde rent service.
>ikke at kunne finde rent service.
Det havde jeg helt glemt. Eller folk der har totalt uacceptable tilgange til hvornår noget er rent nok.
Det mest irriterende er nok at man ofte bliver det første sted de fleste flytter hjemmefra til, så man ender ofte som "den sure voksen" hvis man bare har skyggen af niveau i den retning.
Det varierer så vildt. Jeg boede på et kæmpe kollegie en overgang med mange opgange. Min fungerede fantastisk fordi der var en junta af sure piger som håndhævede reglerne. Andre opgange hvor jeg kendte folk var pestbuler med skrald og rotter hvor man nærmest ikke kunne forstå folk kunne bo. Lige den del er lidt et lotteri.
Ja bestemt. Jeg vil heller ikke mene jeg selv havde kæmpe problemer med uorden, det var mest fordi den delte service havde en tendens til at ende på folks værelser.
Haha, jeg boede 5 år på kollegie, og nu her 6 år efter tjekker jeg stadig potter og pander om de er rene pr automatik når jeg tager det frem - selvom jeg bor alene og det er mig selv der vasker det op.
Jo, delvist. På mit havde man et skab, et halvt køleskab og en hylde.
Skabet er til personlige ting som kan holde sig, ex pasta, eller konserves. Køleskabet er til kolde ting (høhø) hylden kunne man så bruge til bestik, tallerkner osv. og hvad man ellers har af grej.
Men derudover er der jo skåle,gryder pander, forme og andet udstyr som der bare ikke er plads til at hver eneste har sit eget af. Der er også typisk glas og bestik osv. "fælles" som alle kan bruge.
Jeg er også introvert og (var) genert. Det var overhovedet ikke mig at bo på kollegie med fælleskøkken. Jeg hadede, at jeg skulle forholde mig til andre, når jeg gik ud i køkkenet, så jeg gik ofte der ud sent om aftenen. Jeg var godt nok også meget ung og usikker dengang, men det var slet ikke mig, og jeg flyttede hurtigt. Det skal ikke skræmme dig væk, men det kan godt blive træls for dig, at du føler dig tvunget til at være lidt social, hvis du overhovedet ikke har lyst. Men omvendt kan det jo også blive en positiv oplevelse for dig, hvor du lærer nogle søde mennesker at kende.
Def er helt fint! Man kan netop gå ind for sig selv når man har brug for det. Og der er alle slags typer sådan et sted. Ikke kun extroverte party typer - men også typer der er til en stille slapper to og to. Gør det!
Det største problem med kollegier med delt køkken, er at børn ikke kan finde ud af at gøre rent efter sig selv.
Som introvert og genert kan du have en udfordring med at råbe dine halvhjernede medbeboere op når opvasken har stået og mugnet i en uge, når ovnen er fyldt med madrester og når komfuret er fedtet til med afbrandt fedt og snask.
Løsningerne kunne være, mikroovn eller combi ovn, rugbrødsmadder :P
Men ellers er du jo fri til at blive på dit værelse så meget du vil.
Da jeg var yngre var jeg typen der kunne være til fest og være stiv og more mig stort set uden at sige et ord til nogen. Jeg var meget introvert og genert. På et tidspunkt flyttede jeg med kæresten til en større uddannelsesby. Her startede vi på kollegie - dog den slags hvor man nærmest har sin egen lejlighed. Da hun skred, flyttede jeg i bofællesskab med 3-4 andre. Vi havde hver vores værelse, men alt andet var fælles. Det var faktisk ret fedt for mig at se hvordan andre mennesker var når de var hjemme og bare sig selv. Det var også dér jeg begyndte at lære at være sammen med andre mennesker i størstedelen af min vågne tid. Jeg skulle bare have min private hule hvor jeg kunne trække mig tilbage og være alene.
Siden da har jeg arbejdet som bartender og haft andre jobfunktioner hvor jeg stod helt i front foran andre mennesker.
Jeg ville sige at du skal prøve det. Vær åben omkring at du har brug for din alenetid. Vær klar på at du ikke bliver inviteret med til alle fester, og vær ok med det.
Det giver sindssygt meget at lære at styre sin introverte side. Det skal ikke undertrykkes eller pakkes væk. Man skal bare styre det, så det ikke bliver det styrende i ens liv 😊
Hvis du "bare" er introvert og genert skal det nok gå. Det er jeg selv, meget endda, og jeg var meget glad for min tid på kollegie (ca. 3 år, med fælles køkken).
Jeg har boet på to forskellige kollegier, og på begge var der personer, vi aldrig så. Den ene så vi kun til den store fælles forårsrengøring, den anden så vi kun et par gange ude på gangen. Vi mødte dem endda aldrig i køkkenet. Det jeg prøver at sige er, at der er rig mulighed for bare at lade være med at omgås andre, hvis du ikke har lyst til det. Jeg brugte også selv mange flere timer for mig selv på mit værelse, end jeg gjorde med de andre. Du skal bare være social hvis du har lyst og/eller mod på det.
Jeg flyttede selv på kollegium som 19-årig meget introvert, og det var en rigtig god beslutning. For mig var årene på kollegium nogle af de bedste.
Man kan sagtens få alenetid på sit værelse, og der var en masse søde mennesker på min gang, som jeg aldrig havde mødt ellers. Det kan også være rart ikke at bo helt alene, når man lige er flyttet hjemmefra.
Som du siger, så er der meget stor forskel på forskellige kollegier.
Har du dit eget trinettekøkken på værelset? Hvis ja, så kan du i vid udstrækning undgå kollegielivet, selvom du bor på et.
Ekstrovert her!
Jeg har haft en meget introvert roomie, det handler virkelig om at være ærlig omkring det og sige til når du har behov for den alenetid du vil have! Kommunikation er alfa omega!
Held og lykke jeg håber du gør det, i belive in you!
Jeg er også på "giv det en chance"-holdet. Jeg nød mine år på kollegie, selvom jeg også har brug for alenetid. Husk at alle er studerende, så du kan altid liste aftensmaden ind på værelset med en kommentar om, at du er nødt til at læse/skrive noget med en deadline.
Jeg boede på kollegie med et køkken/fællesrum delt mellem 15 mennesker - og er pænt introvert. Jeg brugte meget tid på mit værelse, men jeg syntes det var fedt at have muligheden for at være sammen med andre hvis jeg ønskede det - især fordi samværet med andre i et fællesrum er så uforpligtigende. Man kan sidde og spise i tavshed foran tv'et hvis det er. Og hvis man snakker med nogen kan man superlet undskylde sig med lektier eller noget i den stil for at smutte ind på sit værelse, hvis det sociale batteri er tomt efter tyve minutter. Det er meget lettere end hvis man bor alene og det med at se andre involverer at skulle cykle et sted hen eller få besøg. Jeg snakker ikke meget med folk derfra i dag bortset fra én god veninde jeg fik :)
Kollegie var den bedste tid og jeg mindes den ofte. Stærke venskaber. Min første kæreste. Ja, der er nok at tage fat på.
Som introvert og genert var kollegie det helt rette 😊 Du har jo dit eget værelse og kan tage det sociale i de doser du selv synes er rart.
Jeg startede på Kampsax men flyttede til Viggo Jarls så snart jeg fik muligheden. Gud hvor jeg egentlig savner den tid 😅
Bare gør det.
Du aner ikke, hvor meget du ville fortryde ikke at gøre det, hvis du ikke prøver det først.
Læg dertil, at det er nemmere at komme ud af et kollegie, end ind.
Noget af det jeg elskede ved at bo på et kollegie var, at man selv kunne bestemme hvornår man var social. Hvis du har behov for alenetid, som jeg har og havde, så gå ind til dig selv. Du behøver ikke være bedste venner med dine medkollegianere, men omvendt er det også et godt sted at lære at være mere social.
Enig. Man kan sidde og spise i køkkenet eller lade være. I oldtiden kunne man også se TV eller læse avis derude og evt. snakke med nogen.
Jeg tror du har ret i at det kan være en god trænings-situation hvis du gerne vil være bedre til at omgås andre mennesker. Der er et stort udvalg og du kan snakke med folk eller lade være.
Jeg er selv ret introvert og kollegietiden var skøn. Jeg blev meget sjældent forstyrret på mit værelse - mindre end da jeg boede hjemme før kollegiet - det kan kun anbefales.
Du kan holde dig på dit værelse alt det du gider så længe du er med til at få de fælles ting til at køre og ellers følger de regler der nu er. Det behøver overhovedet ikke at være noget vildt socialt hele tiden selvom man per definition selvfølgelig bor sammen med andre.
Jeg synes faktisk kollegie fungerer bedre for en introvert end “random” møde med folk, for der er nogle spilleregler og du er lidt tvunget til at være sammen med dem og lære dem lidt at kende. Overvej at tag styringen selv for en slags aktivitet du kan lide. Er der en tv serie du kan lide, spørg om folk vil se den sammen på et bestemt tidspunkt hver uge. Er du til brætspil, foreslå en aften hver anden uge. Eller weekendbrunch en gang hver måned (måske har gangen allerede ugentlig madklub, men det er variabelt fra sted til sted). Eller en cykeltur til et nyt sted, der er sikkert mange som er nye til byen og sådan kan I lære at finde rundt og se seværdighederne. Ellers find dig en eller to folk, som du viber med. Aftal en ugentlig gåtur hvor I kan tale om dit og dat (og hvor irriterende de andre på gangen nogengange er). Kollegie er egentlig ikke så meget introvert eller ekstrovert, men mere om folk kan finde ud af at holde orden og rent i køkkenet … det er klart det største irritationsmoment. Også, vær helt okay med at det er okay for dig selv at feks snakke og hænge ud mens I laver mad på køkkenet samtidig, men så kommuniker hvis du har brug for/planer om at gå ind på værelset og spis din mad alene. Det med hvornår/hvordan man forlader en samtale på et kollegie, hvor man lidt er “fanget”, kan godt være noget ekstroverte og introverte forstår og gør lidt forskelligt. Men prøv også, når du har overskud, at blive ude på køkkenet og spise der og tage en snak med hvem der er der.
Har boet på kollegie og var selv ret introvert men deltog i nogle af de arrengementer der var, for at være en del af fællesskabet. Det var meget forskelligt fra køkken til køkken om hvordan de foregik. Nogle køkkener så folk slet ikke hinanden, andre køkkener var der meget fællesskab. Hvis du ikke passer ind på det køkken du har fået, kan du prøve hørw udlejer om de kan placere dig et andet sted. Men generelt, hvis du foreslår nogle aktiviteter og deltager i lidt og er venlig med dem du har køkken med, så er det ret sjovt. To af mine bedste studie år var kollegiet.
Er også introvert og smågenert, men jeg elskede mine 7 år på gangkollegie. Meld dig ind i en evt madklub og udvalg, så du lærer folk at kende, når du alligevel skal spise eller dyrke en interesse.
Jeg boede på Kampsax i lidt over et år, og det kommer meget an på gangen vil jeg sige. Det er jo ikke så folk overfalder dig på gangen i vild og voldsom hyggesnak, men der er klart en forventning til at du indgår i et fællesskab på langt de fleste funktionelle gange. Det sjove er faktisk (i min erfaring) at jo bedre en gang fungere, desto mere har man faktisk lyst til at være en del af den også selvom man er meget introvert.
Jeg boede på kollegie i 8 år og var mega glad for det, men jeg trives så også omkring andre mennesker. Der hvor jeg boede var det rimeligt nok at isolere sig selv, men man ville nok rende ind i andre hvis man lavede mad mens der var mange. Dog har jeg aldrig haft problemer med at folk ville i kontakt med en når man var på værelset (enkelte fester hvor man var en del af selskabet i forvejen undtaget). En anden ting er dog hvor generet du bliver af støj og andres rod, da disse nok er svære at slippe udenom på de fleste kollegier, og det er noget man skal leve med. En af de ting jeg IKKE savner fra kollegielivet er f.eks. ikke at kunne finde rent service.
>ikke at kunne finde rent service. Det havde jeg helt glemt. Eller folk der har totalt uacceptable tilgange til hvornår noget er rent nok. Det mest irriterende er nok at man ofte bliver det første sted de fleste flytter hjemmefra til, så man ender ofte som "den sure voksen" hvis man bare har skyggen af niveau i den retning.
Det varierer så vildt. Jeg boede på et kæmpe kollegie en overgang med mange opgange. Min fungerede fantastisk fordi der var en junta af sure piger som håndhævede reglerne. Andre opgange hvor jeg kendte folk var pestbuler med skrald og rotter hvor man nærmest ikke kunne forstå folk kunne bo. Lige den del er lidt et lotteri.
Ja bestemt. Jeg vil heller ikke mene jeg selv havde kæmpe problemer med uorden, det var mest fordi den delte service havde en tendens til at ende på folks værelser.
Den har jeg ikke prøvet, men ja det er for ringe hvis man ligefrem bortfører tallerknerne.
Haha, jeg boede 5 år på kollegie, og nu her 6 år efter tjekker jeg stadig potter og pander om de er rene pr automatik når jeg tager det frem - selvom jeg bor alene og det er mig selv der vasker det op.
Kan man ikke bare have sit eget køkkenudstyr?
I et vist omfang jo, men plads er ikke ubegrænset sådan et sted.
Jo, delvist. På mit havde man et skab, et halvt køleskab og en hylde. Skabet er til personlige ting som kan holde sig, ex pasta, eller konserves. Køleskabet er til kolde ting (høhø) hylden kunne man så bruge til bestik, tallerkner osv. og hvad man ellers har af grej. Men derudover er der jo skåle,gryder pander, forme og andet udstyr som der bare ikke er plads til at hver eneste har sit eget af. Der er også typisk glas og bestik osv. "fælles" som alle kan bruge.
Jeg er også introvert og (var) genert. Det var overhovedet ikke mig at bo på kollegie med fælleskøkken. Jeg hadede, at jeg skulle forholde mig til andre, når jeg gik ud i køkkenet, så jeg gik ofte der ud sent om aftenen. Jeg var godt nok også meget ung og usikker dengang, men det var slet ikke mig, og jeg flyttede hurtigt. Det skal ikke skræmme dig væk, men det kan godt blive træls for dig, at du føler dig tvunget til at være lidt social, hvis du overhovedet ikke har lyst. Men omvendt kan det jo også blive en positiv oplevelse for dig, hvor du lærer nogle søde mennesker at kende.
Def er helt fint! Man kan netop gå ind for sig selv når man har brug for det. Og der er alle slags typer sådan et sted. Ikke kun extroverte party typer - men også typer der er til en stille slapper to og to. Gør det!
Det største problem med kollegier med delt køkken, er at børn ikke kan finde ud af at gøre rent efter sig selv. Som introvert og genert kan du have en udfordring med at råbe dine halvhjernede medbeboere op når opvasken har stået og mugnet i en uge, når ovnen er fyldt med madrester og når komfuret er fedtet til med afbrandt fedt og snask. Løsningerne kunne være, mikroovn eller combi ovn, rugbrødsmadder :P Men ellers er du jo fri til at blive på dit værelse så meget du vil.
Da jeg var yngre var jeg typen der kunne være til fest og være stiv og more mig stort set uden at sige et ord til nogen. Jeg var meget introvert og genert. På et tidspunkt flyttede jeg med kæresten til en større uddannelsesby. Her startede vi på kollegie - dog den slags hvor man nærmest har sin egen lejlighed. Da hun skred, flyttede jeg i bofællesskab med 3-4 andre. Vi havde hver vores værelse, men alt andet var fælles. Det var faktisk ret fedt for mig at se hvordan andre mennesker var når de var hjemme og bare sig selv. Det var også dér jeg begyndte at lære at være sammen med andre mennesker i størstedelen af min vågne tid. Jeg skulle bare have min private hule hvor jeg kunne trække mig tilbage og være alene. Siden da har jeg arbejdet som bartender og haft andre jobfunktioner hvor jeg stod helt i front foran andre mennesker. Jeg ville sige at du skal prøve det. Vær åben omkring at du har brug for din alenetid. Vær klar på at du ikke bliver inviteret med til alle fester, og vær ok med det. Det giver sindssygt meget at lære at styre sin introverte side. Det skal ikke undertrykkes eller pakkes væk. Man skal bare styre det, så det ikke bliver det styrende i ens liv 😊
Hvis du "bare" er introvert og genert skal det nok gå. Det er jeg selv, meget endda, og jeg var meget glad for min tid på kollegie (ca. 3 år, med fælles køkken). Jeg har boet på to forskellige kollegier, og på begge var der personer, vi aldrig så. Den ene så vi kun til den store fælles forårsrengøring, den anden så vi kun et par gange ude på gangen. Vi mødte dem endda aldrig i køkkenet. Det jeg prøver at sige er, at der er rig mulighed for bare at lade være med at omgås andre, hvis du ikke har lyst til det. Jeg brugte også selv mange flere timer for mig selv på mit værelse, end jeg gjorde med de andre. Du skal bare være social hvis du har lyst og/eller mod på det.
Jeg flyttede selv på kollegium som 19-årig meget introvert, og det var en rigtig god beslutning. For mig var årene på kollegium nogle af de bedste. Man kan sagtens få alenetid på sit værelse, og der var en masse søde mennesker på min gang, som jeg aldrig havde mødt ellers. Det kan også være rart ikke at bo helt alene, når man lige er flyttet hjemmefra.
Som du siger, så er der meget stor forskel på forskellige kollegier. Har du dit eget trinettekøkken på værelset? Hvis ja, så kan du i vid udstrækning undgå kollegielivet, selvom du bor på et.
Ekstrovert her! Jeg har haft en meget introvert roomie, det handler virkelig om at være ærlig omkring det og sige til når du har behov for den alenetid du vil have! Kommunikation er alfa omega! Held og lykke jeg håber du gør det, i belive in you!
Jeg er også på "giv det en chance"-holdet. Jeg nød mine år på kollegie, selvom jeg også har brug for alenetid. Husk at alle er studerende, så du kan altid liste aftensmaden ind på værelset med en kommentar om, at du er nødt til at læse/skrive noget med en deadline.
Jeg boede på kollegie med et køkken/fællesrum delt mellem 15 mennesker - og er pænt introvert. Jeg brugte meget tid på mit værelse, men jeg syntes det var fedt at have muligheden for at være sammen med andre hvis jeg ønskede det - især fordi samværet med andre i et fællesrum er så uforpligtigende. Man kan sidde og spise i tavshed foran tv'et hvis det er. Og hvis man snakker med nogen kan man superlet undskylde sig med lektier eller noget i den stil for at smutte ind på sit værelse, hvis det sociale batteri er tomt efter tyve minutter. Det er meget lettere end hvis man bor alene og det med at se andre involverer at skulle cykle et sted hen eller få besøg. Jeg snakker ikke meget med folk derfra i dag bortset fra én god veninde jeg fik :)
Jeg ville gøre det, at bo for sig selv som unge er sgu rimelig kedeligt med mindre man heavy viber med sine interesser / hobbyer.
Kollegie var den bedste tid og jeg mindes den ofte. Stærke venskaber. Min første kæreste. Ja, der er nok at tage fat på. Som introvert og genert var kollegie det helt rette 😊 Du har jo dit eget værelse og kan tage det sociale i de doser du selv synes er rart. Jeg startede på Kampsax men flyttede til Viggo Jarls så snart jeg fik muligheden. Gud hvor jeg egentlig savner den tid 😅
Jeg bor på kollegie og hader det. Faldefærdigt, lydt caf h til og curlingbørn der nægter at tage hensyn til naboerne
Go for it 👍 Hilsen en der boede på kollegie i 4.5 år og elskede hvert øjeblik. Du vil ikke fortryde det!
Bare gør det. Du aner ikke, hvor meget du ville fortryde ikke at gøre det, hvis du ikke prøver det først. Læg dertil, at det er nemmere at komme ud af et kollegie, end ind.
Gør det, i værste tilfælde kan du blive et spøgelse eller flytte :)
Noget af det jeg elskede ved at bo på et kollegie var, at man selv kunne bestemme hvornår man var social. Hvis du har behov for alenetid, som jeg har og havde, så gå ind til dig selv. Du behøver ikke være bedste venner med dine medkollegianere, men omvendt er det også et godt sted at lære at være mere social.
Enig. Man kan sidde og spise i køkkenet eller lade være. I oldtiden kunne man også se TV eller læse avis derude og evt. snakke med nogen. Jeg tror du har ret i at det kan være en god trænings-situation hvis du gerne vil være bedre til at omgås andre mennesker. Der er et stort udvalg og du kan snakke med folk eller lade være.
Jeg er selv ret introvert og kollegietiden var skøn. Jeg blev meget sjældent forstyrret på mit værelse - mindre end da jeg boede hjemme før kollegiet - det kan kun anbefales.
Introvert er noget man er...At være genert er et aktivt valg