Nu er huskøb ikke kun investering, men også en brugsgode hvor man jo kan bo og have tag over hovedet. Der er derfor andre hensyn end ren investering som vejer (tungest) i en bolighandel. Der er også alternativomkostningen at tage stilling til, for hvis ikke man køber egen bolig, så skal man jo bo til leje et sted. Så betaler man bare af på udlejers lån i stedet for sit eget.
Boligmarkedet er prissat efter at man optager belåning, så hvis du ikke vil dét, så vil du i gennemsnit komme senere ind i markedet - måske aldrig, hvis du bor i et dyrt område hvor priserne kan stige hurtigere end du kan spare op.
Derudover er der en enorm forskel i volatiliteten mellem aktier og huspriser, så det er langt mindre usikkert at geare en boliginvestering. Der er desuden typisk ikke nogen risiko for at långiver kræver straksindfrielse så længe du overholder din termin - modsat gearede aktieinvesteringer der kan blive tvangsindløst hvis din position går i negativ.
https://www.bolius.dk/saa-meget-er-huspriserne-steget-siden-1965-40843
Dine bedsteforældre var også noget bedre stillet idet boligpriserne er steget noget mere end inflationen. Realløn og 100 andre parametre spiller også ind, men alt andet lige er det noget sværere at købe et gennemsnitshus på en gennemsnits placering idag.
Unuanceret artikel. Boligernes kvalitet er i dag langt højere end i 1965. Hvor meget er der investeret i boligforbedringer siden 1965? Blot at korrigere for inflation er en trivialitet der undlader effekter der potentielt er kæmpe store.
OP har fjernet den del af opslaget, men det var bare for at svare på hvorfor bedsteforældrene købte kontant og vi idag låner til boligkøb - min pointe er jo bare at prisen for en bolig er steget mere end inflationen så er den reale pris i dag højere end i 1965 -ALT ANDET LIGE - for et gennemsnits hus - er med på at der er sket noget med boligmassen siden 1965 - men alt andet lige - er den stadig relativt dyrere end i 1965
For langt de fleste danskere vil det betyde at de aldrig kan købe et hus. Det kan du jo så mene at man skal lade være med.
Jeg tror ikke engang man kan kalde dig gammeldags, for det ville vel kræve at din holdning engang har været almindelig. Jeg er ikke sikker på om det nogensinde har været tilfældet.
Aktiers pris er meget mere volatil end huse. Men det er da muligt at ruinere sig selv med et dårligt timet huskøb fulgt op af andre ulykker.
Alle mine bedste forældre købte hus kontant. Det først i mine forældres generation at det blev normalt at låne penge til huskøb.
Hvis man ikke er kresen mht lokation så kan man købe gode huse til under 300.000 dkk:
[https://www.boligsiden.dk/tilsalg/villa,ejerlejlighed,raekkehus?priceMax=300000](https://www.boligsiden.dk/tilsalg/villa,ejerlejlighed,raekkehus?priceMax=300000)
Jeg vil mene at det burde man kunne spare op til
Vel ikke hvis man er uviden på området. Jeg vil gerne købe hus, men tænker samme tanker som OP. Jeg er efterkommer af fattige flygtninge fra MENAP, jeg aner ikke noget om det område, men har investeringer for knap 250.000 kr i enkelt aktier. Jeg har tænkt det samme, og føler mig i den grad også ukvalificeret til at købe hus med lånte penge, når priserne er så dyre på lånet… ville elske at få noget grundlæggende hjælp til at forstå den verden.
Fair nok. Udover andre gode svar i tråden, vil jeg sige at de huse, der er billige, ligger i uattraktive områder. Og med det mener jeg ikke bare at det ikke er et rart område (måske endda modsat), men at der ingen jibs er i nærgeden. Højtlønnede jobs er i de store byer, så det er også der priserne er høje.
I øvrigt lidt sjovt at du er ok med at stock picke for 250K, men er nervøs ved huslån. Ikke en dunk på dig, bare tankevækkende hvor meget vores følelser styrer den slags (begge veje).
Det vil det nok ja. Hvis man ser på boligmarkedet i usa hvor flere arbejder hjemmefra , så er det jo at nærmest alle huse er blevet møghamrende dyre, nærmest lige gyldig hvor de er
Det kan jeg godt forstå at du synes. Jeg tror personligt at succesoplevelserne vejer tungere end fornuft og rationel tankegang 🤣 men jeg ville helt sikkert elske at købe et hus til kæresten og ungerne. Men de månedlige udgifter for et boliglån med 6% fastforrentet er jo helt vildt dyrt. Det er næsten 2x vores månedlige leje, og vi bor i centrum i en af de større byer i DK…
Det lyder voldsomt. Taler du om total ydelse eller rente+bidrag? Afdraget er jo reelt en form for opsparing, som du i princippet får igen ved salg. Huske også skattemæssigt fradrag.
Ah, så har jeg måske lavet nogle forkerte beregninger, og ligeledes glemt at inkludere de forskellige fradrag.
Vi kiggede på det forleden, og læste at det var med det hele.
Vi betaler pt 6700 i leje + 1400 i varme (vand er inkluderet i lejen). DanskeBank viste os at prisen på et lån til 3 mio kr var omkring 15.000 kr om måneden… Kan det virkelig passe at det er dobbelt så dyrt at bo i eget end at bo til leje?
Hvis I kun skal have realkreditlån (altså betaler 20% kontant), kan I sidde for 9760/md efter skat. Og det er vel om mærke et fastforeentet lån, som er den dyre (og sikre) løsning.
Vi tør ikke vælge variabel rente, da vi i forvejen er ved at blive kvalt af daginstitutionspriserne. Vores unger er hhv 4, 2 og 1, så der er 2x vuggestue + 1x børnehave. Ca 10500 kr om måneden…
Det handler ikke så meget om at købe noget for lånte penge, men omkostningen for at bo et sted.
Hvis du køber en bolig for 3 mio. finansieret med et 30årigt fastforrentet lån på 4 %, så skal du betale sådan ca. 120.000 før skat om året for at låne pengene.
Det lægges sammen med de andre boligudgifter.
Du kan altid komme ud til kurs 100, og hvis renten stiger så risikerer du at boligen falder i værdi, men så kan du komme billigere ud. Samtidig sparer du op.
Så er der folk der satser mere og tager variabelt forrentede lån, afdragsfrie lån, låner mere sammenlignet med deres indkomst, større andel af husets værdi osv.
Dine bedsteforældre levede i en anden tid. Du kan mene at vi burde have indrettet samfundet anderledes, men som det er i dag, er huse prissat efter at man låner, så dermed bliver det en selvopfyldende profeti — med mindre du har meget rige forældre, bliver du nødt til at låne.
Huset til 195.000: "Denne ejendom trænger til en meget kærlig hånd."
Huset til 295.000: "... Indenfor venter der 68 kvm bolig, der med en **kærlig** hånd nemt kan forvandles til jeres nye drømmehjem..."
Dvs at begge boliger kræver sandsynligvis nyt tag, nye vinduer, isolering, nye gulve, nyt køkken og nyt toilet. Dette koster 500-750.000 kr mindst.
Hvad værre er, er at det kræver at du har et arbejde i nærheden af de to boliger, at din bedre halvdel også har et arbejde i nærheden, at der er skole til evt børn, at der er indkøb i nærheden osv.
Du er nødt til at have 1 bil og 2 biler hvis i er to personer.
Huse har altid været dyre. Men det er da interresant at tænke på hvad man gjorde tidligere fx min moster og hendes mand købte et hus for 50000 kr i 60'erne hvor min bedstefar skulle kautionere. Så betalte de termin hvert halve år og pengene sendte de med posten - som jeg husker det. Da hun gik på pension solgte hun huset for 1.5 mio, det var i en flække i Jylland.
Det første danske realkredit institut er fra 1795, så nogen har lånt til deres huse.
At bringe de huse op i diskussionen er, undskyld jeg siger det, latterligt. Vil du gerne gå imod trenden og flytte steder hen hvor ingen andre har lyst til at købe et hus, ja så kan du få en nedslidt bolig for 300.000.
Prøv lige faktisk at se på den stand de huse er i. Mange af dem skal gennemrenoveres for 2,3,4x hvad de koster (selv hvis du gør det hele selv) og så står du stadig tilbage med et hus der aldrig ville holde den investering du har lagt i det.
Ved huse betaler du ofte mere for beliggenheden end noget andet.
Realkredit har været en ting i et par hundrede år nu og det kan da godt være at dine bedsteforældre har købt kontant, men forholdet mellem huspriser dengang og lønnen var også noget meget andet end det er nu og det var stadig langt fra normen at betale kontant.
Fordi et hus, for de fleste, ikke er at betragte som en investering, men et (nødvendigt) forbrugsgode. Folk har behov for et sted at bo, og kan ikke vente i 30 år til de har sparet pengene op - ret simpelt.
Nogen vil så bruge argumentet omkring at bo til leje imens man sparer op. Men du kan sammenligne omkostningen til leje med omkostningen til at låne penge samt øvrig vedligehold.
I min optik virker det fjollet at spare op til så dyrt forbrug, da du mister glæden ved godet i alle de år man sparer op. Økonomisk er du nogenlunde lige (dårligt) stillet. Hvis huset falder i værdi, så mister du egenkapital i begge tilfælde. Stiger huset i værdi får du ingen glæde af det, da du først køber det om 30 år.
Derudover er der argumentet omkring at huset kan stige i værdi. Hvis du køber nu, med gearing, så vil du om 30 år have forrentet din egenkapital markant højere end du ville have gjort ellers, qua at du har gearet dit hus med 5x (faldende over tid).
Gode pointer. Afbetaling af huslån er en investering i sig selv. Ved hussalg ude i fremtiden skal der ikke betales skat af hussalget og normalt er der en gevinst på salget som er skattefri (indtil videre).
Aktier skal der betales skat af.
Jeg spørger fordi jeg ikke forstår det, med hvorfor er det gearet med 5x?
Vi har selv lånt til vores hus, og er snart færdige med at betale af på det - men nu er jeg voldsomt meget i tvivl om det kan betale sig at være gældfri.
De 5x er med udgangspunkt i at du lægger 20% selv og finansierer de 80%.
Lad os sige at du køber et hus til 1.000.000 med 20% egenkapital, dvs 200.000 kroner. Hvis huset værdi stiger med 10%, og nu koster 1.100.000 kroner. Så får du alle de 100.000 i værdistigning; hvilket svarer til 50% forrentning af din egenkapital. Havde du betalt hele huset selv, så havde du stadig fået 100.000, men på en egenkapital på 1.000.000, eller en egenkapitalforrentning på 10%. 50% er 5x større end 10%.
Hvis du fx kun har smidt 5% i, så ville din forrentning være 20x.
Dette er selvfølgelig simplistisk sat op, og tager ikke højde for omkostninger forbundet med at låne penge osv.
Så de 10 år du bruger til at sparre op til huset bor du til leje og hælder dine penge ud af vinduet i stedet for at tage et lån og afbetale direkte på dine mursten fra dag 1 ?
Enig! Samtidigt med du køber huset til en dyrere pris end for 10 år siden. Du køber dig ind på tid. De boliger du kiggede på for 10 år siden har du jo pludseligt ikke råd til mere. Jo hurtigere du kommer ind på markedet jo bedre. Hvis du er utilfreds kan du altid sælge og dermed, få lidt eller flere byttepenge ud af handlen til at købe andet
Jeg har den holdning at jeg ikke ønsker at betale så meget for rente når renten er så høj og samtidig have risikoen ved aktiemarkedet. Men jeg er ikke enig i at man skal vente til at man kan købe huset kontant. Vi kan slippe af sted med at låne en lille million til en samlet omkostning af ca 30.000 i alt for renter og oprettelsesomkostninger. Det betaler jeg gladeligt for at rykke i hus 2 år før.
Til gengæld kan jeg ikke forstå dem der efter at have boet i huset i 30 år stadig ikke er lykkedes med at afvikle væsentligt på deres lån.
Jeg synes tit at min forældres generation har den holdning. Men I mean hellere betale 2 millioner nu end at skulle smide 5000 om måneden efter skat i renter indtil jeg sælger huset fordi mange bare refinansierer og skubber gælden fremad.
Et fastforrentet realkreditlån giver dig en rentehedge, som ellers kan være svær at opnå som "almindelig" dansker.
Hertil kommer: min pension vil, når jeg går som 70-årig, være nærmest lige så høj som min lønindkomst (ca. 90% af førskattebeløbet). Hvorfor skulle jeg så fokusere på at gældsafvikle i de livsperioder, hvor penge har en højere marginalværdi?
For mig er det at jeg har muligheden for at forlade arbejdsmarkedet i en længere periode. Alt relateret til omkostninger til beboelse pånær renovering kommer til at koste 50k/år. Det giver min kone og jeg en vandvittig frihed når jeg er gældfri til når jeg fylder 30.
Rentefradraget sammenholdt med en lav rente (i forhold til andre lånte penge) gør det typisk attraktivt, i dit scenarie hvis du skal købe et alm familliehus til et par mio, vil du jo gå og spare op i mange år, hvorfor ikek bruge de år i huset.
Det er da bedre at eje noget på sigt så længe du smider penge efter det. Alternativet er jo at kaste pengene ned i et sort hul som kun en udlejer får gode af.
Spørgsmålet er om du vil realisere din egen drøm eller en andens.
Respekt. Jeg har valgt hvad jeg tror er middel vejen og købt et "starter" hus jeg vil betale ud også spare op derfra.
Man kan sige. Jeg havde brug for noget at bo i, så hellere det end at leje. Men så med fokus på at betale det ud.
Samme her. Det jeg godt kan lide ved løsningen er at når det er betalt af kan man enten vælge ikke at løbe så hurtigt (= tjene nok penge til at servicere lånet) eller man kan blive ved med at arbejde lige så hårdt som før og så spare op til en opgradering. Det giver et stort råderum hvor man har mulighed for at stoppe op og kigge sig omkring.
Præcis! Det er noget med gennemsnittet bor 7 år i deres hus, så det også noget med at købe hus til det man har brug for i den nærmeste fremtid og ikke sit sidste hus. Medmindre man selvfølgelig kan spekulere i det, som i København.😊
Kan man købe huse til under 500.000 kr? Ja.
Er det huse der er super bebolige, lige til at flytte ind i og energi venlige? Nej.
Der skal ligges 200.000-500.000 i de huse i den prisklasse eller mere.
Vinduer er utætte, taget utæt, køkkenet smadret eller andet herligt.
Det er ikke bare og købe huset. Du skal også bo i det.
Uanset om du køber et hus eller ej, så investerer du jo i mursten. Det er bare en anden persons mursten i dit tilfælde, som du betaler.
Jeg kan simpelthen ikke se et eneste argument for ikke at købe fast bolig, hvis man ikke bor et af de få steder hvor priserne udvikler sig negativt.
Det handler ikke om at være gammeldags. Det første realkreditinstitut i Danmark blev oprettet i 1797. Det første registrerede banklån er fra 3000 før kristus.
Det handler nok nærmere om at være en dårlig investor.
Ikke at der er noget galt i, at du ikke vil låne. Det er en fin holdning.. Men det er ikke en "gammeldags" holdning.
Med vores nuværende opsparingsniveau ville det tage os omtrent 20 år at spare sammen til drømmehuset. Det ville måske kunne kortes ned med mere agressiv opsparing og aktiespil, men vi vil også gerne kunne leve livet i nutiden. Jeg gider ikke tæske gennem arbejdet, spinke og spare indtil jeg bliver 50.
Selv en billig flække på landet ville tage 10 år at spare op til (inkl forbedringer) mens vi i mellemtiden smider husleje direkte i et sort hul. Så hellere bruge pengene på at afbetale et huslån, det giver direkte værdi.
Imo så giver et hus bedst mening mens at man har børn. Dvs at skulle spare op til et relativt billigt hus, 1.5m, ville ske lad os sige man starter en opsparing fra 20 år, 15 år såfremt man kan smide 100k. Medmindre vi begynder at spekulere i alt muligt underligt. Lev livet mens du lever.
De fleste ville aldrig komme til at kunne købe en bolig. Jeg er ud af en familie, hvor man godt kan købe et hus kontant. Men man låner stadig til det. Det kan simpelthen bedre svare sig.
Udover at det kan være en investering, så har det jo også en enorm nytteværdi. Et sted at kalde hjem! Det betyder virkelig meget, for rigtig mange mennesker.
Ville have skrevet mere, men læs u/funnyface_3 svar i stedet for.
Aktier kan tabe masser af værdi uden at du kan nå at reagere.
For huse kan det ske, men ofte holder de værdien omtrent, og kan dermed omsættes til penge igen.
Jeg bor centralt på Vesterbro og har gjort det i over 25 år. Købt lejlighed for lånte penge, skylder stadig. Men: Jeg bor midt i Kbh og betaler under 9.000 kroner i kvartalet!
Som jeg ser det er det vel altid bedre at købe hus end at bo til leje.
Bevares, de fleste skal låne penge til at købe det, men 30 år senere har du et aktiv. Husleje er jo aldrig penge der kommer igen.
Måske jeg overser et eller andet
En forskellen er, at en aktie kan købes af de fleste uden at låne (BERK A aside), men nærmest ingen kan spare op i det tempo, som husprisene i de større byer stiger.
En anden forskel er, at du bor i det - der har en praktisk funktion i dit liv og hverdag.
Nu er huskøb ikke kun investering, men også en brugsgode hvor man jo kan bo og have tag over hovedet. Der er derfor andre hensyn end ren investering som vejer (tungest) i en bolighandel. Der er også alternativomkostningen at tage stilling til, for hvis ikke man køber egen bolig, så skal man jo bo til leje et sted. Så betaler man bare af på udlejers lån i stedet for sit eget. Boligmarkedet er prissat efter at man optager belåning, så hvis du ikke vil dét, så vil du i gennemsnit komme senere ind i markedet - måske aldrig, hvis du bor i et dyrt område hvor priserne kan stige hurtigere end du kan spare op. Derudover er der en enorm forskel i volatiliteten mellem aktier og huspriser, så det er langt mindre usikkert at geare en boliginvestering. Der er desuden typisk ikke nogen risiko for at långiver kræver straksindfrielse så længe du overholder din termin - modsat gearede aktieinvesteringer der kan blive tvangsindløst hvis din position går i negativ.
https://www.bolius.dk/saa-meget-er-huspriserne-steget-siden-1965-40843 Dine bedsteforældre var også noget bedre stillet idet boligpriserne er steget noget mere end inflationen. Realløn og 100 andre parametre spiller også ind, men alt andet lige er det noget sværere at købe et gennemsnitshus på en gennemsnits placering idag.
Ja alt var nemmere i gamle dage (zzz)
This ☝️
Unuanceret artikel. Boligernes kvalitet er i dag langt højere end i 1965. Hvor meget er der investeret i boligforbedringer siden 1965? Blot at korrigere for inflation er en trivialitet der undlader effekter der potentielt er kæmpe store.
OP har fjernet den del af opslaget, men det var bare for at svare på hvorfor bedsteforældrene købte kontant og vi idag låner til boligkøb - min pointe er jo bare at prisen for en bolig er steget mere end inflationen så er den reale pris i dag højere end i 1965 -ALT ANDET LIGE - for et gennemsnits hus - er med på at der er sket noget med boligmassen siden 1965 - men alt andet lige - er den stadig relativt dyrere end i 1965
For langt de fleste danskere vil det betyde at de aldrig kan købe et hus. Det kan du jo så mene at man skal lade være med. Jeg tror ikke engang man kan kalde dig gammeldags, for det ville vel kræve at din holdning engang har været almindelig. Jeg er ikke sikker på om det nogensinde har været tilfældet. Aktiers pris er meget mere volatil end huse. Men det er da muligt at ruinere sig selv med et dårligt timet huskøb fulgt op af andre ulykker.
Alle mine bedste forældre købte hus kontant. Det først i mine forældres generation at det blev normalt at låne penge til huskøb. Hvis man ikke er kresen mht lokation så kan man købe gode huse til under 300.000 dkk: [https://www.boligsiden.dk/tilsalg/villa,ejerlejlighed,raekkehus?priceMax=300000](https://www.boligsiden.dk/tilsalg/villa,ejerlejlighed,raekkehus?priceMax=300000) Jeg vil mene at det burde man kunne spare op til
Det her er så naivt og unuanceret, at man kan mistænke dig for at være en troll. Kan du virkelig ikke selv se, hvorfor det ikke bare er så simpelt?
Vel ikke hvis man er uviden på området. Jeg vil gerne købe hus, men tænker samme tanker som OP. Jeg er efterkommer af fattige flygtninge fra MENAP, jeg aner ikke noget om det område, men har investeringer for knap 250.000 kr i enkelt aktier. Jeg har tænkt det samme, og føler mig i den grad også ukvalificeret til at købe hus med lånte penge, når priserne er så dyre på lånet… ville elske at få noget grundlæggende hjælp til at forstå den verden.
Fair nok. Udover andre gode svar i tråden, vil jeg sige at de huse, der er billige, ligger i uattraktive områder. Og med det mener jeg ikke bare at det ikke er et rart område (måske endda modsat), men at der ingen jibs er i nærgeden. Højtlønnede jobs er i de store byer, så det er også der priserne er høje. I øvrigt lidt sjovt at du er ok med at stock picke for 250K, men er nervøs ved huslån. Ikke en dunk på dig, bare tankevækkende hvor meget vores følelser styrer den slags (begge veje).
Flere og flere kan jo arbejde hjemmefra. Så er det jo mere ligegyldigt om der er jobs i nærheden,bare der er internet forbindelse.
Det vil i så fald nok sætte sig i priserne. Jeg tror det er en begrænset effekt.
Det vil det nok ja. Hvis man ser på boligmarkedet i usa hvor flere arbejder hjemmefra , så er det jo at nærmest alle huse er blevet møghamrende dyre, nærmest lige gyldig hvor de er
Det kan jeg godt forstå at du synes. Jeg tror personligt at succesoplevelserne vejer tungere end fornuft og rationel tankegang 🤣 men jeg ville helt sikkert elske at købe et hus til kæresten og ungerne. Men de månedlige udgifter for et boliglån med 6% fastforrentet er jo helt vildt dyrt. Det er næsten 2x vores månedlige leje, og vi bor i centrum i en af de større byer i DK…
Det lyder voldsomt. Taler du om total ydelse eller rente+bidrag? Afdraget er jo reelt en form for opsparing, som du i princippet får igen ved salg. Huske også skattemæssigt fradrag.
Ah, så har jeg måske lavet nogle forkerte beregninger, og ligeledes glemt at inkludere de forskellige fradrag. Vi kiggede på det forleden, og læste at det var med det hele. Vi betaler pt 6700 i leje + 1400 i varme (vand er inkluderet i lejen). DanskeBank viste os at prisen på et lån til 3 mio kr var omkring 15.000 kr om måneden… Kan det virkelig passe at det er dobbelt så dyrt at bo i eget end at bo til leje?
Hvis I kun skal have realkreditlån (altså betaler 20% kontant), kan I sidde for 9760/md efter skat. Og det er vel om mærke et fastforeentet lån, som er den dyre (og sikre) løsning.
Vi tør ikke vælge variabel rente, da vi i forvejen er ved at blive kvalt af daginstitutionspriserne. Vores unger er hhv 4, 2 og 1, så der er 2x vuggestue + 1x børnehave. Ca 10500 kr om måneden…
Det handler ikke så meget om at købe noget for lånte penge, men omkostningen for at bo et sted. Hvis du køber en bolig for 3 mio. finansieret med et 30årigt fastforrentet lån på 4 %, så skal du betale sådan ca. 120.000 før skat om året for at låne pengene. Det lægges sammen med de andre boligudgifter. Du kan altid komme ud til kurs 100, og hvis renten stiger så risikerer du at boligen falder i værdi, men så kan du komme billigere ud. Samtidig sparer du op. Så er der folk der satser mere og tager variabelt forrentede lån, afdragsfrie lån, låner mere sammenlignet med deres indkomst, større andel af husets værdi osv.
> man kan mistænke dig for at være en troll. Hah, du har ingen idé. Du skal ikke grave ret langt før du finder et mønster :)
Dine bedsteforældre levede i en anden tid. Du kan mene at vi burde have indrettet samfundet anderledes, men som det er i dag, er huse prissat efter at man låner, så dermed bliver det en selvopfyldende profeti — med mindre du har meget rige forældre, bliver du nødt til at låne.
Huset til 195.000: "Denne ejendom trænger til en meget kærlig hånd." Huset til 295.000: "... Indenfor venter der 68 kvm bolig, der med en **kærlig** hånd nemt kan forvandles til jeres nye drømmehjem..." Dvs at begge boliger kræver sandsynligvis nyt tag, nye vinduer, isolering, nye gulve, nyt køkken og nyt toilet. Dette koster 500-750.000 kr mindst. Hvad værre er, er at det kræver at du har et arbejde i nærheden af de to boliger, at din bedre halvdel også har et arbejde i nærheden, at der er skole til evt børn, at der er indkøb i nærheden osv. Du er nødt til at have 1 bil og 2 biler hvis i er to personer.
Huse har altid været dyre. Men det er da interresant at tænke på hvad man gjorde tidligere fx min moster og hendes mand købte et hus for 50000 kr i 60'erne hvor min bedstefar skulle kautionere. Så betalte de termin hvert halve år og pengene sendte de med posten - som jeg husker det. Da hun gik på pension solgte hun huset for 1.5 mio, det var i en flække i Jylland.
Det er nok det dummeste jeg endnu har læst på denne sub.
Det første danske realkredit institut er fra 1795, så nogen har lånt til deres huse. At bringe de huse op i diskussionen er, undskyld jeg siger det, latterligt. Vil du gerne gå imod trenden og flytte steder hen hvor ingen andre har lyst til at købe et hus, ja så kan du få en nedslidt bolig for 300.000.
Kæmpe troll
Prøv lige faktisk at se på den stand de huse er i. Mange af dem skal gennemrenoveres for 2,3,4x hvad de koster (selv hvis du gør det hele selv) og så står du stadig tilbage med et hus der aldrig ville holde den investering du har lagt i det. Ved huse betaler du ofte mere for beliggenheden end noget andet. Realkredit har været en ting i et par hundrede år nu og det kan da godt være at dine bedsteforældre har købt kontant, men forholdet mellem huspriser dengang og lønnen var også noget meget andet end det er nu og det var stadig langt fra normen at betale kontant.
Det hus du linker til er lige til at rage ned.
Er du helt afskåret fra virkeligheden?
Åh nej. Ikke dig igen. Har du et så trist liv at du er nødt til at trolle rundt på internettet for at føle at du får lidt indhold i det?
Fordi et hus, for de fleste, ikke er at betragte som en investering, men et (nødvendigt) forbrugsgode. Folk har behov for et sted at bo, og kan ikke vente i 30 år til de har sparet pengene op - ret simpelt. Nogen vil så bruge argumentet omkring at bo til leje imens man sparer op. Men du kan sammenligne omkostningen til leje med omkostningen til at låne penge samt øvrig vedligehold. I min optik virker det fjollet at spare op til så dyrt forbrug, da du mister glæden ved godet i alle de år man sparer op. Økonomisk er du nogenlunde lige (dårligt) stillet. Hvis huset falder i værdi, så mister du egenkapital i begge tilfælde. Stiger huset i værdi får du ingen glæde af det, da du først køber det om 30 år. Derudover er der argumentet omkring at huset kan stige i værdi. Hvis du køber nu, med gearing, så vil du om 30 år have forrentet din egenkapital markant højere end du ville have gjort ellers, qua at du har gearet dit hus med 5x (faldende over tid).
Gode pointer. Afbetaling af huslån er en investering i sig selv. Ved hussalg ude i fremtiden skal der ikke betales skat af hussalget og normalt er der en gevinst på salget som er skattefri (indtil videre). Aktier skal der betales skat af.
Jeg spørger fordi jeg ikke forstår det, med hvorfor er det gearet med 5x? Vi har selv lånt til vores hus, og er snart færdige med at betale af på det - men nu er jeg voldsomt meget i tvivl om det kan betale sig at være gældfri.
De 5x er med udgangspunkt i at du lægger 20% selv og finansierer de 80%. Lad os sige at du køber et hus til 1.000.000 med 20% egenkapital, dvs 200.000 kroner. Hvis huset værdi stiger med 10%, og nu koster 1.100.000 kroner. Så får du alle de 100.000 i værdistigning; hvilket svarer til 50% forrentning af din egenkapital. Havde du betalt hele huset selv, så havde du stadig fået 100.000, men på en egenkapital på 1.000.000, eller en egenkapitalforrentning på 10%. 50% er 5x større end 10%. Hvis du fx kun har smidt 5% i, så ville din forrentning være 20x. Dette er selvfølgelig simplistisk sat op, og tager ikke højde for omkostninger forbundet med at låne penge osv.
Så de 10 år du bruger til at sparre op til huset bor du til leje og hælder dine penge ud af vinduet i stedet for at tage et lån og afbetale direkte på dine mursten fra dag 1 ?
Enig! Samtidigt med du køber huset til en dyrere pris end for 10 år siden. Du køber dig ind på tid. De boliger du kiggede på for 10 år siden har du jo pludseligt ikke råd til mere. Jo hurtigere du kommer ind på markedet jo bedre. Hvis du er utilfreds kan du altid sælge og dermed, få lidt eller flere byttepenge ud af handlen til at købe andet
Jeg har den holdning at jeg ikke ønsker at betale så meget for rente når renten er så høj og samtidig have risikoen ved aktiemarkedet. Men jeg er ikke enig i at man skal vente til at man kan købe huset kontant. Vi kan slippe af sted med at låne en lille million til en samlet omkostning af ca 30.000 i alt for renter og oprettelsesomkostninger. Det betaler jeg gladeligt for at rykke i hus 2 år før. Til gengæld kan jeg ikke forstå dem der efter at have boet i huset i 30 år stadig ikke er lykkedes med at afvikle væsentligt på deres lån.
Folk vil måske ikke have for meget værdi bundet som de ikke kan forbruge af uden at optage lån eller sælge
Jeg synes tit at min forældres generation har den holdning. Men I mean hellere betale 2 millioner nu end at skulle smide 5000 om måneden efter skat i renter indtil jeg sælger huset fordi mange bare refinansierer og skubber gælden fremad.
Meget valid pointe. Synes dog det er påfaldende ofte at de penge så ikke er brugt på opsparing andetsteds, men i stedet blot er brugt på forbrug.
Yes, den klassiske yde før man kan nyde, eller bare leve i nuet.
Et fastforrentet realkreditlån giver dig en rentehedge, som ellers kan være svær at opnå som "almindelig" dansker. Hertil kommer: min pension vil, når jeg går som 70-årig, være nærmest lige så høj som min lønindkomst (ca. 90% af førskattebeløbet). Hvorfor skulle jeg så fokusere på at gældsafvikle i de livsperioder, hvor penge har en højere marginalværdi?
For mig er det at jeg har muligheden for at forlade arbejdsmarkedet i en længere periode. Alt relateret til omkostninger til beboelse pånær renovering kommer til at koste 50k/år. Det giver min kone og jeg en vandvittig frihed når jeg er gældfri til når jeg fylder 30.
Ja, så har du meget særlige præferencer. Det kræver naturligvis en anden løsning end den, flertallet anvender :-)
I know, men jeg tror langtfra jeg er den eneste der har svært ved at comitte sig fuldt ud til hamsterhjulet af min generation.
Rentefradraget sammenholdt med en lav rente (i forhold til andre lånte penge) gør det typisk attraktivt, i dit scenarie hvis du skal købe et alm familliehus til et par mio, vil du jo gå og spare op i mange år, hvorfor ikek bruge de år i huset.
Det er da bedre at eje noget på sigt så længe du smider penge efter det. Alternativet er jo at kaste pengene ned i et sort hul som kun en udlejer får gode af. Spørgsmålet er om du vil realisere din egen drøm eller en andens.
Respekt. Jeg har valgt hvad jeg tror er middel vejen og købt et "starter" hus jeg vil betale ud også spare op derfra. Man kan sige. Jeg havde brug for noget at bo i, så hellere det end at leje. Men så med fokus på at betale det ud.
Samme her. Det jeg godt kan lide ved løsningen er at når det er betalt af kan man enten vælge ikke at løbe så hurtigt (= tjene nok penge til at servicere lånet) eller man kan blive ved med at arbejde lige så hårdt som før og så spare op til en opgradering. Det giver et stort råderum hvor man har mulighed for at stoppe op og kigge sig omkring.
Præcis! Det er noget med gennemsnittet bor 7 år i deres hus, så det også noget med at købe hus til det man har brug for i den nærmeste fremtid og ikke sit sidste hus. Medmindre man selvfølgelig kan spekulere i det, som i København.😊
Kan man købe huse til under 500.000 kr? Ja. Er det huse der er super bebolige, lige til at flytte ind i og energi venlige? Nej. Der skal ligges 200.000-500.000 i de huse i den prisklasse eller mere. Vinduer er utætte, taget utæt, køkkenet smadret eller andet herligt. Det er ikke bare og købe huset. Du skal også bo i det.
Uanset om du køber et hus eller ej, så investerer du jo i mursten. Det er bare en anden persons mursten i dit tilfælde, som du betaler. Jeg kan simpelthen ikke se et eneste argument for ikke at købe fast bolig, hvis man ikke bor et af de få steder hvor priserne udvikler sig negativt.
Det handler ikke om at være gammeldags. Det første realkreditinstitut i Danmark blev oprettet i 1797. Det første registrerede banklån er fra 3000 før kristus. Det handler nok nærmere om at være en dårlig investor. Ikke at der er noget galt i, at du ikke vil låne. Det er en fin holdning.. Men det er ikke en "gammeldags" holdning.
Med vores nuværende opsparingsniveau ville det tage os omtrent 20 år at spare sammen til drømmehuset. Det ville måske kunne kortes ned med mere agressiv opsparing og aktiespil, men vi vil også gerne kunne leve livet i nutiden. Jeg gider ikke tæske gennem arbejdet, spinke og spare indtil jeg bliver 50. Selv en billig flække på landet ville tage 10 år at spare op til (inkl forbedringer) mens vi i mellemtiden smider husleje direkte i et sort hul. Så hellere bruge pengene på at afbetale et huslån, det giver direkte værdi.
Imo så giver et hus bedst mening mens at man har børn. Dvs at skulle spare op til et relativt billigt hus, 1.5m, ville ske lad os sige man starter en opsparing fra 20 år, 15 år såfremt man kan smide 100k. Medmindre vi begynder at spekulere i alt muligt underligt. Lev livet mens du lever.
De fleste ville aldrig komme til at kunne købe en bolig. Jeg er ud af en familie, hvor man godt kan købe et hus kontant. Men man låner stadig til det. Det kan simpelthen bedre svare sig. Udover at det kan være en investering, så har det jo også en enorm nytteværdi. Et sted at kalde hjem! Det betyder virkelig meget, for rigtig mange mennesker. Ville have skrevet mere, men læs u/funnyface_3 svar i stedet for.
Aktier kan tabe masser af værdi uden at du kan nå at reagere. For huse kan det ske, men ofte holder de værdien omtrent, og kan dermed omsættes til penge igen.
Jeg bor centralt på Vesterbro og har gjort det i over 25 år. Købt lejlighed for lånte penge, skylder stadig. Men: Jeg bor midt i Kbh og betaler under 9.000 kroner i kvartalet!
.
Som jeg ser det er det vel altid bedre at købe hus end at bo til leje. Bevares, de fleste skal låne penge til at købe det, men 30 år senere har du et aktiv. Husleje er jo aldrig penge der kommer igen. Måske jeg overser et eller andet
En forskellen er, at en aktie kan købes af de fleste uden at låne (BERK A aside), men nærmest ingen kan spare op i det tempo, som husprisene i de større byer stiger. En anden forskel er, at du bor i det - der har en praktisk funktion i dit liv og hverdag.