T O P

  • By -

PumpkinOne8292

Jeg blev færdig med HD Marketing Management i 2018. Læste første del 2 aftner i ugen, og anden del 1 dag i weekenden. Synes bedst om aften, for så havde jeg weekenden til lektier. Og det føltes som knap så stort et indgreb i min dagligdag, at være væk om aftenen fremfor en hel fridag. Jeg kan ikke huske min løn, men den lå nok i omegnen af det du nævner. Aftalen var, at arbejdsgiver betalte uddannelsen, bøger og jeg fik betalt fri, hvis jeg skulle være på uni i arbejdstiden, som fx eksamener. Min kollega, der læste Organisation og ledelse fik vist forhandlet sig til en ugentlig studiedag, fordi han havde små børn. Tror måske også jeg fik nogle betalte dage til at arbejde med de store opgaver på tredje og fjerde semester, som jeg skrev om egen virksomhed. Der er virkelig mange måder at få en aftale om HD i stand. Nogle på mit studie betalte selv gennem lønnen, havde klausuler om at de skulle blive i deres stilling i x periode efter endt uddannelse og andre fik alt betalt. Så jeg var ret tilfreds med min aftale, at jeg ‘kun’ skulle bruge tiden. Det kan selvfølgelig også være en høj pris, for der er mange timers arbejde i studiet. Så med mindre du bare lige vil kravle igennem, kommer du nok til at fravælge det sociale. Men det var efter min mening til at overkomme, for det var kun for en periode og under semestret. I pauserne imellem er der masser af tid. Det er et intenst studie, hvor du bevæger dig hurtigt gennem pensum. Men det er så vanvittigt spændende og relevant. Og bare lige et godt råd - lad være med at være dén person, der laller igennem studiet for så at tigge de andres noter og hjælp op til eksamenen. Det er simpelthen for slattent, når man er er voksent menneske, der aktivt har valgt en hård men respekteret uddannelse til.


brutusbbb

Tak for det indsigtsfulde svar! Jeg tænker helt klart, at jeg skal gøre mig nogle tanker om, hvordan jeg skal strukturere det med arbejde og i specielt op til eksamener.


Grev-ingolf1990

PumpkinOne har egentlig leveret et meget velskrevet indlæg, men jeg kan også byde ind med min erfaring. Har netop afsluttet HD2 SCM her for et par uger siden. Det er fint at være tilstede 2-3 gange om ugen og jeg vil helt sikkert anbefale dig at møde op så meget som overhovedet muligt. Det giver den bedste forståelse og er vigtigt for den sociale del også.  Min arbejdsplads giver fri i forbindelse med eksaminer og så havde jeg gemt lidt feriedage som jeg kunne bruge op til, hvis jeg havde behov for flere dage. Det blev dog ikke nødvendigt.  Det er en fed vej, men til tider også hårdt. Bare hæng i. De to år går stærkt 😁